AF Gitte Raae
Dette er på mange måder triviallitteratur indenfor krimigenren, den placerer sig
fint i den helt lette ende som en "hygge-krimi" trods de meget tunge temaer.
Bogen er utrolig let og hurtig at læse, sproget er meget let, næsten banalt, og
der stilles ikke de store krav til læseren, og trods mange gentagelser er den er hurtig læst.
Omgivelserne er virkelige steder på sydsjælland, desværre er alt andet end
navnene meget perifert, jeg havde ingen billeder af byen, hjemmene eller
naturen, så handlingen kunne have udspillet sig alle steder.
Persongalleriet er mangfoldigt, men handlingens omdrejningspunkter er politkvinden
Susanne, Carlsen en nabo i byen for forbrydelsen og klasselæreren Pia.
Desværre er også personerne alt for anonyme, jeg kom aldrig til at føle nogen af
dem, så det blev i høj grad en læsning i tilskuerens rolle i en armslængde væk.
Det er rigtig ærgerligt, da jeg faktisk er ret sikker på, at jeg vil kunne lide
langt de fleste af figurerne. Og ødelæggende for min læseoplevelse, da jeg
skal kunne mærke personerne, relatere til dem, for at få et godt udbytte.
Politiarbejdet er katastrofalt, her lades hånt om tavshedpligt, overvågning af
fanger, sygeplejerskers inkompetence osv. Fejlene nærmest falder over hinaden, og sjældent har jeg oplevet så mange fodfejl i en krimi, trods letheden.
Som skitse er den absolut med potentiale, og med redigering og mere
levende og realistiske figurer er den i top.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar