onsdag den 24. juni 2015

Er bognørden gået på ferie?

Der er stille omkring blokken i denne uge - men det skyldes hverken ferie 
eller ren ineffektivitet.

Det skyldes at bognørden nu er mor til familiens første røde student. Det
kræver en del forberedelse og ikke mindst behørig fejring, så min egen læsning
er blevet tilsiddesat for en, personlig, langt større sag.

MEN jeg ville jo være en ringe bognørd, om ikke jeg listede lidt ekstra litteratur
ned i sønnikes studentergave - og hvad giver man så en ung mand, der er engelsk
mere end dansksproget og håber at fortsætte studierne på universitet ? 


Man giver ham denne læderindbundne smuksak, William Shakespeares samlede værker -som han vil have glæde af i mange år frem, forhåbentlig også studiemæssigt.

Så nu er det "bare" at fortsætte forberedelserne til fredagens translokation, og de glade
15 minutter, hvor vores have fyldes af smukke og glade unge mennesker med røde huer på. Det er en af de traditioner jeg holder meget af, og hver eneste vogn jeg ser, fremkalder smil og varme - denne gang kommer vognen hjem til os - og jeg glæder mig.

Så denne uge er hovedsagligt i studenternes tegn, men så snart den sidste gæst har forladt huset efter weekendes middag, bliver der igen tid til det vanlige flow af anmeldelser.

Jeg vil lige benytte lejligheden til at lykønske alle studenter og ikke mindst deres forældre - NU ved også jeg, at der findes et ekstra trin på "stoltheds-trappen"


Ingen kommentarer:

Send en kommentar