Hvor intet bryder vinden

AF Leonora Christina Skov

358 sider Politikens Forlag

Dette er mit første møde med forfatteren, trods hendes tidligere udgivelser. Jeg har set og hørt denne skarpe kvinde, hun har kant og så afføder det ekstra respekt hos mig, at hun både er litteraturanmelder og kaster sine egne værker "på bålet" Læs mere om forfatteren her så forventningerne var helt i top inden jeg påbegyndte læsningen.

Og lad mig blot starte med at fastslå: jeg fik til fulde indfriet mine forventninger, og mere til. Denne roman er en usædvanlig velskrevet og en virkelig helstøbt thriller. Sproget er legende let og sprudlende, og så evner LCS at indfange mig fra første linje. Jeg var tryllebundet, siderne vendte sig selv i et rasende tempo, det her er en ren sproglig nydelse.

Romanen er bygget op omkring den øde og stormfulde ø ved Esbjerg: Stormø. Her
inviteres 7 forskellige mennesker, til et gratis ophold, der skal fremme deres kunstneriske 
virke. Den ukendte ejer og godgører har imidlertid "glemt" at fortælle deltagerne, at de vil være uden nogen kontakt til omverdenen. Der er hverken telefon eller internetforbindelse på øen, ligesom båden de sejles over i, vender om så snart de er sat i land. Umiddelbart er det syv meget forskellige mennesker, der så afgjort ikke har noget andet en kunsten til fælles, og faktisk kan de slet ikke lide hinanden. Der opstår mislyde straks de mødes, og ingen forsøger at ændre tingene. Da den ene forsvinder i skoven, bliver der slået endnu dybere furer i samværet - og da 6 bliver til 5 personer efter et dødsfald slår frygten og usikkerheden ud i lys luge. Udover at følge de syv personer under opholdet på øen, trævles deres liv op stykke for stykke. Udover et muligt berøringspunkt med alle de øvrige, har alle personerne et problem med fortrængning, mørke sider og frem for alt narcissisme - men hvorfor er de på øen, og er de alle numre i dødens kø, ifald de er det: hvem er så næste, og hvorfor?

Jeg er som nævnt bjergtaget af thrillerens solide opbygning, det her er bundsolide personportrætter, der virkelig går ind under huden på læseren, og ind imellem repræsenterer forfatterens egen kamp for at være offline og ikke dele billeder og opdateringer døgnet igennem. Det gennemgående tema er narcissisme, svigt og evnen til at vende den anden kind til både livet og dets indhold. Samtidig er både handlinger og plot virkelig velkomponerede, vekslingen mellem de forskellige personer og nutid/datid fungerer virkelig godt, det fastholder spændingen og giver et mere helstøbt billede af personene. Det er så gennemarbejdet, så trods de litterære friheder, fremstår helhelden fuldkommen levende og realistisk for mig. 

Alt i alt har jeg har jeg nydt mit første, men bestemt ikke sidste, møde med LCS´s forfatterskab, jeg var top underholdt fra først til sidst, og trods de mørke sider var det en virkelig positiv oplevelse der satte alle mine sanser og følelser på hårdt arbejde.
Det er meget længe siden jeg har læst så god og helstøbt en thriller, og jeg er fuldkommen sikker på, at den bliver en af årets thriller-must reads - det har både forfatter og bog fortjent.