tirsdag den 28. juni 2016

Den sande sejr

AF Søren Vejby


249 sider mellemgaard

Søren Vejby er uddannet skuespiller, og er ved at være færdiguddannet som journalist. Han debuterede som romanforfatter i 2012, og skriver p.t. på hans tredje roman. 

Romanen er en blanding af fiktion, selvudvikling og fantasy. Kapitlerne er korte og sproget er letlæseligt, hvilket gør, at bogen er let at læse og gå til og fra.

Alexander er en arrogant og selvoptaget skuespiller, der udelukkende ser andre menneskers fejl og mangler. Han er gift med kvinden i sit liv og venter sit første barn, men Alexander er ikke tilfreds med livet, han føler sig fanget og benytter enhver lejlighed han kan skaffe, til at tage kokain og dernæst hash for at falde ned igen. Efter indspilningen af tv-serie i Sverige kører han, som vanligt, hasarderet og alt for stærkt. Han ender i en skov, udenfor mobildækning og uden mulighed for at finde tilbage til vejen. Her møder han Akasha, der skal hjælpe ham med at finde tilbage til det gode i livet. Det bringer ham bl.a. til et kontor i New York, en grotte i skoven, et besøg hos Jesus og et kig ind på et heksejagt. Alexander opdager C.O.R.E. systemet, som skal få ham tilbage på sporet - og fastholde ham der. De fire simple regler bliver gennemgået, og langsomt skal Alexander lære at se indad og tage ansvar for egne handlinger.

Et af mine store problemer var, at jeg ikke kunne lide Alexander. Han er en narcissistisk og yderst utiltalende mand. Der var små korte glimt, hvor jeg kunne relatere til hans problemer, men de druknede i en, for mig, stilstående fortælling. Og da jeg ved bogens slutning faktisk ikke kunne spotte den store foranding i ham, blev det en tung læseoplevelse.

Selve C.O.R.E systemet består af kendte elementer, der er ingen nyskabende anskuelser, men de er lige så svære at gennemføre som de er genkendelige. Jeg fangede interessen og dybden i begyndelsen af fortællingen, men da genrene begynder at flette ind i hinanden tabte jeg den umiddelbare interesse. Jeg synes fortællingen blev for belærende og gentagende frem for fortællende og udviklende. Jeg havde meget gerne set en levende og realistisk fortælling, hvor udviklingen blev synliggjort gennem realisme. De mange sceneskift mellem tid og sted, fik aldrig den sumbolværdi de nok var tiltænkt - det blev kunstigt og urealistisk, ligesom slutningen blev alt for banal for mig.

Sproget var som sagt letlæseligt og flydende, temaet kendt og evigt aktuelt. Fordi alle elementer er kendte, skal en sådan roman være original og skille sig ud, det kunne genreblandingen have været, men desværre faldt det helt igennem hos mig. 

© Bognørden

lørdag den 25. juni 2016

I lige linje

AF Anna Grue


396 sider Politikens Forlag

Anna Grue har udover serien om Dan Sommerdahl, skrevet både spændingsroman, familiekrønike og, min favorrit, novellesamlingen De andre. Læs mere om forfatteren her.

Jeg har været med gennem hele Grues forfatterskab, og derfor også med på sidelinjen i Dan Sommerdahls univers. Grue skriver hyggekrimier, med fokus på de menneskelige relationer, og præcis det fokus så jeg frem til at komme nærmere ind på igen.

Dan Sommerdahl er havnet i et sort hul, hans mor er kommet på plejehjem og har mistet talens brug, hans økonomi hænger i laser, han er ensom og kan ikke sove om natten - kort sagt, mangler han noget at rive i. Vennen og politimanden Flemming er ved at komme sig over sin anden kræftsygdom, og han er nu flyttet fast ind hos Dans ekskone Marianne. Da den lokale cykelklub mister sin revisor, ligner det først et uheld på fjorden, men det går hurtigt op for politiet, at der er tale om en forbrydelse. Og da offeret var nær ven af en anden nylig afdød fra cykelklubben, øjner Dan muligheden for igen at komme med ind i politiets arbejde. Muligheden bliver endnu større da enken efter byens fotohandler ansætter Dan til at finde hendes datter i England. Faktisk samme by, hvor Dan nu opdager at hans biologiske far muligvis er fra, så Dan får både gang i to eftersøgninger, en professionel og en privat. Hjemme i Danmark er Flemming og kollegaen Pia frustrerede over manglende spor i revisormordet, og ender med at høre på Dans ideer og lukke Dan ind i efterforskningen - spørgsmålet er så om det lykkes trioen at opklare de to dødsfald.

Anna Grue skriver herlig letlæseligt og flydende, sproget er også denne gang en sand fornøjelse. Jeg har som nævnt, altid været meget begejstret for Grues bundsolide portrætter af mennesker og relationer, de er også denne gang, i top. Det jeg til gengæld altid har haft problemer med er, at jeg ikke kan lide Dan Sommerdahl - den egocentrerede mand, der blander sig i alt og tror han er verdens navle. Og jeg kunne meget hurtigt konstatere, at mit forhold til ham ikke har ændret sig, tværtom. Og dette til trods for, at der faktisk sker ændringer i Dans psyke. Men udover min antipati mod Dan og de urealistiske handlinger han udfører, så er de øvrige personer levende. Men fordi relationerne er så realistiske og levende, stikker Dan for meget ud hos mig, så jeg håber virkelig, at næste bind, bliver mere realistisk og levende.

Politiets del er igen delt op, så Flemming og Dan får hver deres andele. Politiets del er nogenlunde realistisk, men igen er det Dan, der skiller sig ud. Det bliver for kunstigt, at han får de mange friheder og altid falder over løsningerne. Jeg havde håber på mere realisme og en langt støre anddel af Flemming og Pias arbejde.

Plottet holder og er overraskende, jeg nyder altid disse hyggekrimier, hvor de voldelige billeder er afløst af god engelsk stil - og så evner Grue som altid at kaste mange bolde i luften, for at sende dem i en ny retning, så jeg ikke så løsningen før til sidst. Alt i alt er denne nyeste en fin læseoplevelse, der sagtens kan læses af nytilkomne i serien.


Tidligere udkommet:

Serien om Dan Sommerdahl:

 1. Dybt at falde

2. Judaskysset

3. Kunsten at dø

4. Den skaldede detektiv

5. Et spørgsmål om penge

6. Sidste forestilling

Enkeltstående romaner:

Noget for noget Læs anmeldelsen her

Det taler vi ikke om

Italiensvej Læs anmeldelsen her

Noveller:


Liv for liv - en novellesamling skrevet til støtte for Dansk Flygtningehjælp

© Bognørden

tirsdag den 21. juni 2016

Den ottende dødssynd

AF Rebecka Edgren Aldén 


370 sider Modtryk

Forfatteren er svensk journalist og redaktør på et dameblad. Den ottende dødssynd er hendes romandebut - Læs mere om forfatteren her

Romanen er domestic noir, en psykologisk spændingsroman, der til fulde lever op til genren. Romanen er virkelig levende og meget velskrevet, jeg forsvandt ind i universet fra første færd, og kunne faktisk bare læne mig tilbage og "nyde" turen.

Nora er en succesfuld foredragsholder og forfatter af selvhjælpsbøger. Efter en ulykke for ti år siden, hvor hun mirakuløst overlevede, har Nora vendt ulykken til noget positivt og lever nu godt af, at fortælle andre mennesker, hvordan de ikke skal leve. Nora bor sammen med sin mand Frank, der også er hendes agent, og deres to børn. Alt er som Nora vil have det, hendes naboer ser op til hende, hun lever en stor del af sit liv på de sociale medier, hvor hun har travlt med at udstille sig selv bedst muligt, så alle kan beundre hende. Men en dag flytter Klara ind overfor, og den nye genbo falder ikke på halen over Nora, hun ser derimod ud til at være ualmindelig glad for Noras børn og Noras mand. Den ellers selvsikre Nora bliver usikker og føler sig utilpas ved Nora, og da der er gået huld på facaden kommer tankerne tilbage, alle de tanker, Nora møjsommeligt har brugt år på at gemme væk. Hvad er det Klara gør ved Nora og familien, og er der rent faktisk nogen der holder øje med Nora, eller er det hele et produkt af Noras fantasi?

Nora er omdrejningspunktet i fortællingen, hun er portrætteret levende og helt tæt på. Jeg kan virkelig ikke lide denne narcissistiske kvinde, der lukker øjnene for alle hendes egne fejl og mangler, for samme åndedrag at fordømme alle andre, for ikke at rette ind efter Noras hoved. Som regel har jeg meget svært ved at læse romaner, hvor jeg ikke kan relatere til hovedpersonen, men hele præmissen i den ottende dødssynd er de modstridende følelser, der opstår af hovedpersonens personlighed. Samtlige figurer er levende og realistiske, så selv om Nora er hovedperson, er universet beboet af solide figurer.

Jeg holder meget af denne genre, og fik igen en virkelig stærk læseoplevelse, hen mod slutningen synes jeg, at forfatteren slap tøjlerne en smule, handlingen blev en smule urealistisk og  faktisk nåede jeg at ærgre mig over den lidt letbende løsning. Men så evner Aldén alligevel at samle de solide tråde op igen, og runde af med en slutning, der sætter hele romanen i relief. Jeg vil glæde mig til mere fra den hånd fremover.


© Bognørden

Svinene

AF Carl-Johan Vallgren


342 sider Modtryk

Forfatteren har skrevet en række romaner og vandt en pris i 2002. Skyggedrengen er hans første thrillerudgivelse, og Svinene er en selvstændig fortsættelse til den.

Jeg var begejstret for forgængeren, så jeg havde set frem til denne efterfølger. Sproget er igen herligt flydende, fortællernes kapitler er korte og afgrænsede og det grundlæggende, let at holde styr på tid, sted og personer.

Katz lever et roligt liv, hvor han koncentrerer sig om sin IT virksomhed, han har holdt sig stoffri i mange år, men savner stadig rusen. Hans rolige liv tager en drastisk drejning, da de gamle venner havner i problemer: Jorma bliver fristet til at genoptage sit ellers afsluttede kriminelle liv, han takker ja til at begå et sidste røveri. Katzs gamle pusher Ramón bliver fundet død af en overdosis, kort efter af Katz har opdaget at Ramón og kæresten Jenny er kommet til rigtig mange penge. Men Katz er sikker på, at Ramóns død ikke er en ulykke, og da kæresten Jenny samtidig er forsvundet, tvinges Katz til at grave dybere ned i sagen, og pludselig drejer flere skæbner igen ind på samme vej, og ungdomstrioen bliver igen fuldtallige da også Eva indblandes i sagerne. Katz, Eva og Jorma må derfor på hver deres måde ind og lede i gemmer, der rummer grusomme begivenheder, og kommer til at få yderst alvorlige konsekvenser. 

Jeg var efter forgængeren, da jeg synes den manglede realisme - det synes jeg faktisk er forbedret her i Svinene. Figurerne er levende, og jeg kunne relatere til dem, historien er rig på begivenheder og jeg synes faktisk det lykkes forfatteren at holde figurerne på jorden. Ingen supermennesker eller lette løsninger, og det er et virkelig stort plus. Og faktisk var dette en af de romaner, der virkelig gav anledning til undren hos mig selv under læsningen, for jeg kunne faktisk ikke rigtig lide figurene, specielt ikke Eva, men jeg var med dem og mærkede dem - det er altid herligt at få rystet op i rammerne.

Til gengæld fik jeg ikke mærket spændingen, jeg synes, der er for mange spor i sporet, og derved blev det ind imellem en smule for bredt for mig. Men romanen fangede fra start til slut, og læsere, der ikke har læst forgængeren, kan sagtens starte her. For der er en rigtig fin forklaring til forhistorien, og derfor er det befriende let at komme ind i universet.  En solid roman, der igen lover godt for fremtidige udgivelser.




Tidligere udkommet i serien om Danny Katz:

Skyggedrengen:

Skyggedrengen er den første i en planlagt serie om Danny Katz.
Den er velskrevet, sproget flyder og spændingsniveauet er højt. Den fanger fra første færd.

Katz er en klokkeren stereotyp: Tidligere narkoman, en fortid i hæren og nogle få gamle venner, der meget heldigt dukker op når nøden er størst; Eva en gammel ungdomskæreste, der nu arbejder for anklagemyndigheden, og en ven fra fængslet. Alle personer er levende, miljøet i Sverige er realistisk, hvorimod jeg måske nok synes at alt i og omkring Den Dominikanske Republik bliver en kende for urealistisk og tynd.

Plottet holder ganske fint, dog er man tidligt klar over essensen i sagen, det gør faktisk ikke det store, men slutningen bliver for roddet, og virker lidt hurtigt skrevet - det kunne sagtens have været uddybet lidt bedre, ligesom enkelte løsninger virker lidt for lette.

Men alt i alt var det en rigtig god underholdning, den er hurtig læst, dels på grund af det gode skrivemåde og dels da spændingen er høj, så jeg vil helt sikkert anbefale denne debut - og glæde mig til den næste i serien.



© Bognørden

Safirblå

AF Kerstin Gier


373 sider Turbine

Denne tyske forfatter har flere romaner på bestsellerlisterne, hun har udgivet både ungdoms- og voksenromaner. Safirblå er andet bind i en trilogi om en romantisk tidsrejse - jeg har ikke læst den første i serien, så dette blev mit første møde med både serie og forfatter, anmeldelsen bliver derfor også en billede af, hvordan serien er at komme ind i.

Gwendolyn går i 10. klasse, hun bor sammen med sin mor og sin lillesøster og lillebror, hos deres bedsteforældre i London. Gwendolyn har netop fået at vide, at hun er en af de 12 udvalgte, der kan rejse i tiden. Det er en voldsom overraskelse og det nye liv kommer til at få store konsekvenser for Gwendolyn. Hendes nære veninde Lesley er dog frisk, og synes det hele er super interessant, og da Gwendolyn møder vandspyeren Xemerius, er hun først irriteret på den lille skabning, men da hun finder ud af, at hun er en af de eneste, der kan se og høre ham, bliver han omend meget nyttig - for han kan jo agere spion for Gwendolyn. 
Da Gwendolyn begynder at blive sendt tilbage i tiden, bliver hun sendt ud sammen med Gideon, han er også en af de 12, et par år ældre end Gwendolyn - og bare fuldkommen fantastisk... og møg dum. Sammen skal de to unge mennesker forsøge at finde og hente blod fra to forsvundne udvalgte, og det er ikke en helt let opgave - slet ikke når man nu går hen og forelsker sig i sin "rejsepartner"

Jeg var stærkt bagud fra begyndelsen, jeg var meget længe om at finde hoved og hale i både handling og figurer. Jeg må derfor konkludere, at læsere skal starte med forgængeren, for at få et udgangspunkt til denne anden i serien. 

Genren er fantasy og young adult, jeg har det stramt med fantasy-genren, men jeg synes faktisk denne historie, da jeg først kom tættere ind i universet, er en fin ungdomsbog. Her hersker teenage hormoner, stærke følelser og kaos, ind imellem er der også rigtig fine humorisktiske indslag - dem nød jeg.

Sceneskiftene og figurerne er mange, og det krævede megen koncentration af finde rundt, som nævnt brugte jeg meget tid på at finde ud af, hvad der var sket i den første - det kom jeg desværre ikke nærmere ind på. Det ødelagde mit flow og den samlede oplevelse, ligesom jeg synes tingene ind imellem bliver for gentagene og rodede - men alligevel var romanen faktisk hurtigt læst, og gav en meget anderledes oplevelse.


© Bognørden


mandag den 20. juni 2016

Trump

AF Michael D´Antonio


397 sider Turbulenz

Forfatteren er Amerikansk journalist, han har tidligere vundet Pulitzerprisen. 

Der er næppe ret mange mennesker, der ikke kender fænomenet Donald Trump. Om det er på grund af hans forretninger, tv show eller hans nylige opstilling som republikanernes præsidentkandidat - denne mand er næsten umulig at komme udenom.

Donald Trump er vokset op i en rig familie, farfaren emigrerede fra Tyskland og kastede sig hurtigt over byggebranchen. Donalds far overtog firmaet, og var en hård mand, både i forretninger og overfor sine børn. Donald blev tidligt sendt på militærskole, fordi han ikke var til at styre i den almindelige skole. Her videreførte skolen, faderens mantra: du skal være en dræber. Efter endt uddannelse træder Donald ind i faderens firma, og overtager hurtigt faderens metoder. De har ingen skrupler over at diskriminere befolkningsgrupper, leve i luksus for lånte penge eller tromle modstanderne ned. Donalds liv er een lang fortælling om, hvordan han får, hvad han vil have, hvordan han (mis)bruger forbindelser og love og ikke mindst, hvordan han skaffer sig de kvinder han vil have. Donald er en narcissistisk mand, der ikke har meget konkret indhold, men i stedet drejer alt over på ham selv og hans genialiteter. Han evner at skaffe sig milliarder i lån, men er ikke meget for at betale sine regninger. Adskillige gange er manden, der er notorisk lystløgner, blevet taget i sine løgne, men han fortsætter ufortrødent.  Amerikanerne grinede, rystede på hovedet, da hans annoncerede sit kandidatur til præsidentembedet, men fakta er, at i dag er han republikanernes kandidat, og har ædt sig ind på Hillary Clintons forspring - denne selvoptagede mand, der er uden substans, er i dag tættere på det hvide hus end nogensinde. Jeg ved ikke, hvem det siger mest om - Donald Trump, ellers hans tilhængere!

Forfatteren lover et dybdegående portræt af Trump, der bygger på samtaler med Trumps børn og ekskoner - jeg synes det helt dybe mangler.  Mulighvis fordi det er meget svært at få manden til at tale sandt, ikke overdrive, eller få ham til at tale om andet end egen storhed. Til gengæld har jeg fået et rigtig fint indblik i, hvordan Trump har opbygget sit firma og sit image. Jeg havde det meget svært med manden inden jeg læste denne biografi, og min antipati er udelukkende blevet forstærket. Trump er en blændende forretningsmand, det må jeg lade ham, men metoderne han bruger og mennesket bag, er i mine øjne, noget af det mest utiltalende, jeg nogensinde har stiftet bekendtskab med. 

Læn dig tilbage og kom med indefor i en verden af magtmisbrug og arrogance. Om du bøjer dig i støvet eller ryster på hovedet vil tiden vise - men eet er sikkert, Donald Trump sætter store aftryk.


© Bognørden

fredag den 17. juni 2016

Ida keder sig & Ida er nysgerrig

AF Inger Tobiasen


  


Begge bøger har 28 sider og er udgivet af Turbine

Forfatteren har tidligere udgivet bøger om Ida; f.eks. Ida og blæsten & Ida og vandpytten. Denne gang handler bøgerne til mindste børn fra 2 år, om følelser. 

Bøgerne er lavet i en lækker kraftig, kvadratisk indbinding, den gør det nemt for små hænder at håndtere bogen, og med sider i højglans, der tåler kram og en fedtet hånd.

Ida er nysgerrig, handler om at Ida ser en due og gerne vil lege med den, men duen vil ikke lege med Ida, den flyver sin vej. Og hvorfor er det egentlig at fugle kan flyve, når mennesker ikke kan? Kan bamser? Det vil Ida finde ud af.

Ida keder sig, handler som titlen siger, om at Ida ikke kan finde på noget at lave. Hun savner sin ven Kalle, for han er altid god for at hitte på. Så Ida drømmer om Kalle og de ting han vil tage med når han kommer, og så er spørgsmålet bare, om det så også passer.

Hovedvægten i disse bøger er illustrationerne, de er enkle og super fine, de lægger, sammen med de korte tekster, baggrunden for samvær og samtale med de små - men illustrationerne kan også fortælle historierne alene, og derfor kan de mindre børn både nyde den trykte historie, eller de historier, barnet selv får ud af billederne. 

      I min optik hører børn og bøger sammen, og gerne så tidligt som muligt. Bøger giver              anledning til hyggestunder og gode snakke, samtidig med, at de kan udvide barnets               horisont og fantasi. Inger Tobiasen bidrager på fineste vis med disse skønne bøger.

Tidligere udkommet i serien:

Ida glæder sig Læs anmeldelsen her

Ida er vred Læs anmeldelsen her

Ida bliver bange Læs anmeldelsen her

Ida er stille Læs anmeldelsen her

Ida bliver ked af det

Ida har ikke lyst

© Bognørden

onsdag den 15. juni 2016

VIND den fantastiske roman Shotgun Lovesongs

Forlaget Klim har udlovet et eksemplar af denne skønne roman, i forbindelse med, at
forfatteren Nicolas Butler, gæster Danmark.





D. 22. juni kan du møde Butler i DOKK1 i Århus - og den 23. juni er han i Politikens Boghal i København. Begge dage i samtale med Kim skotte.

Jeg havde fornøjelsen af at anmelde romanen Læs anmeldelsen her - og nu kan du også få fornøjelsen af at komme med ind i vennernes univers. 

Alt du skal gøre er at skrive enten herunder,hvilket forlag, der udlover bogen. (husk at tilmelde dig, så du får besked, hvis jeg besvarer dit indlæg) Vil du have en ekstra chance, kan du også deltage på Facebook Klik her, da jeg lægger alle svar i puljen.

Jeg trækker en vinder på søndag d. 19. juni kl. 20 - har vinderen ikke meldt sig inden onsdag d. 22. juni, trækker jeg en ny vinder.

Rigtig god fornøjelse og læselyst.

© Bognørden

Ulykkernes tid

AF Moïra Fowley-Doyle


276 sider Nyt Nordisk Forlag

Forfatteren er irsk/fransk og bosat i Dublin. Hun har studeret vampyrlitteratur på universitetet, men skriver Young Adult romaner - helt uden vampyrer. 

Romanen er skrevet i et letlæseligt sprog, den 17 årige hovedfortæller, danner rammen om en fortælling, der tager læseren med ind i hendes indre. Romanen kræver sin læser, for selv om sproget flyder, balancerer den på kanten af det okkulte og det virkelighedsnære. Men den er original og rigtig fin, og derfor fanger den fra start til slut.

Cara er 17 år, hun bor sammen med sin mor, sin et år ældre søster Alice og sin eksstedbror Sam. Caras far døde i en ulykke for mange år siden, derefter mødte hendes mor Christopher, der var alenefar til Sam. De flyttede ind og var en familie indtil Christopher pludselig forsvandt og efterlod Sam hos familien. Hvert efterår rammer "Ulykkernes tid" familien, hele huset pakkes ind i bobleplast, familien pakkes ind i flere lag tøj, og de skal i det hele taget passe godt på. For sagen er, at der altid sker frygtelige ting denne måned, i år er ingen undtagelse, Mor brækker armen, Alice falder ned af trappen, Cara er ved at drukne og Sam får hånden i klemme - kort sagt, alt er ved det gamle. Og så alligevel ikke, for Caras gamle veninde Elsie forsvinder, Elsie hjalp Cara gennem tabet af hendes far, men de mistede kontakten, og nu hvor Elsie ikke længere er der, savner Cara hende, har dårlig samvittighed over at have glemt hende, og bliver naturligvis nødt til at lede efter hende. Men er det overhovedet muligt, her midt i ulykkernes tid?

Romanens figurer er yderst levende og meget realistiske - deres handlinger er en helt anden historie. De bevæger sig i skellet mellem realiteter og det overnaturlige. Jeg skulle lige læse mig ind på, hvad forfatteren vil med historien, og når det først falder på plads, så er det sådan set bare at læne sig tilbage og følge udviklingen.

Blandingen fungerede fint for mig, den giver historien en ekstra tvist, og historien om teenagere med dybe familiehemmeligheder og sprudlende hormoner, får en ekstra dimension. Young adult henvender sig til de unge, men også denne roman kan læses af ældre aldersgrupper, og det med en rigtig god oplevelse til følge.


© Bognørden


torsdag den 9. juni 2016

Ida har ikke lyst & Ida bliver ked af det

AF Inger Tobiasen

  



Begge bøger har 28 sider og er udgivet af Turbine

Forfatteren har tidligere udgivet bøger om Ida; f.eks. Ida og blæsten & Ida og vandpytten. Denne gang handler bøgerne til mindste børn fra 2 år, om følelser. 

Bøgerne er lavet i en lækker kraftig, kvadratisk indbinding, den gør det nemt for små hænder at håndtere bogen, og med sider i højglans, der tåler kram.


Ida bliver ked af det, handler om venskab og drenge/pigelegetøj. Ida leger med Kalle, Ida har sin hest og Kalle sit sværd. Ida vil meget gerne låne Kalles sværd, men det må hun ikke, for sværd er for drenge, det er ikke tøselegetøj - og så bliver Ida ked af det.

Ida har ikke lyst, handler om en dag på stranden. Ida sidder i en solstol og Kalle vil rigtig gerne have Ida med til at lave noget. Men ligemeget, hvad han foreslår, så gider Ida ikke - hun vil bare sidde stille i stolen, hvorfor mon?

Hovedvægten i disse bøger er illustrationerne, de er enkle og super fine, de lægger, sammen med de korte tekster, baggrunden for samvær og samtale med de små - men illustrationerne kan også fortælle historierne alene, og derfor kan de mindre børn både nyde den trykte historie, eller de historier, barnet selv får ud af billederne. 

I min optik hører børn og bøger sammen, og gerne så tidligt som muligt. Bøger giver anledning til hyggestunder og gode snakke, samtidig med, at de kan udvide barnets horisont og fantasi. Inger Tobiasen bidrager på fineste vis med disse skønne bøger.


Tidligere udkommet i serien:

Ida glæder sig Læs anmeldelsen her

Ida er vred Læs anmeldelsen her

Ida bliver bange Læs anmeldelsen her

Ida er stille Læs anmeldelsen her


© Bognørden

søndag den 5. juni 2016

Kvinden i graven

AF Julia Heaberlin


380 sider Politikens Forlag

Dette er forfatterens tredje romanudgivelse, men hendes første på dansk. Hun er tidligere prisvindende redaktør, og slog for alvor igennem med kvinden i graven.
Læs mere om forfatteren her

Romanen er yderst levende og meget velskrevet - sproget flyder og Tessa/Tessie fortæller sin historie så knivskarpt, at læseren hele tiden er inde i både personer og universer.

Romanen rummer to spor, Tessie i 1995 og Tessa i dag.Tessie er 16 år, da hun på en løbetur bliver kidnappet og levende begravet. Nede i graven, der er omkranset af gule blomster med sorte øjne, er også andre piger, der ikke slap levende fra mødet med Tessies overfaldsmand. Tessie bliver reddet og en mand dømmes til døden for mordene på pigerne. Tessie kommer langsomt tilbage til livet, ikke mindst ved hjælp af hendes bedste veninde Lydia. Tessa er mor til Charlie, anerkendt kunstner og en kvinde, der stadig lever i skyggen af den forbrydelse hun overlevede som teenager. Tidspunktet for henrettelsen af den mand, der blev dømt for forbrydelsen, nærmer sig, og Tessa er begyndt at tvivle på dommen. For når nu gerningsmanden sidder på dødsgangen, hvem er det så, der planter de sortøjede blomster på steder, der har noget at gøre med Tessies liv for 17 år siden og i dag uden for hendes soveværelse? Tessa bliver nu tvunget til at huske de grusomme måneder igen, og spørgsmålet er så, om hun kommer frem til samme slutning som for 17 år siden, eller hendes overfaldsmand stadig er i live og vil i kontakt med hende igen...

Jeg er vild med psykologiske romaner, jeg vil gerne helt ind under huden på "mine" personer og jeg vil gerne udfordres - det blev jeg her, og jeg havde en virkelig god oplevelse på vejen. Jeg kunne mærke Tessie/Tessa med det samme, jeg var til stede i hendes indre og hendes omgivelser. 

Plottet holder - jeg havde faktisk fat i en del af løsningen meget tidligt, men slet ikke det hele. Så evner forfatteren at dreje fokus i andre retninger, og dermed blev jeg fastholdt hele vejen gennem romanen.

Kvinden i graven er en super thriller, tempoet er langsommeligt, personportrætterne er dybe og solide - dette er en af de romaner, der er med til at fastholde genren i toppen af 
min favoritliste. Afgjort en af sommerens must reads.
 © Bognørden

fredag den 3. juni 2016

Tidens kløft

AF Jeanette Winterson


288 sider Modtryk

I anledning af, at det i år er 400 året for  Shakespeares død, er der skrevet nyfortolkninger af nogle af hans værker. Tidens kløft er en ny version af Vintereventyret.

Historien er yderst levende og meget velskrevet, sproget flyder og både figurer og helhed giver et rigtig fint billede af en nutidig familieintrige.

I London er vennerne Leo og Xeno ved at etablere et firma sammen, de har kendt hinanden siden barndommen, og har altid været tætte. Leo forelsker sig i den smukke franske sangerinde MiMi, de gifter sig og får sønnen Milo. Men da MiMi venter deres andet barn, mistænker Leo Xeno for at have en affære med MiMi. Leo er forblændet af jalousi og ender med at forsøge at slå Xeno ihjel. Xeno flygter til USA, hvor hans søn bor, og Leo beslutter at sende sin nyfødte datter Perdita over til Xeno, da han er sikker på, at Perdita er Xenos.
På den anden side af Atlanten sidder enkemanden Shep med sin søn Clo, han er musiker på en bar, og da han en sen nat er på vej hjem sammen med sønnen, er de vidner til et overfald. De finder en lille pige i hospitalets babylem (hvor mødre kan aflevere deres spædbørn, hvis de ikke selv kan tage sig af dem) ingen har taget sig af barnet i lemmen, så Shep beslutter at tage pigen med hjem og adoptere hende. Årene går, og da Perdita er blevet myndig, er tiden kommet til at afsløre de sidste detaljer for hende. Så må fremtiden vise om der er rum for tilgivelse og en fremtid for alle de implicerede.

Jeg hører, med skam at melde, til de, der ikke har læst den originale historie. Jeg har derfor ingen sammenligningsgrundlag, men har udelukkende kunne bedømme Tidens kløft, ud fra den øjeblikkelige læseoplevelse. Og den var god, figurerne solide, sproget virkelig godt og så fornemmede jeg klart det originale vintereventyr, og forfatterens store kærlighed til Shakespeares værk. En virkelig god nyfortolkning, der bare kalder på at bliv læst.


© Bognørden 

Eddikepigen

AF Anne Tyler


203 sider Modtryk

I anledning af, at det i år er 400 året for  Shakespeares død, er der skrevet nyfortolkninger af nogle af hans værker. Eddikepigen er en ny version af Trold kan tæmmes.

Historien er letlæselig, sproget er herligt let, og da fortællervinklen ikke skifter, er det sådan set bare at læne sig tilbage og finde ud af, hvordan Anne Tyler har løst opgaven.

Kate Battista er sidst i 20´erne, hun er medhjælper i en kirkelig skole, og husholderske for sin far, der er videnskabsmand og sin smukke lillesøster Bonny. Kate læste oprindeligt videnskab, men da hun var for åbenmundet overfor en professor, stoppede det studie hurtigt, og Kate lod sig indhylde i dagligdagens tristesse. Kate er kendt for at sige, hvad hun tænker, og ofte uden omtanke for, hvad der kommer ud af hendes mund. Så da hun endnu en gang må hen på laboratoriet med sin fars glemte frokost, er hun fuldkommen ude af stand til at se, hvad faderen har gang i sammen med sin medhjælper Pjotr. For sagen er, at Pjotr er ved at miste sin opholdstilladelse, og faderen mener ikke, at han kan undvære Pjotr på laboratoriet, lige her, hvor de står over for et gennembrud i hans livslange forskning. Så faderen finder sammen med Pjotr på, at Kate skal gifte sig med Pjotr, for at give ham ophold i landet. Og godt nok bor Kate stadig hjemme, og holder hus for familien, men spørgsmålet er, om hun også vil gå så langt som at gifte sig for at gøre sin far glad. 

Jeg indrømmer blankt, at det er mange år siden jeg læste originalen, så mit sammenligningsgrundlag er magert, og jeg anmelder derfor ud fra den øjeblikkelige læseoplevelse. Jeg kunne godt lide Kate, nuvel, hun er en smule passiv og irriterede mig, men jeg kunne relatere til en del af hendes handlinger og tanker. Ligeså kunne jeg relatere til søsteren og så så jeg gennem fingre med den lidt karikerende udgave af den skøre videnskabsmand. Men hen mod slutningen vender min oplevelse, jeg kom i tvivl om forfatterens agenda, og blev faktisk mere irriteret på figurerne og handlingen. 

Så selv med den bundne opgave at skrive en fortælling med et kendt udfald, blev jeg skuffet over slutningen, og det har naturligvis trukket ned - for jeg havde en rigtig fin læseoplevelse indtil slutningen. Men en rigtig fin sommerhistorie, det er det.


© Bognørden 

onsdag den 1. juni 2016

Over grænsen

AF
Jussi Adler-Olsen, Jesper Stein, Eva Maria Fredensborg, Lotte & Søren Hammer,
Elsebeth Egholm, A.J. Kazinski & Jakob Melander


202 sider Politikens Forlag

Nogle af de ypperste forfattere indenfor dansk krimi/spændingsromaner har bidraget
til denne kriminovelle samling. Forlaget, forfatterne og samarbejdspartnere er gået
sammen om at donere en del af overskuddet fra samlingen til Red Barnets arbejde
for syriske flygtningebørn og deres skolegang. Det er tredje gang Politikens Forlag støtter velgørende formål med novellesamlinger.

Sprækken foregår i Tyskland, og handler om mordet på et gammelt ægtepar, der aldrig har gjort væsen af sig, og nu findes brutalt myrdet - og uden spor af en gerningsmand.

Vandrene skygger handler om en ældre kvinde, der for kort tid siden, har mistet sin mand. Nu har hun købt drømmehuset, et ved at anlægge drømmehaven, og skal til at finde sine egne ben efter et langt liv som hustru og mor.

Den fremmede handler om en mikro landsby, hvor beboerne har hver deres hemmeligheder at slås med. En aften bryder stormen ud, og beboerne er afskåret fra omverdenen - og
det får fatale konsekvenser...

Den blå ged handler om en pædagog, der er på lejrskole med en flok børn og kollegaer. Han har i årtier stået for det natlige løb, og synes, at nutidens forældre og pædagoger er alt for blødsødne overfor børnene.

Bentzon på broen, er et gensyn med den kendte politi forhandler Bentzon. Han bliver kaldt ud til en selvmorder, der vil springe i vandet, på grænsen mellem Sverige og Danmark.
Men kan Bentzon klare opgaven, og hvordan er det egentlig med privatlivet?

Fredensborg foregår i indre København, et nyt hold nyuddannede politifolk er udklækkede på politiskolen, og ved talen til dem, mindes skolens leder sin egen første opgave som
aspirant -  et brutalt mord i kollektivet Fredensborg.

Gudinden er et indblik i en ung Axel Stens liv. Axel er kriminalbetjent i København, og han bliver kaldt ud til et selvmord, hvor en ung kvinde findes i hendes bil i garagen. Alt peger på selvmord, men Axel er ikke tilfreds, og allerede som ung, har han svært med regler.

Novellerne er skrevet i de respektive forfatteres herlige letlæselige og flydende sprog. Figurerne er levende og trods de korte fortællinger, kom jeg rigtig fint ind i både handlinger og personer. Over grænsen er både titel og den røde tråd, og jeg må bare sige, at samlingen både hver for sig og samlet, har været en super fin oplevelse.Her kan læseren altså både få en skøn samling krimi fortællinger OG støtte et virkelig godt formål. Yderst velegnet til en tur på stranden eller med toget - der er garanti for kvalitet.



Tidligere samlinger med donationer, udgivet af Politikens Forlag:

Liv for liv

Dødelig alvor

© Bognørden 

Den fremmede

AF Harlan Coben


333 sider gads forlag

Coben har skrevet en lang række krimier/thrillere og er internationalt anerkendt for sit
forfatterskab Læs mere om forfatteren her. Jeg stiftede først bekendtskab med ham i forgængeren Seks år, hvor jeg havde en fin læseoplevelse, og derfor så jeg frem til denne nyeste - og jeg blev bestemt ikke skuffet.

Romanen er yderst letlæselig, sproget flyder og selv om fortællerne skiftes, er det
herlig let at være til stede i handlingen, og romanen er derfor hurtigt læst.

Adam er advokat, gift med skolelæreren Corinne og far til Thomas og Ryan. De lever et roligt familieliv, hvor meget tid bruges på drengens sport. Corinne er på et lærerseminar og Adam må derfor træde til og være hendes stedfortræder til et møde i den lokale lacrosse klub. Men den aften, der skulle ligne de fleste andre, ender med at vende op og ned på både Adams og familiens liv. For en fremmed mand henvender sig til Adam og afslører en hemmelighed om Corinne, som Adam intet kendte til, en hemmelighed, der truer med at vælte hele Adams liv som han kender det. Adam forsøger at grave ned i både hemmelighed og budbringer, og inden han har set sig om, er hele hans rolige og perfekte liv ved at koste familien meget dyrt.

Adam er hovedfortælleren, jeg kom helt ind under huden på ham i både tanker og handlinger, jeg kunne relatere til ham, og i det store hele, er han realistisk. Den største force er, at forfatteren ikke forfalder til at gøre ham til superhelt eller superopdager. De øvrige figurer er ligeledes levende og realistiske, så det var let at forholde sig til både dem og handlingen. Politiet har kun en lille andel i krimien, det betyder intet, at de ikke er mere fremtrædende, og de er ligeledes levende og realistiske.

Plottet er fint skruet sammen, det er meget svært at finde et sammenfald og en årsag til begivenhederne, så læseren er hele tiden fastholdt mellem egne tanker og så bogens handling. Spændingen er kun til stede i små doser, dette er ikke en actionroman, men derimod en roman, der lægger vægt på det psykologiske spil, og de menneskelige interaktioner. Jeg efterlyste realisme i forgængeren, og det synes jeg faktisk, jeg fik meget mere af her. Så alt i alt har dette været en rigtig fin læseoplevelse.



Tidligere udkommet på gads forlag:


Savner dig

© Bognørden