lørdag den 31. december 2016

Godt Nytår 2016




Præcis som sidste år, vil jeg benytte lejligheden til at ønske godt nytår.

2016 har været endnu et forrygende litteratur-år. Afsluttende romaner, jeg har ventet på med længsel (f.eks. Jens Henrik Jensens Oxen, Anne B. Ragdes uventede fortsættelse af trilogien om familien Neshov og Justin Cronins Spejlbyen) har begejstret mig og givet mig rigtig gode læseoplevelser.

 Men også mange andre forfattere har vundet mit "læse-hjerte" bl.a har jeg fået slået fast, at de afrikanske forfattere kan noget helt specielt. Jeg vil her, i vilkårlig rækkefølge, liste nogle af de rigtig gode oplevelser op, som har gjort størst indtryk på mig. Mangler du endnu at læse nogle af bøgerne, så er dette endnu en varm anbefaling, til mange timers sublim underholdning og solid eftertanke:

Danske udgivelser:

Jens Henrik Jensen: Oxen III - De frosne flammer Læs anmeldelsen her

Olav Hergel: Punktum Læs anmeldelsen her

Patric Paw Wärgården: Tabernes Konge Læs anmeldelsen her

Anne Hjælmsø: Det værste til sidst Læs anmeldelsen her

Mahmoud Ahmad: Sort land, fortællinger fra Ghettoen Læs anmeldelsen her

Thorstein Thomsen: Fortællingerne om Frede Læs anmeldelsen her

Morten Brask: Ofrene Læs anmeldelsen her 

Kim Karmark: Toyotanotaterne Læs anmeldelsen her

Malene Ravn: Gadens stemmer Læs anmeldelsen her

Anja Andersen: Der er aldrig for sent at blive den man er Læs anmeldelsen her



Udenlandske udgivelser: 

 Yaa Gyasi: Hjemfærd Læs anmeldelsen her

Justin Cronin: Spejlbyen Læs anmeldelsen her

Jane Gardam: Imperiets mand og Manden med træhatten Læs anmeldelserne her

Jonathan Trooper: Joes bog Læs anmeldelsen her

Anne B. Ragde: Altid tilgivelse Læs anmeldelsen her

Julian Fellowes: Belgravia Læs anmeldelsen her

 Chigozie Obioma: Vi var fiskere Læs anmeldelsen her

 Hanya Ynagihara : Et lille liv Læs anmeldelsen her

Yu Hua : Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod Læs anmeldelsen her

Magaret Atwood: Hekseyngel Læs anmeldelsen her

Og så er der bare tilbage at sige, tak for i år. Jeg tror 2017 bliver endnu et fantastisk litteratur-år og ser frem til at dele oplevelserne med jer.
Rigtig godt nytår. 

© Bognørden




fredag den 30. december 2016

Inger - der hvor hun kommer fra

AF Andreas Karker & Martin Hjort


286 sider People´s Press

Forfatterne er begge journalister. Karker er også medforfatteren bag biografien om LLR. 
Læs mere om Andreas Karker her Læs mere om Martin Hjort her.

Inger Støjberg behøver næppe den store præsentation, der er ikke mange, der ikke ved hvem den kontante "venstre-kvinde" er og hvad hun står for politisk. Men, hvad har egentlig rundet denne politiker, som deler vandende i vores lille land. Inger er født i den lille nordjyske by Hjerk, hun er datter af en landmands-par og dermed også "født ind i venstre" Inger bruger barndommen på sport og sin farmor. Inger er en stille og konfliktsky pige, der hellere retter ind end tager en konfrontation, men da hun kommer på efterskole ændrer det sig og Inger får tanket "selvtillidskontoen" op. Allerede som 20 årig bliver Inger valgt ind i Viborg Amtsråd for Ventre, og derefter kører hun de direkte vej mod folketinget. Det lykkedes hende dog ikke at holde sig ude af interne konflikter og Inger ender med at kuppe den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens søn Henrik, væk fra formandsposten i Venstres Ungdom. Som 28 årig bliver Inger valgt til folketinget, men de første mange år "betaler" hun for kuppet i VU, da statsministeren sætter hende på bagerste række og helt uden for indflydelse. Det bliver dog ændret da Inger starter en indsamling til Dafur og heathunder statsministerfruen til opgaven. Herefter er vejen til Venstres top åben, og med små svinkeærinder på vejen er Inger i dag integrationsminister. Det område hun brænder for og som hun har skabt så stor debat omkring. 

Bogens omslag viser en afslappet og smilende Inger. Hendes vartegn: den stramme hårknude i nakken, er skiftet ud med løsthængende hår, hvilket sender et klart signal om, at denne biografi skal vise andre og mere bløde sider end den hårde minister. Sproget er flydende og yderst letlæseligt og den stort set kronologiske orden gør bogen hurtig og underholdende at læse.

Desværre synes jeg slet ikke det lykkedes forfatterne at skabe et billede af mennesket Inger. Hun gentager flere gange i biografien, at hendes privatliv er privat. Det har jeg virkelig stor respekt for. Jeg ønsker ikke at snage i andres privatliv, men når man vælger at skrive en biografi om så ung en person som Inger, skal der virkelig være pondus i fortællingen, den skal skille sig ud - og det synes jeg desværre slet ikke den gør. Jeg savner at vide, hvorfor Inger valgte politik, hvorfor integration og indvandring blev det område hun har kastet sig over. Kort sagt mangler jeg indhold. 

Nuvel, jeg vidste ikke, at Inger Støjberg har skrevet en bog om Sussi og Leo. Jeg vidste ej heller, at Esben Lunde Larsen forsøgte at vælte Inger, eller at Inger væltede Fogh junior. Men mange af de øvrige fakta fortællinger er almen kendt, og naturligvis kan Inger ikke udtale sig frit om magten og kampene i Venstre, hun har sin karriere at hytte. Men netop derfor savnede jeg meget mere kant og kritisk tilgang til Inger. Afskrivninger af Facebook-opslag og fakta var simpelthen ikke nok for mig.

Jeg måtte flere gange undres over forfatternes beskrivelser. Bl.a. skriver de "Vejene omkring Hjerk snor sig rundt i et let kupperet terræn mellem marker, der om sommeren, er skiftevis frodigt grønne og skriggule når rapsen blomstrer [...} 
Eller når forfatterne gengiver en samtale, de ikke selv har deltaget i:
[...] "Inger, du er ikke sådan rigtig voksen"... "Hvorfor ikke det?" Spurgte Inger venligt.
Jeg manglede sådan set bare violinerne eller Morten Korch, så havde episoderne været hjemme. Det er første gang jeg har oplevet en sådan blødsødenhed og så banale og malende beskrivelser i en politisk biografi - og forhåbentlig også sidste.

Ifølge forfatterne måtte de flere gange spørge Inger Støjberg om hun ville medvirke til denne bog. De forbehold, hun må have siddet med, er blevet gjort til skamme. Der sidder med garanti en meget, meget glad Inger Støjberg inde på borgen. For denne bog er een lang og ukritisk hyldest til hende. 

Som underholdning er bogen fin, men som politisk journalistik synes jeg faktisk den er utrolig tynd og meget skuffende.


© Bognørden

onsdag den 28. december 2016

Vanvittig skyldig

AF Liane Moriarty


489 sider Politikens Forlag

Så er der endelig nyt fra den australske forfatter, der står bag bl.a Min mands hemmelighed og Store små løgne. Vanvittig skyldig, som netop er kåret til årets roman indefor fiktion, er femte bind på dansk. Se tidligere udkommet nederst. Læs mere om forfatteren her.

Sam og Clementine lever i et travlt ægteskab med deres to små piger. Clementine er cellist og forbereder sig til en meget vigtig audition. Sam er netop startet i sit drømmejob og udover manglende sex og almindelig "småbørns-familie-træthed" er lever de et godt liv. Clementines ældste veninde Erika er gift med Oliver, de er begge revisorer og går meget op i ro, renlighed og regelmæssighed. Faktisk vil nogle nok kalde parret kedelige og stive. Overfor Erika og Oliver bor Vid og Tiffany, Vid er en højtråbende men omsorgsfuld elektriker med penge og Tiffany har lagt livet som stripper på hylden for at blive boligspekulant. Vid og Tiffany har mødt Clementine og Sam til en komsammen hos Erika og Oliver, og da vejret endelig skifter fra regn til sol, inviterer Vid de to par til grillfest i  hans have. Men noget går helt galt under festen, noget, der får fatale konsekvenser for alle tre par og faktisk også naboen, den gamle sure Harry. Parrene plages af skyld, men spørgsmålet er, hvem har ansvaret for den fatale episode, kunne nogle have afværget den og, hvilken betydning får den aften for alle implicerede parter?

Helt i stil med Store små løgne, er også denne roman skrevet, så læseren kommer med ind under huden på alle implicerede figurer. Fortællingen skifter konstant fortæller, hvilket, udover at belyse sagen fra flere sider, også giver spænding og dybde. Figurerne er, igen, spillevende og yderst realistiske i al deres menneskelighed. Det her kunne være du og jeg eller naboen. Moriarty beskriver mennesker som de er, alt fra jalousi over kærlighed til nag og manglende kommunikation udstilles til frit skue - jeg er stadig vild med det.

Til gengæld havde jeg denne gang lidt svært ved at komme rigtigt ind på figurerne i starten af fortællingen. Mit store problem var, at jeg faktisk ikke brød mig om nogen af dem, ikke rigtig kunne finde ind til deres bevægegrunde. Men efterhånde som fortællingen udfoldede sig, voksede både figurer og handling på mig.

Moriarty er vanvittig dygtig til at fortælle om mennesker og hverdage. Vanvittig skyldig handler om relationer, selvindsigt (eller mangel på samme) sex, parforhold og ikke mindst, hvordan vi lever med vores barndoms bagage på ryggen. Hun evner at formidle yderst vigtige moralske og etiske problemstillinger, iblande et plot så læseren så læseren både underholdes, føler spændingen, bliver holdt til ilden og afkrævet holdninger. 

Nye læsere kan starte her, kendere vil glædes over mere fra denne skønne forfatter, og så er der egentlig bare tilbage at sige: god fornøjelse og mere tak. 



Tidligere udkommet:

1. Min mands hemmelighed. Læs anmeldelsen her

2. Store små løgne. Læs anmeldelsen her

3. Det hun glemte. Læs anmeldelsen her

4. Hypnotisørens kærlighed. Læs anmeldelsen her

© Bognørden

tirsdag den 27. december 2016

Naboparret

AF Shari Lapena


304 sider Gyldendal

Naboparret er den canadiske forfatters danske debut, og samtidig hendes debut som thriller forfatter - Hun har dog udgivet to romaner. Shari Lapena har lagt et liv som advokat og engelsklærer bag sig for at hellige sig forfatterskabet. Læs mere om forfatteren her

Anne og Marco lever i deres rækkehus sammen med deres knap seks måneder gamle datter Cora. Anne kæmper med en fødselsdepression mens Marco varetager sit firma og prøver at støtte Anne. En aften bliver de inviteret ind til naboens fødselsdag, de har tidligere været gode venner med naboparret, men efter Coras fødsel er venskabet kølet. Beskeden til Marco og Anne er da også, at de ikke må tage deres baby med ind til festen. Og selv om Anne ikke vil efterlade Cora alene, presser Marco hende til at gå med. De har babyalarmen med og skiftes til at gå ind og se til datteren hver halve time. Først på natten får Anne endelig hevet Marco med hjem, men da de går de få skridt mod deres eget hus, står deres hoveddør åben. Anne styrter op ad trapperne, men kun for at finde en tom babyseng. Cora er væk og der er intet spor efter hende. Politiet begynder en efterforskning af Coras forsvinden, men forældrene får meget hurtigt fornemmelsen af, at politiet leder rundt om dem i stedet for at finde Cora. Spørgsmålet er så om politiet virkelig har fat i noget, skjuler Anne og Marco noget for politiet eller hinanden? Een ting er sikkert, alt er ikke som det ser ud ved første øjekast.

Jeg holder rigtig meget af denne genre, en gedigen psykologisk thriller er højt på min liste, jeg havde derfor set meget frem til denne nye, og jeg blev ikke skuffet. Hovepersonerne og dermed hoved-fortællerne er Anne, Marco og vicekriminalkommissær Rasbach. Kommisæren belyser sagen fra hans synspunkt, han opremser fund og teser. Anne og Marco fortæller om sagen, set fra deres side. Såldes bliver sagen ofte belyst fra flere sider, hvilket giver historien kant og øger spændingen. Derudover er persongalleriet smalt og den mulighed for at dykke ind i figurernes inderste, har forfatteren benyttet sig af. Det er derfor en fortælling, der rummer alle de følelser, der er i mennesker, der er under voldsomt pres.

Plottet bliver delvist afsløret cirka midtvejs, men da forfatteren har spundet et net af spor, der alle er potentielt afgøreden, evner hun at fastholde læseren hele vejen. Bortset fra nogle detaljer, oplevede jeg politiets arbejde som nogenlunde realistisk og da sprog og univers er herligt levende og velbeskrevet, så var dette en thriller, der var virkelig fængende og meget svær at lægge væk førend den sidste side var vendt. 

Er du, som jeg, til en dyb og psykologisk fortælling, der samtidig sætter dine tanker på overarbejde, så er naboparret et solidt bud på juleferie-læsning. Jeg ser frem til mere fa denne hånd, for det tegner til at blive er virkelig godt bekendtskab.



© Bognørden

Bliv hos mig

AF Harlan Coben


364 sider gads forlag

Mange læsere har allerede stiftet bekendtsksb med denne produktive herre. Han er manden bag mange af de senere års bestsellende krimier. Læs mere om forfatteren her

I Atlantic City går den fallerede fotograf Ray rundt, han drikker alt for meget og har udskiftet sit oprindelig job ud med jobbet som lejet paparazzo fotograf. En dag, der ligner mange andre, bliver Ray overfaldet på vej hjem, og tyven stjæler hans kamera. Først tror Ray, at tyven var ude efter penge, men det går op for ham, at han måske har fanget noget med sit kamera, som er meget mere værd end penge. Et andet sted i byen går Jack rundt, han er politimand, stadig forelsket i sin ekskone og dybt optaget af en 17 år gammel sag, han stadig ikke har opklaret eller glemt. Og endelig går Megan rundt i sit hjem, to timers kørsel fra byen er hun forstadsmor til to og gift med en succesfuld advokat. Men Megan gemmer på en gammel hemmelighed som end ikke hendes mand kender, og en dag banker fortiden på døren og Megan må beslutte, hvad hun skal stille op. Megan, Ray og Jacks skæbner har tidligere krydset hinanden, og nu starter en sand kæderaktion, hvor de alle tre kæmper for at finde sandheden, en sandhed, der muligvis er vil bringe dem sammen igen, men ikke nødvendigvis på den samme side, og måske med livet som indsats.

Coben skriver i et herligt letlæselig og levende sprog, også denne gang er der skiftende fortællere, men alle er realistiske og fremstår ganske klart for læseren. Så jeg har endnu en gang oplevet en roman, der både fanger og bare "glider ned" Figurer og omgivelser er levende og jeg følte hele vejen, at jeg kunne relatere til stort set alle figurer. 

Plottet er usædvanlig velkomponeret, mange bolde kastes i luften, flere spor følges og læseren er hele tiden med på sidelinjen. Men ak, bedst som man tror man har udregnet de store linjer, så kastes det hele op i luften og drejes i andre retninger. Jeg har nu læst tre Coben krimier og denne er uden tvivl den, der er skarpest skåret. Coben skriver krimier, der i min optik er psykologiske frem for handlingsmættede - og jeg er vild med det.

Politimanden er en af hovedfortællerne, hans figur er både professionel og personlig, og jeg synes faktisk han er ganske realistisk, og udover et par episoder der undrede, så var det faktisk en fornøjelse at være medvirkende til. Alt i alt er dette den absolut bedste Coben roman jeg indtil nu har læst. Top underholdning med et barskt tema, garanti for overarbejde til tankerne og så bare en roman, der nærmest læser sig selv. Nye læsere kan starte her, kendere kan godt glæde sig, for det er Coben når han er i sit es.


Tidligere udkommet på gads forlag:

Savner dig


Den fremmede Læs anmeldelsen her

© Bognørden

fredag den 23. december 2016

Altid tilgivelse

AF Anne B. Ragde


327 sider Rosinante

Lån bogen på biblioteket - klik her eller køb bogen hos Arnold Busck - klik her

Den norske forfatter har arbejdet som lektor i masseformidling og er i dag udgivet i 23 lande verden over. Jeg stiftede bekendtskab med hendes værker med netop denne skønne trilogi og har siden læst hele forfatterskabet, og er vild med det. Denne uventede fortsættelse til trilogien, er dermed en fortsættelse jeg havde ønsket og set frem til, men ikke turde håbe på. Derfor kan jeg godt afsløre, at mine forventninger var tårnhøje.

Mere end tre år er gået siden vi tog afsked med Torunn, Margido i Norge og Erlend og Krumme i København. Torunn fik for meget af familiens krav til hende, så hun søgte tilflugt hos Christer, hvor hun har trænet hans hunde og håbet på et ordentlig forhold til ham. Men også Christer skuffer og igen står Torunn overfor et valg: flygt eller find dit rette ståsted i livet. Margido driver stadig sit bedemandsfirma, besøger faderen, der endelig er kommet på plejehjem, og må erkende, at også på bedemands fronten, er der nye tiltag, som bare er nødvendige for, at forretningen kan blive ved med at fungere. Tiltag som Margido ikke er helt sikker på om han kan finde sig til rette med, måske han skal lade sig pensionere? I København ser Erlend og Krumme tilbage på tre voldsomme år, hvor de er blevet fædre til tre skønne børn indenfor tre dage. Alt har været kaos, for kvinderne var krævende under graviditeten og nu, hvor børnene er født, så kommer frygten og kærligheden stormende ind i de to mænds liv. Kort sagt: familien Neschov er endnu engang presset, nu er spørgsmålet så om de kan finde hinanden, eller fortidens mørke, stadig vejer tungt over familien.

Jeg har jo allerede løftet sløret for, at jeg er vild med Ragdes forfatterskab, jeg er også vild med den dysfunktionelle familie, og fandt en meget stor glæde i, at der endelig var, om end uventet, nyt om familien. Og jeg må blot konstatere, det var præcis ligesom at møde en gammel ven efter nogle års adskillelse. Lynhurtigt var jeg tilbage i universet, nød gensynet med figurerne og higede efter at følge dem igen. 

Ragde er sublim indenfor de solide personportrætter, hun evner at fange læseren med sine dybe og hudløse beretninger, om mennesker og familie, på godt og ondt. Neschov familien er vel nok mere mørke og tilbageholdende end de fleste, men Ragde har igen formået at holde mig fanget i en skøn fortsættelse, hvor deres svagheder og forcer kommer til frit skue. Jeg har nydt gensynet, glædet mig over videreførelsen, og synes faktisk den er tro mod de tre første i rækken og så skaber den stadig eftertanke, interesse og underholdning. Og endnu bedre, så åbner den faktisk også døren for, at det ikke er det sidste vi hører til familien. Kender du ikke familien, så er det bare om at komme i gang. En virkelig solid familie krønike, der både underholder og har kant. Mere tak!




Tidligere udkommet i serien om de tre norske brødre:

1. Berlinerpoplerne

2. Eremitkrebsene

3. Ligge i grønne enge

Andre udgivelser:


Arseniktårnet 2009 (beretningen om mor/mormor)

Natønsket 2010 (erotik)

En tiger for en engel 2011


Jeg skal gøre dig så lykkelig 2012

Jeg har et tæppe i tusind farver (beretningen om mors sygdom) 2014  Læs anmeldelsen her

Kold dag i helvede 2016

© Bognørden


torsdag den 22. december 2016

Syge sjæle

AF Kristina Ohlsson


335 sider Modtryk

Dette er jo en ualmindelig produktiv forfatter, hun har udgivet både fag - børnebøger og krimier. Jeg stiftede bekendtskab med hende, i hendes to binds serie om advokaten Martin Benner - se anmeldelser nederst. Syge sjæle er imidlertid Kristina Ohlssons første gyser, så læserne skal altså opdage en ny side af Ohlsson. Læse mere om forfatteren her

Lukas er på vej hjem til barndomshjemmet. Han har ikke været i stand til at besøge sine forældre de sidste ti år - lige siden han var udsat for en grov forbrydelse. Sagen er, at tre mennesker forsvandt fra byen. Først en ung gift kvinde, dernæst Lukas´nabo og veninde Fanny og slutteligt også Lukas. Alle tre forsvindinger begyndte med et brændende træ og kors. Hvor de to kvinder aldrig er blevet fundet, finder man Lukas stærkt medtaget og han overlever, men med store skader på kroppen og et kronisk hukommelsestab. Lukas vender nu hjem for at forsøge at finde fred i sindet, men det er svært, ikke mindst da genboerne, Fannys forældre, stadig er bitre over at Lukas kom tilbage, mens deres datter stadig er forsvundet. Samtidig med at Lukas kommer tilbage til byen, flytter også hans og Fannys barndomsven tilbage til byen. David har nemlig købt den gamle præstegård og vil begynde et nyt liv der, sammen med sin kone Anna. Men meget hurtigt begynder Anna at føle sig skidt tilpas i huset, og da hun en dag finder en kors banket ned i græsplænen, er det som om historien begynder at gentage sig.

Jeg er ikke den store fan af gyser-genren. Derfor var det en stor glæde, at forfatteren har lagt vægt på det psykologiske, og derved skabt en roman, der sagtens kan rumme både thriller og domestic noir genrene - og blandingen er yderst vellykket.

Persongalleriet er smalt, det giver rum til solide personportrætter, og det fik jeg. Fortællerne er primært Lukas, Gunnar, Anna og David. Trods fraværet at jeg-fortællere synes jeg faktisk det er lykkedes, at skabe en virkelig levende og fængende fortælling. Ohlsson mestrer sproget og formår også her at skabe virkemidler, der holder hele vejen.

Plottet holder hele vejen og det meste af romanen er herlig realistisk. Henimod slutningen mister den lidt realisme og falder derfor lidt igennem hos mig, og derfor kommer jeg ikke helt i top. Men jeg var rigtig godt underholdt, og da både sprog og handling flyder, var romanen slut for end jeg anede det. Jeg glæder mig meget til mere fra denne hånd, for med så mange genre i repertoireret, kan det faktisk kun blive endnu flere skønne læseoplevelser.



Tidligere udgivet om Martin Benner:

Lotus Blues Læs anmeldelsen her


© Bognørden

onsdag den 21. december 2016

Smaragdgrøn

AF Kirstin Gier


465 sider Turbine

Dette er det tredje og afsluttende bind i Rubinrød trilogien. Forfatteren har flere romaner på bestsellerlisterne, men denne trilogi har fået sit internationale gennembrud.

Gwendolyn er 16 år, hun går i skole og er egentlig bare en almindelig pige. Lige indtil hun får at vide, at hun er en af de udvalgte 12. Gwendolyn er udset til at rejse tilbage i tiden for at hindre, at hendes skæbne opfyldes. Gwendolyn ved bare ikke, hvad denne skæbne er. Det eneste hun ved er, at hun bliver mere og mere forelsket i Gideon, som er den 11. udvalgte og også rejser tilbage i tiden. Men samtidig med at nutiden indeholder de vildeste opture over Gideon, de tungeste nedture, da Gwendolyn kommer i tvil om hans følelser - ja, så finder Gwendolyn ud af, at hendes skæbne er at hun formodentlig vil miste livet. Planer opbygges og Gwendolyn får travlt med at rejse tilbage til fortiden for at finde en løsning og beholde livet. Kort sagt: Smaragdgrøn skal binde alle de sløjfer forgængerne har løsnet, Gwendolyn skal både gennem teenagerens hårde usikkerhed og finde en løsning, der gavner både hende og hendes forældre.

Jeg brugte megen tid i forgængeren på at finde hoved og hale i historien, denne gang var jeg bedre rustet og kom faktisk fint ind i historien igen. Sproget er let og flydende, det mangfoldige persongalleri er solidt og levende, og så er blandingen af humor og fantasi faktisk både underholdende og original. Kærlighed, svigt. jalousi og forviklinger er bare nogle af ingredienserne. Forfatteren evner at binde alle sløjfer ganske fint, så både romantikken og det overnaturlige finder sin plads.

Trilogien er for de unge, den handler om teenagere og er i øjenhøjde med dem. Jeg vil dog fastholde, at læserne skal starte med den første, for at få det fulde udbytte af fortællingen og have en solid læseoplevelse. Men selv om jeg jo ikke var med fra begyndelsen, synes jeg faktisk at denne afslutning er både velskrevet og underholdende.




Tidligere udkommer i serien:

1 - Rubinrød

2 - Safirblå Læs anmeldelsen her

© Bognørden

tirsdag den 20. december 2016

Pigen med røvgeviret

AF Amy Schumer


376 sider Lindhardt & Ringhof

Denne roman har gået sejrsgang over store dele af verden, og nu blev det så endelig min tur til at komme med ind i Amys univers.

Lån bogen på dit bibliotek - klik her

Amy er født og opvokset i New York, hun har jødiske rødder, er mellemste datter af et succesfuldt forretnings-ægtepar og indtil firmaet mærkede krisen, har hun ikke manglet noget. Men samtidig med at krisen rammer, bliver faderen diagnostiseret med schlerose og moderen forlader faderen. Amy opdager pludselig, at faderen er alkoholiker, at moderen ikke en den evige uskyldighed og så opdager Amy, at hun nu må kæmpe for tingene. Efter en årrække med tjenerjobs og betaling for ti minutter på scenen, slår Amy igennem som stand up komiker. Hun arbejder sig opad, og ender med sit eget tv-show og laver også film, hvor hun selv spiller hovedrollen. Men Amy er også en kvinde, der har oplevet livets op og nedture. F.eks. blev hendes mødom taget ved et overgreb, hun har levet sammen med en voldelig mand, kæmpet mod kønsdeskriminering og hendes hjerte banker for at få færre våben i USA. Alt dette fortæller Amy om i et humoristisk og vedkommende indblik i nogle af de punktnedslag hun rammer i denne bog.

Sproget flyder og er levende, så jeg var til stede i universet fra første færd. Amy har ordet i sin magt, hun er skarpt skåret for tungen og uden tvivl en virkelig god underholder. Jeg har endnu ikke set, hverken film eller show, men jeg kan fornemme, at hun brænder for sit virke, har meget på hjerte og elsker at performe.

Der, hvor jeg tydeligst mærker Amy, er kapitlerne om overgreb, partnervold og våbenlovgivningen. Der brænder hun igennem og serverer meget mere end blot et morsomt ordspil om sex, mad eller alkohol, som eller er hendes fortrukne tema.

Jeg har nydt både Caitlin Moran og Lena Dunhams bøger om pige/kvindelivet. Amy fortæller også levende, men jeg synes hun til tider bliver lidt gentagende og skinger, og i forhold til de ovennævnte forfattere, mangler Amys fortælling, i min optik, lidt kant. Men hun kan underholde, fremkalde smil og genkendelse og det fik jeg med herfra.



Andre forfatteres udgivelser over samme tema:

Caitlin Moran: Kunsten at være kvinde

Caitlin Moran: Sådan opfinder man en pige - Læs anmeldelsen her

Lena Dunham: Ikke den slags pige - Læs anmeldelsen her

© Bognørden

mandag den 19. december 2016

Igennem fantasien og kunsten

AF Andrea Kim


22 sider Books on Demand

Denne novelle er forfatterens debut. Læs mere om forfatteren og følg hende her.

En blæsende efterårsaften bliver tilbragt i sengen, under dynen og med fantasien på fuldt drøn. For hvad sker der egentlig når beskueren rejser ind i billederne som kunstnerne har skabt? Ja, for fortælleren sker der det, at han/hun kommer ind i billedet. Ind i det øjeblik, der er foreviget på læredet. Men en dag er det ikke nok, og beskueren er nødt til at prøve at blive en del af historien. Men kan man overhovedet gå gennem fantasien og ind i kunsten?

Det er en erotisk novelle, den har klare seksuelle billeder og undertoner. Sproget er herligt flydende og nærmest lyrisk i sin opbygning, og det var denne del, der virkelig fangede min interesse, ligesom jeg kan lide, at opbygningen lader det være op til læseren, hvilket køn fortælleren har. Det erotiske gjorde til gengæld intet for mig, men jeg var som sagt begejstret for sproget.

Nu er jeg stadig novice indenfor noveller, fordi jeg holder af romanens fordybelse, læser jeg sjældent noveller, og slet ikke noveller, der ikke en en del af en samling. Denne var derfor en af de herlige nye udfordringer jeg har kastet mig over, og jeg må sige, at Igennem fantasi og kunst, evnede at fange mig. Den er original i temaet, sprudlende i sproget og så var det bare en læseoplevelse, der stak ud - Herligt.


© Bognørden

fredag den 16. december 2016

Tabernes konge

AF Patric Paw Wärgården


338 sider byens forlag

Tabernes konge er forfatterens anden selvbiografiske roman. Han debuterede med C.R.A.P. i 2010. i 2015 medvirkede han i tv-programmet Selvmord på DR3. 

Julian er sidst i 20´erne, han har i mange år flirtet med stoffer og er nu endt hjemme hos sin mor efter en indlæggelse. Men Julian vil gerne klare sig selv og er lykkelig for den lejlighed han får inde i Holte. Men Julians mor blander sig i alt, hun betaler hans husleje, åbner hans breve og gør rent i hans lejlighed og mens hun kæmper med et stigende alkoholproblem, falder også Julian længere ned i mørket. Et år på kunstskole i Lund, viser sig at være en stor fejl og for at holde fiaskoerne fra døren begynder Julian at misbruge opiater. Snart et planterne ikke nok og Julian er påbegyndt en stejl og lynhurtig vej mod bunden. Han forsøger sig med flere forskellige stoffer og en dag gør han det, han har forsværget altid, han skyder sig med heroin - så nu er han rigtig narkoman! Det bliver mere og mere svært for Julian at være i sig selv, så han blander alkohol og masser af stoffer i forsøget på at finde suset og undgå sig selv. Han bliver klient på KABS, som er misbrugscentre, overnatter på herberger og oplever flere gange at være døden nær, af enten stoffer eller bank. Kort sagt: Julian rammer bunden - hårdt. Men den dysfunktionelle familie evner ikke at favne ham og derfor er hans eneste holdepunkt, hans kontaktperson hos KABS. Spørgsmålet er så bare om Julian overhovedet ønsker at leve, og om han kan finde viljen til at prøve at komme ud af den dødsspiral han er landet i.

Romanen er fortalt i jeg-form. Sproget er flydende , letlæselig og så fanger fortællingen fra første færd. Samlet set gør det romanen utrolig hård. Det er en hudløs og rå fortælling om et menneske i opløsning, der råber på hjælp og ikke får det af dem, der burde hjælpe. Den kravler helt ind under huden på læseren og afkræver læseren holdninger.

Det er en tragisk og desværre evig aktuel fortælling om mennesket, der ikke kan udholde sit eget sind og søger et tilflugtssted, hvor der er fred fra de indre dæmoner. Det er en grusom fortælling, der giver et levende billede af livet som narkoman. Tankerne om stofferne, gengivelserne af abstinenser og de mange svigt, nederlag og sejre, står knivskarpt på nethinden - det er grusomt.

Det er samfundsrealisme af højeste karat, formidlingen er sublim og fortællingen er så hjerteskærende i al sin modløshed, at den rammer rent, gør ondt og er så vedkommende, at den vækker en glødende eftertanke. Mere fra den hånd, tak!



Tidligere udkommet:

1. C.R.A.P 

© Bognørden


torsdag den 15. december 2016

Udryddelsen

AF Kazuaki Takano


444 sider Turbine

Denne japanske forfatter er filminstruktør ved siden af forfattergerningen. Han har vundet flere priser, og denne thriller er blevet en international bestseller. 

I USA sidder præsidenten midt i en tophemmelig breafing, der er fundet en ny livsform i Congo, og det amerikanske efterretningsvæsen skal nu have præsidenten til at træffe en en beslutning om, hvad de skal gøre med deres viden, tage chancen og håbe, at det ikke bliver hele klodens undergang eller eliminere truslen. I Congo sidder professor Pierce og hans assistent Akilis, der er pygmæ fra en sjælden stamme. De to forsøger, sammen med andre at finde en kur mod den meget voldsomme lungesklerose, men de er havnet midt i en krig, og deres chancher for at komme levende ud af landet bliver mindre og mindre - ikke mindst da endnu en fjende melder sig: det amerikanske efterretningsvæsen. I Irak sidder lejesoldaten Jonathan Yeager, han skal egentlig hjem på orlov, men da han bliver tilbudt et usædvanligt velbetalt job vælger han jobbet. For Yeagers søn har lungesklerose og ligger for døden på et hospital i Portugal, hvor verdens ypperste indefor lægevidenskaben kun kan se til mens drengen sygner hen. I Japan mister Kento Koga sin far, og blandt faderens efterladenskaber finder Kato nogle underlige data om en hemmelig forskning, forskning, der måske kan kurere lungesklerose. Problemet er bare, at Keto nu er jaget vildt, for der er andre, der vil have fat i faderens forskning og de helmer ikke. De tre grene er dømt til at mødes, men spørgsmålet er så, hvem er ven og hvem er fjende, og kan man vælge mellem menneskeheden eller sit eget barn?

Sproget er letlæseligt, til gengæld synes jeg, at forfatterens baggrund i filmverdenen kommer for tydeligt frem, der er for mange detaljer og havde derfor en oplevelse af at læsningen til tider blev tung. De tre spor er fint opdelt og der er sådan set let at finde rundt i tid og sted, men da persongalleriet er mangfoldigt og detaljerne rigelige, var det om at holde tungen lige i munden. 

Genren er thriller, temaet er kendt: en ny og potentielt farlig virus er ved at bryde ud, og skal stoppes. Som sådan er romanen ikke nyskabende, til gengæld er kombinationen af lejesoldater, sygdom, forskere og regeringer ikke så kendt. Jeg oplevede momentvise, fængslende indslag på det menneskelige og forskningsmæssige plan. 

Som helhed blev jeg aldrig rigtig fanget af hverken handlingen eller figurerne. Jeg fandt derfor ikke spændingen eller den intensitet som romanen ellers indbyder til. Men er du til soldaterliv, junglekrig og lægevidenskabelige teorier, så er dette en roman, der opfylder alle kategorier og så er det, trods det kendte, en roman der skiller sig ud.



© Bognørden

Studiet

AF Anders Bo Christensen





Studiet er forfatterens debutroman. Ved siden af forfatterskabet er Anders Bo Christensen uddannet datalog og arbejder indefor IT. Læs mere om forfatteren her

Philip er professor i antropologi på Københavns universitet. Privat er han gift med Linda, der keder ham og slet ikke har nogen pondus, hvilket generer Philip, der prøver at få Linda til at ville mere i livet end at behage ham. Professionelt er Philip højt på strå, han er populær som forelæser og hans projekt med at undersøge kvinder, går mod nye udfordringer. Men Philip er også gæsteforelæser i Stockholm, og deroppe har han skabt en anden identitiet, deroppe  er han Carl. Hvor den danske Philip forsøger at gøre alting korrekt er Carl en mere fri fugl, der sagtens kan træde ved siden af. Da en af kvinderne fra Philips studie, bliver udsat for en forbrydelse, beslutter han at tage sit studie til et nyt niveau: han vil simpelthen forsøge at få kvinderne til at indse, at de står i stampe og har behov for at tage ansvar for eget liv, og ændre på den stilstand de er i. I Danmark ansætter Philip Sarah, hun skal infiltrere en kvindegruppe, hvor medlemmerne alle er med i Philips forsøg. Men det er mod reglerne og spørgsmålet er, hvor langt kan Philip styre Sarah og kvinderne? Og hvordan skal han fortsætte sit eget tvedelte liv, vil kvinderne opdage hans bedrag?

Sproget er sådan set fint nok, men der er mange antropologiske fagtermer, og de overskygger ind imellem handlingen og ødelagde mit læseflow. Persongalleriet er sådan set smalt, der er tre skiftende fortællere: Philip/Carl, Linda og Sarah. Det giver rum til fordybelse, men jeg havde desværre problemer med at mærke figurerne, kom aldrig rigtig ind under huden på dem, og kom således aldrig til at tro på deres handlinger.  

Dertil kommer, at den smule jeg fik set, af specielt Philip/Carl, var billedet af en helt igennem usympatisk, narsissistisk og undertrykkende mand. Selv med tanke på handlingen, kunne jeg ikke relatere til den perifære indsigt i ham, jeg savnede en solid figur.

Temaet med at ville transformere sig selv og andre, er godt og evigt aktuelt. Desværre fik jeg aldrig rigtig placeret fortællingen, for udover ikke at kunne mærke figurerne, var der flere steder, hvor jeg synes handlingerne bliver for søgte og urealistiske. Så jeg har haft en original læseoplevelse, der afgjort sætter tanker i gang i forhold til eget liv, men som desværre aldrig gav mig de svar handlingen stillede.



© Bognørden

onsdag den 14. december 2016

Det fortryllede værelse

AF Annette Sohn



105 sider Trykværket

Tekst og illustrationer er skabt af forfatteren, der er pædagog. De tolv fortællinger er skabt med afsæt i dagligdagen i den børnehave, hvor Annette Sohn arbejdede.

Bogen er beregnet til børn i 4-6 års alderen. Den er opdelt i 12 små beretninger om Annette og børnene på hendes arbejde: 

1. Bamse Bøvs og dukke Mette

2. Dragefødselsdagen

3. Dukkehuset og en masse flytterod

4. Pandekagehuset

5. Havfruerne i Rosenhaven

6. Spøgelset Willy-Frede og det mangiske edderkoppespind

7. Heksen Tusnelda og Magnus Ostemad

8. Edderkoppem Dennis

9. Den nye seng og den indiske cirkuselefant

10. De blå drageprikker

11. Frøken Tand og et par rokketænder

12. Festen

Kapitlerne er opdelt i fortælling og illistrationer. Sproget er i børnehøjde og det er derfor let
at genfortælle børnenes lege. Annette er fortælleren men i tredje person ligesom hun beretter om børnenes fantasifulde lege og beretninger. 

Børns fantasi er så herlig veludviklet, og rammerne kan skabe mange og herlige samtaler med baggrund i netop fantasien. Jeg fornemmer tydeligt at Annette holder af at skabe rammerne og hun har også fået gengivet børnenes lege og samtaler ganske fint. Jeg er til gengæld ikke begejstret for den måde der fortælles på, jeg synes Annette tager for meget fokus og så ville jeg meget gerne have haft tredjeperson-fortællingerne erstattet af regulære fortællinger, direkte til læseren og barnet.

Men en fin lille samlig af nogle af de skønne guldkorn, der kommer fra børnene. Og tilmed kan der hentes lidt inspiration, så her er grobund for både læsning og leg.


© Bognørden