AF Anja Duna
345 sider Forlaget Skrivetid
Forfatteren har skrevet flere noveller og dette er hendes anden roman, det er mit første møde med hendes forfatterskab. Læs mere om Anja Duna her.
Romanens omtale lover: "En humoristisk roman om at finde balance og mening i tilværelsen og arbejdslivet, hvor det kan være svært at finde fodfæste, hvis man er lidt af en skæv eksistens" Det talte til mig, jeg entrede "Den gule cafe" og sidder efter endt læsning, men en meget uforløst følelse af at have læst en roman, der ikke har sat et eneste spor.
Sproget veksler i tid, længe troede jeg, at romanen foregik for mange årtier siden, men pludselig skifter både sprog og indhold, og jeg bliver klar over, at det nok er nutiden. Jeg manglede kontinuitet i både sprog og handling, jeg synes der blev for mange tillægsord, for meget fylde og alt for lidt indhold.
Damen i den grønne dragt tilbringer alle sine dage fra 11-22 i Den gule cafe, hun læser 3-4 bøger om dagen, mens hun bliver serviceret af ejeren. Damen bor på den anden side af gaden, hun er arving til en meget stor formue, som hendes trofaste butler, hjælper hende med at holde styr på. Damen i den grønne dragt opdager ikke omverdenen, for hun har udelukkende øjnene i sine bøger. Ejeren af den gule cafe er på fallittens rand, han ønsker kun at komme væk fra cafeen, men hvem vil købe en underskudsforretning? Cafeens ca. 12 stamgæster sætter sig for at finde en løsning, og med Petter den heldige, Klare Klara og Hansi-på-hovedet kommer de frem til at narre damen i den grønne dragt til at overtage cafeen. Det lykkedes, men hvor stamgæsterne troede, at damen blot ville skaffe pengene og lade stamgæsterne drive cafeen, er damen af en helt anden mening. Hun vågner op til dåd, og tænker straks i modernisering af både cafeen og menukortet. Stamgæsterne overtager nu cafeen og forsøger at skubbe damen ud, de vil have, alt ved det gamle, men så let giver damen ikke op, og det bliver starten til en kamp, der truer med at kaste cafeen tilbage på fallittens rand!
Alle figurerne fra damen med den grønne dragt til de med de sære navne, som glemmes i løbet af handlingen, bliver aldrig levende eller realistiske for mig. Det tiltænkte humoristiske snit, bliver hos mig til en karikatur, de forbliver perifære. Den eneste som har en smule kant er Klare Klara, som er en egocentreret figur, der udelukkende handler i egen interesse. Der er i romanens forløb, glimtvis udvikling hos figurerne, mit problem var, at jeg ikke vidste, hvad den skulle bruges til, for helheden har utrolig megen stilstand og er ofte selvmodsigende. F.eks. er damen altid på cafeen kl. 11-22, men da hun nu ejer den, og er der i samme tidrum, har hendes butler pludselig fået nyvunden frihed?
Helheden lader mig tilbage med en meget usædvanlig læseoplevelse, jeg kom aldrig til at tro på hverken figurer eller handling. Tegningen til en fin fortælling var der, men jeg evnede ikke at se bort fra de, i min optik, store mangler og sidder derfor meget uforløst tilbage.
© Bognørden
Forfatteren har skrevet flere noveller og dette er hendes anden roman, det er mit første møde med hendes forfatterskab. Læs mere om Anja Duna her.
Romanens omtale lover: "En humoristisk roman om at finde balance og mening i tilværelsen og arbejdslivet, hvor det kan være svært at finde fodfæste, hvis man er lidt af en skæv eksistens" Det talte til mig, jeg entrede "Den gule cafe" og sidder efter endt læsning, men en meget uforløst følelse af at have læst en roman, der ikke har sat et eneste spor.
Sproget veksler i tid, længe troede jeg, at romanen foregik for mange årtier siden, men pludselig skifter både sprog og indhold, og jeg bliver klar over, at det nok er nutiden. Jeg manglede kontinuitet i både sprog og handling, jeg synes der blev for mange tillægsord, for meget fylde og alt for lidt indhold.
Damen i den grønne dragt tilbringer alle sine dage fra 11-22 i Den gule cafe, hun læser 3-4 bøger om dagen, mens hun bliver serviceret af ejeren. Damen bor på den anden side af gaden, hun er arving til en meget stor formue, som hendes trofaste butler, hjælper hende med at holde styr på. Damen i den grønne dragt opdager ikke omverdenen, for hun har udelukkende øjnene i sine bøger. Ejeren af den gule cafe er på fallittens rand, han ønsker kun at komme væk fra cafeen, men hvem vil købe en underskudsforretning? Cafeens ca. 12 stamgæster sætter sig for at finde en løsning, og med Petter den heldige, Klare Klara og Hansi-på-hovedet kommer de frem til at narre damen i den grønne dragt til at overtage cafeen. Det lykkedes, men hvor stamgæsterne troede, at damen blot ville skaffe pengene og lade stamgæsterne drive cafeen, er damen af en helt anden mening. Hun vågner op til dåd, og tænker straks i modernisering af både cafeen og menukortet. Stamgæsterne overtager nu cafeen og forsøger at skubbe damen ud, de vil have, alt ved det gamle, men så let giver damen ikke op, og det bliver starten til en kamp, der truer med at kaste cafeen tilbage på fallittens rand!
Alle figurerne fra damen med den grønne dragt til de med de sære navne, som glemmes i løbet af handlingen, bliver aldrig levende eller realistiske for mig. Det tiltænkte humoristiske snit, bliver hos mig til en karikatur, de forbliver perifære. Den eneste som har en smule kant er Klare Klara, som er en egocentreret figur, der udelukkende handler i egen interesse. Der er i romanens forløb, glimtvis udvikling hos figurerne, mit problem var, at jeg ikke vidste, hvad den skulle bruges til, for helheden har utrolig megen stilstand og er ofte selvmodsigende. F.eks. er damen altid på cafeen kl. 11-22, men da hun nu ejer den, og er der i samme tidrum, har hendes butler pludselig fået nyvunden frihed?
Helheden lader mig tilbage med en meget usædvanlig læseoplevelse, jeg kom aldrig til at tro på hverken figurer eller handling. Tegningen til en fin fortælling var der, men jeg evnede ikke at se bort fra de, i min optik, store mangler og sidder derfor meget uforløst tilbage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar