torsdag den 31. december 2015

2015 i ord og litteratur

Her på årets sidste dag er det blevet tid til at ønske jer alle et rigtig godt nytår
 - gøre status over det forgange år og se frem mod det kommende.


2015 har været året, hvor denne blog for alvor har skulle stå på egne ben, jeg kastede den op i luften uden at vide om den ville lande i hel stand - men det gjorde den. Jeg har fået mange nye samarbejdspartnere og både forlag og forfattere skal herigennem have en stor
tak for et super godt samarbejde. I læsere har også holdt mig til ilden, hvad enten vi har været enige eller uenige i den læste litteratur, er jeg blevet holdt til ilden, og har haft mange gode diskussioner gennem året - Tak for det.

2015 har været et travlt men rigtig godt læse-år for mig, jeg har haft utrolig mange gode læseoplevelser, i stil med sidste år, vil jeg fremhæve nogle stykker i vilkårlig rækkefølge:

Dansk litteratur:

Frø af Mads Nygaard Læs mere her 

Hvor intet bryder vinden af Leonora Christina Skov Læs mere her

Lykkeridder af Lars Damkær Læs mere her

Velkommen til mit mareridt af Susanne Staun Læs mere her

Planen af Morten Pape Læs mere her


Udenlandsk litteratur:


Shotgun Lovesongs af Nicolas Butler Læs mere her

Elizabeth er forsvundet af Emma Healy Læs mere her

Americannah af Chimamanda Ngozi Adichie Læs mere her

Lad mig tage din hånd af Tove Alsterdal Læs mere her

Syv satans lange dage af Jonathan Trooper Læs mere her

Men udover de ti ovenstående, har jeg som sagt, haft utrolig mange gode oplevelser, så valget var svært, og bør ikke udelukke de mange andre. Med andre ord: 2015 har budt på stor mangfoldighed, der har været noget for enhver smag og læser - og lur mig, om ikke 2016 bliver endnu et bragende godt år her i litteraturens verden. 

Jeg glæder mig til alt det 2016 byder på, kendte og ukendte forfattere, jeg glæder mig til at dele det kommende års litterære oplevelser med dig - og frem for alt: høre din mening.

Rigtig godt nytår til jer alle og på gensyn i 2016. 

© Bognørden




onsdag den 30. december 2015

Ser du månen, Daniel

AF Puk Damsgård


302 sider Politikens Forlag

Så er Puk Damsgård tilbage med endnu en fortælling fra et af verdens brandpunkter.
Jeg var ovenud begejstret for beretningen fra Syrien, Hvor solen græder (link til anmeldelse nederst) så forventningerne til denne var enorme. Læs mere om forfatteren her.

Og lad mig blot starte med at fastslå, at mine tårnhøje forventninger blev indfriet - til fulde.
I vanlig Damsgård stil, er også denne fortælling yderst velskrevet og meget levende. Blandingen af fakta omkring IS og de mange andre fraktioner, sammenholdt med Daniels fortælling om fangeskabet giver et grufuldt og meget detaljeret billede af situationen i Syrien.

Daniel er autodidakt fotograf, efter en ungdom i gymnastikens tegn, kaster han sig over fotografierne. Daniel forsøger forgæves at blive optaget på journalisthøjskolen, og da det mislykkedes finder han selv kurser i fotografi og ender hos en anerkendt fotograf som assistent. Her får han smag for at portrættere menneskene, der lever i verdens brandpunkter, og han beslutter at tage til Syrien i nogle dage. Han tegner forsikring, kontakter den private sikkerhedsrådgiver "Arthur" og da alt er klart begiver hans sig via Tyrkiet til Syrien. Men allerede fra starten går tingene galt, og inden Daniel kan nå at komme tilbage til Tyrkiet bliver han taget til fange. Det bliver til 13 måneders fangeskab, fyldt med tortur, sult og frem for alt angst. Som månederne går kommer der flere fanger til, og på et tidspunkt sidder de 19 vestlige fanger sammen. Blandt fangerne er den Amerikanske journalist James Foley, der senere bliver halshugget på en video. Hjemme i Danmark arbejder Daniels familie og "Arthur" på højtryk for at skaffe informationer om Daniel og siden penge til at betale den svimlende sum IS forlanger for ham. Alt sammen en kamp mod tiden, og da ingen i det officielle Danmark ønsker at hjælpe, og familien ikke må offentliggøre at Daniel er kidnappet, bliver det en virkelig hård kamp.

Fortællingen er som nævnt bygget op omkring dels Daniels beretning, dels fakta omkring forholdene i Syrien og Irak, hvordan de forskellige grupperinger er opstået og hvordan deres interne kampe udspiller sig, og endelig er det en fortælling om familiens lange og seje kamp. Med uvisheden, angsten, følelsen af at stå alene og kampen for at samle penge ind.

Der hvor solen græder er en fantastisk oplysende beretning om Syrien, den lå i mit baghoved under læsningen af denne historie, men også "nye læsere" får gode forklaringer og et utrolig oplysende billede af, hvordan IS er bygget op. 

Daniel kom hjem, for ham og hans familie blev der en fælles fremtid, men mange gidsler er blevet likvideret og da problemerne med IS og Syrien jo er meget aktuel, vil jeg igen anbefale både forgængeren, og så afgjort også denne beretning. Igen sættes journalisternes arbejde i krigszoner i perspektiv; er det livet værd at sende fra fx. Syrien? Og så tager beretningen hul på en meget vigtig debat: skal det være ulovligt at indsamle penge til at betale løsesum, og skal Danmark vedblive med at nægte at betale, når fx. franske fanger blev løsladt meget tidligere, fordi den franske regering betalte?

Alt i alt er denne fortælling grusom, den kravlede helt ind i mig, men den oplyste og satte tankerne i sving - mine varmeste anbefalinger!
Tidligere udgivet:
Hvor solen græder Læs anmeldelsen her
De renes land
Ulvehjerter - en familiekrønike
© Bognørden

søndag den 27. december 2015

Det stof som drømme er gjort af

AF Sarah Engell



Sarah Engell har skrevet flere romaner bl.a. Du og jeg for evigt, som sammen med denne roman er genudgivet på et nyt forlag. Læs mere om forfatteren her. Jeg har læst Du og jeg for evigt og var meget begejstret, se anmeldelse nederst, så forventningerne til denne
var naturligvis også i top.

Romanen er yderst letlæselig, levende og skræmmende realistisk. Sproget flyder, kapitlerne er korte og helheden gør, at det er en roman, der er læst på ingen tid.

Dicte er kæreste med Adam på tredje år, han er leder i et stort firma, hun arbejder hos en ejendomsmægler. De køber hurtigt en stor penthouse lejlighed på Amager, og nyder i det hele tager både livet og hinanden. Eneste sorte plet er, at de ikke kan blive gravide, hvilket går Dicte voldsomt på. Men da Adam frier til hende får hun meget snart mange flere ting at tænke på, hun forvandler sig fra en forelsket kvinde til levende Bridezilla. Adam lader hende bestemme alt omkring brylluppet, og snart har Dicte brugt mange hundrede tusinde kroner, samtidig med, at hun er forvandlet fra en varm og kærlig kæreste, til en stresset kvinde, der ikke kan meget andet end at bruge penge, kontrollere alt og kritisere Adam, Langsomt men sikkert bevæger de sig ud til afgrunden, og spørgsmålet er så, kan forholdet overhovedet reddes og vil Adam og Dicte overhovedet redde det?

Dicte er fortælleren i romanen, og hun er bundsolid - jeg var Dicte samtidig med, at jeg havde det meste af følelsesregisteret i brug. Med andre ord, hun står knivskarpt. 
Romanen har de to store temaer: barnløshed og hvor langt mennesker vil gå, for at alt skal se perfekt ud i andres øjne. Begge dele er virkelig levende og meget realistisk beskrevet, og jeg vil garantere, at læseren vil kunne genkende sider af både sig selv og andre - og bestemt ikke kun for det gode.

Jeg blev fanget med det samme, kunne ikke stoppe før sidste side var vendt, og havde i det hele taget en rigtig god læseoplevelse. Det er måske en fiktiv roman, men den rammer lige ned i en virkelighed mange kan genkende, og så sætter den tankerne på arbejde, både under og efter læsning - En super roman, der bestemt sætter forventningernes barre højt til den kommende roman, som er på gaden i starten af 2016.


Tidligere udgivet på samme forlag:

Du og jeg for evigt ( Lille pige) Læs anmeldelsen her

© Bognørden


lørdag den 26. december 2015

Han løber på tagene om natten

AF Anders Hjort


191 sider byens forlag

Denne selvbiografiske roman er forfatterens debut. Ved siden af at forfattergerningen er Anders Hjort journalist på Politiken. 

Biografien er bygget op som punktnedslag i Anders´liv, der springer meget i tiden. Selv om jeg helst vil læse biografier i kronologisk rækkefølge, må jeg sige at denne romans opbygning, at de store ting i Anders´liv er præsenteret i en stor og (u)skøn blanding af store sejre og sviende nederlag, faktisk virker så meget desto stærkere. Sproget er letlæseligt og faktisk kunne jeg slet ikke lægge romanen fra mig, det er sådan en, der bare skal læses færdig.

Anders kom til verden meget for tidligt, han har en medført tarmlidelse, og har været indlagt omkring 100 gange i sin barndom. Anders bor alene med sin maniodepressive mor, da hans far allerede har en anden familie. Hans far dør af druk da Anders er 10 år gammel, men Anders får en ny faderfigur i moderens nye kæreste Jørgen. Jørgen hjælper med de mange og voldsomme behandlinger af Anders, og da han er 12 år kommer der også en lillebror til familien. Det går nogenlunde nogle år, men da Anders er 17 år og går i 1.G begår hans mor selvmord. Anders bliver i moderens hus sammen med stedfaderen og lillebroderen, men da en ny kæreste flytter ind, går Anders´liv fra hinanden. Allerede i de tidlige barneår begynder Anders at lave systemer, systemer, der skal beskytte ham mod farer. Anders kalder dem jinx, og som voksen har Anders 227 forskellige jinx. Han skal have blå lightere, tal må ikke være ulige, kontaktlinserne skal i på en bestemt måde osv. Anders´fysiske sygdom og hans tvangstanker påvirker hans liv, han er konstant i alarmberedskab, og da han gennemgår faser i livet som de fleste mennesker skal igennem, bliver han ramt med dobbelt tryk. Først for få år siden får Anders diagnoserne OCD og PTSD (tvangstanker og post traumatisk stress syndrom) og kommer i behandling, men spørgsmålet er så; kan Anders hjælpes?

Anders´historie ramte mig - hårdt. Han er et menneske, der er allerede tidligt blev ramt af voldsomme slag, to døde forældre og en kronisk sygdom, som har plaget ham livet igennem. Anders inviterer læseren med indenfor, og det er hudløst ærligt, det han beretter. Her er alt fra små peniser, over afbrudte samlejer til både en fødsel, en skilsmisse og en elsket bedstemors død. Kort sagt; Anders inviterer indenfor til en bid af livet.

Det her er således både et stykke af livet, men det er så sandelig også en fortælling om et menneske, der livet igennem har sloges med sygdom, både psykisk og fysisk. Ingen hjalp Anders over de store tab og den megen sygdom, og da han endelig kommer i behandling er det endnu mere hårdt arbejde. 

Denne biografi kan med stor gavn læses af andre, der er i berøring med OCD og PTSD, dens budskab er nemlig, at du ikke er alene, og der er hjælp at hente. Men biografien kan også læses for at få øjnene (endnu) mere op for, at ikke alt er, hvad det ser ud til på overfladen. Stærk vedkommende og meget velskrevet debut - mere herfra, tak.


© Bognørden

Sig ikke at du elsker mig

AF Anja Christensen


80 sider Ordlaboratoriet

Forfatteren har udgivet bl.a. flere noveller, selvhjælpsbøger og erotisk litteratur og under pseudonymet Sofia Love. Dette var mit første møde med forfatteren.

Denne lille julenovelle er yderst letlæselig, sproget er let, flyder og novellen er
læst på et øjeblik.

Delphine er en ung skuespiller på 23 år, hendes franske far og danske mor er skilt og hun bor sammen med sin stedsøster. Delphine er i gang med et stor juleforestilling, hvor teaterchefen Karsten, der også er hende kæreste, har givet hende hovedrollen. Forestillingen er en kæmpe succes men på den private front er Delphine kommet i tvivl om Karsten, den 58 årige mand er fraværende, kommer for sent til møder og vil ikke love hende, at de skal holde jul sammen. Da Delphines far og brødre bor i Frankrig, hendes mor og søster skal fejre julen i Thailand er Delphine nu bange for, at hun kommer til at holde jul helt alene. Da Karsten afkorter deres juleindkøbs og hygge dag, følger hun efter ham og ser ham gå ind i en fremmed opgang med en smuk kvinde. Var aldersforskellen alligevel for stor eller er Karsten bare blevet træt af hende ? Det tegner til at blive den værste jul nogensinde.

Novellen er en nutid succesroman med alt, hvad der dertil hører; kærlighed, forviklinger og smukke succesfulde mennesker. Den begrænsede plads gør naturligvis, at det ikke bliver det helt dybe personportræt, men Delphine er alligevel levende. Jeg bryder mig faktisk ikke om hende, men netop fordi præmissen er feelgood og jul, bliver den alligevel en rigtig fin læseoplevelse. Kan varmt anbefales til en lille pause i julearrangementerne.

© Bognørden

fredag den 25. december 2015

Kvinden i toget

AF Paula Hawkins


391 sider Gyldendal

Kvinden i toget er forfatterens debut, og denne thriller strøg direkte ind på den øverste plads på bestsellerlisterne i flere lande, og nu var det så min tur til at stige ombord.

Sproget er letlæseligt og kapitlerne er tydeligt opdelt, så der er let at finde tid og person.
Jeg synes der indimellem bliver for mange stilstående perioder, men derudover er romanen
fængende og let at komme ind i.

Der er tre spor i handlingen, tre kvinder, hvis liv har berøring med hinanden. Hovedpersonen Rachel er alkoholiseret, depressiv og meget ensom. Hendes mand forld hende til fordel for hans elskerinde, og Rachel har meget svært ved at glemme ham. Rachel kører med toget til og fra London hver dag, her kommer hun forbi sit tidligere hjem, og fatter interesse for et par, der bor nogle huse fra hendes gamle hus. Hun kender ikke parret, men danner et billede af dem, giver dem navne og føler hun kender dem. En dag forsvinder kvinden i huset sporløst, og da Rachel har oplysninger om kvinden (Megan) går hun til politiet og begynder sin egen opklaring. Megan er gift med Scott, men hun har panikanfald, kan ikke sove og har svært ved at holde sig til Scott, som på sin måde er meget kontrollerende og kan blive opfarende. Megan har været barnepige hos Rachels ex. mand Tom og hans nye hustru Anna. Anna er virkelig bange for Rachel, der flere gange har opsøgt dem i en ordentlig rus, og da Anna ofte vågner om natten ved Rachels chikanerende opkald, er hun mere end træt af Rachel. Men Rachel holder sig ikke væk, for i takt med at hun forsøger at opklare Megans forsvinden er hun oftere og oftere på vejen, og da ingen af kvinderne kan tåle synes af den anden, er det et spørgsmål om tid, før alt eksploderer.

Alle personportrætter er dybe, realistiske og yderst levende. Alle figurer er i krise, på den ene aller anden måde, og det beskrives yderst solidt. Jeg kunne relatere til alle figurer, jeg blev dem alle, og fik brug for det meste af følelsesregisteret.

Plottet holder, jeg gættede ganske vist tidligt, hvordan sagen hang sammen, men jeg var rigtig godt underholdt på vejen og jeg følte spændingen da de sidste tråde skulle udredes. Politiets del er ikke særlig fremtrædende, den del der er kunne godt trænge til en smule mere realisme, men jeg køber det store billede, da præmissen er en anden her.

Som nævnt synes jeg, handlingen nogle gange bliver for stilstående, men det og så den lille snert af et inkompetent politi, er mine eneste klagepunkter i en ellers virkelig solid debut. Den har alt det en solid thriller skal have, den lover virkelig godt for fremtidige udgivelser, og jeg vil i det hele taget bare sige: læs den.

© Bognørden

tirsdag den 22. december 2015

Må jeg være fri

AF Bjarne Henrik Lundis


160 sider Forlaget Genspejlet

Denne samtale/interview bog handler om homoseksuelle, der fortælles både om samfundets syn på dem, den historiske ændring i forhold til rettigheder og så fortælles der om, hvordan det har været/er at være homoseksuel.

Kapitlerne er fortalt af bl.a. Håndboldspiller Camilla Andersen, fodboldspiller Michael Gravgaard, journalist og forfatter Lise Nørgaard og tv vært Hans Pilgaard.

Jeg sad måbende og så nyhedernes historie om den lille regnbuefamilie, to kvinder og deres børn, der blev groft chikaneret med både hundelort på vinduerne, trusler i både sønnens daginstitution og i parrest postkasse og natlige "besøg" Og jeg så det fine portræt på DR af to skønne ældre herrer, homoseksuelle venner gennem årtier. Der fik jeg en påmindelse om, at vi helt frem til 1981 så homoseksualitet som en sindssygdom. 

Men vi er heldigvis kommet meget længere her i frigjorte Danmark... eller er vi?

For hvorfor er det helt naturligt, at kvindelige hånd- og fodboldspillere er lesbiske, mens både fodboldklubber og Dansk Boldspil Union nærmest falder over egne ben for at undlade at tage fat om problemerne med at homoseksuelle ikke kan finde en plads hos dem. Og hvordan kan det lade sig gøre, at en by, i Guds navn, kan få lov til at fordrive en familie fra kommunen, mens både borgmester, som kun vil yde støtte som privatperson, og byens handelsstandsforening sammenligner homoseksuelle med rockere?

Denne lille bog giver både et historisk billede af livet som homoseksuel, hvordan det både var kriminelt og sygt at være homoseksuel, hvordan man som erklæret homoseksuel både mistede hjem, job og muligheden for at dyrke idræt. Men den giver også et rigtig fint billede på, hvor stor forskellen stadig er i samfundet, det er "lettere" at være lesbisk end bøsse og er du af anden etnisk herkomst er selv de homoseksuelle selv på krigsstien. 

En meget oplysende bog, der sætter tankerne på arbejde, den er yderst oplysende, og kan med fordel læses af alle, Lise Nørgaard gik forrest, da hun lod flere homoseksuelle figurer optræde i Matador, men der er stadig lang vej til, at de nye regnbuekonstellationer bliver anset som værende "normale" oplysning er et af midlerne, og det bidrager denne lille sag til.

 
© Bognørden


Vorherre bevares

AF Mads Holger


211 sider mellemgaard

Mads Holger er nok mest kendt som skribent i Berlingske. Derudover er han bl.a. kirkeekspert på radio 24/7. Mads Holger er også manden, der stillede sig op og
bekendtgjorde sin mening om det konservative folkeparti - og måtte forlade partiet.

Jeg har læst nogle artikler, deltaget i et politisk debatmøde, hvor Mads Holger var en af talerne, men dette var mit første møde med hans forfatterskab.

Sproget er en rejse tilbage til første halvdel af 1900 tallet - nu har jeg som nævnt, hørt forfatteren debattere, og jeg kan sige, at han skriver som han taler. Jeg synes det passer fint til romanen og oplevede det som et plus. Derudover er romanens kapitler opbygget som små punktnedslag i hovedpersonens liv, forfatteren siger det selv i handlingen: det er næsten som om Hectors liv er en samling noveller i stedet for en samlet roman.

Hector er forældreløs efter en færdselsulykke, han bor på en institution i Svendborg, og er sommerferiebarn hos en familie i deres sommerhus i Skagen. Hector husker en sommerdag, hvor familiens døtre spiller badminton i haven, og så togturen tilbage til fyn, hvor moderen i familien overskrider hans grænser ved at spørge om Hector er forelsket i den ene datter. Herefter vokser Hector op og bliver en super god fodboldspiller, men bedst som han står for at blive mere kendt, bliver han overfaldet og må opgive karrieren. Det bringer Hector til København og kunstakademiet, hvor han også her udmærker sig ved sine evner som kunstmaler. Men da hans værker ikke opnår den ønskede berømmelse, tager Hector til Paris, hvor han bliver en anerkendt skrædder. Hector forelsker sig, tager tilbage til Danmark og finder ud af, at han ikke kan slå igennem i modebranchen. Ad omveje havner han i hjembyen, hvor han møder byens præst, der bliver årsagen til endnu et stort skifte.

Historien er skrevet i 3. person, hvilket altid giver en mere distanceret tilgang til figuren, det gør den også her. Ydermere kommer jeg aldrig rigtig ind under huden på Hector, jeg er beskuer til hans liv, men jeg bliver aldrig deltager. Til gengæld er der mange samfundskritiske passager fx. komfirmanden, der ikke tror på gud, men så afgjort er nødt til at bliver konfirmeret med tanke på festen og de dyre gaver. Metro opgravningen af store dele af København, og endelig et fint portræt af overklassen og pressens magt.

Hector er en vag mand, der lader sig styre af mænd. Hver gang hans liv ændres, er det mænd, der åbner hans øjne for mulighederne. Kvinderne i Hectors liv, er derimod roden til meget ondt. Hector lader sig misbruge og evner ikke selv at tage ansvar for eget liv. 

Forfatteren beskriver Hectors liv som en beretning fra et afmaskuliniseret samfund. Nuvel den mission er lykkedes til fulde, men jeg må så bare, i al stilfærdighed, påpege, at det så afgjort også er Hectors fortjeneste, for han er i den grad en mand, der lader sig styre af andre og kører på "frihjul" 

En frisk og finurlig roman, der trods fraværet af solide figurer, var en fin læseoplevelse.

 © Bognørden

søndag den 20. december 2015

Det hun glemte

AF Liane Moriarty


452 sider Politikens Forlag

Så er der igen nyt fra den Australske forfatter bag; Min mands hemmelighed & Store små løgne. Læs mere om forfatteren her.

Jeg var ovenud begejstret for de to ovennævnte, mens jeg desværre blev skuffet over  Hypnotisørens kærlighed (Læs anmeldelser nederst) Politikens Forlag startede med at sende den femte og dernæst den sjette roman på gaden her i Danmark. Og nu får vi så lov at læse de tidligere udgivelser. Det hun glemte er således fjerde roman på dansk, og forfatterens tredje udgivelse.

Det hun glemte er præcis så letlæselig som de tre forgående, sproget flyder og selv om kapitlerne indimellem springer mellem to personer, er romanen herlig levende og siderne vender stort set sig selv.

Alice vågner på et hårdt gulv med en dundrende hovedpine, hun er omgivet af mennesker hun ikke kender og aner ikke, hvor hun er. Men hun ved, at hun er gravid med sit første barn og vil have Nick (ægtemanden) til at holde hende i hånden. Alice har fået et voldsomt slag i hovedet og på hospitalet bliver hun klar over, at noget er helt galt; Alice befinder sig i 1998, men kalenderen og omgivelserne siger 2008. Alices søster Libby kommer modstræbende hen på hospitalet til Alice, og langsomt går det op for Alice, at hendes store forelskelse i Nick, glæden ved graviditeten og det nære forhold til søsteren ikke længere eksisterer. Alice er nu mor til tre skolebørn, hun ligger i en voldsom hård skilsmisse med Nick, og så går hun vildt meget op i træning, udseende og har i det hele taget en finger med i alt, hvad der foregår omkring børnene og området de bor i. Alice er derfor i den situation, at hun er dybt forelsket i Nick, der ikke kan være i nærheden af hende. Hun har desperat brug for sin søsters hjælp og støtte, men de er tydeligvis gledet fra hinanden og Libby er ikke glad for at skulle hjælpe Alice. Og det største problem er de tre børn, for Alice kan slet ikke huske børnene, og kan ikke genkende dem på billeder. Spørgsmålet er så, om Alice nogensinde får hukommelsen igen, og hvis det sker, hvad for en version af Alice vil så dukke frem - den selviske og altid fortravlede, eller den mere lyttende og kærlige?

Hovedpersonen Alice og bipersonerne Libby og oldemor Franny, er alle yderst realistiske og meget levende i både ord og handlinger. De har kant, specielt Franny er beriget med en herlig humor. Jeg kunne relatere til dem alle, og de fremkaldte stort set alle følelser i mig - det er, i min optik, en stor kvalitet - det betyder at de er solide.

Derudover har forfatteren også altid en tvist og nogle af livets store problemer med. Denne gang er tvisten om Alice nogensinde får hukommelsen tilbage, og ifald det sker, hvilken "model" af kvinden dukker så op. Det hænger super fint sammen med moralerne og problemerne; barnløshed og selvcentrering er temaerne her. Specielt problemerne omkring barnløshed, er virkelig fine og yderst realistisk beskrevet.  

Jeg havde endnu en super fin læseoplevelse, dette er en forfatter jeg nyder at læse. Stilmæssigt ligger denne roman i genre med Jojo Moyes, der er ikke et decideret plot som i Store små løgne og min mands hemmelighed, men interaktionerne og personportrætterne er bundsolide - jeg glæder mig til at læse mere fra denne hånd.

Tidligere udkommet på dansk:

Hynotisørens kærlighed (4) Læs anmeldelsen her

Min mands hemmelighed (5) Læs anmeldelsen her

Store små løgne (6) Læs anmeldelsen her

© Bognørden

torsdag den 17. december 2015

Kong Pukkelrygs Saga

AF Ingvart Thyge Christiansen


175 sider Forlaget Kahrius

Romanen er forfatterens debut Læs mere om forfatteren og romanen her.

Sproget er en blanding af før og nutid, der er utrolig mange og meget lange dialoger, der nærmest tager form af belærende monologer. De virker ofte meget roddet, og jeg fandt, at de ødelagde både læseflow og eventyrets som helhed. Borset fra start og slutning, var det en bog, der var usædvanlig tung at læse.

Tom kommer til sig selv på en ambulancebåre, han har øjensynlig vandret rundt i tåger og er til sidst faldet om. Da lægen vil give ham en indsprøjtning og tage ham med på hospitalet, farer der en djævel i Tom, og han springer op fra båren og stikker af fra lægen da han ikke vil på tosseanstalt igen. Tom havner på jorden i et parkanlæg, og der møder han pinsvinet Peter, der fortæller ham, at han er ankommet til Kong Pukkelrygs rige. Tom møder, udover Peter pinsvin, Asa guden Thors ravne og hans trækdyr - de skal alle på hver sin måde hjælpe Tom til at udføre den store gerning han er ankommet for at udføre. Tom, der også bliver kaldt menneskesøn og får øgenavnet Fessor, skal nu på en rejse, der skal ende med at han kommer til et lukket tempel, hvor han skal tænde en lysestage. Rejsen mod målet er fyldt med farer og oplevelser, f.eks. vil Thors to ulve meget gerne sætte tænderne i Tom, og han ankommer til en landsby, hvor alle syge og handicappede beder om håndspålæggelse og helbredelse. Tom tager derfor på en rejse gennem asa troen og kristendommen, og i takt med at han udfører nye opgaver udvides hans horisont.

Som nævnt synes jeg dialogerne rodede, det er en sammenblanding af lånte citater fra biblen m.m. sammenblanding af kristendom og asatro - og ind imellem nogle postulater, der ikke forklares, og derfor kommer til at fremstå som om læseren skal overtales til asatroen.

" Folk har deres frie vilje til at vedtage, hvordan verden ser ud. Og ud fra den vedtagelse bliver deres verden. Hvis de ville stille sig selv fri fra tillærte, falske overbesvisninger, da ville de få en mulighed for at se klart i virkeligheden" 

Jeg fandt aldrig nerven i eventyret, det blev for perifært og tungt. Et af de største indtryk jeg er ladt tilbage med, er faktisk, at jeg føler jeg har været til et salgsmøde, hvor asatroen var produktet, der skulle sælges... Jeg købte det ikke!


© Bognørden

Elsker mig for evigt

12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single

AF Mette Holm & Pia Damsgaard Bach


192 sider Turbine

 Mette Holm er psykolog og har behandlet mange kvinder med terapi. Pia Damsgaard Bach er single, har en klumme om singlelivet og journalist. 

De to forfattere har interviewet 11 kvinder omkring (single)livet, og giver også selv råd, der er bygger på egne erfaringer - privat og professionelt. Men omdrejeningspunkterne er kapitler omkring livet (som single) hvordan mennesket reagerer og hvordan disse mønstre kan ændres. Der er eksempler på, hvad ventetid og manglende handling gør ved et menneske. Hvordan analyse skaber kaos: " Du ved ikke, hvad andre tænker om dig, så det er spild af tid f.eks. at spekulere på, hvorfor din date ikke ringede til dig son han lovede..."
Kapitlerne behandler bl.a  flirt, at finde en passion i livet og hvordan du kan begynde at løsrive dig, blive uafhængig. Hvert kapitel afsluttes med en øvelse til læseren og en opsummering, det betyder at læseren enten kan læse helheden eller vende tilbage til de kapitler, der omhandler aktuelle stadier i livet.

Denne lille "håndbog" kan med stor gavn bruges af alle, læseren behøver ikke være single for at få udbytte af værktøjer og beretninger - for hovedbudskabet er Elsk dig selv. Og selv om bogen er skrevet om kvinder og for kvinder, vil jeg ikke udelukke, at mænd også vil have glæde af værtøjerne, til dem selv og deres kvinder.

Det er ikke de store indviklede kvantefysiske begreber der åbenbares, det er tværtom, for mange, ganske "simple" løsninger - men alligevel har mange mennesker problemer med netop disse uønskede følelser og handlinger. Bogen rammer derfor ganske bredt, og jeg lover den rammer - uagtet hvor i livet læseren er. Netop derfor er dette, i min optik, ikke udelukkende en single-bog, mange vil have glæde af at læse den, og få både chok og grin, og frem for alt skaber bogen eftertanke.

Læs den som hjælp til selvhjælp, læs den fordi dens budskab er yderst vigtigt, for faktum er jo, at du kan ikke elske andre, hvis du ikke elsker dig selv!

© Bognørden

mandag den 14. december 2015

Når solen står højest

AF Pernille Juhl


355 sider Juhls Forlag

Når solen står højest er andet bind i serien om den sønderjyske familie Andersen.
Jeg har tidligere anmeldt efterfølgeren (link til anmeldelse nederst) og da jeg var begejstret for den, var forventningerne til denne naturligvis høje. Læs mere om forfatteren her.

Præcis som efterfølgeren er dette en virkelig velskrevet og yderst levende roman. Sproget flyder, er samtidigt og er i det hele taget fyldt med nostalgiske perler.

Når solen står højest spænder fra 1920 til 1943, vi møder Mejerist Andersen lige efter han er kommet hjem fra ufrivillig tjeneste på tysk side. Anders gifter sig med sin Marie og de bosætter sig i huset med mejeriet. Først kommer sønnen Carl til verden og derefter datteren Jenny. De to børn er son nat og dag; Carl er en stille indesluttet dreng, der helst er omgivet af piger - Jenny er udadvendt leger med drengene og kan sno sin far om sin lillefinger. Anders skubber Carl længere og længere væk, og en dag går det op for Carl, at faderen udelukkende er interesseret i hans søster. Marie bliver en af de første kvinder, der begynder at arbejde udenfor hjemmet, da hun tager sit tidligere job som skolelærer op igen. Hun forsøger at holde sammen på familien, men Anders er en mand af få ord, der ikke lukker Marie ind i hans tanker, og Marie kan kun se på, at Carl bliver mere og mere trist. Da børnene er unge er Hitler fremadstormende og da den danske regering siger god for Frikorps Danmarks kamp mod Russerne bliver Carl tiltrukket. Dels for at irritere hans far og dels da han bliver fanget af ideologierne. Jenny læser til lærer som sin mor, hendes omgangskreds er barndomsvennen Magnus og hans venner, men det er ikke bare hygsomt samvær de unge bruger dagene på. Og tilbage sidder Anders og Marie, deres børn er på vej væk, og kan de overhovedet finde ungdommens glæde i hinanden igen?

Familien Andersen er et hjørne af Danmarkshistorien, mellemkrigstiden og starten på 2. verdenskrig er rammen og familiens historie. Alle personer er yderst levende og meget realistiske i både ord og handling - Jeg var personerne. Sproget sørger for at dialogerne er fuldkommen autentiske, og personportrætterne er så solide, at jeg fra først til sidst var til stede i universet - med alle de frustrationer, glæder og tanker, det indebar.

Rundt om familien Andersen er så historien, de mørke sider af de danske regeringers flirten med tyskerne, og det store svigt man udsatte befolkningen for. Modstandskampen starter i disse år, og forfatteren viser igen sit store vid, og beretter om tilblivelsen af dele af modstandsbevægelsen og deres aktiviteter. Så denne roman er to fortællinger i en, hver for sig er de yderst levende og oplysende, sammen er de et billede af Danmark i de år.

Jeg læste som nævnt efterfølgeren først, og kunne sagtens få fuldt udbytte af den. Ligedan kan denne læses uden at have læst den første, som omhandler 1. verdenskrig. Om du er til familiens - Danmarks historie i krigsårene eller det hele, så er det her en serie, der så afgjort ikke er til at komme udenom - levende, vedkommende og virkelig indsigtfuld.



Serien om familien Andersen:
1 - Vent på mig Marie
2 - Når solen står højest
3 - Efter mørke Læs anmeldelsen her

© Bognørden

lørdag den 12. december 2015

Vildspor

AF Casper Gjede Jansen


136 sider PrintXpress

Denne novellesamling er forfatterens debut - du kan læse mere om samlingen her.

Novellernes røde tråd er det mørke og ukendte, der findes i alle mennesker. Sproget er herligt letlæseligt, og bortset fra enkelte novellers dialoger, er det en flydende og meget levende samling. Mangfoldigheden er virkelig stor.

Novellernes indhold spænder bredt, Der er alt fra mobning, over familiestridigheder, til manden, der er i gang med offer nummer 8 i kampen om at finde sjælen og til den arrogante forretningsmand, der forsøger at lokke en ny medarbejder ind i folden - for hvem vil ikke elske at få den vanvittige sum af 15.000 kr i løn om måneden... inden skat!
Jeg har valgt tre ud, som på hver deres måde satte mine tanker på overarbejde:

Familieidyl:
Et brev til en søster, svoger og en ven. Jesper og kæresten har inviteret til bryllup, men da søsteren har slået hånden af forældrene op står der massive problemer da bryllupsinvitationen er givet. Søster og svoger trækker også Jespers barndomven over på "brokke-holdet" og Jesper er nu nødt til at træffe et skæbnesvangert valg.

Dræbende tanker:
Den unge mand er ansat i et forsikringsselskab, inden da har han været utallige andre brancher igennem (bl.a. advokat og bank og ejendomsmægler) men ingen steder har han passet ind, og det gær han altså heller ikke i forsikringsselskabet. Alle er efter ham, han kommer for sent en enkelt gang og trues med fyring fordi han er så ustabil osv. Han eneste trøst er kæresten, der altid bakke ham op -men bliver hun ved med det?

Stuen til venstre:
Den komplet anonyme mand har endelig fundet sin store og sande kærlighed. Han besøger hende på jobbet, tilpasser indkøbene efter hende og "sørger for" at hun kommer sikkert hjem til lejligheden... hvor hun bor med sin kæreste. For der er et stort problem, manden ved ikke hvad hans store kærlighed hedder. Men så en dag fortæller hun ham, at hun vil have ham - og naturligvis griber han chancen.

Novellerne er som sagt bygget over mennesker, der på en eller anden måde står ved en skillevej, det vælger de at angribe på hver deres måde. Med dræbende tanker kom jeg rent faktisk i tvivl; var det den unge mand eller alle de andre, der var galt på den. Med Familieidyl blev jeg meget hurtigt temmelig træt af Jesper, for han ender, i min optik, med at være en moraliserende og meget irriterende mand. De to noveller indeholder en tvetydighed, der meget længe holdt mig beskæftiget. Jeg kunne ikke afklare, om forfatteren med overlæg har gjort dem kunstige, eller det er skrivemåden - men jeg har valgt at honorere det, for jeg holder meget af at bliver udfordret mens jeg læser. 

Mangfoldigheden og de levende beskrivelser er, i mine øjne, den største force. Og havde dialogerne været en tand mere realistiske, havde jeg været helt oppe på skalaen. Så alt i alt er dette en virkelig stærk debut, der lover rigtig godt for fremtidige udgivelser.


© Bognørden

fredag den 11. december 2015

Mit liv med muskelsvind

AF Stephanie Fjeldsø Fisher



Forfatteren bag denne biografi slår sine folder på det danske talentakedemis forfatterlinje,
derudover har hun sin egen blog, besøg forfatteren her.

Dette er ikke en gængs biografi, der er en blanding af holdninger, punktnedslag i erindringer og en fortælling om nutidens hverdag. Sproget er ungt og upoleret, let at læse, men de mange skift i indhold kan godt forstyrre flowet.

Stephanie er en ung kvinde, der har en bastant mening og meget, og så er hun en kvinde, der har utrolig meget på sinde. Stephanie er født med sygdommen muskelsvind, det betyder, at hun ikke har haft en opvækst som de fleste andres. Stephanie er afhængig af hjælp fra både mennesker og maskiner, men selv om hun fastholder, at hendes liv er rigt og godt og hun har det fint med sygdommen, er hun alligevel meget ofte ladt alene, fordi hun enten ikke har haft kræfterne til at deltage med fællesskabet, eller aktiviteterne har været uegnet til en kørestol. Til gengæld er nægter Stephanie at lade sig begrænse af kørestolen, og faktisk har hun både model, kirkesanger og forfatter på cv´et. Der er et par kapitler omkring omverdenens syn på og behandling af handicappede. Stephanie giver konkrete eksempler på både gode og rigtig dårlige oplevelser, hvor mødet med andre mennesker og systemet, indeholder hjælp og oprigtig interesse på den ene side, og så over i den anden side, hvor Stephanie bliver gloet på, talt ned til, overset eller ynket. Og endelig beretter Stephanie om hendes helst store passion: skriveriet.

Stephanie er, som sagt, en kvinde med mange meninger, de stærkeste kapitler var, for mig, dem, der behandler hendes oplevelser med de såkaldt "normale" mennesker. Tankerne omkring, hvad der definerer det normale, og ikke mindst den måde Stephanie bliver mødt som handicappet. Komikeren Geo har skrevet en bog om hans oplevelser med systemet og omgivelserne i forbindelse med hans cancerforløb - jeg håber Stephanie vil skrive noget tilsvarende omkring handicap. For hun prikker fingeren meget hårdt ind i fordomme, uvidenhed og ikke mindst interaktionerne. Og dét er en utrolig vigtig vinkel, som jeg synes skal længere frem i lyset. 

I forhold til titlen synes jeg bogen skrider, jeg ville meget gerne have læst en mere konkret fortælling om, hvad muskelsvind er og hvad den konkret medfører. Jeg fik små bidder, men ligesom med erindringerne, bliver det en smule ukonkret. Forfatteren skriver selv, at denne bog har været fantastisk at skrive, netop fordi hun ikke fysisk kan afreagere når livet gør ondt, har det været en virkelig stor lettelse, at få de mange tanker og oplevelser ud på denne måde. Jeg kan til fulde følge hende, men desværre bærer bogen samlet set, også præg af at være erindringsglimt, en polering af sproget, en skarpere redigering og en konkretisering og uddybelse - og så er denne fine biografi helt i top.

Så alt i alt er dette en fin erindringsdebut, den indeholder utrolig vigtige passager omkring mødet med handicappede, den kalder på om- og eftertanke. Mange mennesker vil have glæde af at læse om netop disse møder! Og endelig er det en fortælling om en ung kvinde, der nægter at lade sygdommen definere hende - Ingen bør forsøge at opnå at blive set som menneske, det bør var naturligt -  jeg anser det som en menneskeret!


© Bognørden

torsdag den 10. december 2015

Pigen med de syv navne

AF Hyeonseo Lee i samarbejde med David John


390 sider Rosinante

Denne selvbiografi er fortalt af en kvinde, der har sat livet på spil, flere gange, for at komme ud ag Nordkorea. Hun er bosat i Sydkorea, studerer på universitetet og holder foredrag om menneskerettigheder og flytningespørgsmål.

Fortællingen er yderst letlæselig, den kronologiske orden gør, at det er let at følge "Hyeonseo"s liv. Faktisk er denne fortælling langt mere "blid" end mange af de tidligere fortællinger fra dette grusomme land, hvilket formodentlig gør læserskaren større.

Hyeonseo er født i Norkorea, hun kom til verden i et tvangsægteskab, og da hendes mor kort tid efter fødslen lod sig skille og fandt sammen med sin selvvalgte kærlighed, fik Hyeonseo en kærlig opvækst. Hyeonseos far var ansat i hæren og derfor bedre lønnet og mere respekteret. Det betød også at Hyeonseos mor kunne slå sig ned som "forretningskvinde" hun solgte kinesiske smuglervarer. Hyeonseo har haft en "normal" Nordkoreansk opvækst, med hurtig indføring i familien Kims love og regler og indlemning i kommunistpartiet i de tidlige skoleår. Egentlig led familien ikke de store last, for forældrenes job gav dem både mad og goder. Men da Hyeonseo er ved at fylde 18 år, vil hun gerne over og se Kina og besøge noget familie, præcis som hendes far har gjort i årevis. Trods morens advarsler tager Hyeonseo den korte tur over floden, planlægger et par dages visit og drager mod onkelens hjem. Men så opstår der problemer hjemme i Nordkorea, og Hyeonseo indser, at hun aldrig kan vende tilbage til familien. Det bliver starten på et omtumlet liv i Kina, som illegal indvandrer. Hyeonseo har kun to ønsker i livet; hun vil gense sin familie og hun vil til Sydkorea - men ingen af delene kommer til at foregå let og smertefrit.

Hyeonseo er på mange måder en "priviligeret" Nordkoreaner, hun har, trods ledernes vanvittige tvang og indoktrinering, har hun ikke lidt de store afsavn som barn. De har altid haft mad, og til en hvis grad, været beskyttet, da forældrene har haft midlerne til at bestikke både politiet, hæren og de mange angivere. Og Hyeonseo planlægger heller ikke en flugt, hun planlægger et besøg i det forjættede land, men døren smækker bag hende.

Det er derfor i høj grad en fortælling om det bedre borgerskab i nord, og i lige så høj grad, en fortælling om, hvordan de omkringliggende lande behandler afhopperne. Østen virker som korruptionens højborg, og både Hyeonseo og hendes familie er flere gange meget tæt på at blive pågrebet og sendt retur til Nordkorea. Endelig er det også et fint billede på, hvor svært det er at komme fra propaganda, angst og tvang til frihed - For græsset ser måske grønnere ud på den anden side, men er det ikke nødvendigvis.

© Bognørden

lørdag den 5. december 2015

Smørhår og duksedrenge

AF Lars Daneskov



Denne børnebog er fjerde bind i en serie om drengen Anton, derudover har Daneskov også skrevet om at blive far og når mor har en baby i maven Læs mere her.

Jeg har ikke læst nogen af de forgående udgivelser, naturligvis afføder de tidligere priser og sammenligninger med fx. Lindgren, store forventninger - og lad mig starte med at fastslå, at de blev til fulde opfyldt.

Anton er en frisk knægt, der nyder livet. Anton bor i ostehuset sammen med sin mor, der er kæreste med Pappa - pizzamanden. Han er vild med at lege i sneen sammen med sin bedste veninde Molly, de laver sneengle og kælker. Skolen er nogenlunde okay, så længe de ikke skal regne, for Anton er slet ikke god til matematik. Men bedst som julen nærmer sig og alt skal være hyggeligt, vælter hele Antons verden. Først smelter Jesus, den snemand Molly og han har lavet til skolens julesang om Jesusbarnet, så starter der er ny dreng i klassen, og det er ingen ringere end Gilbert Ernst, landets klogeste barn. Og da Gilbert kommer, vil Molly ikke lege med Anton mere, så Anton bliver ked af det, og sætter sig for at blive klogere og komme til at ligne Gilbert. Men intet går efter Antons planer, og da pizza Pappas mamma dukker op bliver tingene meget hurtigt vendt op og ned.

Bogen er ideel som højtlæsningsbog for de mindste skolebørn (6-10 år) og derefter kan den læses af børnene selv. Sproget er legende, humoristisk og yderst levende. Det her er en forfatter, der evner at møde børnene i deres højde, og samtidig give den voksne en rigtig fin oplevelse. Der er alvor og grin for alle aldre. 

Daneskov har høstet mange roser for hans børnebøger, og jeg kan nu melde mig i koret af begejstrede læsere - Og så er jeg ikke bleg for at indrømme, at trods min alder, var dette en virkelig underholdende omgang. Jeg er vild med det finurlige sprog, de mange passager, der giver anledning til snak mellem oplæser og tilhører og ikke mindst historien. Den er vedkommende, har moraler og rammer bredt. 

Så har du småfolk i din nærhed, vil denne bog med garanti vækker jubel og give mange skønne stunder. Kender du Anton er dette et herligt gensyn, og er du, som jeg, ny i Daneskovs univers, så bliver dette et bekendtskab, der bare  udvides.



I serien om Anton er tidligere udkommet:

1- Tro, håb og gorgonzola
2- Tøselus og vinkeflæsk
3- Dig, mig og lama

© Bognørden