AF Kristian Himmelstrup
149 sider Forlaget Arabesk
Forfatteren har tidligere udgivet både fagbøger, bl.a om kulturformidling, og derudover har han udgivet tre romaner; Dinosaurens sidste tange, Putto & Angelinas røv. Jeg har ikke tidligere stiftet bekendtskab med ham, så denne novellesamling var mit første møde.
Sproget er yderst letlæseligt og levende. Novellerne har ofte en begyndelse, hvor den forgående endte, mangfoldigheden i historierne fastholder læseren fra start til slut.
Samlingens røde tråd handler om menneskers mørke side, hvordan, alle har tankevirksomhed, der, i egen interesse, kan omsættes til handlinger, der måske synes små, men er langt over grænsen, både moralsk og samfundsmæssigt. Mød forfatteren, der har et meget anstrengt forhold til sin redaktør (er der en snert biografi her?) Kvinden, der drømmer om sin afdøde mand, men kun har kunnet se anklagende øjne. Sikkerhedsvagten, der ynder at være alene og tænke tilbage på den gang, han "arbejdede" for staten - og mød et af hans tidligere livs ofre. Mød f.eks. ingeniøren, der ikke længere kan se det smukke i den kvinde, han faldt for - hun skammer sig over hans manglende sociale status, misbruger både ham og hans følelser - lige indtil det er hende, der må se på, at han pludselig er i centrum i hendes verden. Og endelig kan du også møde den ensomme nabo, der egentlig bare passer sig selv og sine høns, efter hustruens død. Men da hans høns forsvinder, en for en, så tager han drastiske metoder i brug, for at opretholde privatsfæren, og ender med både at komme i centrum og blive forhadt.
Figurerne er mangfoldige, alle er levende og deres tanker og handlinger er primært realistiske. Det her, kan være du og jeg eller nogen i omgangskredsen, kort sagt; figurer, der er let genkendelige - og det er altså et virkelig stort plus.
Dertil er de små skred, der sker i figurerne, måske nok små - men de har meget store konsekvenser. Sådan er det jo med alt her i livet, og netop fordi forfatteren har evnet at skabe så forskellige figurer og handlinger, så kan læseren relatere til indholdet, samtidig med at læseren hele tiden afkræves holdninger til det læste. Endelig er det noveller, der sætter aftryk, også efter endt læsning - for faktum er jo, at vi (heldigvis) ikke ved, hvad der reelt foregår inde i hovederne på vores medmennesker.
© Bognørden
Sproget er yderst letlæseligt og levende. Novellerne har ofte en begyndelse, hvor den forgående endte, mangfoldigheden i historierne fastholder læseren fra start til slut.
Samlingens røde tråd handler om menneskers mørke side, hvordan, alle har tankevirksomhed, der, i egen interesse, kan omsættes til handlinger, der måske synes små, men er langt over grænsen, både moralsk og samfundsmæssigt. Mød forfatteren, der har et meget anstrengt forhold til sin redaktør (er der en snert biografi her?) Kvinden, der drømmer om sin afdøde mand, men kun har kunnet se anklagende øjne. Sikkerhedsvagten, der ynder at være alene og tænke tilbage på den gang, han "arbejdede" for staten - og mød et af hans tidligere livs ofre. Mød f.eks. ingeniøren, der ikke længere kan se det smukke i den kvinde, han faldt for - hun skammer sig over hans manglende sociale status, misbruger både ham og hans følelser - lige indtil det er hende, der må se på, at han pludselig er i centrum i hendes verden. Og endelig kan du også møde den ensomme nabo, der egentlig bare passer sig selv og sine høns, efter hustruens død. Men da hans høns forsvinder, en for en, så tager han drastiske metoder i brug, for at opretholde privatsfæren, og ender med både at komme i centrum og blive forhadt.
Figurerne er mangfoldige, alle er levende og deres tanker og handlinger er primært realistiske. Det her, kan være du og jeg eller nogen i omgangskredsen, kort sagt; figurer, der er let genkendelige - og det er altså et virkelig stort plus.
Dertil er de små skred, der sker i figurerne, måske nok små - men de har meget store konsekvenser. Sådan er det jo med alt her i livet, og netop fordi forfatteren har evnet at skabe så forskellige figurer og handlinger, så kan læseren relatere til indholdet, samtidig med at læseren hele tiden afkræves holdninger til det læste. Endelig er det noveller, der sætter aftryk, også efter endt læsning - for faktum er jo, at vi (heldigvis) ikke ved, hvad der reelt foregår inde i hovederne på vores medmennesker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar