mandag den 31. oktober 2016

Fra min faders skygge

AF Sebastian Klein i samarbejde med Danni Travn



Sebastian Klein er kendt fra børne tv, hvor han har begejstret børn og barnlige sjæle - præcis som sin fader. Derudover har Sebastian skrevet adskillige børnebøger. Læs mere om Sebastian her. Danni Travn er igen "medhjælper" ligesom han var på en anden aktuel biografi, nemlig Anja Andersens. 

Sebastian Klein er søn af skuespiller Lotte Nielsen og multikunstner Jesper Klein. Han har haft sin opvækst i familiens hus på Amager, hvor han voksede op som enebarn. Sebastian har på mange måder haft kærlige og nærværende forældre, men han har også tidligt opdaget, at det havde en pris at have en kendt far. F.eks. blev faderen forbudt at komme på Sebastians skole, fordi al aktivitet stoppede når den berømte Jesper Klein trådte ind i et lokale. Sebastian voksede op med en hjemmegående mor og en travl far, i et åbent hus, hvor han altid var til stede, også under prøver og vigtige møder i huset. Men lige så kærlige forældrene var overfor Sebastian, lige så tvedelt var deres indbyrdes forhold. For moderen var udadvendt, romantisk og talende mens faderen var introvert, konfliktsky og levede herligt i sin hule på loftet. Sebastian fik tidligt en stor interesse for naturen og dyrerne, og efter endt studentereksamen vælger han at omgøre adskillige afslag til et "ja tak" til et job på DR, der på mange måder går i faderens fodspor. Men lå det altid i kortene at Sebastian skulle være mere end sin fars fysiske spejlbillede og, hvordan var det egentlig at vokse op med to så forskellige forældre, hvordan var det at miste dem, og er der noget Sebastian fortryder ikke at have gjort?

Der er specielt tre fortællinger, der har gjort stort indtryk på mig: Fortællingen om, hvordan Sebastian næsten ikke kunne færdes ude sammen med sin far. Fordi Jesper Klein gerne ville være privat, blev udflugter ofte til flugt da mange ville have noget fra ham, også privat. 

Forældrenes måde at leve på, hvor nedgørelse, skillemisse trusler og "vende den anden kind til" var en evig tilbagevendende begivenhed. Alligevel skinner forældrenes kærlighed igennem da forældrene sygdom og død er en realitet. 

Og slutteligt den hudløse beretning om et menneske, der går i opløsning. Falder fra hinanden, tror forstanden er væk og ikke kan se meningen med livet. Det var stærkt at være med på sidelinjen, og stærkt at stå frem og være med til at fjerne tabuet.

Dette er en fortælling om en usædvanlig familie, og her taler jeg ikke kun om kendisfaktoren, den er naturligvis ikke til at komme udenom, men jeg sidder tilbage med en følelse af at være lukket ind i et hjem, hvor modsætningerne mødtes, mennesket og kærligheden var i højsædet og sammenholdet uangribeligt - trods de mange konflikter.

Sproget er levende og flydende, jeg kunne mærke fortælleren og var faktisk til stede i Sebastians fortælling. Hvor jeg bøjer mig i støvet over afrundingen på den personlige og meget hudløse fortælling, så savnede jeg at finde ud af, hvorfor Sebastian vælger denne karriere. Han har betalt prisen, som barn af to kendte mennesker, hvorfor vælger han samme vej og, hvad var overvejelserne i forhold til hans egne børn - Det ville jeg gerne have været klogere på. Men jeg takker for en varm, vedkommende og levende fortælling.


© Bognørden

fredag den 28. oktober 2016

Måske mødes vi

AF Kate Eberlen


463 sider Politikens Forlag

Dette er forfatterens debutroman. Kate Eberlen har studeret klassisk filologi og engelsk sprog og kultur. Hun har både undervist i Engelsk og arbejdet i forlags og mediebranchen.

Romanen har to spor, der strækker sig fra 1997 og frem til 2013, hvor man følger de to hovedpersoner. Tess er i Italien med sin bedste veninde Doll, pigerne skulle ud og nyde verden før Tess skal på universitetet og Doll skal arbejde. Men da Tess kommer hjem fra ferien for at flytte på kollegium og starte en ny tilværelse, vælter hele hendes liv. Gus er i Italien med sine forældre, de prøver at finde fodfæste efter, at Guss´ storebror mistede livet ved en ulykke, nogle måneder forinden. De to 18 årige mødes i en Italiensk katedral, men mister forbindelsen. De næste 16 år krydses deres veje uden de ved det, og skæbnen rammer dem med fuld kraft. For livet bliver fyldt med glæder, sorger, svigt og kærlighed, og faktisk lader det til, at de både Tess og Gus er mennesker, der lader andre tage teten. Så deres liv fyldes med hændelser, de måske/måske ikke evner at forme - nogle mere fatale end andre. Om de nogensinde skal mødes igen... ?

Figurerne i denne fortælling er spillevende og står knivskarpe fra start til slut. Jeg var med under de første spæde forelskelser, de meget svære tab og frem for alt, kunne jeg relatere til figurerne. Dette er en roman, der på bedste vis portrættere livet. Sproget er flydende, levende og gør det legende let for læseren, at sætte sig ind i handlingen.

Tag ikke fejl, det kan godt være, at romanen ligner en mainstream feelgood roman, det er den så langt fra. Det her er en roman, der viser livets lys og skyggesider. Livet kan være hårdt og ubamhjertigt, det kan være fyldt med smil og glæde - og alt det kommer frem her. 

Jeg havde de fleste følelser i gang, for denne roman sætter tankerne i svingninger, den udfordrer normer og moral, og så evner den alligevel at åbne op for en historie, der måske kan minde om en feelgood en af slagsen, men har langt mere kant.



© Bognørden

Natsværmeren

AF Katja Kettu



330 sider People´s Press

Så er den prisvindende finske forfatter tilbage med sin anden roman på dansk. Den første, Jordemoderen har vundet en lang række priser, og jeg var også meget begejstret for den. Så forventningerne til denne nyeste var i top. Læs mere om forfatteren her

Romanen har to spor: Irga og Vernas historier. Finland 1937, Irga er datter af den hvide general, hun er træt af altid at stå i skyggen af sin søster, så da en ung russisk mand, inviterer hende med en tur i høet, er hun ikke sen til at takke ja. Desværre bliver Irga gravid, og de skam er ikke til at leve med, og hun beslutter derfor at flygte over grænsen til Rusland, så hun kan være sammen med barnets far. Men den farefulde tur, på ski over grænsen, ender ikke som Irga havde håbet på, og inden hun når at se sig om, er hun ved at blive transporteret til en arbejdslejr, hvor hun skal tilbringe de næste mange år. 
Rusland 2015, Verna er ankomme til en lille flække for at finde sin far, der har sendt bud efter hende. Men det eneste Verna finder er faderens lig, og en landsby, der er meget tavse og ikke ønsker at tale om, hverken faderen eller fortiden. Faderen skrev noget om sin mor i brevet til Verna, og hun skal derfor prøve at stykke sin families historie sammen, men det er som om alle modarbejder hende, og da hun endelig finder en hun føler sig tryg ved, så bliver hun i tvivl om hun nu også kan stole på ham. Og måske er det slet ikke sikkert for en finsk kvinde at være i Rusland, og slet ikke hvis Irga og Verna kan kædes sammen.

Præcis som forgængeren, er denne roman skrevet i et fuldkommen flydende, spillevende og meget letlæseligt sprog. Det er igen en roman, hvor det smukke sprog bliver brugt til at skildre en grusom historie. Og grusom, det er den. Det er en fortælling om livet i en russisk arbejdslejr, hvordan man må overleve og ind imellem være sig selv nærmest. Men det er også en fortælling om kærligheden og, hvor langt mennesket kan/vil gå i dens navn.

De to spor fungerer rigtig godt, det er handling baseret på en del af historien, blandet med overtro. Tilsæt dertil nogle bundsolide personportrætter, der står knivskarpt gennem hele handlingen, om det er 1937 eller 2015. Kettu evner at skrive om kvindeliv og skæbner så læseren er med på rejsen og føler figurenes glæde og smerte. Endnu en stærk roman, der cementerer forfatterens store kvaliteter og lover flere rigtig gode læseoplevelser.



Tidligere udkommet på dansk:

Jordemoderen Læs anmeldelsen her

© Bognørden

Glimt

AF Chris Heape


177 sider Turbine Forlaget

Dette er forfatterens anden romanudgivelse. Ved siden af forfatterskabet er han en mand, med mange kompetencer. Han er bl.a uddannet billedkunstner, har en Ph.d i designstudier og har de sidste årtier undervist i bl.a kreative kompetencer.

Sam Hythe er 61 år, han har livet igennem beskæftiget sig med lys. Han er fotograf, en interesse, der startede da han som niårig endte på et hospital for psykisk syge. For Sam har på ingen måder haft et let liv - tværtom. Han mistede sin mor som toårig, og faderen giftede sig derefter igen, og Sam fik et sæt tvillingesøstre. Familien flyttede på landet, men noget går galt mellem faderen og stedmoderen, og en aften under en af deres måskeskinsture, afslører faderen, at stedmoderen vil væk. Og pludselig er de alle væk, for Sam vågner op i laden ved at politiet leder efter ham, og de anbringer han derefter på hospitalet. Som ældre mand vil Sam tilbage til et af de steder han erindrer at have besøgt. Han er ved at miste synet og vil gerne færdiggøre en ny udstilling, og tager derfor væk fra London for at samle de sidste ender - og forsøge endnu en gang, at finde ud af, hvad der skete med hans familie - dem begge to. 

Sproget er flydende og jeg-fortælleren hiver læseren med helt ind under huden på Sam. Sam er en speciel mand, der på alle måder er formet af de voldsomme oplevelser han havde i barndommen. Han har kæmpet med OCD og trangen til at lukke sig inde i sig selv, men alligevel evner han indimellem at træde ud af komfortzonen og gøre ting anderledes.

Glimt er en hudløs beretning om en dreng og senere en mand, der elsker systemer, lader sig styre og sjældent siger fra selv om han er rasende. Og så er han opfyldt af kærlighed, kærlighed til sin afdøde far, til sin datter og til lyset. 

Specielt delen, hvor Sam er barn, er utrolig hudløs og hård. Alt i mig kaldte på min empati og moderfølelse, og derfor var det utrolig stærk læsning. Forfatteren har evnet at fange både barnet og den voksnes sind og giver et virkelig levende portræt. En roman, der sætter spor, er vedkommende og giver læseren en anderledes oplevelse. 



© Bognørden

torsdag den 27. oktober 2016

Den store pris

AF Edward St Aubyn


267 sider gads forlag

Forfatteren bag de anmelderroste Patrick Melrose romaner, er tilbage. Denne gang med en satirisk roman om forfattere, forlag og alt derimellem.

En af verdens største litteraturpriser skal uddeles. Dommerpanelet bliver sammensat af tre kvinder og to mænd, der skal prøve at vælge mellem de 200 indsendte værker. Men det viser sig hurtigt, at panelet går til opgaven med meget forskellige metoder, og faktisk kan de ikke enes om ret meget andet end at være uenige. Det eneste, de rigtig har til fælles er, at de ikke har til hensigt at læse samtlige værker. Samtidig sidder der nogle ret forventningsfulde forfattere og venter. Flere af dem har allerede skrevet dere takketale, da de regner med at vinde prisen. Men så let skal de ikke for den indiske prins, og den anerkendte kvindelige forfatter, der bruger mænd som vi andre bruger strømper. Forlæggerne er ligeledes uenige om nogle af værkerne, og i det hele tager, virker det som om den pris er mere til besvær end glæde. Om det lykkedes at finde en vinder, hvordan det går de slagne og hvem der til sidst kan se sig selv i øjnene, skal jeg ikke afsløre her. Blot
konstatere, at snobberi og tilfældigheder synes at præge engelsk litteratur...

Jeg var meget begejstret for Melrose figurerne, og trods det, at denne lille satiriske fortælling, på mange måder er anderledes, så er der alligevel klare lighedspunkter. For figurerne er knivskarpe i portrætteringen, de er muligvis karikerede, men de er spillevende hos læseren. Og præcis som Melrose, er det mennesker, der har spidse albuer. Sproget er flydende og romanen er en af den slags, der ikke lægges før sidste side er vendt.

Bogen portrætterer et miljø, hvor misundelse og magtsyge er de gennemgående menneskelige egenskaber. Alle har egen agenda, og vil muligvis give køb på en smule eneret, men i det store hele, handler det om at vinde. Underholdende og herlig letlæselig.



Tidligere udkommet på gads forlag:

Glem det, Dårligt nyt, en smule håb Læs anmeldelsen her

Moders mælk, Til sidst.

© Bognørden

tirsdag den 25. oktober 2016

Ting, min søn skal vide om verden

Af Fredrik Backman


176 sider People´s Press

Så er der endelig nyt fra forfatteren bag bl.a : En mand der hedder Ove & Britt-Marie var her. Læs mere om forfatteren her og se tidligere udgivelser nederst.

Fredrik er blevet far, og for at sige det som det er, Fredrik er både skræmt fra vid og sans og meget, meget opsat på at gøre det bedste for sin lille søn. Derfor fortæller Fredrik sin søn, hvordan det har været at blive far, hvor højt han elsker sin hustru og sin søn, hvor meget han synes, at knægten ind imellem kræver for meget - og endelig, hvordan sønnike skal klare visse ting i livet, når han vokser op. Det bliver f.eks. til afsnittene: Hvad skal du vide om IKEA, Hvad skal du vide om fodbold, Hvad skal du vide om Gud og lufthavne, Hvad skal du vide om, hvorfor Felicias mor er sur på mig & Hvad skal du vide om kærlighed. Afsnittene er suppleret med små noter til Fredrik selv, genfortællinger af dialoger mellem Fredrik og venner/hustru små anekdoter. F. eks. denne:

"Der fulgte ikke nogen manual med det her forældreskab, siger jeg bare.

Man spytter på servietten.

Så rengør man barnets ansigt med servietten.

Man spytter ikke direkte på barnet

My bad."

Jeg har været med gennem hele Backmans oversatte forfatterskab, jeg holder virkelig meget af hans evne til at skabe lyslevende figurer, der indeholder meget mere end det blotte øje kan se. Denne skønne bog, er en smule anderledes end de forgående, alene af den grund, at dette ikke er ren fiktion (eller er det?) Denne bog afspejler en verden, rigtig mange forældre m/k vil kunne nikke genkendende til.

Ja, altså måske ikke de mere uheldige sider, hvor elevatoren kører med barnet og lader faderen tilbage, eller lillemandens opkast i faderens Xbox eller opkaldet til MENSA fordi den lille mand jo er et geni. Men så kan læseren i stedet grine med, og prise sig lykkelig for, at disse episoder ikke er udspillet i læserens eget hjem.

Men mellem de virkelig humoristiske fortællinger, ligger, helt i vanlig Bacman stil, de moralske indslag og ikke mindst kærligheden. Så selv om dette på mange måder er en virkelig morsom og vanvittig underholdende bog, så er det altså også en bog, der minder os mennesker om, hvor gerne vi vil behandles ordentligt, hvordan vi forældre ønsker det bedste for vores børn, og så lige tilsat lidt samfundskritik - Jeg er vild med det.

Kender du ikke Fredrik Backman, så er det på tide at stifte bekendtskab med hans  
værker. Kender du ham, så vil denne bog blive et herligt gensyn med stilen og menneskesynet fra Ove. Og endelig er dette bogen til manden, der har alt, eller manden, der sjældent åbner en bog - han vil elske denne bog, det vil jeg garantere.




Tidligere udgivet:

En mand der hedder Ove

Britt-Marie var her Læs anmeldelsen her

Min mormor hilser og siger undskyld Læs anmeldelsen her

© Bognørden


Hannibal julefis

AF Lise Brix Danielsen

Illustreret af Anja gram


32 sider Forlaget Brix

Dette er anden og selvstændige bind i serien om Hannibal. Forfatteren har tidligere udgivet bl.a. Klitopperne ved snublesvinget. Se mere om forfatteren her.

Der er to historier i julefis. Hannibal - ren til jul: Det er ved at være juleaften og Hannibal har svært ved at vente. Det vigtige er vel også at have det rart, men der er Hannibals mor ikke enig i - alle skal være rene til jul. Selv om han prøver at slippe, så ender Hannibal i skumbad, og mens han er irriteret over at skulle vaskes, så dukker der pludselig nye ting frem af skummet. 

Æbleskiver og pebernøder: Det er lillejuleaften og Hannibal vil egentlig bare gerne have fat i de herlige pakker under træet, men det må han ikke for mor og far. Så vil han virkelig gerne have noget guf, men når far kommer med æbleskiver, så er det røde æbler skåret i skiver - ikke lige den guf Hannibal længes efter. Men så er det jo heldigt at juletræet viser sig at gemme på hemmeligheder, der måske kan jage kedsomheden på flugt.

De to historier er baseret på barnets kedsomhed, modvilje og ikke mindst fantasien, det kender de fleste børn, så jeg vil garantere, at der, udover tips til spilopper, vil være genkendelse hos barnet. Sproget er i øjenhøjde med barnet, og de små skolebørn kan enten få fortællingerne oplæst eller skabe egne historier ud fra de herlige illustrationer. 

Jeg vil mene, at bogen er egnet til indskolingsbørn, og så er den velegnet til f.eks. advent, for den kan med garanti forkorte og forny den svære ventetid til juleaften.



© Bognørden

En bedragers dagbog

AF Lone Mikkelsen



228 sider Turbine Forlaget

Forfatteren er uddannet Cand. Mag. i musikvidenskab og dansk. Hun har siden debutten Solo for Cecilia skrevet flere historiske romaner.

Jeanne bliver allerede i barndommen sat ind i planternes helbredende virkning. Hendes mor var kendt på egnen for sine evner, og en dag bliver moderen kaldt op til botanikeren Commersons hus. Jeanne følger med sin mor, og da Commersons hustru dør, flytter Jeanne ind i huset som medhjælper og elskerinde. Parret flytter til Paris, hvor Jeanne bliver gravid og føder deres søn. Men Commerson vil på verdensomseling, ud og samle planter og urter fra fjerne egne af verden, han vil skaffe Frankrig nyttig viden, så mennesker kan helbredes - og Jeanne vil med. Men da Commerson nægter at gifte sig med Jeanne, har hun sådan set kun mulighed for at blive tilbage i Paris med sønnen, og vente på at Commerson kommer tilbage. Men Jeanne træffer et skæbnesvangert valg, hun vil med på ekspeditionen, og vælger derfor at efterlade sønnen, lade son om hun er en mand og tage med som sin elskers assistent. Men det bliver ikke en dans på roser, for udover den konstante fare for at blive afsløret, er der sygdomme, sult og generel kedsomhed på skibet. 

Dagbogen er basseret på den virkelige historie om Louis-Antoine de Bougainvilles jordomseling i 1766-1769. Jeanne kommer med ombord som ugift kvinde, hvilket var ganske uhørt på den tid. Derfor er hun nødt til at ændre navn til Jean, klæde sig i herretøj og binde brysterne ind. Læg dertil, at hun vælger at efterlade sit spædbarn i Paris for at følge med sin elskede ud i verden - en verden, der var præget af tristesse, sygdom og åbenlys misundelse - med andre ord: ikke en verden, der var sikker for en kvinde.

Dagbogen er da også præget af livet ombord, de lange uger og måneder, hvor sulten og sygdomme gnaver, hvor hun hele tiden er i fare for at blive opdaget og, hvor tankerne om det barn hun efterlod, får frit spil. En usædvanlig fortælling, og måske alligevel ikke.

Selv om der er fortællinger om lande, skikke og planter, er det en dagbog der er præget af gentagelser og afmagt. Jeg følte livet på havet, men kom aldrig til at forstå kvinden, hun var på mange måder er produkt af egne ambitioner og betalte prisen for sine valg og fravalg. En roman, der levner tid til fordybelse og giver et historisk vingesus.


© Bognørden

mandag den 24. oktober 2016

Det er aldrig for sent - At blive den man er

AF Anja Andersen i samarbejde med Danni Travn


256 sider Politikens Forlag

Anja Andersen er Danmarks bedste, kvindelige håndboldspiller. Hun har begejstret og forarget i sin tid som professionel spiller og træner. I dag er Anja coach. Læs mere her

Anja er vokset op som mellemste barn i en håndboldfamilie, hvor både mor og far spillede. Tidligt fandt hun glæden ved håndbold, men den blev også tidligt et sted Anja kunne flygte hen, når hun havde haft endnu en konfrontation med sin far. Anjas far råbte højt og skælte ofte ud, ligesom han ikke accepterede svaghed. Det blev starten på rigtig mange år, hvor Anja mødte urefærdighed med vrede. Anja har altid elsket at lege og håndbold var i mange år en leg, hvor hun utrætteligt blev ved at søge at blive den bedste. Men det sporten blev også et møde med mennesker, der siden barndommen har forsøgt at lægge låg på Anja, fået hende til at føle sig forkert og ikke mindst behandlet hende anderledes end andre. Det har givet mange konflikter, ikke mindst med faderen og Ulrik Wilbæk, for det slår gnister, når to mennesker med kæmpe egoer og store temperamenter er uenige. Anja beretter om op og nedture, kampen for at være en del af et team og kampen for at blive lyttet til. Da hendes hjerte sætter en stopper for den aktive karriere, udvikler Anja nye mål, men det er først da en stor personlig krise indtræder, at Anja tager hele sit liv op til revision. 

Jeg har altid set Anja som en fantastisk inspirator, min datter har haft hende som forbillede i sin egen håndboldtid, og Anja har i det hele taget fyldt meget i vores håndboldliv. Jeg har til gengæld også altid set Anja som et meget privat menneske, der egentlig hellere var foruden al opmærksomheden - Hun har bare altid evnet at sætte sig selv i orkanens øje.

Denne bog er en hudløs og meget personlig fortælling om et menneske, der livet igennem kæmper med at finde sin egen identitet. Hun er ærlig omkring sit temperament, sine følelser på tidspunktet men også om sin ensomhed. For der er ingen tvivl om, at Anja har været meget ensom, der midt i det hele.

Bogen er herlig fri for namedropping og sladder. Nuvel, der er en del om Ulrik Wilbæk, og det meste er lidet flatterende. Men Anja er ikke den eneste spiller, der har givet et anderledes billede af denne håndboldens store leder - men jeg synes hun gør det sagligt. Ligeledes har Camilla Andersen tidligere skrevet om de to kvinders forhold, og Anjas fremlæggelse stemmer ikke overens med Camillas - Men udover at give anledning til at tænke på, at der altid er tre sider af samme sag: den ene part, den anden part og så sandheden, giver det naturligvis stof til eftertanke, men ellers er det uden betydning for budskabet i denne bog.

Budskabet er: se dig selv, se dine medmennesker og vær til stede i nuet. Lad være at diktere andre mennesker, lad dem vokse ved at give dem ansvar for sig selv og egen læring. Og størst aftryk sætter Anjas historie, for jeg har fornemmet hendes smerte, hendes ensomhed og hendes frustrationer. Og nu bøjer jeg mig i støvet over, hvor stor en rejse hun har været på, hvor meget hun har forandret sig og, hvor meget det må have kostet dette private menneske, at lukke op for det inderste. Velskrevet, levende og virkelig vedkommende fortælling, der giver anledning til selvindsigt hos læseren.



© Bognørden

fredag den 21. oktober 2016

Pigen og vogteren

AF Øbro & Tornbjerg


351 sider Politikens Forlag

Dette er femte og selvstændige bind i serien om kriminalpsykologen Katrine Wraa. 
Se mere om parrets tidligere udgivelser nederst - Læs mere om forfatterne her

Katrine har svært ved at komme sig over tabet af kæresten Jens, hun prøver at få det bedste ud af tingene sammen med sin nu toårige datter og faderen, der er flyttet fra England og til Danmark for at hjælpe til. Men da hun bliver sat på en ny sag, finder hun noget af sit gamle jeg frem igen. Den kontroversielle psykoterapeut Alice Milford findes dræbt i sin konsultation, hun er blevet slået ihjel med en håndlavet buste, der er lavet og forestiller hendes datter. Alice var både meget afholdt og meget kontroversiel, da hun gik imod medicinalindustrien og ville væk fra diagnoser og piller, der kun dæmper symptomerne. Katrine går sammen med sin nye kollega Naja, i gang med at gennemlæse klienthistorier, afhøre de mennesker, der var tæt på Alice. Meget hurtigt indskrænker de, de mistænkte, men sagen er ikke let at få hul på, og da der samtidig kommer nye oplysninger og trusler med i billedet, kommer Katrine pludselig i skudlinjen.

Jeg var efter forgængeren, da jeg synes den manglede realisme og nerve. Det har forfatterparret rettet op på i denne nyeste. Figurerne er solide, de er realistiske og selv om dette er en "rolig" og dybdeborende krimi synes jeg, at de igen har evnet at fange mig. Jeg vil lige fremhæve et meget stort plus i min bog: mange krimiforfattere forfalder til drama og benytter konstant ordet morder. Øbro & Tornbjerg er heldigvis ikke med på den vogn, de holder sig til realismen, her er det gerningsmand/person/kvinde - jeg er vild med det - TAK!

Pigen og vogteren har sit omdrejningspunkt i psykiatrien. Det er helt tydeligt, at parret har lavet en omfattende research. Fortællingen indeholder mange fagtermer og forklaringer, måske vil nogle læsere mene, at det er for mange. Jeg synes de balancerer på kanten, og køber hovedparten, da den er viklet fint ind i handlingen.

Sproget er, helt i vanlig stil, herligt flydende, letlæseligt og levende. Og så er politiets arbejde, med undtagelse af et par svipsere, igen realistisk og levende. Læseren er med hele vejen, plottet holder hele vejen og faktisk fungerer de dele rigtig godt. Endelig er dette en krimi, der sætter fokus på psykisk sårbare mennesker, og ikke mindst behandlingen af dem. 

Jeg holder af at blive udfordret under læsningen, det blev jeg her og uagtet, hvordan læserne stiller sig i forhold til diagnoser og medicin. Så er det en roman, der sætter tankerne i gang og skaber debat. Nye læsere kan sagtens starte her, for handlingen kan fint stå alene, så kender du ikke parret kan du sagtens komme med ind i universet. de, der kender serien, kan godt begynde at glæde sig til gensynet. Fire meget store hjerter.




Tidligere udkommet:

1. Skrig under vand

2. Djævlens ansigt:

            


3. Evas sidste nat: 

4. Det norske job Læs anmeldelsen her


Ole Tornbjerg har desuden skrevet Drengen fra Godhavn Læs anmeldelsen her

© Bognørden

torsdag den 20. oktober 2016

Hr. Rimbaud, formoder jeg?

AF Mikkel Jensen


223 sider Egolibris

Jørgen er en 33 årig mand, der bor sammen med en kvinde, der elsker ham og deres fælles barn. Han har vel egentlig, hvad der kan tilkomme ham, men han er ikke tilfreds og vil forlade sine piger med en note på bordet som eneste afsked. Da Jørgen har besluttet sig, kigger han tilbage på sin seneste rejse til afrika, tre år forinden. Jørgen har forladt jurastudiet dagen før de afsluttende eksamener, han er taget på en rejse rundt i Verden, og da han når Tanzania møder han en venlig bonde, der tager ham med hjem. Men da bonden tager på arbejde dagen efter, begår Jørgen en forbrydelse mod bondens hustru, og flygter over landegrænser for at komme væk fra sin ugerning. Men Jørgen bliver opsøgt af en mand, der kommanderer ham til at møde op i Zanzibar, hvis han vil sit eget bedste. Jørgen tager til Zanzibar og påbegynder en rejse, der fører ham til en dal, hvor alle indbyggerne er blinde. Her flygter Jørgen videre og kommer til paradis, et sted, hvor kvinderne gør alt, hvad mændene måtte ønske, men også her flygter Jørgen. Men pludselig står han en dag foran konsekvenserne af sin forbrydelse - spørgsmålet er så, om han har angret og lært noget.

Sproget er dikterende og meget kunstigt i opbygningen, handlingen og Jørgen bliver derfor perifære og uden egentlig indhold for mig. Jeg kommer aldrig ind under huden på Jørgen, og de glimt jeg får af ham, viser en usædvanlig narcissistisk og utiltalende mand, der udelukkende har øje for egne behov. 

Hvis jeg ikke får figurer jeg kan relatere til og kan mærke, så skal der en virkelig solid historie til at redde min læseoplevelse, og den fik jeg desværre heller ikke her. Jeg antager, at det skulle have været en udviklingshistorie, der angav baggrunden for, at Jørgen flygter i begyndelsen af fortællingen. Men udviklingen udeblev, jeg synes på ingen måde, at Jørgen rykkede sig, tværtom. Og da jeg samtidig slet ikke kunne relatere til de begivenheder han var en del af, blev dette en roman, der faldt fuldkommen igennem hos mig.


© Bognørden

onsdag den 19. oktober 2016

Julemanden er på spanden - han har glemt, at det er jul

AF Trine Løve Østerbye

Med illustrationer af Pernille Lykkegård


32 sider Turbine

Forfatteren har tidligere udgivet rimbogen En lille, stribet zebra. Illustrator Pernille Lykkegård er kvinden bag mange børnebøgers tegninger og har bidraget til både Lars Daneskov og Renée Toft Simonsens børnebøger.

Denne lille rimbog handler om julemanden, der pludselig vågner i sin pool og indser, at han har glemt at lave gaver til alle børnene til jul. Han må derfor i butikker, købe ting på nettet og har i det hele taget frygtelig travlt med at få alle gaverne i hus, inden han skal ud og dele dem ud til alverdens børn. Om han når det - det vil fortællingen vise.

De små rim gør, at historien er hurtigt fortalt, til gengæld er der mange historier i de super fine illustrationer. Fortællingen bliver, i min optik, en anelse for kæk og voksen. Som f.eks. at alle børn går AMOK, hvis de ikke får gaver. Og de forældre, der stadig fortæller børnene, at julemandens værksted eksisterer, bør nok afholde sig fra at læse, i alle tilfælde de dele, der omhandler indkøbene på internettet. 

Historien er sød, men som sagt, synes jeg ikke indholdet svarer til den aldersgruppe (2-5 år) som jeg mener, fortællingen henvender sig til. Jeg runder op til tre hjerter, men det er helt klart på gund af de skønne illustrationer.


© Bognørden

tirsdag den 18. oktober 2016

Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt

AF Helen Lyng Hansen


221 sider gads forlag

Helen Lyng Hansen er sundhedsplejerske og sygeplejerske. Hun har tidligere udgivet en del bøger om de små og deres forældre, bl.a. børn og opdragelse, børn og sygdom og amning og flaske. Læs mere om bøger og forfatter her

Bogen er opdelt i seks hovedafsnit med tilhørende underafsnit. 
1. At være far
2. At være der, når barnet vokser på
3. Parforhold
4. At være forælder alene
5. Netværker er vigtigt
6. Alt det svære at tale om

Bogen henvender sig til kommende/fædre. Det er en faglig og menneskelig gennemgang af psykologisk og fysisk udvikling hos både far og barn. Sproget er herligt letlæseligt og så evner forfatteren at fange og inddrage sin læser, så det hele bliver personligt. Forfatteren lægger ud med at fortælle, at den er blevet til på opfordring fra fædre, der har tilkendegivet,
hvilke emner de gerne ville vide mere om. 

Der tages hul på emner som f.eks. sex, fødselsdepression, berøringer af barnet og det at være alenefar eller far i en regnbuefamilie. Det betyder, at bogen kan læses i helhed eller tages frem efterhånden som der fremkommer tvivl eller interesse for nye temaer. 

Jeg er meget begejstret for formidlingsmetoden, den er levende og vedkommende. Den er oplysende, den guider og kommer med forslag til både samtaler og praktik - og så gør den det, helt uden at pege fingre eller være et doktrin. Her levnes rum til, at den enkelte kan tage de dele, der er brugbare for ham, og bruge efter behov.

Virkelig velskrevet og meget brugbar bog, der med garanti vil glæde enhver far. 
Jeg slutter af med et af de citater bogen er fuld af, nemlig tanker fra fædre:

"Det har overrasket mig, hvor påvirket jeg bliver af, hvordan mine børn har det. Det er sgu lidt mærkeligt næsten at blive rørt til tårer, fordi ens børn gør et eller andet. Og jeg er også overrasket over, at jeg faktisk nyder at synge latterlige børnesange"
                                                                                                                    Far til tre


© Bognørden

mandag den 17. oktober 2016

Dalila den drevne

AF Sussi Bech


120 sider Forlaget Eudor

Så er der nyt fra den prisvindende illustrator og forfatter bag bl.a de to Aziru bøger - se nederst. Selv om hun har tegnet så kendte figurer som Kaj & Andrea er det oldtiden, der har hovedvægten i hendes mange tegneserier.

I år 800 e.v.t. hersker den enevældige kalif Harun al-Rashid i Bagdad. To af byens værste skurke: Skurve-Ahmad og Plage-Hassan har begge fået et højt embede for at kaliffen kan holde øje med dem og deres færdigheder. I et hus i byens fattige kvarter sidder Dalila og hendes datter Zainab. Efter manden/faderens død, har de mistet den gode indtjening de havde, da familien var ansat til at passe på kaliffens brevduer. Men Dalila vil vise kaliffen, at hun er drevne Dalila og forsøge at få jobbet tilbage. Og hun tager alle midler i brug. 
I Cairo sidder Ali Kvivksøv. Han får et brev med en invitation fra sin gamle ven i Bagdad. Han beslutter sig for at forlade sin tyvebande og rejse til Bagdad for at se om han og banden kan få bedre vilkår der. Det går sådan set meget godt, indtil han forelsker sig i den smukke Zainab, og derefter skal finde ud af, hvordan han vinder hende og får hendes mor accept af et giftemål. Men, hvordan kan de to drevne mennesker dog enes?

Det er to skønne fortællinger, de fantastiske illustrationer for tæller samtidig historien i sig selv, så børn, der endnu ikke mestrer sproget selv, vil også kunne "læse" bogen. Mit eneste klagepunkt er sproget, det er moderne og meget hårdt. Jeg er klar på, at børn og unge i dag, taler det sprog, men jeg kunne godt have haft tænkt mig, at forfatteren havde tilpasset sproget til bogens tid og handling. 

De to tegneserier er oprindelig udgivet i 1993, men nu er de digitaliserede og farvelagt, så læseren her får mulighed for at læse dem, i den form, forfatteren oprindelig havde tænkt. Derudover er der i denne udgave, ekstra materiale, hvor forfatteren fortæller om hendes kærlighed til tegneserien, helt fra barndommen og frem til i dag. Så går børnene med en lille illustrator i maven, er her et lille indblik i den verden. 

Striberne henvender sig til børn i mellemskole alderen og opefter. Men som sagt, kan illustrationerne sagtens skabe sin egen fortælling, og derfor kan mindre børn også få glæde af denne herlige bog.



AZIRU: Skæbnekniven & Den hornede gud Læs anmeldelsen her

© Bognørden

søndag den 16. oktober 2016

Om at grave sin egen grav

AF Martin Dreyer Pedersen


109 sider byens forlag

Udover forfatterskabet er Martin Dreyer Pedersen dramatiker, og har skrevet en række
skolestykker og flere teaterforestillinger.

Seks fortællinger om mennesker, der har svært ved livet. De eller en i deres omgangskreds er helt ude på kanten, og de bliver derfor involveret i egen og andres ulykke. 

Boksning handler om bokseren, der ser tilbage på hans liv og karriere mens han taler med en forfatter og forsøger at genoplive de gamle bokse-tricks. Sønnen Dejlige Dreyer og hustruen har skabt både glæde og irritation hos den gamle mand.

Jysk lavendel handler om manden, der møder en skøn jysk pige, der altid lægger lavendel ned til sine trusser i skuffen. Men ikke alt er fryd og gammen, selv om det på overfladen ser præcis sådan ud for københavneren.

Vuc. B. Critiani handler om en kammerat hjemme i Danmark, der efter mange års tavshed, får en mail fra en ungdomsven han troede var død. Men vennen er ikke død, han er derimod i Syren, hvorfra han nu indvier sin gamle ven i en mørk gerning fra deres tid sammen.

Stolen handler om manden, der ikke evner ret meget andet end at sidde - helst ligge - på sin sofa. Han holder at at se verden i frøperspektiv. Men kæresten er træt af at se ham ligge på sofaen, ubarberet og med krum ryg, så hun skrider til handling.

Stik handler om en narkomans liv, hans jagt på tyvekoster, der kan omsættes til store sedler og dermed stoffer. Hans glæde ved at få en kvinde og dele oplevelser med, og hvad der sker når rusen igen tager magten.

ART hander om en kunstner, der mister grebet om virkeligheden og derfor får besøg af ordensmagten, der vil sætte en stopper for hans kunstneriske udførelse.

Sproget er flydende og herligt levende - nærmest poetisk. Temaet er jo ulykke, og derfor er der ikke meget festfyrværkeri over handlingerne, til gengæld er der i Stik, en fuldkommen hudløs og sublim fortælling, der kravler helt ind under huden på læseren. Et par af fortællingerne bliver en smule perifære for mig, men som helhed har jeg haft en virkelig
tankevækkende og dyb læseoplevelse. Jeg håber forfatteren udvider repertoiret med romaner i fremtiden, for sproget og den menneskelige dybde han har præsenteret her, kalder altså på min nysgerrighed og lyst til mere fordybelse.
© Bognørden

lørdag den 15. oktober 2016

Eksperiment Eros

AF Liebe R.


159 sider Forlaget DreamLitt.

Under anden verdenkrig indstiller man et forsøg med karma stråler. Med Hitler som tydeligt bevis, ser man, at strålerne ikke har den ønskede effekt, men derimod frembringer bl.a. storhedsvanvid og manglende empatiske evner. Men forsøget skal gentages i 2016 - i Danmark. Her vælger man en af hvert køn og de nye tests går i gang. Aron bor alene i sit hus med en politibetjent som nærmeste nabo. Han er seksuelt understimuleret og har nu kastet sig over Aurora, som han har stalket i mange måneder og gjort klar til at tage til fange, så de kan leve i symbiose resten af deres dage. Et andet sted i Danmark sidder Frida, hun begynder at få det mærkeligt, med blackouts, opkastninger og så hører hun en stemme, der kalder på hendes hjælp. Men, hvordan vil forsøget gå denne gang, kommer der bivirkninger hos de udvalgte og hvor passer ind Frida med Aron og Aurora?

Romanen er opdelt i to dele, en del er afskrifter af forsøgene med karmastrålerne. Den anden del er Aron og Frida de skiftende fortællere. Sproget er yderst letlæseligt, meget ungt og med en hård og hadefuld retorik. Selv med handlingen i mente synes jeg, at sproget, sammen med stigende utopiske og kunstige dialoger og handlinger, bliver for umodent.

Figurerne kommer jeg aldrig ind under huden på. I begyndelsen ser jeg tydelige aftegninger til handlingen, men efterhånden som handlingen eskalerer, bliver de alt for kunstige i både ord og handling. 

En spændingsroman har et plot, således også denne. Og det holder faktisk, hvad det lover. At læseren skal helt hen til slutningen for at få opklaret, hvad der sker med fangen. Desværre mærkede jeg aldrig spændingen, idet den druknede i alt det kunstige. Jeg ser potentialet, men efterlyser meget mere realisme og dybde i figurer og handling, Eksperiment Eros blev desværre for utopisk for mig, og faldt helt igennem.


© Bognørden

fredag den 14. oktober 2016

Hekseyngel

AF Margaret Atwood


312 sider Modtryk

I anledningen af 400 året for Shakespeares død er vi kommet til tredje udgivelse af de herlige nyfortolkninger af hans værker. Hekseyngel er en ny udgave af Stormen.

Felix Phillips har passet de 50 år, han er skuespiller og instruktør, og er i gang med at opsætte det største i hans tid, Shakespeares Stormen. Men midt under de forberedende øvelser bliver han snigløbet af sin assistent og fyret med øjeblikkelig virkning. Felix er en ensom mand, efter han har mistet først sin hustru, dernæst sin datter og nu sit job, er han ude af stand til at være i sit gamle liv. Han søger ud i en ensom hytte, langt fra andre mennesker, og dyrker sit had til de mennesker, der har forrådt ham, og så nyder han "samværet" med sin datter. Således går år efter år, indtil Felix igen er klar til at komme ud blandt andre mennesker. Og da han ser et stillingsopslag, er han ikke sen til at søge. Felix får stillingen som lærer i et nærliggende fængsel, tre måneder om året skal han lære de indsatte om litteratur. Felix vælger dog at lave en smule om på tingene, for i stedet for udelukkende at beskæftige sig med litteratur, vælger Felix, at fangerne skal lære om Shakespeare, og så skal de spille stykkerne, ikke kun læse dem. Endelig ser Felix lys forude, og med lidt held kan han også få hævn over de, der vendte ham ryggen.

Fortolkningen her, indeholder så mange herlige indslag, at det er svært kun at beskrive dem kort, men her er alt fra et resume af det originale stykke, fortolkninger af figurer og handling, rap-tekster og så ikke mindst, en fantastisk velskrevet historie, der rummer det hele.

Sproget fylder, der er humor, kærlighed, drama og menneskelig dybde på højt niveau. Alle figurer er solide og passer som fod i hose til fortællingen. Jeg har grinet, haft en klump halsen, og i det hele taget bare været til stede i dette finurlige univers. 

Jeg har, stadig, ikke læst de originale Shakespeare tekster, men i Stormen fik jeg et usædvanlig godt billede af fortællingen, og netop fordi forfatteren har evnet at belyse den fra flere vinkler, er jeg i den grad blevet både underholdt og oplyst. Det her, er en af den slags bøger, der bare skal med på efterårets mustread liste.



Tidligere udkommet:

Eddikepigen Læs anmeldelsen her

Tidens kløft Læs anmeldelsen her

© Bognørden