mandag den 30. november 2015

Køligt daggry

AF Kristin Marja Baldursdóttir


151 sider Gyldendal

Dette er forfatterens syvende romanudgivelse,bl.a de to romaner om Karitas. Jeg har læst de fem, og har med en enkelt undtagelse været meget begejstret. Så naturligvis var forventningerne i top.

Køligt daggry er en kort roman på 150 sider, det er ofte meget få sider til at gå i dybden med både figurer og handling - i dette tilfælde blev det næsten for mange sider. Romanen er en blanding af jeg fortælling, et interview og så indslag med omtale om en afdød. Sproget er herlig let, men handlingen og blandingen af spor gør at romanen indimellem er svær at læse, jeg havde ind imellem problemer med at fastholde flowet.

Thorsteina er en enlig, barnløs kvinde i 40´erne. Hun har været skolelærer i 20 år, en skrap lærer, der ikke giver eleverne rabat, men sørger for at holde dem til ilden. Privat bor hun i en villalejlighed og ser, udover få kollegaer, kun underboen Stig ind imellem. Thorsteina fordriver fritiden med at notere varme/kulde graderne fra hendes tre termometre, læse aviser og så ellers hygge sig med en cigar og hendes mange ordbøger, der er vejet og noteret med sidetal osv. Thorsteina har travlt med at holde øje med naboerne, forherlige sig selv og egne evner og ellers er hun faktisk en ensom dame. Men en dag starter en ny vikar på skolen, en und mand på 27, der faktisk selv har gået på skolen og haft Thorsteina som lærer. Den unge mand viser interesse for Thorsteina og pludselig bliver hun nødt til at forholde sig til både sig selv og sine elever på en helt ny måde. For eleverne, de lømler, er både på stoffer, laver indbrud og seksuel chikane. Men hverken Thorsteina eller hendes kollegaer vil blandes ind i de tunge sager, så den unge vikar står temmelig alene med sine problemer, lige indtil den dag han findes stærkt tilskadekommet efter et voldeligt overfald - SÅ må Thorsteina gøre op med sig selv, om hun vil vende den anden kind til, eller handle.

Som sagt, synes jeg romanen bliver en kende roddet, men hvor handling og spor fejler, synes jeg portrættet af Thorsteina brænder igennem. Hun er en kvinde i 40´erne, der opfører sig som en kvinde i slutningen af livet. Hun er egenrådig (jeg er vild med det) og sætter som sagt, ikke sit lys under en skæppe. Hun mener selv hun er lærer af gud nåde, og jeg er tilbøjelig til at give hende ret. Romanen giver et billede af lærergerningen, strømningerne blandt de unge og så giver humoren et tiltrængt frisk pust.



Tidligere udkommet:

Karitas - uden titel

Karitas - kaos på lærred

Mågelatter
Karlsvognen
Fra hus til hus Læs anmeldelsen her

© Bognørden

fredag den 27. november 2015

Efter dig

AF Jojo Moyes


448 sider Cicero
Se mere og køb bogen på Bogreolen.dk

Denne forfatter hører til blandt mine favoritter når det gælder feelgood med kant. Jeg har således læst alle hendes romaner, og højst på min liste er: Mig før dig som omhandler aktiv dødshjælp. Denne roman er en fortsættelse af netop Mig før dig.

Efter dig er skrevet i vanlig Moyes stil: letlæseligt sprog, der bare flyder og så er både hoved- og bipersoner herligt levende. Og selv om den ikke er helt så tung som forgængeren, så ramte den mig, og skabte en klump i halsen.

Louisa er faldet fra hinanden efter Wills død for snart to år siden, hun har brugt tiden på at rejse rundt i verden som Will ønskede, har købt en lejlighed for de penge han efterlod hende, og er i det hele taget bare ulykkelig. Louisa arbejder på en irsk bar i lufthavnen, har ingen venner, og ser ikke længere sin familie. Så hun bruger sine sparsomme fritimer på at drikke vin og sidde på sin tagterrasse, men en nat går det galt, Louisa står på kanten da en pige pludselig taler til hende, Louisa bliver forskrækket og falder ned fra taget. Ulykken bringer familien sammen igen, og Louisa begynder samtidig i en sorggruppe for at komme igennem sorgen efter Will. Og mens hun langsomt kommer sig ovenpå faldulykken og finder et nyt holdningspunkt i gruppen, sker der to meget skelsættende ting: Hun møder Sam, den ambulanceredder, der behandlede hende efter faldet, og så banker en Lily på hendes dør. Lily er 16 år, en virkelig utilpasset ung dame, der tilsyneladende gør som det passer hende. Louisa vil gerne slippe af med hende - lige indtil Lily fortæller, at hun er Wills datter. Det bliver starten på en kaotisk tid for Louisa, en tid, der vender op og ned på alt.

Der har været en del debat om denne roman, allerede inde den udkom. For kunne man nu lave en fortsættelse af Mig før dig? Ville den ødelægge forgængerens univers, var det muligt at bygge videre osv. JA, er min helt klare holdning. Denne roman binder en fin sløjfe på historien om Louisa, og så er den både vedkommende og nærværende.

Udover at fortælle, hvordan det går Louisa, har romanen også et vigtigt tema: sorg. Hvordan kommer man igennem, hvor lang tid tager der og, hvad stiller man op når fremtiden banker på døren? Jeg synes forfatteren, igen, evner at formidle tunge og vigtige temaer, så de både er en naturlig del af historien og vækker eftertanke hos læseren - Det er, i min optik,  en af de største kvaliteter hos Moyes.

Nu er det en fortsættelse, men selv om jeg naturligvis kraftigt anbefaler at læse Mig før dig, så kan nye læsere faktisk godt starte her, for romanen er selvstændig nok til at kunne bære at blive læst først. Der er derfor ingen grund til at tøve, er du til velskrevet feelgood med kant af alvorlige temaer, så snyd ikke dig selv for Moyes - og så kan jeg slet ikke anbefale Mig før dig og Efter dig nok - det er must reads. 


Tidligere udkommet:
Brudeskibet
Hvalernes sang
Mig før dig
Det sidste brev fra din elsker
Honeymoon i Paris Læs anmeldelsen her
Hende du forlod Læs anmeldelsen her
Det store spring Læs anmeldelsen her

© Bognørden

Morder-Anders og hans to venner (samt en uven eller to)

AF Jonas Jonasson

300 sider Modtryk

Dette er forfatterens tredje romanudgivelse Læs mere her
Jeg har læst de to første og været begejstret, så forventningerne til denne nye var store.

Jonassons romaner kræver sin læser, talesproget er forfatterens varemærke og han har her i sin tredje roman overgået sig selv på dette område. Stilen kræver en smule tilvænning, men så snart den er fanget, er det bare at nyde turen.

Receptionisten Per lever et kummerligt liv, hans farfar og far har svigtet ham, ved at lade familieformuen forsvinde så Per ikke kan få gavn af den. Da hans mor gifter sig med en Islandsk rigmand, bliver Per tilbage i Sverige og arbejder sort på et hotel, der tidligere var bodel. Præsten Johanna er lige så træt af sit ophav som Per, hendes far tvang hende til at bliver præst, selv om hun ikke tror på Gud - det endte med at hun blev fyret fra sin kirke, der sagde farvel ved at kaste salmebøger efter hende. De to triste skæbner møder hinanden på en bænk ved hotellet. hvor Per bor og arbejder og inden længe har præsten udset sig Per som samarbejdspartner. De udser sig Morder-Anders, manden der har afsonet tre domme for mord, og nu bor på hotellet, som deres "pengemaskine". Receptionisten og præsten tager imod bestillinger, fra det svenske kriminelle miljø - Morder-Anders sørger for at bestillingerne udmønter sig i brækkede lemmer på de udvalgte. Men sådan en konstellation er jo dømt til at skabe problemer, det gør den da også, og så må præsten og receptionisten finde egnede løsninger.

Nu har jeg læst alle tre romaner, Jonassen er sublim til at portrættere de skæve eksistenser, og han skriver de mest absurde fortællinger. Denne er uden tvivl, det mest rablende gale jeg indtil nu har læst fra hans hånd. Jeg garanterer en læseoplevelse helt ud over det sædvanlige. Til gengæld er det også en roman, der rummer en hel del alvor og samfundssatire, for lige under denne underfundige overflade ligger et indblik i både samfund og individs handlemåder. Her er både det offentlige bureaukrati, Facebooks magt og ikke mindst, et billede af, hvordan vi mennesker opfatter forskelligt, og søger berømmelse.

 Jeg er vild med det omfattende talesprog, humoren er igen i højsædet, og fordi jeg hele tiden opfattede alvoren under satiren, har jeg hele vejen igennem, skiftevis grinet og nikket eftertænksomt, til de grotesk fremstillede personer og handlinger. Kort sagt: endnu en original og særpræget roman, der sætter spor. 



Tidligere udkommet:

Den hundredeårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt:

Jeg startede med den nyeste: analfabeten... Og da den er fantastisk havde jeg virkelig store forventninger til denne forgænger.

Jeg synes sådan set den starter rigtig godt, den er super velskrevet, jeg er vild med det meget specielle talesprog, og underholdningen er i top.

Både nutidens historie med venneflokken, der vokser med hastige skridt, og den virkelig gennemarbejdede historiske fortælling, tilsat humor og Hr. Allans bedrifter. Desværre bliver det for meget - alt for meget faktisk. Lidt over halvvejs synes jeg, det er proppet alt for meget fyld på, for mange nye episoder og alt for lange beskrivelser af de enkelte. Jeg fik lidt svært ved at fastholde koncentrationen, og måtte virkelig lægge bånd på mig selv, for ikke at springe videre til nutidens historie. Så på den led, var denne forgænger en skuffelse.

Dog synes jeg stadig den er absolut læseværdig, fyldt med herlige sproggaver og en skøn humor.
Og kender du ikke efterfølgeren, så skynd dig, for den er i absolut topklasse.


Analfabeten der kunne regne:

Absurditeterne står i kø, i denne fuldkommen vanvittige roman. Den er super velskrevet, siderne vender sig selv og sidste side er vendt på rekord tid.


Humoren er sublim, og var det ikke for den, ville romanen blive for absurd i sin helhed. Men forfatteren har fundet den helt rette blanding, det gør at denne roman var en fornøjelse at læse.

Personerne er levende, absolut urealistiske, men alligevel herlige. Der er morale, samfundskritiske behandlinger og reel historie i denne roman, hvilket igen gør, at helheden bliver fantastisk. Specielt apartheid temaet står stærk i mine øjne.

Absolut en klar anbefaling herfra, meget forfriskende og anderledes. Jeg ser frem til mere fra denne hånd.

© Bognørden

tirsdag den 24. november 2015

Embryon

AF Kirsten Schmidt



Embryon er forfatterens femte udgivelse. Læs mere om forfatter og bøger her
Og da jeg ikke tidligere har stiftet bekendtskab med værkerne, var dette 
mit første møde med forfatteren.

Embryon er en levende, letlæselig og velskrevet roman. Der er to spor, et nutidigt og så det fyldige tilbageblik. Jeg fortælleren er gennemgående og yderst levende.

Læseren møder Jakob da han sidder i en politibil, han er arresteret for at have pisset på et gravsted - hans mors! I politibilen er Jakob afklaret med sin handling, og meget snart bliver læseren indført i årsagerne til Jakobs statement. Jakob er vokset op hos sin far de første år af sit liv, han har egentlig gode minder om tiden i sommerhuset med faren. Men da faren dør af kræft kommer en fremmed dame og henter ham, det viser sig at være hans mor, som han ikke har erindringer om at have mødt før. Jakobs mor kan ikke lide Jakob, hun sørger for, at han ikke mangler noget materielt, men hun svigter aldrig en mulighed for at nedgøre Jakob, fortælle ham om alt det han heller ikke duer til, og endelig giver hun Jakob en klar besked om, at han er skyld i hans storebrors død. Jakob husker ikke nogen storebror, og hans mange forsøg på at tale med mor og mormor om netop broderen og hans død, er forgæves, for ingen af dem vil tale med ham. Jakob vokser derfor op som en meget ensom dreng, der føler skyld over broderens død, og savner kærlighed og omsorg. Og da han endelig møder en sød kæreste, der giver ham den ømhed han har savnet livet igennem, kan han slet ikke administrere den, og bliver så omklamrende at Lærke måske forsvinder.

Forfatteren er præst ved siden af sit virke som forfatter, jeg er sikker på, at denne roman er et produkt af skæbner, hun har været i berøring med - men at kunne tale med og rumme menneskers forskelligheder og kriser er én ting, at formidle dem er en anden - og her må jeg bare sige, at det er lykkedes til fulde. Jeg var Jakob, jeg var helt inde under huden på ham, jeg mærkede hans tanker og følelser, hans higen efter anerkendelse som menneske, hans seksuelle fantasier og forsøget på at leve dem ud, og frem for alt havde jeg skiftevis lyst til at kramme ham og ruske ham - kort sagt: Jakob er spillevende.

Denne roman er som sagt yderst levende, den er vedkommende og kalder konstant på læserens refleksion. Der er flere temaer og lag i romanen, udover de store psykiske skader et barn påføres af manglende omsorg og kærlighed, er der et rigtig fint billede af, at selv om alt er sort, og eneste vej ud synes at være at forlade denne verden, ja så er der mange, der bliver berørt. Og endelig er romanen også en fortælling om, hvordan en mulig vej ud af en krise, kan se ud, nemlig at række hånden ud - for som regel er det givende i dobbelt forstand, når man gør noget for andre mennesker.

Kort sagt, en helt fantastisk roman om en ung mand, der tvinges til at revurdere livet. Den kan læses af alle aldersgrupper fra de sene teenageår og op, for mange vil kunne relatere til dele af Jakobs liv og tanker, og selv om romanen er usædvanlig hård kost, rummer den alligevel både kærlighed og håb. Jeg håber så afgjort at læse mere fra denne hånd.

© Bognørden

Hypnotisørens kærlighed

AF Liane Moriarty


427 sider Politikens Forlag

Dette er forfatterens tredje danske udgivelse Læs mere om forfatteren her
Min mands hemmelighed & Store små løgne (se anmeldelser nederst) tog kegler hos mig, og den Australske forfatters nye romaner afføder derfor høje forventninger.

Præcis som de to forgående jeg har læst, er denne roman skrevet i et letlæseligt sprog, de to spor er adskilt så læseren ved, hvem der fortæller og romanen er derfor sprogligt letlæselig. Men jeg oplevede alligevel, at jeg ind imellem havde svært ved at fastholde koncentrationen, for det er megen stilstand og mange gentagelser.

Romanen er som nævnt, i to spor:Hovedpersonen Ellen er midt i 30´erne, hypnose-terapeut og træt af af være single. Hun møder Patrick på nettet, Patrick er enkemand og far til 8 årige Jack. Hans ekskone døde af cancer da Jack var lille, og selv om det virker lidt skræmmende på Ellen er hun ved at blive glad for Patrick. Men under en date bliver han pludselig underlig, er længe på toilettet og da han kommer tilbage er det med ordene: "der er noget jeg bliver nødt til at sige" Det viser sig nemlig at Patrick har en stalker - kvinden han boede sammen med, efter hustruens død. Ellen bliver mod alle odds en smule opløftet af tanken om, at nogen følger efter dem og synes de (hun) er interessant. Ellen kan ikke skjule sin nysgerrighed, og selv om Patrick nægter at tale om kvinden, ønsker Ellen at møde hende. Det andet spor er netop stalkeren Saskias fortælling, Saskia er en kvinde i 40´erne, hun flyttede sammen med Patrick og Jack, hun knuselsker dem begge, og kan slet ikke forstå, hvordan Patrick kunne kassere hende, og lade som om hun ikke var som en mor for Jack. Saskia er pacifist og gør "ikke andet" end at forfølge Patrick, i bil, på sms og i breve - Men præcis som Ellen er også Saskia nysgerrig, og en dag er det ikke nok, blot at forfølge.

Denne romans omdrejningspunkt er i høj grad menneskets psyke og så det svære tema, hvordan det er at indgå forhold med en enke/mand. Hvor meget må partneren tale om afdøde, må den ny kæreste være jaloux, og kan man overhovedet stille noget op mod en afdød kærlighed? 

Temaet er interessant, og jeg kunne indimellem relatere til nogle af parforholds-problematikkerne. Desværre havde jeg et gennemgående problem: jeg kom aldrig rigtig ind under huden på Ellen, og så brød jeg mig faktisk ikke om hende. Figuren taler simpelthen ikke til mig, hvor hun som hypnotisør lader til at have stor succes, er hun privat, et menneske, der ikke står ved egne følelser, ofte opfører sig som en forkælet møgunge og i det hele taget mangler hun realisme og dybde. Men hvad Ellen mangler fandt jeg i Saskia, hun er menneskelig, omend et problemfyldt menneske, men hendes figur er dyb og fremstår hos mig, som levende og realistisk. 

Jeg havde tårnhøje forventninger til denne roman, de to forgående har været bundsolide med herlige plot og levende figurer - det manglede jeg i høj grad her. Som sagt, synes jeg historien bliver for tam, stilstående og uden de dybe personportrætter. Jeg savnede de sublime plot - til gengæld fik jeg en hyggelig feelgood roman, med et alvorligt tema, der kradser i overfladen af, hvordan hypnose virker og hvor uforudsigeligt livet kan være.
Tidligere udkommet

Min mands hemmelighed - Læs anmeldelse her

 Små store løgne - Læs anmeldelsen her

© Bognørden

tirsdag den 17. november 2015

Dødemandsbugten

AF Thomas Rathsack


374 sider Politikens Forlag

Dødemandsbugten er tredje og selvstændige bind i serien om jægersoldaten
Michael Plessner Læs mere om forfatteren her. Det er mit første møde med både
forfatteren og hans figurer.

Romanen er herlig letlæselig, sproget flyder og trods en del militære udtryk er romanen levende fra start til slut. Pless er bestemt en mand, der vækker interesse.

Plessner er flygtet til Nuuk, her arbejder han i stenbruddet, besøger sin stambodega og passer egentlig bare sig selv. Men så eksplodere tingene pludselig: Hans kammerat fra jægerkorpset forsvinder under en rutine patruljering i den store Grønlandske nationalpark, Pless rager mere end uklar med byens narkohandlere og så er det slut med at passe sig selv. Ingen vil lede efter den forsvundne patrulje og Pless beslutter derfor, at han selv må afsted til det øde sted. Han finder en "rejsekammerat" i Geologen Maliki og turen bliver planlagt, men så er det at Pless pludselig bliver til Grønlands mest eftersøgte mand. Samtidig dør en af ministrene fra det Grønlandske landsstyre, da han tilsyneladende begår selvmord under en rejse til Kina. Formanden for landsstyret har travlt med at hygge sig med sin elskerinde, og de mange stoffer de vælter sig i, og så har han travlt med at forsøge at sælge en ide om et nyt ressort i nationalparken, til de øvrige politikere. Pless er kort sagt havnet midt mellem narkohandlere og politikere, der ikke har helt ren mel i posen , mens han er nødt til at forsøge at finde kammeraten Mulle under årtiets værste storm i Grønland.

Det her er en vaskeægte "drengerøvs-roman" Pless er, præcis som forfatteren, jægersoldat. En stor stærk fyr, der både kan skyde og kæmpe mand mod mand. Og så er han et menneske, der lever efter et nøje udregnet tidsskema. Han er også en smule superman, det er jeg ikke helt så vild med, men da hans figur er bundsolid, jeg er helt inde under huden på ham, så tilgiver jeg faktisk det meste af de urealistiske handlinger.

For romanen er altså herligt levende, figurer og handling er rigtig fint spundet ind i dette hårde univers, og så måtte jeg bare læse en side mere - og en mere, for jeg var top underholdt fra start til slut. Jeg har som sagt ikke læst de to forgående, jeg kan derfor garantere, at nye læsere vil kunne starte her. 

Forfatteren har evnet, at formidle figurerne således, at læseren udover at få vakt interessen for fortiden, også med lethed kan følge med. Om du har ventet på nyt fra/om jægersoldaten eller dette også er dit første møde, så garantere jeg hårdtslående spænding.

Tidligere udkommet i serien om Plessner:

Shadow Army

Sort Daggry

© Bognørden

Michael Strunge - Digtning og virkelighed

AF Peter Rewers


480 sider Gyldendal

Denne biografi er blevet til i et samarbejde mellem Strunges familie, venner og fjender og et meget stort kildemateriale. Forfatteren er udover dette hverv også journalist, og har tidligere udgivet Solisten om Kim Larsen.

Dette er på ingen måde en biografi, som de er flest. Biografien er bygget op omkring Strunges værker, således at de fortæller historien om denne martrede og originale mand.
Grundet opbygningen er der mange afskrivninger, men de fortællende afsnit er levende og yderst velskrevet - sproget flyder og uden at have det store overblik over Strunges værker, rammer de udvalgte tekster fortællingen temmelig præcist.

Michael Strunge var ældste barn i en lille familie bestående af en ofte arbejdsløs far, en hårdt arbejdene mor og så lillebror Henrik. Strunge viste tidligt en stor evne for det boglige og specielt den skriftlige formidling. Han var langt forud for sine jævnaldrene, så han blev rykket en klasse op i skolen, noget han aldrig tilgav sine forældre, og noget, der kom til at præge resten af hans liv. Da Strunge bliver teenager, savner han en pige at dele dagene med, og da det ikke lykkedes, kaster han sin kærlighed på David Bowies musik. Det kommer til at være hans varemærke i mange år fremadrettet, i både ord og personlig fremtoning. Strunge bliver tidligt opdaget, og får nemt udgivet sine digte, men anmeldelserne udebliver og i takt med at Strunge synes han bliver overset, slår hans psykiske problemer ud i lys lue. Strunge er livet igennem plaget af depressioner og får til slut diagnosen manio depressiv. Strunge er et menneske, der fyldte meget, dels mente han noget, altid, og dels måtte han dele sine tanker, også kl. 3 om natten og uden forståelse for det menneske, han denne nat bare skulle tale med. Strunge forstod ikke, hvorfor anerkendelsen i mange år udeblev, og da han endelig slog helt igennem, var han faktisk ved at være udtømt og ville stoppe med at skrive. Dette er historien om en meget usædvanlig mand, der på mange måder var forud for sin tid, kæmpede for at være sig selv og bekæmpe de indre dæmoner, mens han tog poesien til nye højder.    

Nu har jeg aldrig rigtigt evnet at finde den store glæde over denne gren af litteraturen, jeg har derfor ikke læst ret meget af Michael Strunge - indtil denne biografi. Som nævnt er den bygget op omkring værker, breve og samtaler med Strunges omgangskreds. Biografien giver et rigtig fint billede af den yderst sammensatte person Michael Strunge var, den påtagede, mere eller mindre selvvalgte rolle, offentligheden fik set. Og så den nærmest filterløse private mand, der elskede at kommunikere med andre mennesker.

Da fortællingen er bygget op om værkerne, er det også en historisk fortælling - både litterært og samfundsmæssigt. Og så er det i høj grad en fortælling om de mennesker, der var med til at forme dansk litteratur i 1970-80 ´erne. Der er, udover de mange værker, både kendte og hidtil ukendte, også afskrivninger af tv programmer og anmeldelser. 

Personligt savnede jeg en lidt dybere fortælling om mennesket Michael Strunge, men jeg anerkender, at denne bogs præmis er en helt anden. Og så må jeg samtidig sige, at opbygningen er original, om det et et gensyn eller et nyt indblik, fremstår fortællingen utrolig godt gennemresearchet og giver et meget levende billede af digteren Michael Strunge.



© Bognørden

søndag den 15. november 2015

Datingroulette

AF Irse Kræmer


261 sider Irse Kræmer

Dette er forfatterens femte romanudgivelse Læs mere her
Det var imidlertid mit første møde med forfatteren.

Romanen er yderst letlæselig, små korte sætninger, og fint adskilte kapitler gør at
romanen er læst på nogle timer. De fire spor indeholder de tre hovedpersoners fortællinger, det sidste er et spændingselement, der supplerer handlingen.

De tre hovedpersoner er: Karina, der har mistet sin mand og nu er alenemor til en lille søn. Karina er egentlig ikke på udkig efter en ny far til sønnen, men da hun under et kursus i Italien møder den charmerende Mark, falder hun for hans komplimenter, og på ingen tid sætter hun alle sine principper over styr. Karinas kollega og veninde Lotte er en yderst sammensat kvinde, efter en barndom med overgreb og en fraværende mor, har hun kun negative minder om mændene i sit liv og faktisk også mænd i al almindelighed. Med den baggrund har hun nedsat sig som datingrådgiver, hvor hun advarer mod netdating og ellers er en stor tilhænger af at generalisere begge køn. Det til trods, har hun succes med sin rådgivning og de samtalemiddage hun afholder. Johan er alenefar til tre børn efter han mistede sin hustru, han møder en sød kvinde Maja, men hun bliver for omklamrende og da Johan ønsker at afslutte forholdet, starter et sandt helvede for ham og hans børn. Ved siden af hovedhistorierne er der små indblik i en syg mands tanker og handlinger, han har store traumer efter en barndom i morens vold, og har nu selv kastet sig ud i kunsten at misbruge, og en dag støder disse fire personers veje sammen.

Jeg synes temaet med dating og de faldgrupper, der kan ligge deri, er rigtig spændende. Desværre kommer jeg aldrig rigtig til at tro på hverken personer eller budskaber. Jeg genkendte et par eksempler fra mediernes dækning af sagerne, men derudover sad jeg hele tiden og savnede realisme og en langt mere nuanceret tilgang til temaet. Der er som nævnt, rigtig mange generaliseringer og meget negativitet i alle figurene, og det ødelagde en del af læseoplevelsen. Jeg synes figurerne har alt for meget unødig fyld og en stor mangel på reel dybde.

Jeg skal have solide figurer, der er realistiske og levende - det fik jeg desværre slet ikke. Jeg synes romanen starter nogenlunde, selv om der er mange naive og sukkersøde ord og handlinger. Men når figurerne både finder den eneste ene, sjælevennen og det menneske de kan betro alt osv. - sådan ved første møde, Ja så får jeg altså et problem med at rette mine tæer ud - det havde jeg også her.

Der er små plot i handlingen, og politiet inddrages. Realisme er her en væsentlig essens, hvis jeg skal tro på ordensmagten - det kunne jeg ikke her. Jeg sidder derfor tilbage med en oplevelse, der lovede godt, havde et interessant tema, men som i min optik mistede en hel del af pusten, fordi der hele vejen igennem mangler realisme. 



© Bognørden

fredag den 13. november 2015

I lyst og nød

AF Karin Wahlberg


479 sider Modtryk

I lyst og nød er en fortsættelse af Endnu er der håb, romanen om livet på et svensk hospital under polioepidemien i 1950 erne. Læs mere om forfatteren her.  

Præcis som forgængeren, er også denne efterfølger, et herligt nostalgisk tilbageblik. Sproget er tro mod tiden (1953-54) og selv om der også denne gang er utrolig mange figurer, synes jeg romanen flyder mere.

Den store polioepidemi er overstået og hospitalet er ved at være tilbage til normale forhold.
Lægeparret Nancy og Egon Brandh venter deres tredje barn, de er ved at bygge hus og hospitalets overlæge går på pension og det har ligget i kortene længe, at Egon skal overtage stillingen. Faktisk bør alt køre på skinner for familien, men det gør det ikke.
Den kræftramte Sonja er ved at komme tilbage efter fjernelsen af sit bryst, men så dukker nye smerter op. Den polioramte pige Ulla, er ved at komme sig ovenpå sygdommen og den lange indlæggelse, men hun kæmper med men og tvivl om fremtiden. Dertil skal de unge sygeplejeske elever Stina og Ella-Kristin i gang med deres sidste år før de er færdiguddannede. Stina får en bedre kontakt med sin biologiske mor Wilma, mens hun beslutter sig for at blive jordemoder og Ellen-Kristin skal giftes med den unge læge Carl. Og så møder vi stadsarkitekten og hans hustru. Udadtil er parret ganske almindelige mennesker, men skindet bedraget, for inde bag husets vægge er intet som det ser ud til.
Kort sagt, en vifte af personer, der alle har hospitalet som omdrejningspunkt.

Som nævnt er det et mangfoldigt persongalleri, men alle er realistiske og yderst levende.
Blandingen af livet i 1950´erne og det medicinske ditto, fungerer rigtig godt. Denne gang er der fortællinger om jordemoderfaget, poliovaccinen, anæstesi og behandling i øvrigt. Det giver et bredere billede, og jeg følte ikke det blev tungt - tværtom.

Jeg har læst alle Wahlbergs krimier og været meget begejstret for dem, jeg var også godt underholdt i forgængeren til denne socialrealistiske roman - men jeg synes forfatteren denne gang, evner at fastholde min interesse og gå et lag dybere med personerne.

Selv om dette er en fortsættelse synes jeg faktisk godt, at romanen kan læses uden forudgående viden. At romanen så indbyder til også at læse forgængeren, og få meget mere baggrundsviden med, er kun et plus. Jeg var underholdt, blev igen oplyst og synes formidlingen af livet på den tid, er virkelig solid - i både ord og handling. Har du læst den første, er dette en mustread og er du ny, så velkommen indefor.


Tidligere udkommet 
Endnu er der håb Læs anmeldelsen her

© Bognørden

Samling af min allerførste HC Andersen

Tekst bearbejdning af Louise Buckens
 Illustreret af Sidsel Brix




12 sider Forlaget Globe

Så er de her, HC Andersens eventyr for de mindste børn. 
Alle bøger er i tyk pap med en tyk plastindbinding, de kan tåle en fedtet eller en våd barnehånd. Bøgerne er alle opbygget med farverige og skønne tegninger fra de enkelte eventyr, og så er selve historien anbragt på de sidste sider i bøgerne.

Bøgerne henvender sig til tumlinge, børn i alderen 0-3 år. De er både egnet til højtlæsning og til at børnene selv kan kigge på illustrationerne. Netop med målgruppen i sigte, har det været nødvendigt at tilpasse eventyrerne - det betyder, at er blevet modificeret.

Eventyrerne er kraftigt afkortede og indeholder derfor kun hovedtrækkene. Som både fag- og privatperson er jeg meget begejstret for bøgerne. De har fået en passende længde til at fastholde det lille barns interesse - illustrationerne er rigtig fine og både tekst og tegninger giver nyt liv til de gamle og elskede tekster. 

Konceptet med Mit allerførste H C Andersen eventyr er jeg personligt meget begejstret for, han er en stor del af den danske kulturarv, og jeg kan kun bifalde, at værkerne nu også kan glæde børn fra en meget tidlig alder. Netop H C Andersen, har jo en stor plads hos mange læsere, så modifikation af disse tumlinge eventyr kan muligvis bekymre nogen, men jeg synes det er gjort rigtig godt, og således, at den originale historie stadig står tilbage.

Så om du er forælder, bedsteforælder, oldeforælder eller pædagog er denne serie en super fin introduktion til Andersen og en garanti for mange gode hyggestunder med de helt små.


Serien består af:

Tællebog
Den lille Havfrue
Fyrtøjet
Klods Hans 
Prinsessen på ærten 
Den grimme ælling
Tommelise

© Bognørden

Yogi i Østerlen

AF Michael Bergstrand


378 sider Modtryk

Denne roman er tredje og afsluttende bind i Indien trilogien. Læs mere om forfatter og bøger her. Jeg har ikke læst de forgående, så dette var mit første møde med forfatteren.

Romanen er yderst velskrevet og meget levende. Specielt Indiske Yogi er en helt fantastisk figur, hans ro og visdom lægger en herlig humoristisk linje, og giver den udviklende historie et skønt medspil. Et eksempel på Yogis ytringer:

" Hvor er jeg dog lykkelig for endelig at møde mr. Goras allervidunderligste børn! I skal vide, at jeres far utallige gange har fortalt om jeres behagelige udstråling, som I begge to huser, men jeg må sige, at det på trods af hans lovord ikke er lykkedes ham med sine allerfortræffeligste beskrivelser at gøre fyldest for to så fortryllende unge mennesker, som dem, jeg lige nu har stående overfor min ringe person."

Svenske Göran har passeret de 50 år, han drikker for meget, har mistet sit job som reklamemand og kan ikke finde et nyt. Han kærester med psykologen Karin, men kan ikke rigtig finde ud af at binde sig til hende. Da Görans ven Yogi skal giftes hjemme i Indien, tager Göran (mr. Gora) afsted, og efterlader Karin meget vred i Malmø. Yogi er himmelhenrykt over at mr. Gora er tilbage i Indien, hvor de to venner ejer en theplantage, og turen bliver en herlig blanding af bryllup og Indiske serværdiheder. Men tilbage i Sverige er Göran igen alene, han kan ikke finde ud af at omgås sin søn, ekskonen har giftet sig igen, med en succesfuld forretningsmand og Görans mor er gift med en rig og selvfed mand. Alle giver Göran mindreværdskomplekser og han er i krise - lige indtil Yogi en dag står foran hans hoveddør. De to venner forsøger sig som tøjsælgere og da Görans mors mand vil have ham til at passe et af hans huse sommeren over - mod betaling, for han er jo arbejdsløs, ender han modvilligt med at takke ja. Det bliver til en uforglemmelig sommer, for som alt andet i dette univers, er der intet der går stille af sig, og mens Göran tænker over livet, havner han gang på gang i de mest groteske situationer.

De to venner er som nat og dag, Yogi med det lyse sind og evnen til at tale med stort set alle mennesker. mr. Gora, den småalkoholiske mand, der hellere vil være alene, ikke stoler på egen evner og synes alle hele tiden minder ham om hans fejl. Denne roman er både et billede på menneskers mangfoldighed, men også et rigtig fint billede på forskellen mellem skandinavisk og Indisk kultur. Og så er blandingen af den dybere menneskelige indsigt og den udviklende og humoristiske "behandling" yderst underholdende og tankevækkende 
og jeg var vild med det.

Nu har jeg jo ikke læst de to første, så jeg kan garantere, at denne afsluttende roman sagtens kan læses uden forudgående viden. Og så må jeg sige, at jeg er så begejstret for denne skæve roman, med de dybe livsbetragtninger, så jeg skal afgjort læse de to første. 
Så er du til en anderledes udviklingsroman, iblandet lidt feelgood og en stor portion humor, ja så er dette afgjort en roman du ikke kan komme udenom.



Tidligere udkommet i serien:

Delhis smukkeste hænder

Tåge over Darjeeling

© Bognørden

lørdag den 7. november 2015

Jernblod

AF Liza Marklund


363 sider Rosinante

Jeg har fulgt hele Marklunds forfatterskab, jeg var meget begejstret for de to faktuelle bøger: Forelskede sig til et mareridt & Asyl. Dernæst har jeg fulgt serien om journalisten Anika Bengtzon lige fra begyndelsen. Jeg var meget begejstret for den første halvdel af serien, men jeg har også ment, at kvaliteten har været stærkt dalende, og egentlig havde jeg gerne set serien sluttet for nogle udgivelser siden. Nu er den her så, afslutningen. Og den skulle jeg naturligvis have med, og selv om forventningerne ikke var store, kunne jeg jo bliver glædeligt overrasket.

Jernblod er præcis så letlæselig som alle Marklunds øvrige romaner, sproget er flydende, sporene er fint opdelte og romanen er læst på ingen tid. 

Annika er tilbage i Sverige efter jobbet som USA korrespondent. Hun bor sammen med Jimmy og deres 4 sammenbragte børn og er stadig ansat på Kvällsposten som journalist. Men papir-avisen skal lukkes og Annika skal forsøge at skabe nogle gode historier inden den lukker og slukker. Derfor tager Annika igen hendes første sag op, det uopklarede mord på en ung kvinde på en kirkegård, politiet er sikker på, hvem der er gerningsmanden, men hans venner har givet ham et vandtæt alibi, som Annika nu skal forsøge at pille fra hinanden. Derudover kører en retssag om usædvanlig voldsom tortur, og en fængslet morder, ser ud til at have påtaget sig skylden for mord han ikke står bag - kort sagt er Annika travlt optaget på jobbet. Men samtidig er hun plaget af panikangst, og må ty til professionel hjælp for at komme overens med hendes fortid. Oven i alt dette, får Annika en besked om at hendes søster er forsvundet. De to søstre har ikke kontakt med hinanden, så Annika er ikke særlig bekymret - lige indtil hun får et par sms beskeder fra Birgitta, der skriver: Hjælp mig. Annika får derfor brug for alle kræfter og evner, når hun skal 
forsøge at få alle de løse ender til at gå op.

Nu er dette definitivt sidste historie om Annika, jeg synes hele romanen bærer præg af skulle nå at binde så mange sløjfer som muligt. De tre hovedpersoner: Annika, Thomas og Nina er fint portrætteret, men det bliver, udover Thomas, en anelse for løst. Der er gang i for mange ting, til at jeg mærkede fordums tætte parløb med Annika og hendes liv. 

Der er et hovedplot, det holder faktisk fint. Men spændingen udeblev fuldkommen hos mig, jeg savnede dybde og nerve, og havde som sagt, mest af alt en fornemmelse af at skulle nå at tage pænt afsked med personerne. Og hvor afskeden faktisk lykkes fint, så synes jeg krimidelen bliver for tynd - men det var et fint gensyn.

Selv om jeg har været hård ved de sidste i serien, synes jeg faktisk denne slutning er god at have fået med. Hovedpersonerne blev parkeret, og ringen sluttede, hvor den startede.
Så har man fulgt Annikas sværdslag med livet, synes jeg afgjort man skal tage med
på denne afsluttende rejse.


Tidligere udkommet i serien:
1. Hedebølge
2. Paradis
3. Primetime
4. Nedtælling
5. Røde ulv
6. Nobels testamente
7. Livstid
8. En plads i solen
9. Sort hvid
10. Noras bog

© Bognørden

fredag den 6. november 2015

Det store spring

AF Jojo Moyes


493 sider Cicero


Jeg er vild med Jojo Moyes, hun er altid garanti for en skøn feelgood oplevelse, og så er jeg begejstret for de tvist af moralske emner, hun altid fletter ind. Så som "hestepige" og  trofast læser, var forventningerne igen store. Se tidligere udgivelser og anmeldelser herunder.

Jojo Moyes skriver letlæselige romaner, og det er denne endnu et fint eksempel på. Romanens to spor: Den 14 årige Sarah og hendes hest Boo, og så advokaten Natasha og hendes kommende eksmand Mac - er begge levende, letlæselige og fint opdelte. 

Sarah bor hos sin franske morfar Papa. De har sammen købt hesten Boo, Papa træner både hest og barnebarn, som han selv er blevet trænet i et fornemt fransk rytterkorps. Sarah omgås kun sin morfra og folk fra stalden, hun er en pligtopfyldende pige, der ikke kræver andet end tid med sin hest. Natasha er en fremstormenede advokat, der arbejder i døgndrift med børnesager. Hun og Mac er ved at blive skilt, han har ikke være hjemme et år, da han pludselig flytter ind i deres fælles hus igen. Han vil have huset solgt, og selv om Natasha ikke er meget for at dele med Mac, rykker de to igen ind under samme tag. Sarahs Papa falder pludselig om med en blodprop, og den unge pige må nu klare både sig selv og sin hest. Det går godt en tid, men så vælter Sarahs hverdag og samtidig møder hun Natasha og Mac. Sarah er ikke en pige, der åbner op for sit indre liv, og da hun rykker ind i huset hos Natasha og Mac, er det tre fremmede mennesker, der skal bo sammen. Situationen ændres drastisk og en dag står alle tre over for meget skæbnesvangre valg, spørgsmålet er så: hvor bringer det dem hen?

Som altid i Moyes romaner, er der et fint moralsk dilemma i handlingen, således også denne gang, hvor det omhandler manglende kommunikation, og ikke mindst det at se og lytte til vores medmennesker. Det har jeg altid holdt meget af hos forfatteren - MEN denne gang synes jeg det bliver for langtrukkent og for sukkersødt. 

Det var for meget hest, for meget fyld og for lidt handling, efter min smag. Jeg kom aldrig rigtig ind under huden på figurerne, udover Mac blev de for perifære og "tynde" i beskrivelserne. Jeg ved godt, at når jeg holder en Moyes roman i hænderne, er det feelgood, og jeg holder af det - men denne gang blev det altså for meget for mig, og jeg sidder tilbage med en skuffet fornemmelse.

Jeg har dog på ingen måde mistet glæden ved det samlede forfatterskab, og jeg glæder mig meget til at kaste mig over den nyeste: Efter dig, som er en efterfølger til den, i min optik, bedste Moyes roman nogensinde: Mig før dig. 


Af samme forfatter:
Brudeskibet
Hvalernes sang
Mig før dig
Det sidste brev fra din elsker
Honeymoon i Paris Læs anmeldelsen her
Hende du forlod Læs anmeldelsen her

© Bognørden


Aisha

AF Jesper Stein


434 sider Politikens Forlag

Dette er fjerde bind i serien om den københavnske politimand Axel Steen. Jeg har været med fra begyndelsen og startede faktisk denne blog med Steins forfatterskab. Læs mere om forfatteren her. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg betragter Stein som Danmarks p.t. bedste krimiforfatter - så ventetiden har været lang og forventningerne i top.

I min optik, cementerer Jesper Stein, med Aisha, sin position på toppen af den danske krimihimmel. Trods en ændring i både hovedperson og handlingens karakter, evner Stein at skrive en bundsolid krimi, der er levende, velskrevet og hvad den mangler i fordums rå udskejelser i handlingen, evner Stein at skrive ind i Axel Steens indre liv. 

Axel er tilbage på arbejdet efter den voldsomme episode for nogle år siden. Han måtte flytte fra sit elskede Nørrebro pga. de tidligere sager, og har slået sig ned på Amager. Axel er ædru og clean og har fundet en kæreste, der har hjulpet ham igennem den seneste krise. 
Til gengæld er Axels datter Emma, hårdt ramt af at have set sin far mere død end levende i hospitalssengen. Emma har udviklet angst, og hun forsøger konstant at tage vare på sin far og beskytte ham mod verden. Aksel bliver kaldt ud til et dødsfald på Amager, en tidligere PET medarbejder er død under voldsomme omstændigheder, og Axel tvinges til at tage kontakt og begynde at samarbejde med hans evige fjende PET. PET forsøger at køre Axel af sporet, og da sagen pludselig ser ud til at have berøring med en fire år gammel terrorsag, bliver det Axels kamp for sandheden men mod PETs kamp for at opretholde mørklægningen af den gamle sag. Axel er måske nok afdæmpet og ædru, men hans stædighed kan ingen tage fra ham, og i vanlig stil kommer han både på sporet af gerningsmanden og på kollisionskurs med omverdenen - men denne gang kan det koste, ikke ham selv, men mennesker han holder af, livet.

Der er to hovespor i krimien: 2007 hvor terrorsagen udspiller sig og så 2011, hvor Axel skal opklare sagen. Jeg indrømmer blankt, at jeg blev lidt træt da jeg først læste om terrorsagen, jeg synes det er for søgt og er faktisk træt af at læse krimier om dette emne. Men til min store glæde var det, udover at være en bærende baggrundshistorie, ikke den historie, der fyldte mest - så min bekymring blev gjort til skamme.

Hovedpersonerne er denne gang Axel, hans datter Emma og PET agenten Henritte. Alle tre er solide i portrætterne, de står klokkeklart, og jeg var helt inde under huden på dem. Som tidligere nævnt, forsøger Axel at blive et nyt menneske, om han lykkes med det projekt skal jeg ikke afsløre her, men vil til gengæld udtrykke min glæde over, at hans figur stadig er både nærværende og levende, uanset hvilken sindstilstand han er i - Stein evner ganske simpelt at formidle Axel i alle stadier, jeg bøjer mig i støvet!

Opklaringsarbejdet er, præcis som de forgående, yderst levende, læseren er igen med på første række, både politiet og PETs arbejde virker realistisk, og da denne roman indeholder dele af en stor afsløring omkring det danske samarbejde med Amerikanerne, kan læseren selv lade tankerne vandre: kunne dele af denne handling ikke være realistisk? 

Plottet var sådan set let at regne ud, men spændingen bliver fastholdt, jeg var inde i Axels univers fra første til sidste side. Jeg har nydt gensynet, jeg har mødt to udgaver af Axel, jeg er vild med dem begge. At actionniveauet er neddæmpet gav plads til en mere regulær krimi, og det nød jeg lige så meget som gensynet. Nye læsere kan sagtens starte bekendtskabet her, men jeg vil på det varmeste anbefale alle fire romaner, for det her er altså krimi når det er bedst.


Tidligere udkommet i serien om Axel Steen:

Uro:

Bye Bye Blackbird:

Endnu en perle fra Jesper Stein – Ligesom Debutten en denne krimi en bundsolid, levende og frem for alt fuldkommen realistisk bog. Også denne toer, er skrevet i et herligt flydende, letlæseligt sprog, det er en gedigen pageturner.

Denne gang er der mindre af den hæsblæsende jagt gennem Nørrebros gader, men til gengæld er der her en krimi, der indeholder så meget opklaringsarbejde, offerbeskrivelser og menneskelig indsigt, at det absolut ingen betydning har- tværtimod. Vi er igen I Steins elskede bydel: Nørrebro og nu også indre by – igen er bogen gennemstrålet af hans kærlighed til byen, og læseren er midt i universet, Stein kan det der med at lave et visuelt billede i sine bøger.

Persongalleriet er denne gang lidt anderledes da scenen er sat i et andet af samfundets mørke afkroge: voldtægter og incest. Samtlige personer er levende, vi er helt inde under huden på Axel igen, og meget tæt på de ofre, der denne gang plager ham. At Jesper Stein har hentet inspiration til ofre (og sikker også gerningsmand) i den store sag fra Amager, giver denne krimi, det ekstra realistiske lag.

Igen er politiarbejdet fuldkommen levende og realistisk, her er ingen lette løsningen, selv problemerne politiet imellem er super godt beskrevet – ingen selvhævdelse – udelukkende ”rigtige” mennesker og dialoger.

Plottet holder hele vejen, med en lille bitte afstikker i sidste sekund, dog får den mig ikke til at ændre min samlede oplevelse af bogen – den er virkelig god.

Stein ER altså i en klasse for sig, eneste minus er, at han kun har planlagt 3 bøger om Axel, det er simpelthen ikke nok – så jeg venter MEGET utålmodigt på en treer, og krydser fingre for yderligere bøger – Det er en fryd at være i Steins univers – kom endelig indenfor


© Bognørden