tirsdag den 30. september 2014

Den sidste kilometer - En bog om at blive klogere

Af Brian Holm 


Som cykelfan og beundrer af Holm meritter måtte jeg endelig kaste mig over bogen. Faktisk er dette nu anden gang jeg læser den, for jeg opdagede, at der var udkommet en ny udgave med ekstra kapitler, og dem kunne jeg ikke lade passere. Derfor genlæste jeg bogen, og jeg tror faktisk, den har gjort endnu større indtryk her anden gang. Den er velskrevet, levende og meget svær at lægge fra sig, fysisk og i tankerne. Nuvel, den er alvorlig, det er en hudløs beretning om et usædvanligt privat menneske, der meget sjældent lukker op for følelser og egentlig er meget hård, både overfor  sig selv og sin omgangskreds. Måske netop derfor, afføder det ekstra respekt hos mig, at han vælger at være så offentlig med noget så privat. Jeg synes ind imellem, at der springes for meget i handlingen, men derudover tager jeg hatten af for Holm, at han vælger at stå frem, klæde sig følelsesmæssigt nøgen, Han er hudløs i sin erindring og hans angst er nærmest håndgribelig flere steder. Både hans projekt med La Flamme Rouge  og hans offentliggørelse og delagtiggørelse af pressen er et fantastisk flot valg, det er stort at være en støtte for de mange mennesker i samme båd, og samtidig bruge navn og ansigt til at kæmpe videre mod denne grusomme sygdom på egne og andres vegne. Respekt! Bogen kan med fordel læses af både, tidligere og nuværende patienter, pårørende, og omgangskredsen. Den vil oplyse og give et bud på handlemåder!

mandag den 29. september 2014

Gengældelsen & Trofæ

Gengældelsen AF Steffen Jacobsen


Gengældelsen er andet bind i serien om politikommisæren Lene og detektiven Michael.
Det skal ikke være nogen hemmelighed at forgængeren: Trofæ var uovertruffen,
så jeg havde virkelig set frem til denne næste i serien.

Jeg blev faktisk en smule skuffet da jeg så omdrejningspunktet: terror i Danmark og terrorister, jeg synes det er lidt for søgt i øjeblikket og synes faktisk, at 
har jeg læst én roman om terrorceller i mellemøsten, bliver jeg ikke mere oplyst/
underholdt af, at der skrives flere - Heldigvis blev min tvivl gjort til skamme her.

Præcis som forgængeren, er denne roman yderst velskrevet, sproget flyder og
siderne vender sig i samme hast som handlingen - meget hurtigt.

Persongalleriet er udover Lene og Michael, kollegaer indenfor politiet og PET, 
samt terroristerne og nogle få indlemmede. Alle fremstår realistiske og levende,
dog savner jeg en smule dybere indsigt, det ville udgøre toppen af kagen.

Handlingen er yderst sprængfarlig, spændingen er helt klart til stede og stiger
i takt med at handlingen udspilles, jeg måtte igen holde på øjnene, for ellers var
de løbet i forvejen - Der er konspirationer, teorier om samme og frem for alt
er et langt stykke af vejen fyldt med gode spor, der sætter læserens indre
detektiv på overarbejde - Herligt

Alt i alt er dette endnu en super spændingsroman fra Steffen Jacobsen,
det er ligesom forgængeren en rå "drengerøvs" roman, herlig i sin opbygning
og forfriskende i sin helhed. 

Grunden til at jeg trods alt lander på en enkelt mindre end Trofæ er, at denne
trods alt ikke når helt samme spændingsniveau, samme originale højder -
Men super underholdning der er den, og den skal klart anbefales, den kan læses
uafhængigt af forgængeren, men jeg synes ikke læseren skal snydes for
den sublime start på serien, så start med Trofæ.





Trofæ - anmeldt januar 2013


Hold fast for en spændingsroman...

Pænt goddag Steffen Jacobsen - det bliver så absolut ikke sidste gang vi krydser klinger.
Bogen er skrevet i et virkelig godt, naturlig og levende sprog, og så er den en pageturner af højeste kaliber - den KAN ikke lægges væk
Dog vil jeg sige, at den absolut ikke er for mennesker med sarte nerver - for den ER virkelig hård, ligepå og næsten kvalmende tæt på i beskrivelserne.
Persongalleriet er forholdsvis snævert - Og de bærer det hele soleklart igennem. Normalt er jeg jo meget konsekvent omkring "mine" personers indre liv - Jeg SKAL ind under huden på dem, for at være rigtig hjemme i bøgerne. Men denne bliver så undtagelsen, der bekræfter reglen: Alle personer i trofæ er levende, rigtig godt beskrevet, men vi kommer ikke helt derind, hvor vi kender dem og deres bevægegrunde - Alligevel gjorde det intet i denne perle, jeg er vild med Lene Jensen og Michael Sander, de lover godt for fremtidige udgivelser (jeg håber de kommer) Jeg MÅ vide mere om dem.
Plottet bliver jo en anderledes oplevelse her, da handlingen er skruet sammen som den er. Det giver en ualmindelig voldsom og grum beskrivelse af forbrydelserne, og en dejlig frisk måde at samle alle trådene.
En helt fantastisk herlig læseoplevelse der indeholder alt det en spændingsroman skal - og mere til. Kom gerne med en efterfølger - i morgen



© Bognørden

lørdag den 27. september 2014

VIP-rummet

VIP-Rummet AF Jens Lapidus



VIP-Rummet er første bind i en planlagt serie om den tidligere kriminelle Teddy
og opkomlingen, den jurastuderende Emelie.

Bogen er sådan set velskrevet, der er ind imellem lidt for mange og lange
beskrivelser af omgivelserne, det ødelægger flowet en anelse.
Men derudover er sproget letlæseligt og kan man fastholde koncentrationen,
er bogen faktisk rimelig hurtigt læst - Jeg havde dog lidt problemer med
netop koncentrationen og var derfor en anelse længere om at komme igennem den.

Persongalleriet er mangfoldigt, udover de to hovedpersoner møder vi mange
forskellige karakterer, så det gælder om at holde tungen lige i munden.
Desværre kommer man slet ikke ind under huden på personerne, der er en anelse
af Teddy, hvilket klart trækker op, men de øvrige er allesammen for anonyme
til min smag. Hellere få, men rigtig gode og solide personer, end utallige uden regulært og realistisk indhold og handlinger.

Plottet holder, den havde jeg slet ikke set komme, så det skal klart belønnes. 
Desværre er både selve handlingen og opklaringen utrolig urealistisk og
noget letbenet. Hvorfor vil en top advokat hente en kriminel ind til en opgave,
der tydeligvis sorterer under politiet, og hvorfor vælger han en helt anonym 
og lavtstående medarbejder, til at varetage firmaets interesser i sagen? 

Derudover er handlingen spækket med sådanne urealistiske handlinger og ledetråde
og frem for alt bliver thriller-genrens gætterier ikke fulgt ordentligt til dørs - 
i stedet for at bliver fanget af opklaringens gætterier, blev jeg flere gange lidt
irriteret over de halve ledetråde og urealismen, ligesom spændingen var sparsom.

Jeg manglede en solid afslutning på denne første i serien, der er for mange 
åbne døre og for letkøbt spænding. Selv med de kommende i tankerne, kan jeg
ikke helt fraligge mig tanken om det ufuldendte. Men bogen voksede på mig,
der var gode takter og jeg var underholdt meget af tiden. Så med en gedigen
opgradering af realismen, er jeg sikker på, at næste i serien bliver super.



tirsdag den 23. september 2014

Blodlægen

Blodlægen - AF Barbara Vine


Barara Vine er et pseudonym for Ruth Rendell, trods forfatterens meget roste
bøger, har jeg ikke hørt om hende tidligere, så dette er mit første bekendtskab,
både med forfatteren og bøger fra Victoriatiden.

Blodlægen er en victoriansk roman, at kalde den en krimi, er nok at tage munden
for fuld, en slægtsroman er snarere mit bud. Sproget er ganske fint, det er stilfuldt,
nobelt og en herlig blanding af nostalgi og højadel.

Handlingen forgår i England, den aristokratiske Lord Martin Nanther, der er biografiforfatter,
beslutter at skrive en biografi om hans oldefar, den meget anerkendte livlæge Henry, der
var dronning Victorias foretrukne. Henry levede i 1800 tallet, forlovede sig med
en kvinde, der døde inden brylluppet, for derefter at gifte sig med hendes søster.
Dertil kommer, at han havde en holdt elskerinde i mange år, hvilket jo efter tiden
var meget normalt, men dog uacceptabelt.

Henry forsker lidenskabeligt i blod, meget specifikt i blødersygdommen og dens arvelighed,
han får selv sygdommen helt ind på livet, og handlingen beskriver de mange
grusomme handlinger Henrys valg har, og lukket op for spørgsmål omkring en
eventuel kriminel løbebane.

Bogen er delt i to, den ene del er fortællingen om Henry, de mange notater han har gjort,
familiens mange generationers beretninger og så Lord Martins liv i det engelske
overhus, med sin anden hustru, som forgæves forsøger at blive mor, samtidig med
at Martin arbejder på biografien og egentlig ikke vil have flere børn.

Det var en meget ambivalent læseoplevelse, på den ene side var handlingen
virkelig træg, med mange gentagelser, utrolig mange navne og titler - på den anden side
kunne jeg ikke lægge romanen fra mig, den kaldte på noget, og jeg endte faktisk
med at få en meget anderledes men okay oplevelse.



mandag den 22. september 2014

Svalens Graf

Svalens Graf - AF Sissel jo Gazan


Anden videnskabelige krimi fra denne forfatters hånd. Som sin forgænger foregår
en stor del af handlingen på Københavns universitet og omhandler biologiske
videnskabelige processer.

Jeg var en af de læsere, der var moderat begejstret for forgængeren, derfor
lå denne efterfølger meget længe i venteposition - men nu kom jeg altså til den.

Sproget er sådan set okay, bortset fra de mange videnskabelige gennemgange, der
nemt kan virke tunge,lidt for uddybende, og ind imellem for mange gentagelser i handlingen er bogen yderst letlæselig. Sproget flyder og derfor er de små 600 sider faktisk hurtig læst.

Persongalleriet er igen mangfoldigt, vi møder igen politimanden Søren og hans kæreste
Anna - kollegaer på station Bellahøj, forskere på universitetet og denne gang
også familien Skov. Søren er præcis så utiltalende som i forgængeren: privat
er han spækket med mindreværdskomplekser og professionelt er han sprængfyldt
med storhedsvanvid, urealistiske handlinger og bærer præg af at skulle være så
stor en helt indenfor etaten, at han på mig, nærmest bliver en karikatur.

Kæresten Anna er lige så usympatisk og blandes på helt urealistisk måde, igen ind
i en selvmord/mord mysterium. Kollegaen Henrik og Søren har frygtelig travlt med
territorial kampe i stedet for ordentligt politiarbejde - det virker fuldkommen
banalt og kunstigt hos mig.

Til gengæld er det Maries historie, der bærer denne bog hjem hos mig - trods meget
banale forsøg på at gøre den store familiehemmelighed spændende (virker helt 
modsat på mig) er det hende jeg virkelig mærker. Måske også fordi det er hendes
job som studerende på KU, der er en stor del af historien, og der mærker jeg
for alvor forfatterens interesse brænde igennem.

At der så tilsættes endnu en sidestory omkring familien Skov, synes jeg faktisk
ødelægger læsningen - mere er langt fra altid bedre, der havde været mere end
rigeligt i forbrydelsen og Marie, efter min bedste overbevisning.

Som krimi er den alt for banal og urealistisk, de første 1/3 af bogen krummede
jeg virkelig tæer og gruede for resten. Men mod alle odds voksede handlingen
og altså specielt Marie på mig, og jeg blev faktisk fanget af dele af historien.

Jeg kan se rigtig mange gentagelser fra forgængeren, det er trist, for jeg savnede 
virkelig fornyelse og forbedring - det udeblev totalt i politidelen, men hentede 
en smule på den ene sidestory. Jeg ligger og vipper mellem to og tre, men fordi
jeg trods alt blev underholdt lidt til slut, runder jeg op til 3 -og håber virkelig
på klare forbedringer af realismen og krimidelen og fornyelse til en evt. næste bog.




fredag den 19. september 2014

Zornig - Vrede er mit mellemnavn

Zornig - Vrede er mit mellemnavn - AF Lisbeth Zornig Andersen


Afledt af programserien; De brændte børn, talte jeg,igen, med en god veninde om
vores fælles fortid som pædagoger, og de børn vi har forsøgt at hjælpe i vores
virke - og ikke mindst udsendelserne. Jeg ved ikke rigtig om LZA er "pop" eller
"the real thing", men min veninde anbefaler denne biografi -og jeg gik i gang.

Lad mig blot konstatere fra start: Dette er råt - umenneskelig hårdt!
Det er en gennemgang af en uskyldig piges liv, hendes uheld er, at hun fødes
ind i en familie med årelangt misbrug gennem generationer. 

Det er en gennemgang af episoder fra Lisbeths liv, fra de første minder i 3 års
alderen og frem til hun fylder 18 år, og på papiret er voksen.. Hendes tilgang
til denne biografi er, at der naturligvis er begrænsede minder fra den tidlige barndom,
hvorfor episoderne er meget korte og konkrete, hvilket faktisk gør dem endnu mere
grusomme og hjerteskærende. Ind imellem er der indflettet
billeder og sagsakter til at underbygge hændelserne. 

Det er  ubegribelig grusomt, at Lisbeth og hendes brødre ikke "reddes" fra
de fuldkommen uacceptable forhold, men desværre langt fra sjældent - 
Jeg var "bange" for, om jeg kunne klare at læse alle disse overgreb og svigt, det
kunne jeg ikke og kunne jeg - Jeg må bøje mig i støvet over Zornigs evne til
at beskrive med en form for beskuers øjne, der er ingen følelser, der forstyrrer
billederne, udover læserens. Det virker ufattelig stærk, og sætter faktisk endnu
større perspektiv på sagen. Heldigvis er der mennesker der ser, elsker og hjælper
Lisbeth, hvilket er grunden til at hun står op i dag, og evner at kæmpe 
de svigtede børn kamp - respekt.

Som sagt er den ufattelig hård, men den er ligeså vigtig som den er hård - både
professionelle og naboer m.m. skal råbes op i kampen om at undgå flere
af disse smadrede børn og familier, og for mig, også i kampen om at hjælpe 
børnene og straffe de, der begår overgrebene - Vi SKAL deltage!

En pageturner fuld af gru - den skal så afgjort have de varmeste anbefalinger
LÆS DEN!


torsdag den 18. september 2014

Mordet ved Dybbøl Banke

Mordet ved Dybbøl Banke - AF Claus Mørkbak Højrup


Dette er forfatterens debut - og lad mig blot starte med det positive:
Den er yderst original og sprogligt tidssvarende til handlingen.

Da den foregår i 1864 er sproget på fornemmeste vis afspejlet i denne tid.
Det var en sand fornøjelse at komme tilbage i tiden på denne front, både vendinger og
dialoger er vedholdende. Det skal forfatteren have stor ros for.
Desværre er der utrolig mange og lange dialoger i bogen, og dertil så mange
og vedvarene gradsbetegnelser, at det fuldkommen tog pippet fra mig, flere gange.

Selve handlingen foregår ved Dybbøl Banke under angrebene fra Preusserne, 
en general findes død i en lade, og den tidligere politimand og nuværende
feltgendarmer (nutidens militærpoliti) Hans Biekel bliver sat til at opklare
 dødsfaldet af hans ven og overordnede. De bedste passager i bogen, og
dem, hvor Biekel står tydeligst hos mig, er de der foregår i København.
I disse passager ses det tydeligt, at forfatteren har sproget i sin magt.

Det er en beskrivelse af det interne hieraki i hæren, mere end en gennemgang af
krigens historie, og dertil kommer utallige intriger. Der forekommer stort set
ingen personer, der ønsker at samarbejde med Biekel, tværtom. Der er
ikke mange sekunder under bulder og brag gennem bogen, så det gælder
om at holde tungen lige i munden, en rigtig mande-bog.

Desværre fangede jeg hverken spænding eller plot, jeg kunne ikke rigtigt se ud 
over de utrolig mange og lange militære beskrivelser, så for mig
udeblev krimidelen helt. Ingen tvivl om, at forfatteren har sin baggrundsviden på
plads, ikke mindst qua hans egen militære baggrund, men for mig tog det
overhånd, og da jeg ikke har det mindste interesse i hærens grader eller bevæge
mønstre, følte jeg mig flere gange lidt snydt.

Som militær-historisk gennemgang tror jeg den vil kunne gøre sig godt, som
krimi er den i min optik alt for banal og med for vage personer, jeg følte ikke
rigtigt jeg kendte dem - og det er en stor mangel hos mig.

Er man til krudt og kugler og militær historie, er denne roman sagen,
jeg så lyspunkter og ender derfor på to: en for originaliteten og en for sproget.




tirsdag den 16. september 2014

Zack

Zack - AF Mons Kallentoft & Markus Lutteman 


Det var ikke fordi entusiasmen drev ned af siderne, da jeg gik i gang med denne
nyeste af Mons Kallentoft. De to ultra lette femikrimier jeg har læst fra hans hånd,
har været en skuffende og meget urealistisk og kunstig omgang. 

Men jeg skal da love for at forfatteren har skiftet form - Dette makkerpar har bedrevet 
en ualmindelig hårdkogt krimi, med så meget fart på, at selv Jack Bauer 
fra 24 timer vil være grøn af misundelse. Læseren skal holde godt fast, for
det går virkelig stærkt her - der er stort set ikke en eneste side, uden skudvekslinger,
stoffer eller andre "drengerøvs" episoder. Heldigvis blev mine bange anelser
skudt helt væk, og Kallentoft skal have stor ros for den markante forbedring.

Krimien er velskrevet, sproget flyder og ser man bort fra de passager, der indeholder
ualmindelig rå og vulgær sex, er denne altså virkelig godt skrevet.

Persongalleriet er mangfoldigt, vi følger dog politimanden Zack - Han er 
virkelig stereotyp og minder i mistænkelig grad om Nesbøs Harry Hole og
Jesper Steins Axel steen. Specielt er han enorme stofmisbrug og hårde sex
lige tæt nok på de andre figurer, efter min smag.

Zack er en ung mand, der mistede sin mor tidligt, hun døde i tjenesten, hvorefter
faderen bliver alvorligt syg og siden dør. Zack er tydeligvis et godt menneske,
han er dog langt ude i sit misbrug af stoffer, og en anelse for egenrådig og
dumsmart - men det samlede billede er virkelig godt.

Krimiens omdrejningspunkt er Zack, hvorfor politiets rolle er den fremtrædende,
udover de små udfald af heltegerninger, er delene faktisk realistiske og
levende beskrevet - også de øvrige medvirkende er levende og realistiske.

Plottet holder faktisk, selv om læseren får et tydeligt hint om, hvem der er skurken/e
forbliver spændingen omkring opklaringen stort set intakt hele vejen igennem.

Dette var første bind i en planlagt serie, og jeg må bare sige - hvis du er til
rå og hektisk underholdning, så hop endelig på, her i starten, jeg synes det
tegner til at blive godt. Lidt mindre sex og stoffer, og væk med de helt vilde
heltegerninger, og den perfekte "mande-krimi" serie er i hus.


lørdag den 13. september 2014

Send mere Kærlighed

Send mere Kærlighed - AF Anne-Grethe Bjarup Riis


Send mere kærlighed er tredje og sidste del i trilogien om tandlægen Helene.
Jeg åd de første to rå - jeg var virkelig godt underholdt, jeg har grinet højt 
og virkelig krummet tæer med bøgerne så jeg havde i den grad 
glædet mig til at komme i gang med denne sidste i rækken. 

Den er præcis så velskrevet som de to forgående, sproget flyder og læseren skal
holde på hat og briller, for det går rigtig stærkt - både i handling og læsehastighed.

Helene er den fuldkommen vanvittige og super skønne kvinde, der oplever alt
det kaos og alle de skæve og pinlige episoder, alle vi andre også har i 
rygsækken - hvor vi måske er flere om at dele, napper hun det hele.

Vi fortsætte hvor forgængeren slap, Helene tror hun er lykkelig med sin Mads,
hun knokler afsted både på jobbet og privat, og overser fuldkommen, at
hendes børn og mand mistrives og hun selv er på vej ned. 

Denne gang følger vi også moderen Jytte i hendes barndom, og uden at afsløre 
for meget, kan jeg sagtens sige: For filan, hvor har hun haft en grusom opvækst.
Disse afsnit er uhyggelig levende og velskrevede, og går direkte i hjertet, 
tiden var en anden, men den sociale arv er så grusom tydelig herigennem.

Selv om jeg kender det ualmindelig rå og ind imellem vulgære sprog, synes jeg faktisk
denne treer, ind imellem blev for larmende - den går til kanten og over flere gange.
Det ærgrer mig, for som sagt, var jeg meget begejstret for forgængerne, og
mere end forbedredt på tempo og formuleringer.

Jeg har kæmpet med karakteren, ender på et sted mellem 3 og 4 og har valgt at 
runde op, netop fordi jeg faktisk har nydt Helenes selskab, og trods
alt kan genkende de mange Helenaer derude - og lidt af mig selv.

Trilogien skal så afgjort have mine anbefalinger, original, vedkommende
og humoristisk som bare pokker - Men læs den i rækkefølge.


Trilogiens to første bøger:

SMS send mere sex

Send flere børn

fredag den 12. september 2014

Ind i labyrinten

Ind i labyrinten - AF Sigge Eklund


Denne thriller er super velskrevet, sprogligt er den uhyggeligt velkomponeret,
det er ikke et festfyrværkeri, men derimod en virkelig dyb indføring i det menneskelige sind.
Det første afsnit er virkelig dybt og dystert, det vil måske afskrække nogle læsere,
men opgiv ikke, denne thriller vokser på læseren i rask tempo, for fanger,
det gør den så absolut.

10 årige Magda forsvinder en aftens, da hendes forældre lader hende alene i huset
for at spise middag på en nærliggende restaurant. Ligheden med Madeleine
sagen i Portugal er taget fuldkommen fra sagen, Først tænkte jeg: åh nej, det her
bliver alt for søgt, men jeg blev heldigvis meget glædeligt overrasket.

Politiet mener forældrene står bag forsvindingen, læseren er med på sidelinjen
månederne op til Magdas forsvinden, og derefter følger de impliceredes handlinger
i året der følger - Men hvem har Magda? 

Handlingen er delt i fire dele, Magdas forældre: Forlæggeren Martin og psykologen Åsa.
Forlægger-assistenten Tom og hans kæreste Katja. De fires liv bliver 
filtret ind i hinanden, nogle er klar over det, andre ikke. Men fælles for dem alle er,
at de er lyslevende, jeg var helt inde under huden på dem, og da dette jo er 
en af mine kæpheste, var det en fantastisk oplevelse. Alle medvirkende er levede mennesker på godt og ondt, har mærket krisen og slås med egne skyggesider i hverdagen.

Alle medvirkende har haft mulighed og en form for sygelig grund til at tage Magda,
det psykologiske spil er sublimt skrevet, læseren kommer på overarbejde, 
da det er umuligt ikke at drage egne konklusioner, eller gætte på en løsning.

Første afsnit skulle lige ordentligt i gang, men derefter var jeg fanget i spindet,
jeg var virkelig godt underholdt - dette er en bog lige efter mit hoved, de dybe
psykologiske beskrivelser, gættelegen og spændingen for at få forløsningen.

Jeg var lidt i tvivl om karakteren, for jeg kan ikke beslutte mig for, om jeg sidder
uforløst eller har tolket korrekt - Men alene det faktum ender altså og med 
at give det ekstra trin på trappen... LÆS den :)


onsdag den 10. september 2014

Var det mord

Var det mord - AF Kirsten Holst


Efter at have læst stort set alt af Hanne Vibeke Holst, senest den fantastiske
Knud den store, om hendes far Knud Holst, blev jeg opmærksom på, at også
moderen Kirsten Holst var forfatter, så jeg måtte jo læse en af hendes bøger.
Valget faldt på denne, da det er en af de seneste, og jeg derfor konkluderede,
at hun havde skrevet sig varm, og det var bedste chance for et godt indblik.

Var det mord, er en spændingsroman, Bea kommer hjem til Danmark for
at pleje sin kræftsyge søster, og efter dennes død bliver hun i Nordjylland.
Bea løber ind i en gammel kammerat, der ansætter hende i hans detektivbureau.

Den første opgave går ud på at finde årsagen til et stort svind i et stort varehus,
jeg var lidt henført til gode gamle Daells Varehus, det var hygsomt. Under 
arbejdet møder Bea den meget unge hustru til en af byens store herrer, Bea og Marion
falder i snak og sympati opstår - Da Marion findes død efter et selvmord, begynder
Bea at snuse rundt, og pludselig er hun et mål for ulykker.

Romanen er kort, letlæselig og yderst letbenet. Persongalleriet er småt, men det til trods
er figurerne ikke rigtig levende, det bliver for lilleby agtigt og da Bea jo roder rundt
får det helt galt, det bliver for søgt. Politiet har en yderst sekundær rolle, ligesom
handlingen, fuldkommen urealistisk, men i det store banale billede passer, den
del måske i virkeligheden udmærket.

Selv om jeg ikke havde de store forventninger, blev jeg skuffet - der skal nok
være læsere, der er begejstrede for denne lette spændingsgenre, men
jeg fandt den for let. Eneste lyspunkt var, at de 180 sider var læst på et øjeblik.


Sarahs nøgle

Anmeldelse af Sarahs nøgle - AF Tatiana De Rosnay


Sarahs nøgle er en roman, der dels beskriver det grusomme mørke, datidens europa
gik ind i, mere eller mindre klarsynede, da jøderne blev fjernet fra deres hjem, 
og sidenhen blev fragtet til koncentrationslejrene. Den anden del af romanen
er en nutidig beretning, om den amerikanske journalist, der bosat i Paris,
får til opgave at skrive datidens historie. Romanen veksler mellem de to
historier, denne del virker faktisk fint.

Romanen er velskrevet, sproget er flydende og letlæseligt. Det kræver ikke den
store koncentration, derfor er den også meget hurtigt læst.

Jeg havde på én eller anden måde forventet noget i stil med: Pigen med 
den røde frakke, og de forventninger blev langt fra indfriet.

Sarahs historie er i lighed med de mange fra denne grusomme tid, grum
og utrolig hård. Desværre evner forfatteren ikke at beskrive hende eller
begivenhederne til fulde - jeg kom ikke helt ind under på hende, og det er 
faktisk en meget stor mangel, det ville have løftet romanen tydeligt.

Den anden del af romanen, Julias kamp for at finde Sarah, belyse hendes 
skæbne, og Julias kamp i et for længst dødt ægteskab, er faktisk romanens
anden store mangel, i min optik. Det bliver alt for banalt, sukkersødt, og minder
mig i dén grad om fortidens Succes Romaner - ikke at der er noget galt med dem,
tværtom, men det passer slet ikke ind i denne kontekst.

Jeg savnede en langt dybere indsigt i Sarahs liv, specielt efter krigen. Delen med
Julia, kunne efter min bedste overbevisning være kortet markant af, for
Sarahs del, er trods manglerne, den bedste. Men der er point for det flydende 
sprog og en del af Sarahs historie.




søndag den 7. september 2014

Skyggemanden

Anmeldelse af Skyggemanden - AF Poul Erik Larsson


Skyggemanden er 4 bind i serien om Marcus Falck, og min første oplevelse af forfatteren.

Sproget er sådan set udmærket, bogen er afgjort i den letlæselige ende, så
den er færdig på rekordtid, hvilket jeg var begejstret for. Handlingen er delt
i tre primær dele, den forsvundne dreng, de myrdede mennesker og
en kriminalkommisærs "svigerfars" eventuelle forbrydelse. Der er utrolig mange 
unødige passager, som faktisk blot bidrog til at jeg ofte følte dem som
én lang ørkenvadring - Jeg kunne have ønsket en skarp redigering.

Persongalleriet er yderst mangfoldigt, Falck er en meget atypisk hovedperson,
da hans rolle faktisk er forsvindende lille. Vi følger primært de øvrige
politifolk i opklaringen af de to (tre) forbrydelser, der intet har med hinanden
at gøre, udover kollegaerne i politiet. Ingen af de medvirkende satte aftryk 
hos mig, de fremstår alt for urealistiske og kunstige både i ord og handlinger.

Alle medvirkende er kontrære, arbejder imod politiet og ønsker langt højere
at sætte spørgsmålstegn ved politiet, end at hjælpe med den mindste
detalje i opklaringen - Derudover er alle dialoger virkelig banale og meget
kunstige, hvilket fra start ødelagde oplevelsen for mig.

Politiets arbejde er sprængfyldt med fejl, hovsa løsninger og helt umulige 
helte gerninger fra betjentene. Både form og indhold i denne gennemgang
er virkelig urealistisk, hvilket jo er en af mine kæpheste - øv

Plottet holder ikke, allerede kort inde i handlingen var det åbenlyst, hvem morderne
var, og da spændingen også udeblev, var der ikke noget, der kunne fastholde
interessen på den lange bane og faktisk ikke er krimi, i min optik.