tirsdag den 28. april 2015

Hvor intet bryder vinden

AF Leonora Christina Skov


358 sider Politikens Forlag

Dette er mit første møde med forfatteren, trods hendes tidligere udgivelser. Jeg har set og hørt denne skarpe kvinde, hun har kant og så afføder det ekstra respekt hos mig, at hun både er litteraturanmelder og kaster sine egne værker "på bålet" Læs mere om forfatteren her så forventningerne var helt i top inden jeg påbegyndte læsningen.

Og lad mig blot starte med at fastslå: jeg fik til fulde indfriet mine forventninger, og mere til. Denne roman er en usædvanlig velskrevet og en virkelig helstøbt thriller. Sproget er legende let og sprudlende, og så evner LCS at indfange mig fra første linje. Jeg var tryllebundet, siderne vendte sig selv i et rasende tempo, det her er en ren sproglig nydelse.

Romanen er bygget op omkring den øde og stormfulde ø ved Esbjerg: Stormø. Her
inviteres 7 forskellige mennesker, til et gratis ophold, der skal fremme deres kunstneriske 
virke. Den ukendte ejer og godgører har imidlertid "glemt" at fortælle deltagerne, at de vil være uden nogen kontakt til omverdenen. Der er hverken telefon eller internetforbindelse på øen, ligesom båden de sejles over i, vender om så snart de er sat i land. Umiddelbart er det syv meget forskellige mennesker, der så afgjort ikke har noget andet en kunsten til fælles, og faktisk kan de slet ikke lide hinanden. Der opstår mislyde straks de mødes, og ingen forsøger at ændre tingene. Da den ene forsvinder i skoven, bliver der slået endnu dybere furer i samværet - og da 6 bliver til 5 personer efter et dødsfald slår frygten og usikkerheden ud i lys luge. Udover at følge de syv personer under opholdet på øen, trævles deres liv op stykke for stykke. Udover et muligt berøringspunkt med alle de øvrige, har alle personerne et problem med fortrængning, mørke sider og frem for alt narcissisme - men hvorfor er de på øen, og er de alle numre i dødens kø, ifald de er det: hvem er så næste, og hvorfor?

Jeg er som nævnt bjergtaget af thrillerens solide opbygning, det her er bundsolide personportrætter, der virkelig går ind under huden på læseren, og ind imellem repræsenterer forfatterens egen kamp for at være offline og ikke dele billeder og opdateringer døgnet igennem. Det gennemgående tema er narcissisme, svigt og evnen til at vende den anden kind til både livet og dets indhold. Samtidig er både handlinger og plot virkelig velkomponerede, vekslingen mellem de forskellige personer og nutid/datid fungerer virkelig godt, det fastholder spændingen og giver et mere helstøbt billede af personene. Det er så gennemarbejdet, så trods de litterære friheder, fremstår helhelden fuldkommen levende og realistisk for mig. 

Alt i alt har jeg har jeg nydt mit første, men bestemt ikke sidste, møde med LCS´s forfatterskab, jeg var top underholdt fra først til sidst, og trods de mørke sider var det en virkelig positiv oplevelse der satte alle mine sanser og følelser på hårdt arbejde.
Det er meget længe siden jeg har læst så god og helstøbt en thriller, og jeg er fuldkommen sikker på, at den bliver en af årets thriller-must reads - det har både forfatter og bog fortjent.




Frø

AF Mads Nygaard


314 sider People´s Press

Frø er forfatterens 5. roman Læs mere om forfatteren her, det er mit
første møde med ham, og da forgængerne har høstet stor ros, er forventningerne i top.

Frø er en helt fantastisk velskrevet roman, sprogligt bragte den mig i himmerige, og havde det ikke været for den mareridtsagtige handling ville mine hænder ikke have sluppet de øvre lag endnu - Det her er godt - rigtig godt.

Frø handler om den tunge sociale arv. Solveig er født og opvokset i Hirtshals, hun bor stadig hjemme på gården hos hendes kærlige forældre, der lever livet til faste tidspunkter og aldrig viser følelser. Solveig arbejder på den lokale fiskefabrik, går på værtshus i weekenderne, og er i det hele taget dødtræt af livet i Hirtshals. Fritjof er født og opvokset i Købehavn, som søn af en fransk kok, der smuttede kort efter fødslen, og en dybt alkoholiseret mor, der arbejder som tjener indtil alkoholismen tager helt over. Fritjof bliver
ladt alene dagligt, moderen glemmer alt fra mad, over personlig hygiejne, til fødselsdage.
Hun husker udelukkende at vågne af rusen sent på aftenen, tage makeup på og tage en
tour rundt på byens værtshuse, for at komme hjem med forskellige fremmede mænd. Fritjof søger ind i hæren og bliver en af de første danske frømænd, her er al den ro, renlighed og regelmæssighed, han har behov for - og han elsker det. En dag kommer han i avisen oppe i Hirtshals i forbindelse med en "landskamp" mellem danske og norske frømænd, der får Solveig øje på ham og sætter jagten ind på den mand, hun mener kan give hende det liv hun går og sukker efter. Fritjof og Solveig flytter sammen i Fritjofs tjenestebolig på Sjælland, og Svend kommer til verden. Men Fritjof har sådan set nok i sit frømandsliv og Solveig kan ikke magte altid at være i anden række, derfor udvikler hun et alkoholmisbrug. Fritjof kan godt se, at hans mors historie gentager sig selv, men han evner ikke at tage hul på hverken dialogen med Solveig eller at favne Svend. Svend er et barn med store problemer, han lukker sig hurtigt ind i sin egen verdens beskyttelse mod faderens hårhed og fravær, og moderens misbrug. Han ville nok have en diagnose som autist i dag, men da forældrene ikke ser ham, vokser han op uden at få hjælp til sine anderledes oplevelser af verden, og da han bliver far begynder han både at overtage sin fars handlemåder og sin mors hang til alkohol. Gentages den sociale arv eller evner Svend at bryde den?

Frø er virkelig sublim fortællekunst, personerne er sprællevende i alle deres udstillede mangler og forcer. Udover den virkelig sørgelige historie om, hvordan børn skades af
deres forældres handlinger, er dette også en roman, der trækker smilet frem. Humoren træder igennem sine steder, hvilket er tragikomisk på højt plan.  

Selv om dette er en roman, der strækker sig over tre generationer, er den på mange måder en samtidsfortælling. Der er intet nyt i virkningen af den sociale arv, men Mads Nygaard har altså skrevet en roman, der emmer af svigt, men samtidig rummer håb. Den er på alle måder en grum historie, men den indeholder en helt fantastisk dybde, der både indfanger læseren, sætter livet i perspektiv og aftvinger læserens holdninger. 

Jeg var vild med Frø, både i sin formidling og i sit tema er det en roman helt i top, den fangede fra først til sidst og er en af de bedste socialrealistiske romaner i nyere tid.



Januarvinduet

AF Philip Kerr


427 sider Modtryk

Trods det faktum, at Philip Kerr har udgivet et utal af bøger, er dette mit første møde
med hans forfatterskab Læs mere om forfatteren her. Meget passende starter jeg
bekendtskabet her i den første spændingsroman i en helt ny planlagt serie.

Jeg har haft en del berøring med fodboldverdenen gennem mit voksenliv, så temaet
omkring Engelsk fodbold er mig ikke fjernt - og trods det, at Kerr desværre ikke deler
glæden ved Liverpool, skal han roses for sit store engagement, der tydeligt kommer til sin ret i denne spændingsroman.

Romanen er velskrevet, letlæselig og enhver "fodboldtosses" drøm. Jeg faldt nemt ind
i handlingen, dog ville jeg meget gerne have været helt inde under huden på hovedpersonen, lidt mindre fodbold, lidt mere personlighed.

Hovedpersonen Scott Manson er hjælpetræner i London Citys fodboldklub, han har et
fint forhold til spillere, ledelse og fans og synes selv han stor trives i sit privatliv. Scott
har et yderst anstrengt forhold til politiet, idet han blev uskyldig dømt for en voldtægt, 
og sad fængslet for en forbrydelse en anden begik. Scotts omgangskreds er alle
indefor fodbolden, undtagen hans kæreste, psykologen Sonja, der så afgjort ikke bryder sig om sporten. Klubbens cheftræner er en storskrydende herre, der kan sit sportslige
kram, men altid rager uklar med pressen og andre mennesker. Under en kamp forsvinder cheftræneren, for sidenhen at blive fundet død inde på stadion. Klubbens Ukrainske
ejer vil ikke have politiet til at snuse for meget rundt, så han beder Scott finde ud af hvem
der står bag forbrydelsen. Scott påbegynder derfor sin egen efterforskning, som peger i
mange retninger, mens han pludselig står med hele træneransvaret for holdet. 

Persongalleriet er mangfoldigt, der er både politifolk, fodboldspillere, presse, klubledelse, ejere m.m. Men jeg synes faktisk det lykkedes Kerr at holde dem nogenlunde adskilt, og
overkommelige for læseren. Som nævnt, kommer jeg ikke rigtig ind under huden på nogen
af dem, og det er altså ærgerligt, for Kerr skriver virkelig godt - det ville have været
sløjfen på værket for mig. Hvor alle fodbolddetaljerne er realistiske og ganske godt
refereret og forklaret, synes jeg personerne falder igennem. 

Plottet holder sådan set, jeg gættede med hele vejen - og ramte forbi. Politiets arbejde er
kun perifært, og de dele de deltager i, er præget af inkompetence. Jeg savnede dem ikke som sådan, idet Kerr jo har bygget opklaringen op omkring Scott, men jeg ville meget gerne have haft et mere realistisk billede af deres arbejde. Slutningen bliver en anelse for søgt og letbenet til at jeg var rigtig begejstret, men underholdt det var jeg, og jeg er sikker på, at denne nye serie vil vække vild jubel hos de litterære fodboldfans, for den tegner godt.







lørdag den 25. april 2015

Ikke den slags pige

AF Lena Dunham


319 sider C&K Forlag

Oversat af Sara Kock

Lena Dunham er en amerikansk Tv-serie forfatter, skuespillerinde m.m. Læs mere om forfatteren her. Dette er hendes første  bogudgivelse. 

Ikke den slags pige er en virkelig velskrevet, vanvittig og meget ligefrem samling af essays,
bygget op omkring hendes eget liv. Sproget er ligefremt, tempoet er hæsblæsende og
selv om hele samlingen emmer af usikkerhed og skam, er den spækket med humor og
genkendelsens herlige øjeblikke. Dunham er den amerikanske pendant til den skønne
engelske kvinde og forfatter Caitlin Moran, og der er rigelig plads til dem begge.

Lena dunham er på mange måder en ualmindelig kvinde, men mon ikke hun har været
som børn er flest? Hun beretter lystigt om ønsket om at blive storesøster, for så at
"afbestille" den lille da hun pludselig bliver virkelig. Her er historier om angst for det meste,
ligefra søvn til sygdomme. Pinlige historier fra en teenagers liv, både på det seksuelle,
psykiske plan, og ikke mindst problemerne med at finde venner, der ikke er voksne.
Lena deler sin viden om elevatorvægt, fortæller om voldtægt og de mange seksuelle
bekendtskaber og dybe "kærligheds-affærer" hun har kæmpet sig igennem. De herlige essays er opdelt så læseren kan finde hoved og hale i det overordnede tema, fx: kroppen.
Der er intet nyt i de mange skæve, pinlige episoder og tanker, men der er en intensitet og
en insisteren på at komme til orde, der gør denne "skammelige" samling til en både kærlig, vedkommende og meget levende erfaringsdeling. Dunham vender kort sagt, ryggen til
skam, pinligheder og andre folks meninger, og hun er sublim til det.

Lena Dunham er en dame af mange ord, og hun kaster dem konstant på bordet i en
rasende fart, men hun er hele vejen igennem bund ærlig. Ikke mange kvinder vil kunne 
vende sidste side uden at have genset noget af sig selv - alene det gør, at denne bog, trods
det kendte tema, er yderst vedkommende og meget relevant. At hun dertil har et væsen, der, trods de små sociale fobier, lader hende meget alene, er fuldkommen uforståeligt,
for hun har så meget at byde på. Jeg kom til at holde af hende, grinede både med og af hende undervejs - Hun er befriende ærlig og en original midt i den såkaldte normalitet.

Det eneste minus jeg har på listen, er den skæve oversættelse. Der er for ofte sproglige fejl
i den del, det er synd for en ellers virkelig skøn oplevelse. Men det skal ikke komme forfatteren til skade, for hun har skrevet en vild og underholdende bog, der så afgjort
fortjener at blive læst vidt omkring - Den er oplysende, tankevækkende og virkelig sjov.



fredag den 24. april 2015

Blod på sneen

AF Jo Nesbø


137 sider Modtryk

Jo Nesbø behøver næppe den store præsentation, men kender du ham ikke endnu kommer en lille update: Dette er forfatteren bag de 10 bøger i serien om Harry Hole, og de to enkeltstående krimier: Sønnen og Headhunteren  Læs mere om forfatteren her

Jeg har været med gennem hele forfatterskabet, Jo Nesbø er på toppen af skandinavisk 
krimi/spændings genren, han er en sublim formidler og har med de forskellige udgivelser
bevist, at han evner at skabe mangfoldigt. Blod på sneen er første del i en ny thrillerserie,
anden del: Mere blod udkommer i efteråret 2015.

Denne meget korte roman er yderst levende og velskrevet, sproget bobler og siderne 
vendte faktisk sig selv - Nesbøs persongallerier er bundsolide, også i denne nyeste, han formår at skabe levende mennesker med social slagside, og selv om det er en stereotyp
figur i denne genre, evner Nesbø alligevel at fremstille en original. Og læseren er med helt inde under huden på Olav, det er kræs for kendere.

Olav er lejemorder, han er vokset op i et hjem, hvor mor var alkoholiker og far kun kom forbi for at hente penge og tæve mor. Olav er ord og talblind, hvilket indskrænkede hans
karrieremuligheder en del. Han fandt så ud af, at han kan slå ihjel - så det gør han. Olav har bare et problem: han bliver meget nemt forelsket og det forstyrrer hans arbejde. Olav arbejder for den ene af Norges to store kokain-konger, og han får tilbudt et nyt job: han
skal dræbe chefens kone og få det til at ligne et indbrud. Den er Olav med på - lige indtil
han ser chefens kone... Og bliver forelsket i hende. Handlingen veksler mellem Olavs
tilbageblik på barndommens muligheder og grusomhedder, og hans nutidige problemer med
at udføre arbejdet uden at følelserne får overtaget - Vekslingen virker dobbelt, da den både
giver læseren et solidt indblik i Olavs handlemønstre og personlighed, og samtidig 
trækker spændingen i forhold til de nutidige handlinger - og det virker.

En stor del af min glæde ved Nesbøs forfatterskab, er hans sublime evne til at skabe figurer. Nuvel, de er skæve, har som regel social slagside og måske et misbrug - Men de er
levende og frem for alt realistiske. Nesbø skaber figurer læserne kan relatere til, og måske endda holde af - og det skete faktisk her for mig. Jeg kom faktisk til at holde af Olav, den humoristiske og hjertevarme lejemorder, det var en ny oplevelse. Derudover evner Nesbø som få at skabe et spændingsunivers, han er stilsikker som få, og han leverer ganske simpelt hver gang.

Præcis som alle de forgående, er også denne roman rå i sin opbygning. Men trods det
rå i både tema og handlinger, bliver det på intet tidspunkt for meget eller for kvalmt. Spændingen holdt hele vejen, og uden at sige for meget, kan jeg love en virkelig uventet slutning, der lover rigtig godt for de næste i serien - jeg glæder mig allerede.




torsdag den 23. april 2015

Jordemoderen

AF Katja Kettu


369 sider People´s Press

Denne prisvindende roman udkom i hjemlandet Finland i 2011 og har siden gået sin sejrsgang rundt i andre lande, og nu er det så vores tur til at møde denne multikunstner,
der blandt andet har udgivet tre romaner Læs mere om forfatteren her.

Jordemoderen er en usædvanlig rå roman, sproget er sprudlende, intenst og virkelig
hårdt, ind imellem næsten vulgært. Der er ufattelig meget pik og kusse, men evner
læseren at abstrahere fra det, er her en vild, sanselig og fænomenal fortælling. 

Romanen har sit afsæt i Laplandskrigen 1945-1946, Tyskerne har været i Finland siden 1939 og har sammen med Finland holdt grænsen til Sovjetunionen. Men under en russisk offensiv lades befolkningen i stikken og er nu fanget mellem de allierede, russerne og
tyskerne. Jordemoderen Vindøje er en kvinde af naturen, hun bruger urter til helbredelse, er oplært af en kvinde fra byen i sygepleje og virker som jordemoder i det kolde nord. Vindøjes
mor døde under fødslen og hendes far forlod hende som barn, hvorfor hun voksede op hos adoptivfaderen Stor-Lamperi, som ikke har forsømt en lejlighed til at fortælle hende om hendes mindreværd og har misbrugt hende psykisk og fysisk. Blandt de øvrige i byen bliver hun behandlet som andenrangs menneske, ligesom hun har prædikatet: gold og fyldt med ondt blod. En dag bliver Vindøje kaldt ud til en fødsel og møder den tyske soldat Johannes, som hun forelsker sig hovedkuls i. Det bringer hende til den tyske fangelejr for russiske fanger, hvor hun får arbejde som sygeplejerske. Hun redder en ung same pige fra døden og tager hende til sig inde i lejeren, mens hun tager sig af fangerne. I jagten på Johannes ser Vindøje ikke, hvad der reelt foregår i lejeren, men da det endelig går op for hende, er hun tvunget af omstændighederne, til at gøre ting ved andre mennesker, som er både grusomt og meget langt fra hendes egentlige intention om at hjælpe.Nu møder hun endelig kærlighed, og de stærke følelser gør massivt indhug i hendes moral og vækker hendes beskyttertrang og omsorgs-gen. På mange måder giver hun køb på sig selv, for at få det hun har manglet livet igennem - hvor langt vil hun egentlig gå?

Selve historien en så chokerende grum, at den ikke kan undgå at kravle helt inde under huden på mig. Lugte og følelser er vanvittig levende beskrevet, det efterlod mig helt uden forsvar, samtidig med at jeg naturligvis var nødt til at læse, hvordan Vindøje klarer sig.
Handlingen er opdelt i dagbogsnotater og både Vindøje & Johannes´ beretninger i nu og datid. Det giver det psykologiske indhold frit spil, og det virker super godt.

Og så skal der naturligvis noget modvægt til alle disse voldsomheder, og det er der: Vindøje er en kvinde, der livet igennem har været uelsket og har følt sig mindre værd. Den varme og de eksplosive følelser, der kommer frem i Vindøje er fantastisk godt portrætteret, og netop de gør, at romanen er til "at holde ud" det er nærmest uhyggeligt, at spændet mellem kærlighed og grusomhed kan være  stort. 

Udover det mange udpenslende sexscener og det vulgære sprogbrug i den forbindelse, er dette en fantastisk roman, sproget er som sagt sublimt, og bør komme denne unge
finske forfatter til gode, for hun har noget unikt på hjertet og fortjener stor ros for det.



tirsdag den 21. april 2015

Sibirisk opdragelse - Opvækst i en kriminel underverden

AF Nicolai Lilin


389 sider People´s Press

Denne bestseller er nu også udkommet på dansk, det er forfatterens debut Læs mere om forfatteren her, det er beretningen om hans barndom. Biografien er ligeledes filmatiseret.

Biografien er velskrevet, levende og meget intens. Der er mange mennesker i spil, men
jeg synes det lykkes rigtig fint, at få hver enkelt levendegjort og udover opsamlingen,
havde jeg rigtig fint styr på de fleste af forbryderne.

Nicolai vokser op i Transnistrien, i det Sibiriske urka samfund, der i sin tid blev tvangs deporteret fra deres elskede Sibirien. Nicolais far er bandemedlem og har siddet i fængsel i store dele af Nicolais barndom. Samfundet er rundet af forbrydere - og de er stolte af det.
Kvinderne er som regel "kun" mødre og sørger for husholdningen, men de bliver behandlet godt, og alle piger kaldes søstre, voksne kvinder er tanter. Mændende kører hele samfundet, de søger for penge (som regel via kriminalitet) og så sørger de for opdragelsen af børnene allerede fra en tidlig alder. Nicolai er 6 år, da han får sin første kniv, og har allerede en klar holdning til politiet (svin) og er i gang med den lange og meget grundige oplæring i de mange regler forbryderne har. For tag ikke fejl, selv om det lille samfund er kriminelle og opholder sig meget i fængslerne, har de regler og æreskodekser: Man tiltaler, behandler, spørger og slår ihjel på helt bestemte måder, der er fastlagt af samfundet. Den værste forbrydelse, forbryderne kan begå, er den at omgå reglerne. Nicolai beretter om barn og ungdom i samfundet, hvordan han oplæres og allerede som 12 årig bliver han tiltalt for mordforsøg - jo jo, han har været en god elev! Beretningen er bygget op som nedslag i episoder, der har betydet meget for Nicolai og hans omgangskreds.

Det er et unikt indblik i denne meget specielle verden, nuvel, det er råt og meget uforstående for "almindelige" mennesker, men jeg tog faktisk mig selv i, at beundre nogle af deres leveregler, fx. at alle handicappede er sendt af gud, og skal beskyttes. Men når det så er sagt, så er der godt nok ikke meget at bifalde eller blive tilhænger af, det er en brutal forbryder-fabrik, der former deres fremtid til præcis samme rå og afstumpede voldshandlinger, had mod politiet og de utallige kriminelle handlinger, der ikke omhandler de forgående, og der er rigeligt at tage af.

Jeg fik et ambivalent "forhold" til Nicolai, egentlig tror jeg han er en god dreng, men opvæksten sætter naturligvis sit præg, og hans "naturlige" handlinger er afstumpede, og
alligevel kerer han sig om andre mennesker, vil hjælpe og forsøger at gøre en forskel.
Jeg ville gerne have haft et lidt dybere billede af ham, jeg savnede lidt flere tanker omkring de valg han har truffet som voksen, hvordan han er havnet på den hylde han er på pt.
Det kom ikke, men jeg håber han har mere at berette, for han har meget på hjertet
og er faktisk en god formidler, så meget gerne mere, tak.

Som sagt er biografien rå, brutal og meget intens. Men min bekymring omkring beskrivelserne af voldshandlingerne, blev til dels gjort til skamme. Nuvel, de er grove, men
selv om jeg blev frastødt af det læste, var det "udholdeligt" jeg vil derfor på det varmeste
anbefale denne unikke biografi, det er en meget spændende og oplysende beretning.


fredag den 17. april 2015

Straf

AF Håkan Nesser & Paula Polanski


219 sider Modtryk

Håkan Nesser er internationalt anerkendt krimiforfatter, Paula Polanski er et pseudonym
 - Dette er første udgivelse fra makkerparret, Læs mere om forfatterne her

Jeg hører til, den lille, gruppe af læsere, der kender Håkan Nesser, men af en aller anden grund, ikke rigtigt er kommet i gang med hans forfatterskab. Jeg læste en af de
tidligste for mange år siden, men kom så ikke videre - så Straf blev sådan set en måde
at komme i gang - og hvilken start.

Straf er en solid psykologisk thriller, sproget er velkomponeret, handlingen er dyb og
foregår i et usædvanligt adstadigt tempo. Jeg brugte nogen tid på at spore mig ind på
både personer og handling, men da jeg først fangede dem, var det en herlig omgang.

Den berømte forfatter Max, er ved at komme ovenpå efter en dyb depression, selvmordstanker, og sorgen efter at hans kæreste forlod ham. Forfatterskabet går trægt,
han er uoplagt, ansvarsfralæggende og trænger i det hele taget til indhold i livet. En dag modtager han et brev fra Tibor, der i barndommen reddede ham et par gange. Tibor er
døende af ALS og beder Max hjælpe ham med et problem, inden hans snarlige død. Max er egentlig yderst uvildig, men han ender med at besøge Tibor i barndomsbyen, og ender med at sige ja til at hjælpe. Et langt stykke hen af vejen, er det meget uklart for Max, hvori hjælpen skal bestå, men efterhånden bliver han hvirvlet ind i historien, og opdager, at den
indeholder temmelig meget af både hans ungdom - og ham selv.

Som sagt havde jeg en smule startvanskeligheder med skrivemåden, men da jeg fik
låst op for den, for mig, specielle formidling, var jeg fuldkommen fanget. Thrillergenren er
mig yderst kærkommen, jeg holder meget af de dybe menneskelige beretninger, og er ikke mindst stor tilhænger af genrens krav til læseren - Nesser leverer på fornemmeste vis.

Persongalleriet er smalt, hvilket giver en herlig mulighed for fordybelse, med ganske få undtagelser var alt realistisk og levende. Egentlig brød jeg mig ikke særligt om personerne, hvilket ellers er et stort must for min læseoplevelse, men på forunderlig vis, blev jeg fanget ind, og kunne trods modviljen, finde egenskaber og handlinger at relatere til - Herligt.

Det er svært at gå dybere ind i beretningen uden at løfte sløret for plottet, så det undlader jeg, for de kommende læsere skal have præcis samme overraskelse som jeg. Men jeg kan løfte sløret for, at handling og plot er virkelig velkomponeret, jeg troede jeg havde løst gåden, men blev dejligt overrasket, da handlingen tog endnu en drejning mod det ukendte.

Alt i alt var det en herlig ny start med Nesser, og denne gang skal der ikke gå så mange år, før jeg igen træder ind i hans forfatterskab. Denne thriller lever til fulde op til genren, serverede alle ingredienser til en super historie. Jeg var virkelig godt underholdt, og må
på det varmeste anbefale Straf, den gør genren ære.



onsdag den 15. april 2015

Lillys Danmarkshistorie

AF Pia Fris Laneth


640 sider Gyldendal

Lillys Danmarkshistorie er forfattet af Lillys datter, Journalisten og politologen Pia, der
udover at fortælle familiens historie, også fortæller om Danmark gennem de sidste 150 år.

Beretningen er velskrevet, krydret med både familiebilleder og reklamer gennem tiden,
ind imellem springes i tid og sted, hvilket generer en anelse, men i det store hele er
beretningen yderst velskrevet, vedkommende og meget oplysende.

Forfatteren starter sin familiehistorie i 1860, på sin mødrene side, har familien anerne
dybt begravet i den jyske muld. Her berettes om familielivet, børnens "tvangsudsendelse" 
som ekstra bidragsydere til husholdningen, manglende skolegang og  det hele taget,
familiernes sorger og glæder. Langt op i 1900 tallet følges den mødrene side, hvordan
industrialiseringen rammer landet, og hvordan danskerne søger væk fra landet og ind mod byerne, hvor også forfatterens far var at finde. Ind imellem familiehistorien udbygges 
historierne ved at sammenholde den med det samlede danmarks historie. Det er således
en historie om familiens 4 generationer og Danmarks 150 års fremdrift - på godt og ondt.
Hovedvægten er på kvinderne, deres rettigheder gennem tiden både menneskeligt og politisk, og ikke mindst da den tætte familie på forunderligvis består af kvinder. Da alle familier har deres originaler (dette sagt med kærlighed) vover jeg påstanden, at dette er, med få undtagelser, en tidstypisk familie, og derfor vil mange af os kunne relatere til en del af beretningen, måske lige med undtagelsen af de usædvanlig ærlige og varme beretninger
om alt fra prostitution over hælervarer til nøgenmodel.

Beretningen om familien er varm og levende, formidlingen er i top og de indflettede
historiske fakta passer rigtig fint ind, dog var det også dem jeg blev en smule distraheret af,
jeg ville helst have den "rå" familiehistorie. Når det så er sagt, var jeg fra start til slut
en del af familien, jeg oplevede den kærlighed til familien, der omgiver beretningen,
den er gennemgående og gør at læseoplevelsen står meget stærkere.

Læsere, der ikke har et dybere kendskab til danske kvinders historie, får her en unik
mulighed for at komme med indenfor og følge udviklingen. Men trods de mange kvinder
og hovedvægten på samme, er dette på ingen måde en "kvinde-bog" den udelukker
bestemt ikke de mandlige læsere, og skal have de varmeste anbefalinger til begge
køn. Det er sådan en beretning, der både oplyser og sætter tingene i relief.






lørdag den 11. april 2015

En mand, en kvinde, et barn

AF Eric Segal


221 sider Chr Erichsens Forlag

Denne "gamle svinger" var en anbefaling fra en anden litteraturelsker, jeg kendte
ikke forfatteren, trods de to forrige udgivelser: Love Story & Olivers Story, så
den blev hentet hjem, udelukkende på anbefalingen og handlingen.

Romanen er skrevet i 1980, så det var på mange måde en rejse i nostalgiens
verden: Bogens udseende og ikke mindst duften, den gamle gule bog, emmer
af alderdom - det er altså ren nydelse at få sådan en i hånden ind imellem.

Romanen foregår i USA, Professor Bob Beckwith lever et feteret liv, med en smuk hustru og to døtre på 9 og 12 år. En dag får han et opkald fra Frankrig, hvor han var på en kort
studierejse for 10 år siden. Den franske borgmester meddeler, at en fælles veninde
er afgået ved døde - og har efterladt sig en 9 årig søn. Bob forstår ikke opringningen, men
finder så ud af, at den 9 årige Jean-Claude rent faktisk er hans søn, resultatet af en
kort affære under besøget i Frankrig. Bob må krybe til korset og fortælle sin hustru, at han dels har været utro, og dels lige et blevet far... til en 9 årig søn. Det falder naturligvis ikke
i god jord, men ægteparret enes om at invitere drengen på en måneds ferie hos dem. De
hemmeligholder den egentlige grund til besøget, men hvor længe kan facaden opretholdes, og hvordan kan familie overleve Bobs utroskab?

Romanen er letlæselig, sproget er meget let grænsende til det banale, det er kort sagt
en bog om kærlighed, løgne og svigt. Jeg kunne godt lide tilbageblikket til den tid, dog fandt jeg sprog og handling lidt for banalt, jeg havde håbet på en mere dybdegående roman
om de menneskelige handlemønstre. Men historien er genkendelig, og trods det tunge
tema, er det altså en feelgood roman. For nostalgien og hyggens skyld, kan den 
læses med et smil på læberne, for fin og sød, det er den.




fredag den 10. april 2015

Friederikesdal

AF Rune T. Kidde & Ida Holst


79 sider Modtryk

Denne lille email-roman blev mig anbefalet. Jeg kendte ikke forfatterne i forvejen,
trods Kiddes store spændvidde - Læs mere om forfatterne her

Lad mig blot starte med at fastslå: det er mit første bekendtskab med denne romantype, mailromanen. Den er virkelig original i sin opbygning, da den er blevet til i et samarbejde mellem to meget forskellige mennesker. Kidde, den sprælske og Holst den mere afdæmpede og "pæne" Hvorom alting er, så er romanen letlæselig og falder humoren
i læserens smag, er der med garanti høje sprudlende lyde i dennes nærhed.

Romanen tager sin begyndelse da Adelaide finder et visitkort til en koncert, hun tiltrækkes af muligheden for at manden, der udleverer visitkortet, og beslutter at kontakte ham.
Det bliver starten på den mest usædvanlige mailkorrespondance jeg nogensinde har lagt
øjne eller ører til. Adelaide skriver til Jean Paul, der viser sig at være en ældre adelig herre, men efter næste udveksling er der Jean Pouls søn, der besvarer mailen. Pludselig ved Adelaide ikke, hvem hun korrespondere med, da der er skiftende afsendere på de forskellige mails. Alt fra den bundkriminelle Jensen familie, den engelske premierminister, det danske politi og ikke mindst Christian, som hun forelsker sig hovedkuls i. korrespondancerne indeholder alt fra debat om navngiven havenisser, over mord og til planlægning af bryllup - Jeg tør næsten godt garantere for originaliteten.

Det er vitterlig en lille fin samling helt vanvittige mails, jeg fornemmede tydeligt, de to forfatteres forskelligheder i både temperament og metode, de supplerer hinanden virkelig godt. Humoren gennem bogen er kulsort, og vil nok dele læserne i to, de, der elsker denne
gale roman, og de, der måske nok synes det bliver for meget. Jeg fandt romanen yderst original, og havde faktisk en hygsom og meget forfriskende stund i selskabet.





Alt det lys vi ikke ser

AF Anthony Doerr


559 sider Politikens Forlag

Dette er på alle måder en dansk udgivelse, der virkelig lovede godt - Romanen er intet
mindre end en international bestseller Læs mere om forfatteren her - og den danske
oversætter Mich Vraa har netop modtaget Dansk oversætterforbunds ærespris - 
Disse to faktorer gav forventninger i top... Og lad mig blot fastslå: de blev fuldt indfriet.

Temaet omkring 2. verdenskrig er velbeskrevet gennem tiden - der er skrevet mange bøger over denne sorte del af verdenshistorien, men jeg synes alligevel denne skiller sig ud. Romanen er yderst velskrevet, sproget er fyldt med finesser - det var kort sagt en fryd. Alle personer, dialoger og omgivelser er levende, realistiske og yderst vedkommende - jeg var inde i universet fra første til sidste side. 

I Tyskland sidder forældreløse Werner, sammen med sin søster Jutta og andre børn,
på et simpelt børnehjem. Hans fremtid er fastlagt; han skal arbejde i minerne, de miner, der tog livet af hans far. Men da Werner finder en gammel defekt radio, finder han ud af,
at han har talent for det elektriske arbejde. Han får radioen til at virke og sammen med Jutta
hører de en franskmand berette om livets mange spørgsmål. Da krigen tager sin begyndelse, finder først naboerne og siden Hitlers folk ud af, at Werner kan bruges til andet end minearbejde, og han bliver som det naturligste taget til en eliteskole for Hitlerjungend.
I Paris bor Marie-Laure med sin far, han arbejder på museet som låsesmed. Moderen døde i barselssengen, så de to er alene. Da Marie-Laure er 6 år, bliver hun blind, og faderen begynder at bygge deres kvarter i miniatureudgave så hun kan finde rundt i byen. På museet befinder sig, måske, en uvurderlig ædelsten til hvilken der knytter sig en historie
om både evigt liv og grusomme tab. Da tyskerne står for døren laver museet 3 kopier af stenen og sender fire mennesker i hver sin retning for at redde stenen. Marie-Laure og faderen får den ene sten med, de ved ikke om de har den ægte, eller om historien om den er sand. Da alle museets garderinger slår fejl, tager de til en lille fransk fæstning og forsøger at finde ud af, hvad de skal gøre med både stenen og krigen. De to børn vokser op i hver deres verden, begge er stærkt præget af krigen og en dag samles deres veje.

Som sagt, krøb denne roman helt ind under huden på mig, den er grusom i sin velfortalte
handling og som en amerikansk anmelder skrev: den er bittersød - og det er  rammende. Den beretter om børn på hver side af krigen, der ikke har noget valg i livet, børn der som unge tvinges til at indgå i kampe og alliancer, som end ikke voksne burde stilles i. Romanen er både grusom i sin beretning og smuk i de menneskelige portrætter og handlinger.

"Eventyret" om stenen er på fineste vis, flettet ind i den helt igennem levende historie,
her er ingen pladderromantik eller lette løsninger, her koster fejl menneskeliv, og
trods det, at der er skrevet meget med dette tema, har jeg ikke læst dette før. Stenen
er et gennemgående tema, men på alle måder en tovholder, der på smukkeste vis
binder de historiske og menneskelige sløjfer. Alle følelser var i spil under læsningen,
jeg kunne, i tankerne, ikke lægge bogen fra mig, for den er så fint opbygget, at læseren
bare  følge personerne og søge befrielsen.

Den har toppet bestsellerlisterne verden over, nu er tiden kommet til Danmark, jeg er sikker
på, at den får en super modtagelse, for dette er virkelig sublim fortællekunst, den
 blive en af årets must reads - det har den fortjent, for det er en fantastisk oplevelse.





onsdag den 8. april 2015

Retsmedicineren - Mit liv med døden som ledsager

AF Jørgen Lange Thomsen


272 sider Gyldendal

Dette er retsmedicinerens 4. udgivelse. Jeg købte: Døden har jo en årsag, for nogle
år siden, og var meget begejstret for den måde Lange Thomsen fortæller om sit arbejde,
at han er med til at nedbryde tabuer omkring døden og frem for alt, så er han meget optaget af at behandle de afdøde med stor respekt - og det afføder jo respekt for ham, og da
han samtidig er en virkelig god formidler, er denne nye naturligvis også at finde hos mig.

Retsmedicineren er lige så velskrevet som jeg husker forfatterens anden udgivelse, 
denne beretning indeholder udover fortællinger om JLTs store humanitære arbejde
rundt i verdens brandpunkter, også meget små bidder af det private menneske.

Dette er en mand, der både har bidraget til loven om sikkerhedsseler, nye buskøreplaner,
åbning af voldtægtscentre i DK, for bare at nævne en flig af hans store engagement. Derudover er JLT engageret i kampen mod tortur og deltager i det store internationale
samarbejde med identifikation af ofre - bl.a. tsunamien og 11/9 i USA. Læseren kommer
med indefor i obduktionslokalet, med i undersøgelserummene med ofre for voldtægter,
vold og tortur. Turen går således gennem lande som Danmark, Grønland, Israel, Palæstina, og Argentina. Fremgangen under obduktionerne gennemgås og det vil muligvis få nogle til at føle ubehag - jeg var da heller ikke upåvirket, men jeg må atter bøje mig i respekt over JLTs formidlingsevne og den respekt, hvormed han både behandler og omtaler de afdøde. 

Jeg har som nævnt læst en tidligere udgivelse fra JLT, desværre var der i denne
beretning en del gengivelser fra den tidligere. Det er virkelig interessant og yderst
relevant information, men jeg havde foretrukket nogle nye sager, der er så mange at tage af. De små indslag om mennesket er ganske fine, dog savnede jeg mere dybde og
flere beretninger, jeg respekterer at JLT er et meget privat menneske, men jeg sad med
følelsen af, at han egentlig hellere var fri - den lille flig af tankerne omkring retsmedicinerens
egen død er tankevækkende, ikke mindst i det professionelle lys.

Alt i alt en yderst velskrevet, informativ og meget sober beretning om døden, spørgsmålene om dødsårsager og det kæmpe internationale arbejde.


mandag den 6. april 2015

En hellig alliance

AF A J Kazinski


645 sider Politikens Forlag

Dette er makkerparrets tredje roman Læs mere om forfatterne her, se oversigt og anmeldelser af tidligere romaner nederst. Denne tredje er fuldkommen uafhængig af de to første, og derfor kan nye læsere sagtens starte her.

Jeg havde eller forsvoret at parret kom bag i læse-køen igen, men må med skam melde, at det faktisk skete. Og så kom nyheden om at en femte er på vej, og så kom de tilbage på min nethinde, både for at være klar til den nye, men også fordi jeg var begejstret for toeren.

Denne gang er romanen en skøn blanding af: konspirationsteorier, action, femikrimi
og så er det danske kongehus rigt repræsenteret. Forfatternes forord indeholder en
forklaring på hvorfor Frederik, Mary, Margrethe & Henrik er deltagere, og det bliver
gjort klart at denne del er en blanding af fakta og fiktion. Parret har med andre ord, fået
kilder tæt på de royale til at fortælle om episoder indenfor murerne - og lad mig blot fastslå: det er ikke skønne ting, der kommer frem her. Som sagt er det en blanding, der gøres ikke opmærksom på, hvor skillevejen er, så læseren må selv drage egne konklusioner.

Eva er tidligere journalist, hendes kæreste er "gået" fra hende og hendes liv er faldet fra hinanden. Hun er nu sat i aktivering i en børnehave, for at komme tilbage til (arbejds)livet.
Her møder hun bl.a. Malte, søn af en af kronprinsesse Marys hofdamer. Han tegner et
mord til Eva, og efterfølgende meddeles det, at Maltes onkel har begået selvmord. Men
hvorfor kan drengen tegne et (selv)mord, der endnu ikke er sket? Eva kaster sig egenhændigt ud i at opklare sagen, det sætter hende på direkte kollisionskurs med "firmaet" Firmaet beskytter eliten rundt om i Europa, og de lader ingen komme i vejen for deres interesser, derfor må alle vidner skaffes af vejen - og bliver det. Samtidig med at Eva graver dybere, blander sig i ting "firmaet" ikke ønsker frem i lyset, bliver hun en højt placeret fjende, der med alle forhåndenværende midler skal gøres tavs. 

Romanen er virkeligvelskrevet, ordene flyder og sider vender helt sig selv i et hastig tempo,
læseren er med inde under huden på de medvirkende, og selv om der sker rigtig meget, er det overraskende let at lade sig rive med, og følge med.

Dette er så en af de få undtagelser, der bekræfter mine regler. Jeg skal have realisme,
i både ord og handlinger. Jeg vil meget gerne undgå hovsa-løsninger og "overmenneskelige" opklaringer. Jeg fik intet af det her: selve handlingen er som støvsuget for realisme - specielt afsnittene omkring det pædagogiske arbejde, rev i min professionelle
sjæl - Eva nærmest falder over tip og bliver sine steder, den kvindelige pendant til Rambo -
Og jeg var vild med det - det er top underholdning!

De mange udtalelser om kongehuset, kan læserne selv bedømme, jeg lever i fredelig sameksistens med kongehuset, jeg har faktisk lige læst en faktuel gennemgang af de mange alliancer mellem adelen og de store firmaer m.m. Læs mere om de kongelige alliancer her den er yderst informativ, og supplerer faktisk flere af påstandende bragt i En hellig alliance. 

Som sagt er dette en spændingsroman med yderst brede rammer, den er letlæselig og
yderst underholdende. Her er både action og sladder i en skøn blanding - læs den!



Tidligere udkommet, serien om Niels Bentzon:

1. Den sidste gode mand

2. Søvnen og døden: Læs anmeldelsen her

lørdag den 4. april 2015

Fruen kommer i dag

Cecilie Frøkjær interviewer Lise Nørgaard


327 sider Gyldendal

Lise Nørgaard, den lille kvinde, med den store betydning både for dansk kulturarv og
den danske kvindefrigørelse - dette er en bog, der bare kalder på at blive læst.

Bogen er skrevet i interviewform, Cecilie stiller spørgsmålene og Lise svarer,
der er korte dialoger rundt om spørgsmålene, og faktisk virker det super godt. Nogle af
Cecilies tanker er nedfældet sammen med Lises holdninger til livet, og hvad hun
ønsker at tale om og meget mere; ikke ønsker at tale om.

Jeg havde mine tvivl om bogen, ville den blive for "poppet", ville der komme noget
nyt på bordet, og frem for alt, ville den være vedkommende og oplysende - og til
samtlige spørgsmål kan jeg svare: Ja. Den er en virkelig fin supplering til hendes 
to erindringsbøger: kun en pige & man sendte en dame.
Humoren og sarkasmen driver i en herlig lind strøm ned siderne, Lise er et menneske,
der har brugt selvironien livet igennem, og sandelig ikke er stoppet. Det betyder, at
læseren her, får både erindringer, meninger og en snert af det massive gitter, Lise
har sat op foran hende selv, for følelser vil hun ikke tale om, og påstanden lyder, at
det kun bringer besvær ind i livet når mennesket handler på følelser, derfor har hun
livet igennem lagt en stor distance, netop med ironien. 

Lise er jo en kvinde med mange meninger, og dem har hun endnu; her fik fx. hospitalet i min baghave, et par gevaldige rap over snuden for deres inkompetence - og dårlige mad.
Kvindesagen, som jo altid har været Lises store interesse, får gevaldige rap; fx. kaster
Lise sig ud i at kalde nutidens kvinder, der ønsker at være hjemme med børnene, for
bekvemme, og lader skinne igennem, at hun mener de kvinder er dumme, både professionelt og mentalt. Det gjorde mig faktisk diskussions-lysten, den debat ville jeg
sørme gerne tage med hende - over en rejemad i sejlklubben. Og kvinden, der gjorde
Strøget til en gågade, ytrer sig ikke blot for at provokere, hun mener hvad hun siger - på godt og ondt.

Jeg deler jo Lises kærlighed til litteraturen, jeg genkender og deler hendes kvalitetsstempler,
og faktisk fik jeg for en stor del af bogen bekræftet, at dette er en usædvanlig skarp, og
meget belæst kvinde, for hvem litteraturen har været livets store holdepunkt. 

Jeg var med hele vejen, stillede spørgsmål og fik ind imellem svar. Jeg synes Lise går en tand dybere denne gang, både når hun forholder sig til livet og når hun nægter at
tale om bestemte ting. Lise har i det store hele levet et yderst priviligeret liv, hun har altid haft job hun selv valgte, har aldrig manglet penge eller personale til at passe børn og hjem,
noget af det skinner tydeligt igennem bogen, men det rakte ikke til et helt lykkeligt liv,
men Lise Nørgaard stiller sig til tåls med det der er, jamrer ikke og vil have mere.