mandag den 31. august 2015

Du og jeg for evigt

AF Sarah Engell



Romanen er oprindeligt udgivet i 2012 med titlen Lille Pige. Nu har forfatteren så skiftet forlag og romanen har fået et friskt pust, trods mange udgivelser er dette mit første møde
med hendes værker. 

Romanen er virkelig velskrevet, små korte kapitler gør de to spor intense, og faktisk er mit eneste klagepunkt, at romanen er alt for hurtigt læst.

Rebecca er tidligere model, hun er gift med plastickirurgen Lars. Deres datter er forsvundet og Rebecca er faldet i et dybt hul af depression og selvskade. Lars har forladt Rebecca, tager sig dog stadig pænt af hende, men hvor han har fundet en ny, smuk model er Rebecca fanget i sit eget fængsel af sorg og savn. Hun forsøger hele tiden med nye metoder til at få Lars tilbage, men han står imod. Samtidig forstår Rebecca slet ikke hvorfor det kun er hende der savner datteren, hvorfor er Lars så kold, hvorfor er han kommet videre med sit liv, når hun selv er ved at blive ædt op? Romanens andet spor er en psykopats iagttagelser af datteren, sidenhen bliver det beretningen og hvordan hun en dag i tages fra legehuset og sidenhen bliver behandlet under tilfangetagelsen. Det er en beretning om et meget sygt sind, der udelukkende tolker pigens modvilje som kærlighed, og er stærkt besat af tanken om at få pigen til at forblive et barn. Men hvor længe kan Rebecca holde de destruktive tanker i ave, og hvorfor vil Lars hele tiden hjem og hente ting?

Nu er det ingen hemmelighed, at jeg har en meget stor forkærlighed for solide psykologiske thrillere - denne lever til fulde op til klassens bedste! Stærke, realistiske personportrætter, specielt det syge sind er virkelig godt beskrevet. Jeg var med helt tæt på Rebecca, kunne fornemme hendes sindsstemninger og havde ovenud svært ved at holde øjnene i skak - de ville videre og gerne meget før jeg var klar.

Plottet er herligt spundet, det holder hele vejen, små ledetråde smides ud, og jeg gættede lystigt på, hvad de kommende sider kunne byde på - men jeg tog fejl. 

Jeg har læst en helstøbt thriller, der både har solide figurer, et super plot og så er den så levende i sin opbygning, at jeg som læser var usædvanlig godt fastholdt, og  i den grad glæder mig til at læse mere fra denne forfatter - for det er altså kræs for kendere.




lørdag den 29. august 2015

Der bor Hollywoodstjerner på vejen

AF Maria Gerhardt


208 sider People´s Press

Denne roman er en form for selvbiografisk fortælling. Forfatteren er en anerkendt DJ, hun har levet sit liv på den yderste venstrefløj og udover at vælte sig i kvinder, sprut og stoffer har hun formået at skabe sig et navn i både mode og musikbranchen.

Romanen er næsten lyrisk - Den er opbygget i to spor; et spor er nedslag i hendes liv, det andet spor er kampen mod brystcancer. Jeg skulle lige ind i den specielle fortælleform, jeg fortælleren nævner næsten igen navne, det er hun, han og du. Datiden er næsten perifer i sin opbygning, mens nutiden er meget intens. Men så skal jeg da ellers love for, at begge fortællinger groede hastigt på mig.

Maria er en ung og succesfuld kvinde, hun har lagt et udsvævende liv bag sig, endelig fundet sammen med sin bedste veninde, som hun har elsket i 15 år, og dennes lille søn. Maria har lagt kosten om, dyrker masser af motion og nyder sin nye forælderolle. Men så slår lynet ned, Maria har en knude på 8 cm. i venstre bryst! Fortællingen starter med canceren, derefter deler den sig i to - et før og et efter, og i mere end en forstand. Maria laver nedslag i livet inden hun endelig får sin eneste ene. Maria har boet i kollektiv, været med i en lesbisk gruppe, der bl.a. "stormer" en kirke under en barnedåb, og forlanger en lesbisk bar - lige der. Det er en hudløs fortælling om stoffer, forhold, det at være ukomfortabel i egen krop og den årelange skjulte forelskelse. Samtidig er det en fortælling om hvad cancer, kemo og stråler gør ved krop og sind og ikke mindst familien og omgivelserne. Det er ikke en ordinær selvbiografi, men en roman over et 37 årigt liv, som måske rummer mere vildskab end gennemsnittet, men som i allerhøjeste grad er en kvinde, der ønsker kærlighed frem for berømmelse.

" Dj-dronning kalder de mig. I avisen. På internettet... Jeg ligger og tænker på at abdicere. Hvordan kan man det, når man er forfængeligt anlagt?"

Romanens før og efter er den røde tråd; før og efter kærlighed, forælderrolle, fest og farver og endelig før og efter cancer. Det giver på alle måder "den helt nødvendige helhed" 
Og trods det faktum, at romanen naturligvis er blevet til på et tungt grundlag, er den på ingen måder tung - tværtom. Den er vedkommende og hudløs i sin beretning uden at være selv-udleverende eller påduttende, at den så oven i købet rummer så mange forskellige sider af livet, afføder udelukkende endnu mere respekt hos mig.




Det der ikke slår os ihjel

AF David Lagercrantz


469 sider Modtryk

Så kom den, bogen, der splitter den litterære verden - Mange har på forhånd haft en mening om at denne forfatter tager Stieg Larssons værker og digter videre. Læs mere om forfatteren her. Jeg har også haft det yderst ambivalent med ideen, men ikke desto mindre har jeg nu læst den, og deler her min oplevelse med dig.

Romanen er yderst velskrevet, præcis som Larssons univers, er den opbygget af mange spor, der måske, måske ikke hænger sammen. Jeg var fanget fra første færd, mit eneste klagepunkt er de, ofte tunge, matematiske termer, og lidt for gentagene nørdede indslag.

Som i Larssons univers er Michael Blomkvist og Lisbeth Salander hovedpersonerne. Blomkvist er træt at sit arbejde på Millennium, bladet er i krise og har måtte lade et stort norsk firma købe aktier. Det er småt med gode historier og der har netop kørt en meget negativ kampagne mod Blomkvist. Salander sidder stadig i sin kæmpe lejlighed og hacker sig ind i computere rundt i verden, hun kommer ind i det amerikanske NSA, og finder her information om yderst mørke sider af sikkerheds agenturet. Professor i kunstig intelligens Frans Balder er kommet hjem til Sverige, han opdagede en læk på hans arbejdsplads, men ingen vil tro ham. Han er far til en autistisk dreng, August, og nu vil han til at være far, i stedet for at leve for sit arbejde. Balder henter sin søn hos sin eks. kone og dennes nye voldelige kæreste, men inden længe går det op for ham, at nogen ikke er stoppet ved at stjæle fra hans programmer, nogen vil ham til livs. Balder kontakter Blomkvist, og vil fortælle ham noget, Blomkvist opdager et link til Salander og så er makkerparret Salander/Blomkvist igen en realitet. Det bliver en hæsblæsende kamp for at beskytte dem selv, den lille autiske dreng og for at finde frem til sandheden - inden det koster menneskeliv.

Som sagt var jeg fanget fra første færd, det er lykkedes forfatteren at skabe et univers, der i store dele ligner Larssons. Personerne er solide uden at være dybe, de store moralske problemer i samfundet og ikke mindst den kriminelle (under)verden. Men han evner, i min optik, ikke at videreføre den helt særlige klang Larsson havde. Til gengæld er plottet solidt, og vejen til løsningen er uden de store heltegerninger og svinkeærinder - herligt.

Det samme gør sig gældene for Blomkvist og Salander; på den ene side var det hyggeligt at møde "dem" igen, men jeg kom aldrig rigtig til at tro på figurerne. Larsson har skabt dem, jeg kom ind under huden på dem i trilogien, og dette niveau får Lagerkrantz mig ikke op på.
De er ikke så levende, fyldige og troværdige som originalerne, nuvel, det er en tung arv der forsøges løftet, og jeg synes ikke det lykkedes. 

Som thriller er den solid, den er levende og meget tæt på at være fuldkommen realistisk. Men som en fortsættelse af Larssons univers synes jeg ikke den lever op til den store arv.
En version med samme handling, med med nye originale personer, kunne let havde bragt mig højere op - men underholdt, det var jeg. Som fortsættelse ender jeg på 3 hjerter, som 
en velopbygget thriller ender jeg på 4.

Er det så en fortsættelse eller er det plagiat? Bedøm selv!

© Bognørden

torsdag den 27. august 2015

Sløjfen i Stalins skæg

AF Erika Riemann


236 sider Informations forlag

Sløjfen i Stalins skæg er en biografisk fortælling, romanen har toppet de tyske bestsellerlister, og frembragt en ny beretning om KZ-lejrenes brug efter krigens afslutning.

Biografien er yderst velskrevet og meget levende i al sin gru. Fortællingen er flydende og yderst letlæselig, den tegner virkelig rå og grusomme billeder af et livs helvede.

Erika er 14 år i 1945, lever i Tyskland i den russiske besættelseszone sammen med sin mor og sine søskende. En munter aften med vennerne kommer Erika forbi et billede af Stalin. Erika synes han ser så trist ud, så hun tager sin læbestift frem og tegner en sløjfe i hans skæg. Det skulle hun ikke have gjort, for kort efter bliver hun afhentet af russerne. Hun bliver sat i fængsel og bliver derefter dømt til 10 år i Sibirien. Det bliver 10 år, hvor den unge pige kastes rundt mellem fængsler, ugelange transporter i indelukkede togvogne og endelig anbringes hun i en tidligere KZ-lejr. Hvor Erikas jævnaldrene er teenagere og vokser op som unge nu gør, bliver Erika frataget alt; hun lever som jøderne under krigen. Hun sover i bur om natten, angribes af epidemier, væggelusene og musene er cellekammerater og endelig er der den daglige frygt for voldtægt og tankerne omkring, hvornår - hvis nogensinde, hun kommer ud i friheden. Efter 8 år bliver Erika sat "fri" men den nyvundne frihed skaber ikke ro i hende, hendes mareridt tager til og Erika har i det hele taget meget svært ved at fungere. Russerne tog en stor pige, og da østtyskerne lader hende gå, er det et ødelagt menneske, der forlader lejeren. Kan Erika nogensinde blive hel igen?

Jeg må bøje mig i støvet over, dels at Erika står frem med sin fortælling, men også fordi hun har evnet at fortælle sin historie så levende og vedkommende. Og lad mig blot slå fast; det er råt - rigtig råt, det Erika har lagt krop og sind til. Noget af det hun nævner flere gange er, at omverdenen ikke vil høre hendes historie, og hun får det skidt når hun ser billederne af jøderne fra krigens dage. For hun har oplevet præcis det samme, og hvor verden ikke har problemer med at føle med jøderne, har hun livet igennem mødt lukkede døre, fordømmelse og frem for alt tavshed. Hendes dom blev ikke ti år, men livstid!

Jeg er fuldkommen enig med Erika; denne historie er endog meget vigtig at få ud, specielt for de mange kvinder og mænd, der var fanger og deres efterkommere. Jeg fandt fortællingen virkelig uhyggelig, men jeg var til stede, jeg så og følte med Erika fra første til sidste side. Absurditeten må blive, at jeg faktisk "nød" formidlingen, for nydelse er så langt fra forfatteren liv. Læs den, ikke mindst idet jeg synes forfatteren fortjener at blive hørt, få lov at fortælle og ikke mindst møde forståelse frem for fordømmelse!



søndag den 23. august 2015

Girl online

AF Zoe Sugg


371 sider Gyldendal

Det her er romanen, der har slået Harry Potter i hurtigst sælgende eksemplarer i England.
Forfatteren er en kvindelig blogger, der gennem flere år har haft stor succes på youtube hvor hun fortæller om mode, skønhed og livsstil. Dette er hendes debutroman.

Romanen er velskrevet, letlæselig og yderst hygsom. Det er feelgood og "chiklit" i en og samme roman - og det virker!

Penny er en 15 årig engelsk pige, hun er klodset, kommer altid ud for pinlige situationer og er i det hele taget en "ægte" teenager. Pennys bedste ven er naboen Elliot, der er ved at springe ud som homoseksuel, Elliot har store problemer med hans egne forældre men stortrives i Pennys familie. Pennys barndomsveninde har fået nykker efter at have fået hovedrollen i skolen teaterstykke, og Penny er lidt småforelsket i den mandlige hovedrolleindehaver. Men da Penny til premieren på forestillingen havner i en internet-storm, er der ikke mange, der favner hende - udover læserne på hendes blog. Penny blogger om livet som teenager, der, bag anonymiteten kan hun fortælle om sine inderste tanker og de mange følelser, der hører tiden til - og så helt uden at blive genkendt. Da hendes forældre inviterer Penny og Elliot til New York, er Elliot ellevild, men Penny har faktisk ikke den store lyst - Det ændres dog meget hurtigt da hun møder Noah. Noah bliver hurtigt en sjæleven, han giver Penny sommerfugle i maven, og i det hele taget er Noah alt det Penny nogensinde har drømt om. Men er denne ferieflirt nu også helt som den ser ud, er Noah ikke lidt for god til at være sand?

Denne roman er på alle punkter ungdomslitteratur, og det skal forstås på den mest positive måde, det er en roman om en ung piges følelsesliv; venskaber, forældre, forelskelse, tvivl og glæde i en herlig sammenblanding. Og de læsere, der som jeg er ovre den alder, kan med et smil på læben genkalde sig episoder og følelser fra de svære år, hvor identiteten skal formes og stå på egne ben. 

Samtidig fletter forfatteren nogle af sine egne erfaringer fra "blogger-livet" ind i romanen, og frem for alt kommer hun med nogle rigtig fine punchlines omkring ytringerne på nettet. Det er jo desværre et aktuelt problem på internettet, at mennesker gemmer sig bag skærmen og angriber andre mennesker - Det er super, at forfatteren opfordrer til omtanke.

Når jeg sammenligner med en anden af tidens store forfattere af ungdomslitteratur: Stephanie Perkins, må jeg sige at Girl online er et rigtig fint supplement.  Den kommer ikke helt så dybt ned i karaktererne, men den er en rigtig fin og meget underholdene roman. Den er lige til at gå til, herlig nostalgisk i opbygningen og jeg nød, trods min alder, rejsen. 





fredag den 21. august 2015

Aske i munden, sand i skoen

AF Per Petterson


125 sider Batzer & Co

Denne korte roman er forfatterens debut, der oprindelig udkom i 1987. Der er udkommet yderligere 8 romaner på dansk, og nu er denne så genudgivet. Det er mit første møde med forfatteren, og jeg har set frem til at møde Arvid, som er en gennemgående figur.

Denne "roman" er en samling noveller om hovedpersonen Arvid. Små korte nedslag i Arvids verden fra han er 6 år. Sprogligt var det en nydelse af de store, og så indeholder samlingen
en usædvanlig stor fylde, trods det magre sideantal.

Arvid er 6 år da vi møder ham, han bor i Norge med sin norske far, danske mor og storesøster. Arvid er egentlig ikke så begejstret for sin far i øjeblikket, for han har skiftet arbejdet på skofabrikken ud med tandbørstefabrikken. Arvid vil hellere have sko i kælderen end kedelige tandbørster, der ødelægger alle børns aftenhygge inden sengetid. Arvid er en kvik dreng, han er nysgerrig og har gåpåmod - undtagen når han hver nat tisser i sengen og vågner og opdager alle slangerne på hans værelse - underligt nok, ser hverken far eller mor alle krybene når de henter ham ind i deres seng. Oppe i familiens sommerhus ødelægges Arvids trygge tilværelse, da en sort bil ankommer og fortæller om bedstefarens død - hjemme får han tæsk i skolen fordi han er så lille, han bliver uvenner med naboen, da han kalder ham det, alle de voksne kalder ham, og Arvid er i det hele taget nødt til at finde på noget nyt for at stige i graderne. Arvid bliver "dødshopper" og kan pludselig bruge sin lille størrelse som en fordel. Men med Arvid og familien er der altid gang i den, og roen forstyrres for alvor da læreren i skolen fortæller, at nu er det snart slut med verden, for atomkrigen kommer - Cuba er på krigsstien, og Arvid forbereder sig på at dø - men man behøver vel ikke dø sulten?

Arvid er en fantastisk dreng, han fremstår knivskarpt. Han er levende, realistisk og jeg er vild med ham. Hans tanker og handlinger er perfekt beskrevet - han udvikler sig både alders- og følelsesmæssigt og i relationen til omverdenen i takt med handlingen. 

Jeg blev glædeligt overrasket over, hvor stort et aftryk denne korte roman sætter. 
Udover den sublime sproglige formidling, er romanen finurlig og fyldt med både barnlig glæde og stor humor. Det var mit første møde med forfatteren og Arvid, men jeg kan
med sikkerhed sige, at det så absolut ikke bliver det sidste!




torsdag den 20. august 2015

Tyven

AF Ulrik Langen


363 sider Politikens Forlag

Så er den meget anerkendte historiker tilbage med endnu en roman 

Lad mig blot starte med at fastslå, at jeg ikke er den store læser af historiske romaner. Jeg er meget interesseret i historie, men synes ofte det bliver tungt at komme igennem. Det var derfor med blandede forventninger jeg kastede mig over tyven - og så skal jeg ellers love for at jeg blev fuldkommen bjergtaget af forfatterens formidlingsevner.

Romanen er sublim formidling. Det er levende, vedkommende og meget letlæselig samtidshistorie. Udover at fortælle et stykke danmarkshistorie i 17-1800 tallet, er det en fortælling om dansk kulturhistories største tyveri - af guldhornene.

Niels Heidenreich bliver født i 1761 i Jylland, han er søn af en degn og vokser op i fattige kår. Under Niels´opvækst begynder faren at drikke og moren har en langvarig affære med en anden mand. Moren tager børnene, Niels og hans to søstre med væk fra byen, de starter et meget omvandrende liv, idet Niels´mor ikke laver andet end af sætte sig i gæld - og undlade at betale sine kreditorer. Niels har et lyst hoved, det skaffer ham en plads på latinskolen, men kort inden hans afsluttende eksamen må han flygte til København med familien pga. moderens store gæld. Men gælden og kreditorerne følger med til København, og snart pantsætter familien alt hvad de ejer, og Niels kaster sig over at forfalske penge for at familien kan betale gælden og får mad på bordet. Det bliver opdaget og Niels bliver sat i fængsel, hvor han dømmes til livstid. I fængslet møder Niels sin kommende hustru Johanne, og da han nogle år senere benådes, er han i gang med at etablere sig som urmager og guldsmed. Det lykkedes Niels at få statens hjælp til at starte virksomheden, men inden længe er gælden igen et altoverskyggende problem for familien. Og pludselig, under fremvisninger på kunstkammeret, får Niels en ide - Guldhornene! Niels stjæler hornene, smelter dem om og lever egentlig nogenlunde - men alting har en ende!

Som sagt er dette en fortælling om en tyv - en af Danmarkshistoriens mest berygtede tyve. Men Niels var som nok ikke helt så unik, var det ikke for guldhornene, havde han blot været en blandt mange tyve og falskmøntnere. Men hans historie danner baggrund for en fantastisk samtidshistorisk fortælling. Og så må jeg bøje mig i støvet over den gennem-researchede opbygning. Historien om Niels bliver til historien om Danmark i 17-1800 tallet.

Både Niels´ liv, kampen med gælden, de svære levevilkår i Danmark, og ikke mindst samfundets opbygning, er hver en uundværlig hjørnesten i denne roman. Den måde samfundet straffede, fængslernes opbygning og drift og ikke mindst politiets arbejdsmetoder, bliver på fornemmeste vis portrætteret. Romanen kan både læses som en biografisk beretning og/eller en historisk roman. Som nævnt, har jeg ikke været den store historiske læser, derfor er min glæde over denne roman endnu større. Forfatteren har skabt et levende og malerisk billede, og så inviterer han læseren med ind i lærredet - Jeg takker for rejsen, den var fantastisk - lærerig og usædvanlig veltilrettelagt.


  

Noras ark

AF Anders Johansen 


244 sider Modtryk

Forfatteren har udgivet flere ungdomsromaner, men det er mit første møde med
hans værker Læs mere her

Romanen er yderst velskrevet, sproget er flydende og trods det dystre tema, vender
siderne helt sig selv. Afsnittene er klart opdelte, og jeg fortælleren guider på
fornemmeste vis, læseren gennem handlingen.

Nora er 14 år gammel. Hun boede i byen med sine forældre, men da krigen bryder ud,
forsvinder hendes far, og en dag får bombeflyene også tag på hendes mor. Nora kommer ud på en lille ø, hvor morfaren er øens præst. Men morfaren er en bitter gammel mand, 
han slog håneden  af Noras mor, og tager i det hele taget ikke særlig pænt imod Nora.
Det gør til gengæld husholdersken, hun sørger for mad og tøj til Nora, og hendes datter bliver Noras eneste ven på øen. Men heller ikke det venskab er særlig kærligt, Nora udsættes både for mobning og hån, den forældreløse pige er ensom og ulykkelig. Noras favorit eventyr er Noahs ark, og da hun på øen møder dyr i nød, tager hun dem til sig,
trods morfarens protester. Nora bruger dagene udenfor skolen, oppe i kirkens tårn, hvor hun tænker på eventyret, og gennemlever sit liv med forældrene inden hun kom til øen. Men krigen rykker nærmere, og hvad sker der så med øen - og Nora?

Denne roman er både en fortælling om en ung piges indre, men den er i særdeleshed en
fortælling om krigens gru, dens mange ringe i vandet, og dens indflydelse på, i dette tilfælde, et øsamfund, som i forvejen er lukket. 

Noras historie er så langt fra et festfyrværkeri som den kan komme, den er en grum og
levende fortælling om en piges ensomhed. Historien udspiller sig for mange år siden, og samtidshistorien er virkelig godt gengivet. Men det er det dybe psykologiske lag i historien, der for alvor fangede mig. Universet er klokkeklart, jeg var til stede på øen, ønskede at skærme Nora og yde hende omsorg - Kort sagt; jeg var fanget fra start til slut.

Som ungdomsroman er den klart i den "mørke" ende af skalaen, og det er faktisk en stor befrielse, for den er vedkommende og meget realistisk - og en del af datidens liv. Den er ikke mainstream ungdomslitteratur, og kan med stor succes læses af "voksne" læsere også.




Selvfølgelig skal hun bo hos mig

Om at flytte sammen med sin handicappede mor

AF Lotte Heise


207 sider Gyldendal

Lotte Heise behøver næppe den store introduktion, de fleste kende hende som den 
usædvanligt meget og meget hurtigt snakkende kvinde, der har meget på hjertet og meget gerne deler sine synspunkter med omverdenen. Jeg har altid godt kunne lide hendes tilgang til livet, og da jeg har haft problematikken inde på livet, gik jeg i gang med stor iver.

En ganske almindelig dag i februar 2011 får Lottes mor Inge en blodprop, hun køres på Roskilde sygehus, hvor de ikke foretager sig andet end at lægge Inge i en seng. Det betyder, at Inge ikke får den nødvendige medicin, der kan opløse proppen og redde hendes førlighed. Inge bliver lam i højre side, og får derudover ekspressiv afasi. Inges hjerne fungere upåklageligt, men hun kan ikke længere tale, og de få ord hun trænes op til at sige, kan hun ikke selv styre. Inge kommer på plejehjem, et gennemsnitligt dansk plejehjem, der hverken magter Inge eller de øvrige beboere. Inge græder hver gang Lotte forlader hende, og de enes hurtigt om, at det bliver Inges død, hvis hun skal blive på det plejehjem. De beslutter sig derfor at flytte moderen fra Roskilde op til Lotte og hendes tvillingedrenge i Århus. Det bliver starten på 3½ års bofællesskab, med voldsomme kampe omkring hjælp til Inge, store familiemæssige omkostninger i dagligdagene men så sandelig også en dagligdag med rigtig meget nærvær, kærlighed og store sejre. 

Dette er en fortælling med mange aspekter, det er først og fremmest fortællingen om at miste sin mor, en mor, der næsten hele livet, har været en utrolig stor og altid massiv støtte. Nu mister moren så talens brug, er fanget i sin egen krop med en fuldt fungerende hjerne. Lotte skal pludselig overtage rollen som "mor" for sin mor, bl.a skifte hendes bleer, bade hende og made hende.  Selve omsorgen er naturlig, de fleste ville gøre det samme (håber jeg) men hvor meget og hvor længe kan man holde? Sorgen over morens handicap får ikke lov at blive bearbejdet, idet der meget hurtigt kommer utallige problemer ind og overtager den proces. Lotte må allerede samme dag moren bliver syg, kæmpe for at få behandling til moren, og den kamp viser sig at være vedvarende. Det er nemlig også en fortælling om, hvor usædvanlig tungt og usmidigt det danske system virker. Jeg har som nævnt, selv haft en del af problematikkerne inde på livet, da min mormor blev ramt af en hjerneblødning og efterfølgende ikke kunne bo alene mere. Derfor kan jeg nikke genkendende til flere af kampene - og fortvivles over, at man stadig i 2015 ikke er kommet videre, end til at kaste ældre/syge mennesker hen i et ensomt hjørne - grotesk.

Det er en virkelig velskrevet og meget levende fortælling om alle de små og store begivenheder, der er i dagligdagen med en handicappet. Lotte fortæller både om hendes egne og moderens tanker og handlinger - og i vanlig Heise-stil, lægges der ikke fingre imellem. Det er en virkelig stor kvalitet, og det virker utrolig stærkt.

Fortællingen kan læses med flere dagsordener; som pårørende, der måske/ikke overvejer samme model - som professionel plejer - som familiemedlemmer/venner i alle afskygninger - og endelig som handicappet. Her er billeder af godt og ondt, kampe og sejre, frustrationer og stærk kærlighed i en utrolig hudløs og meget konstruktiv blanding. Hovedbudskabet må være, at man skal være aktiv, gøre noget, tage stilling.

Den gjorde et massivt indtryk på mig, jeg er både glad og ked på deres vegne, men jeg vil frem for alt, ikke have været fortællingen foruden. Tak til Lotte Heise for at dele disse inderste tanker og dele dagligdagens op og nedture - Jeg håber den bliver vel modtaget, og kan være med til at gøre en positiv forskel for fremtidens ældre, handicappede og deres familier, at blive behandlet med værdighed bør være en menneskeret!



Lageret Huset Marie

AF Jonas Eika Rasmussen



Dette er forfatterens debutroman Læs mere her

Romanen er velskrevet, nærmest poetisk i sin tænksomme opbygning. Omdrejningspunktet Elias, er hele romanens fylde - hans tanker og handlinger på lageret, i huset og hos Marie.

Elias er en ung mand, der ikke rigtigt hører til nogen steder. Han har arbejdet er væld af steder og med lige så mange forskellige ting. Efter farfarens død, sælger han huset og flytter ind i et slags kollektiv med tre gymnasievenner. Drengene arbejder kun nødtvunget, de bruger tiden på at spille spil, ryge hash og holde fester i det saneringsmodne hus. Til en af disse fester møder han Marie, der bogstavelig talt kaster sig over ham. De indleder et seksuelt forhold, men Elias ved ikke rigtigt om Marie rent faktisk er noget for ham. Og da Maria viser sig at have alvorlige psykiske problemer, bl.a. angst - kommer han for alvor i tvivl. Elias tager natarbejde på Dansk supermarkeds lager, her er alt strømlignet og kører efter helt faste rutiner - det er den diametrale modsætning til det kaos, der hærsker i huset og hos Marie. Elias passer sit arbejde, men begynder at lide under manglende søvn og manglende mørke. Han har egentlig ikke lyst til at danne venskaber med kollegaerne, men efter en tid er det præcis, hvad der sker; Elias begynder at få indsigt i kollegaernes liv, og da han også begynder at holde af dem, må den kliniske arbejdsplads med de helt klare strukturer pludselig skubbes i baggrunden til fordel for den menneskelige omsorg. Kort sagt; Elias´liv leves i tre separate verdener, der hver især kræver sit og giver ham fri fra de andre to verdener, men kan han blive ved med det?

Jeg havde meget længe, svært ved at læse Elias. På den ene side er han en uengageret og noget narcissistisk ung mand, med næsten autistiske træk, men han blomstrer og vokser som menneske i takt med at hans menneskelige berøringsflade øges.  Men selv om jeg er med på hans livs rejse, kommer jeg aldrig rigtig ind under huden på ham. Jeg læser romanen som tilskuer til Elias´selvudviklende rejse fra ung uafhængig og utilnærmelig, til en mand, der tager ansvar for hans omgangskreds - og trods indre modvilje og kamp, faktisk trives med sit nye jeg og vokser med opgaven.    

Dette paradoks har jeg stadig efter endt læsning, en smule tvivl omkring. På den ene side er romanen svævende og meget perifer - på den anden side er den dyb, poetisk og yderst tankevækkende. Men den voksede i takt med handlingen, jeg var faktisk til stede på lageret, i huset og hos Marie - så forfatteren er lykkedes med at fange mig, fastholde min interesse og sætte mine tanker i spil - Jeg synes det er en debut, der tegner rigtig godt for fremtiden.



Skyggerne vender tilbage

AF Olivier Truc


750 sider Modtryk

Jeg læste debutten og var temmelig hård i min bedømmelse af den, måske også for hård? 
Læs mere om forfatteren herUnder alle omstændigheder husker jeg, trods de mange der er passeret siden, helt klart dele af handlingen og ikke mindst universet. Jeg kastede mig derfor med forhåbninger om en langt bedre oplevelse, over denne fortsættelse. 

Sproget er igen i orden, men der er rigtig mange og lange passager om renerne og deres pasning, ditto omkring polardykning. Jeg anerkender, at det er en stor del af handlingen, men tabte faktisk koncentrationen nogle gange, og det er trist. 

Renpolitiet repræsenteret ved Nina & Klement kommer igen på overarbejde. Renerne skal over floden til deres nye græsningssteder, men noget går galt og en ung ren-avler mister livet. Først ligner det en ulykke, men Klements onkel kommer pludselig med helt nye oplysninger. Og da borgmesteren kort tid senere findes død samme sted som den unge avler, begynder tingene for alvor at spidse til. For Nina bliver sagerne pludselig meget håndgribelige, da hun opdager at hendes far, der har været forsvundet i mange år, pludselig kan være en del af sagernes opklaring.Dykkeren Nils er nede og hente, hvad der viser sig at være sin barndomsven op fra floden, han er igen raget uklar med politiet, og modtager nu mærkelige sms beskeder. Og da to af dykkernes arbejdsgivere omkommer i en meget voldsom ulykke, bliver Nils viklet ind i mere end en af sagerne. Kort sagt, bliver det kolde sameland pludselig rammen og mange og voldsomme dødsfald, samtidig med at oliefirmaerne kæmper for at få fjernes ren-avlerne så de kan få frit spil over naturen. Samer klanerne kæmper naturligvis for at modarbejde oliefirmaerne - men hvem er stærkest, hænger dødsfaldene sammen, og hvorfor nu?

Som tidligere nævnt huskede jeg universet, og kom faktisk også rimelig nemt ind i det igen i denne nyeste. Der er mange forskellige spor og mange figurer med, det kræver sin læser at holde styr på dem alle, og fik også standset mit flow ind imellem. Jeg kommer til gengæld herlig tæt på de fleste, og det skal så afgjort belønnes.

Politiets arbejde er, i min optik, opgraderet fra forgængeren. Nina & Klement har fået bedre fodfæste og laver mere regulært politiarbejde denne gang - Herligt. Do synes jeg stadig det overordnede opklaringsarbejde er præget af stor inkompetence, og makkerparret falder lidt for let over fund, som deres kollegaer har overset. Men i det store hele er der på dette område en større realisme - og det er altså glædeligt.

Igen er naturen, renerne og samerne fyldigt beskrevet, det er tydeligt at mærke forfatterens kærlighed til det kolde nord, og hans glødende interesse skinner tydeligt igennem hans beskrivelser. Nu er det også et af mine klagepunkter, men udover at jeg synes de passager bliver for lange, er det fantastisk, igen, at tænke over, hvordan vi behandler naturen og de minoriteter, der befolker den, i kampen for at blive rigere. En roman bør sætte tanker i gang, og det gør denne krimi bestemt, jeg synes thriller/krimi delen er forbedret og er stadig begejstret for det kolde nord som baggrund.




Tidligere udkommet:

Fyrre dage uden skygge:

Fyrre dage uden skygge er en meget anderledes spændingsroman - den foregår nord for polarcirklen og omhandler samerne, deres historie og de mennesker, der lever omkring dem. Byerne deroppe er gennemsyret af had til Samerne og der er konstant problemer i befolkningen i det dystre mørke nord.

Sproget er sådan set i orden, dog er der ufattelig mange og meget lange beskrivelser, der ødelagde flowet for mig flere gange. Det sammenholdt med et utrolig mangfoldigt persongalleri, gør at læseren skal holde tungen lige i munden og virkelig koncentrere sig om læsningen. Selve historien er sådan set fin, vi følger primært de to betjente i renpolitiet; Klement og Nina, det der dog trækker meget ned hos mig er, at de mange personer ikke rigtig bliver levende - jeg mangler at komme ind på personerne, at jeg kan føle dem, relatere til dem og holde af dem. Det udebliver fuldkommen i denne bog.

Jeg tror aldrig jeg har læst en bog med SÅ mange konflikter mellem personerne, der er stort set kun enkelte undtagelser, der bekræfter reglen - mere er ikke nødvendigvis bedre!

Politiets arbejde bliver aldrig rigtig velskrevet, det er for løst og løsningerne kommer for let. Samtidig er selve handlingen flere gange for omstændig på uvæsentlige punkter, det gør at delen bliver letbenet og for nem at forudsige. Ligesom plottet holder et stykke af vejen, men også her bliver for let.

Det er afgjort en anderledes krimi, det skal den belønnes for, og ligeså for de trods alt sporadiske velskrevede steder - Det er meget muligt at andre vil finde større glæde i læsningen af denne bog end jeg, og jeg har trods alt læst meget værre.


mandag den 17. august 2015

Kære Jonas

AF Svend Erik Sørensen


95 sider mellemgaard

Denne lille roman/biografi er mit første møde med forfatteren, både hans litterære værker
og hans virke indenfor dansk journalistik Læs mere her

Romanen er sublim fortællekunst; sproget er legende let, yderst levende og siderne vender sig selv i en rasende fart. Jeg var bekymret for den manglende kvantitet, men må bare bøje mig i støvet, for denne fortælling har så meget mere fylde end sideantallet byder.

Fortælleren er Jonas´far - Forfatteren selv. Han beretter om et liv, der både indeholder store problemer med et af hans børn, den grønlandske dreng Jonas, som blev adopteret som 4 årig, og faktisk indeholder fortællingen også problemstillinger omkring fortællerens skilsmisse pga. homoseksualitet. Faderen har ikke set eller hørt fra Jonas de seneste fem år, men da sønnen fylder 50 år vil faderen med til sønnens fødselsdag. Det bliver begydelsen på en fortælling om skyld og skam over skilsmissen, den årelange kamp for at få Jonas til at opføre sig anstændigt, og den tunge indsigt i en forældres indre, når han gang på gang konfronteres med en af sine sønners levevis og store bedrag. Jonas har haft det svært siden han kom til Danmark, var det nu det rigtige at adoptere ham, og hvordan griber en forældre sagen an, når det ene barn lyver og stjæler fra de andre?

Det er både en socialrealistisk beretning om mødet mellem to kulturer, hvad sker der når et 4 års barn rives ud af sine vante rammer, hvor dårlige de end er, og plantes hos vildt fremmede mennesker i et andet land, og uden at kunne sproget. Psykologisk giver fortællingen et meget klart billede på, hvordan barndommens skader kan sætte sig, uagtet de mange gode intentioner fra omgivelserne. 

Og så er det i særdeleshed en usædvanlig dyb, vedkommende og meget vedkommende fortælling om en faders kærlighed til alle sine børn. Hans sorger og glæder, kampen for at få familien til at fungere, og hans måske nok sværeste valg, da han bliver nødt til at sætte grænser, der måske kan få det ene barn til at fravælge ham. Jeg kan forestille mig, at det må have kostet blod, sved og tårer at nedfælde og fremvise en del af sin egen privatsfære, og jeg har den dybeste respekt for både formidling og resultat - tak!

Fortællingen er varm og grufuld på samme tid. Fortællingen krøb direkte ind under huden på mig, den sætter tanker i gang, livet i perspektiv og i det store hele ramte den mig direkte i hjertekulen - den gør massivt indtryk! Jeg håber der kommer mere fra forfatterens hånd, for han skriver himmelsk, har meget at byde på og fortjener at blive læst bredt. I mellemtiden vil jeg med store forventninger kaste mig over forfatterens anden selvbiografiske roman: Forlad os vor skyld.




Og mens englene græder

AF Jørgen W. Frøhlich


302 sider mellemgaard

Dette er forfatterens debutroman Læs mere her

Romanen er letlæselig, sproget er herligt levende og faktisk er det bare at læne sig
tilbage og beskue hovedpersonens liv. Forfatterens journalistiske tæft fornægter sig bestemt ikke her. Ind imellem kniber det med at holde tiden på rette plads, der springes i tid/handling - det er ærgerligt, for med en mere skarp redigering havde romanen været tæt på perfekt. 

Hovedpersonen er Jacob, han er en middelaldrene journalist, der også læser teologi. Jacob har 3 børn fra to tidligere ægteskaber, en masse rod og svigt i bagagen, og er nu gift med den 18 år yngre Therese. De to bliver stormende forelskede og lever det søde liv i begyndelsen af deres forhold, men da de får en søn sammen går der hverdag i forholdet, og Jacob genoptager sin gamle vane; at drikke alt for meget. Mens Jacob drikker, trækker Therese sig væk, og deres forhold ender i en ond spiral. Men selv om Therese truer med at gå fra Jacob, er hun den, der foreslår parterapi for at redde forholdet. De starter hos Gurli, som er kollega med Thereses psykolog-mor. Therese er vild med Gurli, men Jacob kan slet ikke med hende, og snart bliver det en kamp for at slippe for at komme med til sessionerne. Men stopper Jacob hos Gurli, stopper Therese deres ægteskab. Alt synes at falde sammen for Jacob; hans arbejde, ægteskab hans had til terapeuten og hans alkoholisme tager fuldkommen magten fra ham. Og en dag bliver han syg - alvorligt syg. Kan man få syndsforladelse, kan man undslippe sine egne onde handlinger eller er det slut?

Romanen skildrer på fornemmeste vis en mand i frit (for)fald. Jeg er med på Jacobs rejse, og meget ofte med helt inde under huden på ham. Jeg kan relatere til figurernes liv, og de mange af deres problemer. Det gør romanen meget realistisk, faktisk er der så mange detaljer og gentagelser, at jeg indimellem synes det blev en lille smule for gentagene. 

Men det samlede, er en solid roman om parforhold, mænds tanker og handlinger, og så noget så herligt som en mands følelsesliv. Nu er Jacobs liv meget langt fra en dans på roser altid, men jeg var meget begejstret for den levende formidling af hans indre og ydre. Når jeg under læsningen mærker både f.eks. grin og stærk irritation, så er det fordi jeg er indfanget i universet - og det var jeg her. Alt i alt er denne roman en virkelig flot debut, jeg synes den tegner rigtig godt for fremtiden, og håber bestemt at læse mere fra denne hånd.



fredag den 14. august 2015

Uden personligt ansvar

AF Lena Andersson



Uden personligt ansvar er en selvstændig fortsættelse af En roman om kærlighed.
Dette var mit første møde med forfatteren, og altså også med Ester - hovedfiguren.

Romanen er skrevet i en blanding af fortælleform (3. person) og direkte udsagn. Jeg oplevede en smule distance af den lidt "kølige" fortælleform, men derudover er sproget flydende og meget levende.

Ester er en singlekvinde sidst i 30´erne. Hun er kommet ud af et forhold til en gift mand, da hun til en premiere på et af hendes teaterstykker, møder Olof og næsten på stedet forelsker sig i ham. Olof er gift, men Ester har jo tidligere tiders erfaring med gifte mænd, og kaster sig hovedkuls ud i at fange Olof. Snart er hele Esters liv fyldt med Olof, hvor er han, hvad laver han og hvornår får hun ham med i seng. Olof på sin side, takker ja til at gå ud med Ester, de går på museer, på barer og går ture sammen, men han gør det helet klart, at han ikke ønsker andet end venskab med Ester. Men Ester giver ikke op, for hun er mester i at tolke, hvad Olof egentlig mener, og der er naturligvis, at han elsker Ester og meget snart forlader sin hustru for at flytte sammen med Ester. Deres forhold udvikler sig en anelse, hvilket vil sige, at de også starter et seksuelt forhold, men selv om Ester gør alt for Olof, gør han det ustandseligt forbi med hende, og vedbliver med at sige: "vi har ikke noget forhold - jeg går ikke fra min hustru" Men Ester Aflæser og tolker på Olof, og kan alligevel ikke komme en afklaring nærmere! Kort sagt: Ester elsker Olof med hud og hår, mens Olof bruger Ester til det han lyster - men hvor længe kan det gå ?

Romanen beskriver på fineste vis, hvordan en elskerinde tiltsiddesætter sit eget liv, for at være til rådighed så snart manden har tid/lyst. Jeg er sikker på, at dette er et mere realistisk billede end læseren måske tror. Jeg håber der er "smurt lidt ekstra på" for det er både trist,
og grotesk at være vidne til, hvordan et menneske er totalt uden selvkritik/værd.

Historien er som sagt levende og realistisk formidlet, den sætter hovedet på et evigt eksisterende dilemma. Men, jeg synes den bliver for langtrukken, der er for mange gentagelser og for få "nyheder" Flere gange tænkte jeg, at jeg da havde læst det afsnit, eller om den episode. Jeg er klar over at forfatteren ønsker, i mindste detalje, at formidle de årelange forhold - det lykkedes, men jeg kom til at kede mig lidt på vejen.

Er du elskerinde, kender du en eller tænker du på at blive elskerinde, så er dette en super roman at læse. Selv om der naturligvis altid vil være forskelle, er min påstand, at dette er et rigtig godt billede på, hvordan de fleste af den slags forhold forløber. Om ikke andet, så læs den for underholdningen eller oplysningens skyld - det fortjener den.




Angreb fra alle sider

AF Tore Renberg


409 sider Gyldendal

Tore Renberg er en meget anerkendt forfatter i Norge, med en lang række romaner bag sig, denne roman er lige så rost og blev indstillet til Den Norske Boghandlerpris i 2014.

Romanen er velskrevet, der er mange "tale-ord" dvs. primært engelske udtryk, der er gengivet i én køre, det krævede en smule tilvænning, men vakte også smil. Jeg synes romanen sine steder træder vande, den bliver for ensformig og handlingen står en i stampe, men derudover er det en letlæselig roman.

De to brødre Rikki og Ben lever sammen med deres psykisk syge mor og deres voldelige far. Tonen er rå og uden kærlighed. Brødrene søger tilflugt i at sniffe benzin og komme ud af huset. En dag træffer lillebror Ben en skæbnesvanger beslutning: de skal væk hjemmefra, og det skal være snart. Drengenes onkel Rudi bor sammen med sin gravide kæreste og hendes bror, de tre er "kollegaer" udover at bo sammen. De er en bande, der har et flyttefirma og derudover røver bl.a. deres kunder. Rudi ser ikke drengene da han for år tilbage ragede uklar med deres far, sin bror. Men da drengene en dag opdager en stor pengesum, stikker de af hjemmefra for at flytte ind hos deres kriminelle onkel. Det giver en voldsomt opgør hjemme hos Ben og Rikkis forældre, og det giver den kriminelle trio helt nye problemer, men åbner også nye døre for fremtiden - for Ben har en plan. Men det har politiet også, og da de får et tip om at banden har noget stort i gang, bliver politimanden Tommy sat på opgaven med at fælde banden een gang for alle.

Dette kunne lige så godt være en socialrealistisk roman, den giver et grumt billede på en dysfunktionel familie, der gennem generationer har skabt splid. Det er en fortælling om et forældrepar, der svigter totalt, og specielt en far, der ikke har lyst til at beskæftige sig med sin kones sindslidelse eller sine børns mistrivsel. 

Romanen skildrer vold, misbrug, og social deroute. Men den skildrer også en særegen form for kærlighed mellem søskende og venner. Samtidig med at den store plan tager form og skal føres ud i livet, skildres en kriminel verdens skepsis overfor hinanden. Jeg kommer dog aldrig tæt nok på til at kunne relatere helt til figurerne - men jeg kan se alvoren i forfatterens portrætter. Som spændingsroman synes jeg den falder lidt igennem, den er for træg og der er lidt for mange unødige personer og handlinger. Men som et anderledes billede af
en kriminel familie med en IQ under gennemsnittet, tegner den både en art karikatur og på samme tid et meget trist billede af mennesker på samfundets bund.





tirsdag den 11. august 2015

Guds børn

AF Lars Petter Sveen


301 sider Politikens Forlag

Denne roman har taget Norge med storm - den har vundet adskillige priser og
 alle forfatterens udgivelses høster stor ros Læs mere om forfatteren her

 Denne roman er en pallet af beretninger om samme sag, set fra flere sider. Den er velskrevet, sproget er herlig flydende, men der er virkelig mange figurer og navne, så læseren skal holde tungen lige i munden.

Handlingen udspiller sig i mellemøsten i tiden fra Jesus bliver født og frem til efter hans død.
Den starter med at lejemordere er ude for at dræbe alle drengebørn, for at undgå at forlydende om en frelsers fødsels skal blive virkelighed. Herefter belyses de mange forskellige vinkler på datidens konflikter, fra forskellig side og med forskellige stemmer.
Fx. Officeren Cato, der kommer i tvivl om han kan blive ved at være ond, Anna, der er blevet tævet af flere mænd, har mistet sin søster og nu leder efter kærligheden, Nabab er røver, men håber alligevel at der findes noget godt ude i fremtiden, Peter, der er bange, for han tror han er klar over hvilke grusomheder fremtiden byder på, og ikke mindst pigen Marta, der er fantastisk til at fortælle historier, og konsekvent vil se det gode i menesket.
Eneste gennemgående figur er den gamle blinde mand, der intet ser, men ser alt.

Forlaget siger, at; det ikke er en religiøs roman - måske ikke, men det er i alle tilfælde en roman med bibelske dimensioner. Jeg påregnede at blive udfordret, netop pga. ovenstående, det blev jeg sådan set også, men jeg fik også en virkelig rå og meget anderledes læseoplevelse. Som sagt er sproget i top, historien er fantastisk i sin samtid, og trods de mange genkendelige træk, er det en helt ny historie.

Jeg var fanget fra første færd, blev holdt til ilden af de mange skiftene scener, vinkler og ikke mindst personer. Ind imellem var nogle lidt for lange og gentagene passager, men i det store hele var jeg til stede i universet og så tydeligt forfatterens tegning af, hvor dyb den stadig aktuelle Palæstina-Israel konflikt kan ligge. Troende eller ej, dette er en 
fortælling om fortidens kampe og menneskets inderste håb.





fredag den 7. august 2015

So long Marianne - En kærlighedshistorie

AF Kari Hesthamar


208 sider EC Edition

Dette er en biografi; Marianne fortæller om et årti hun tilbragte i et kærlighedsforhold til sangeren og forfatteren Leonard Cohen - men det er også en kærlighedshistorie.

Biografien er skrevet i 3. person, da den er blevet til efter samtaler med Marianne og Leonard Cohen. Breve, digte og små beskeder er inddraget ligesom venner har bidraget til at fortælle denne historie.

Marianne føler sig tidligt fanget, hun var veltilpas hos mormoren men trivedes ikke hos de gammeldags og hårde forældre i Oslo. Hun møder den norske forfatter Axel Jensen inden han slår igennem, forelsker sig i ham og følger hans mindste vink. De ender på den græske ø Hydra, hvor Axel skal skrive og Marianne holde hus for ham. Axel er en diktator med store problemer med alkohol og temperament, Marianne er en ung ureflekterenede kvinde, der finder sig i alle Axel luner og de mange gange han forlader hende med andre kvinder. De får en søn sammen, men Axel ser næsten ikke sin søn, da han i ugen efter fødslen allerede er i gang med en anden kvinde. Efter nogle meget tumultariske år på øen, ender forholdet og da Marianne møder den skønne canadiske Leonard, gentager hun alt hvad hun har gjort det meste af hendes voksenliv. Leonard bliver stadig mere berømt, Marianne trives med intet at lave udover at være muse for Leonard og sønnen Axel Joakim der kommer i anden række. I nogle år er det een stor kærlighedsakt, men også det forhold er skævt fra starten, og spørgsmålet er, hvor længe det kan holde? Historien gentager sig selv for Marianne, på næsten alle områder vælger hun samme vej igen. I stedet for en narcissistisk normand vælger hun en narcissistisk canadier, som i sidste ende vil andet og mere end hende.

Biografien indeholder hidtil ukendte digte af Leonard Cohen, jeg melder med skam, at jeg ikke kender ret mange af hans værker, så hans person var ikke det jeg vægtede i romanen. Men jeg er sikker på at fans vil finde megen glæde af disse nye sider af manden, og ikke mindst finde glæde i, de nye ting der her kommer frem. 

Jeg var meget optaget af Marianne, hendes uligevægt, manglende evne til at stille krav til sig selv, og ikke mindst hendes til tider store svigt af sønnen. Nu var 1950-60 erne jo en anden tid, både mht. til kvinderoller, frigørelse og det levede liv. Det bliver rigtig fint portrætteret i biografien, både tiden, krigen i Grækenland og verdens tilstand bliver sat i perspektiv til de fire menneskers fortælling. 

Personligt ville jeg meget gerne have haft en dybere fortælling om Marianne og hendes handlinger. Men denne biografi er ikke bygget op omkring den præmis, den er fortællingen om en, for mange, kendt og elsket musiker og forfatter, og hans år med denne usædvanlige norske kvinde. Endnu en gang sætter hun sig selv i baggrunden, præcis som i den fortalte historie, og det er der faktisk også et stort signal i!