onsdag den 30. november 2016

Sultne mennesker

AF Nadia Parbo


295 sider byens forlag

Forfatteren er journalist og filmfestivalsdirektør, hun har desuden været filmkritiker i mange år. I dag er hun også slam poet og har tidligere udgivet Lidt til de socialt udstødte og bortgemte trøstesløse. 

Claus Arnselt er ansat på Hverdagsavisen, han er en af Danmarks største filmkritikere. Privat bor han i Charlottenlund og er han kæreste med Camilla. Claus er en usædvanlig arrogant og nedladende mand. Ved pressefremvisningerne kommer han sejlende ind i biograferne og nedlader sig udelukkende til at tale med de få kritikere, han anser som værende på samme høje niveau som ham selv. Som nybegynder i anmelderkorpset møder Tobias den kulde, der rammer alle, som er under top-trioens værdighed. Der er kun få, der taler med Tobias og den ene er den smukke unge anmelder Mathilde. Tobias forsøger ihærdigt at få Mathildes opmærksomhed, men Mathilde er forelsket i ikonet Claus Arnselt, og forsøger ihærdigt at få ham til at tale til hende. Midt i dette hierarki opdager Tobias, at Claus en dag stjæler en mobiltelefon fra en af de andre kritikere, men han bliver så paf, at han ikke får konfronteret Claus med hans tyveri. I stedet bliver Tobias så vred over altid at blive set ned på eller helt overset, at han beslutter at tage kontakt til Claus´ ærkefjende Frederik,en tidligere kritiker, der led samme skæbne som Tobias - han blev frosset ud.  I dag er Frederik radiovært på et kulturprogram, og sammen begynder de to at lægge planer for, hvordan de skal få skovlen under Claus og få adgang til inderkredsen hos kritikerne.

Handlingen er opdelt i fire fortællere: Claus, Camilla, Tobias og Mathilde. De beretter, hver især om oplevelserne med de andre. Romanen er angivet som humoristisk og karikeret, hvilket giver vide rammer. Men jeg savnede alligevel dybde i figurerne. Dels er fortællingerne i tredjeperson, hvilket giver en distance. Og dels synes jeg figurerne bliver for overfladiske, trods romanens tema om netop overflade.

Jeg kan sagtens se ideen, og er med et stykke af vejen. Specielt er narcissisme og jagten på anerkendelse klart fortalt. Ligeledes er jeg begejstret for de moralske intriger, spørgsmålet om egen moral (ifald der er en) og hvor langt mennesker vil gå for at
få deres egne hede ønsker opført. 

Om romanen rammer ned i branchen kan jeg ikke udtale mig om da jeg ikke kender ret meget til den, men jeg er sikker på, at kendere vil kunne genkende dele af handlingen ligesom andre brancher sikkert indeholder samme problematikker, for temaet med mennesker, der sulter efter magt og indflydelse er trods alt evig aktuelt.


© Bognørden

tirsdag den 29. november 2016

Test din kat - Den avancerede IQ-test for katte

AF Simon Holland illustreret af Erica Salcedo Saiz



Som katteejer var jeg jo selvskrevet til denne bog. Katte har jo ikke ry for at være specielt intelligente, heller ikke i forhold til hunde. Men faktum er, at disse skønne væsner måske alligevel er deres mennesker overlegen.

I denne bog kan du bl.a blive klog på, hvordan din kat reagerer på hunde, hvordan den måske har "bandekrig" med andre katte og, om katte og det overnaturlige hænger sammen.
Samtidig kan du som ejer blive (mindet om) klog på om det er din kat, der styrer dig eller om din kat hører til blandt de kunstneriske ekspressionister. Og testresultaterne kan fortælle dig om det er et dovendyr eller en firbenet James Bond. Historie og humor går hånd i hånd med øvelserne, så her er noget til både to- og firbenede.

Jeg har som nævnt haft katte det meste af mit liv, de er præcis så forskellige som alle andre mennesker og dyr, men eet er sikkert - de er manipulationens mester - og jeg lader dem være det. Intelligens kan jo måles på mange parametre, og netop her er jeg tydeligvis
den tjenende ånd mere end jeg er flokkens leder.

Jeg har hygget mig med bogen, og den bør naturligvis være selvskrevet i ethvert katte-hjem. Så brug den som julegave eller værtindegave, jeg garanterer, at den vil vække grin og give nogle herlige stunder mens test og fortælling skrider frem.

© Bognørden


Test din hund - Den avancerede IQ-test for hunde

AF Rachel Federman Illustreret af Chuck Gonzales



Så er den her, bogen alle hundeejere simpelthen bare må eje. 

De fleste hundeejere vil nok mene, at netop deres hund er den klogeste på jord, og nu er muligheden så for at bevise det. For her får du ikke bare svar på, hvor høj en IQ din hund har, du får også råd om, hvordan du forbedrer kommunikationen med hunden og ikke mindst bliver du indehaver at et genibevis, der til evig tid kan pryde en væg i hjemmet.

Som du nok har fornemmet, så er humoren en del af denne herlige bog. Men samtidig er der også underholdning til mange timer, for alle øvelserne kræver jo noget af både dig og din hund - og ja, din IQ bliver også testet. 

Med andre ord vil du bl.a. finde ud af om din hund kan få god service på en fransk restaurant, om den kan forstå ordrer på forskellige sprog eller om det faktisk er hunden, der lærer dig nye tricks. Har du selv hund, eller har du hundeejere i omgangskredsen, så tag denne bog med i stedet for en blomst eller giv den i julegave - det er sådan en gave, der med garanti vil vække glæde hos enhver hundeejer.


© Bognørden

mandag den 28. november 2016

En vidunderlig vinter i Mumleby

AF Elvira Fragola


215 sider Turbine

Vinter en andel del af årstidens fire fortællinger om Mumleby af forfatteren, der
både fortæller og illustrerer.

Vera fra Anemonevej og Astrid fra Brombærstien er igen ude på narrestreger i Mumleby. Det er blevet vinter og mange af dagene bruges indenfor. Det giver god grobund for Astrids mange og yderst fantasifulde fortællinger. Astrid kan bl.a. fortælle om snemanden, der fik hendes medalje, og hvorfor man ikke kan spille mus med andet end pebernødder. Vera er pigen, der kan virke lidt belærende, men hun elsker at være sammen med Astrid og elsker alligvel at høre på Astrid skøre historier. Vinteren i Mumleby handler om julen, nytåret og fastelavn. De to piger og deres venner skal bl.a fælde juletræer, de vinder en masse snaps til bingo og så får Astrid pludselig hunden LakridsTud. For Mumleby er byen, hvor mange mærkelige ting sker, hvor børnenes fantasi får frit spil og så er det byen, hvor børn og voksne lever i harmoni.

Jeg var efter forgængeren, da jeg synes historien mistede sit flow pga. gentagelser - det er til min store glæde, udeladt her. Det er regulær historiefortælling, skønne illustrationer og opskrifter på kager, lamper og varmepuder ect. Og det virker denne gang, det er historierne, der er de bærende dele, og så supplerer tegninger og opskrifter - herligt.

Bogen er en høtlæsningsbog, jeg vil mene at indskolingsalderen er perfekt. Dertil er de mange opskrifter og tips til alt fra bagning af pebernødder over syning af fastelavnskostumer og til at lave snelygter, ideele til aktiviteter i familien og kræver en voksen hånd. 

Alt i alt synes jeg historien er blevet mere flydende, jeg kunne mærke fortællingen og nød de skønne illustrationer. Forår og slutteligt Sommer i Mumleby udkommer begge i 2017.



Tidligere udkommet i serien

Et eventyrligt efterår i Mumleby Læs anmeldelsen her

© Bognørden

fredag den 25. november 2016

Dybet

AF Michael Katz Krefeld



402 sider Lindhardt & Ringhof

Dybet er fjerde og selvstændige bind i serien om privatopdageren Ravn. Kredeld har tidligere udgivet krimiserier og vundet prisen som årets krimi i 2012. 
Læs mere om forfatteren her. Se udivelser i Ravn serien under anmeldelsen.

Ravn nyder livet på sin båd, firmaet kører godt og han tjener rigeligt med penge, selv om de mange utroskabssager hænger ham langt ud af halsen. Men så får Ravn er opkald, en ukendt mand ønsker hans hjælp, men vil ikke mødes i offentligheden. Ravn er noget mistroisk men ender alligevel med at mødes med manden, og så står Ravn pludselig overfor en sindsfovirret mand - eller gør han? Morten begik i 1993 en frygtelig forbrydelse, sammen med en kammerat bortfører de et lille barn, der ikke slipper levende fra drengene. Efterfølgende bliver begge drenge dømt til anbringelse og da mange vil dem til livs, kommer de under PETs beskyttelse med nye identiteter. Morten kommer nu til Ravn idet han mener at hans barnsomsven er fortsat med at begå grusomme handlinger, og han vil have Ravn til at finde ham. Men Ravn er sikker på at Morten er skør og afslår, lige indtil en ung kvinde findes dræbt, næsten som Morten har forudssagt, begiver Ravn sig ud på en mørk vej. Spørgsmålet er så om Morten taler sandt og om Ravn kan bidrage med noget.

Sproget er, helt i vanlig stil, herligt letlæseligt og flydende. Krefelds romaner er den slags, man "bare" skal læne sig tilbage og følge med i. Læseren er hele tiden med i både handling og er til stede, hvor universet bringes hen.

Ravn er den sædvanlige stereotype eks.strisser, han leder stadig efter den/de, der dræbte hans kæreste og har stadig ondt i livet til tider, men han er også ved at bevæge sig videre.
Ravn er bedrevidende, egenrådig og en figur, der kalder på både empati og irritation. Jeg har tidligere været efter Krefeld for hans slutninger, hvor Ravn bliver til en actionfyldt superhelt - det gør han desværre også her. Jeg synes Ravn er realistsik i ord og handlinger, et meget langt stykke denne gang, men så er det igen smartass og superman der overtager. Og så lige en bøn: få afsluttet Eva.

Plottet er åbenlyst fra begyndelsen, der er små tvists som ikke er helt tydelige, hvilket er med til at holde spændingen et langt stykke. Men ellers er plottet åbent, læseren ved i hovedtræk, hvad slutningen kan bringe af muligheder. Det tager toppen af spændingen, men det rokker ikke ved, at Krefeld har skrevet den mest rå roman til dato. Læsere med sarte nerver skal ruste sig, for ondskabs-niveauet er markant forhøjet i Dybet.

Politiets arbejde er nogenlunde realistisk, naturligvis tager Krefeld sig nogle litterære friheder i forhold til handling/spænding, men i det store hele fungerer det rigtig fint for mig. Igen bliver der mod slutningen nogle direkte imkompetente kiks, som jeg ægrer mig over, for med en mere afdæmpet og realistisk slutning, ville dette have været en perfekt krimi.

Alt i alt er Dybet en sikker Krefeld krimi, gruen er skruet op, men han er stilsikker og har endnu en gang forfattet en solid krimi. Nye læsere kan sagtens starte her.


Tidligere udkommet i serien om Ravn: 

1 - Afsporet

2 - Savnet Læs anmeldelsen her

3 - Sekten Læs anmeldelsen her

© Bognørden

torsdag den 24. november 2016

Nujeen - I kørestol og på flugt fra krigen i Syrien

AF Nujeen Mustafa & Christina Lamb



Forfatteren bag Jeg er Malala er tilbage med endnu en stærk biografi om en pige på flugt. Christina Lamb er udenrigskorrespondent og har modtaget flere priser for sine reportager fra mellemøsten. Hun har skrevet flere bøger og arbejder i dag for Sunday Times.

HarperCollins donerer 5 kr. pr. solgt bog til UNHCRs arbejde for mennesker på flugt. 

Nujeen er yngste barn i en syrisk familie med kurdiske rødder, der tæller mor, far, fire søstre og fire brødre. Familien bor i en lille landsby i Syrien, de er fra små kår men lider ingen nød. Forældrene går højt op i børnenes uddannelser, så derfor er det også naturligt at pigerne læser på universitetet. Nujeen bliver født for tidligt og fik ikke ilt nog under fødslen, hvilket har gjort at hun er handicappet. Hun har en form for spastisk lammelse, der gør, at hun ikke kan gå og også har svært ved at styre lemmerne. Familien søger mod Aleppo. hvor der er behandlingsmuligheder for Nujeen og de store søskende er tættere på universitetet. Men ikke længe efter ankomsten rammer det arabiske forår først Tunesien, dernæst Egypten og sidenhen får også syrerne øjnene op for muligheden for at slippe af med den behårde Assad familie. Men som bekendt er Assad slet ikke interesseret i at imødekomme sine landsmænd og han starter en voldsom udryddelse af mostanderne. Som bekendt er millioner af syrere på flugt fra krigens gru og Nujeen og dele af hendes familie beslutter sig for at flygte fra Syrien. Nujeen, hendes ene bror og den søster, der altid hjælper hende, efterlader forældrene og kommer i sikkerhed i Tyrkiet. Men de trives ikke i nabolandet, og beslutter at søge mod nord Europa, hvor der efter sigende er gode muligheder for syriske flygtninge. De vil helst til Tyskland, for der har den ene bror boet i mange år og der er kansler Merkel venlig stemt overfor migranter og flygtninge. Og de når frem, men ikke til det, de havde troet de ville nå frem til. For Syriens uro er rykket med til Europa.

Forfatteren har valgt at genfortælle historien med den unge piges egne ord. Det skinner tydeligt igennem, at det er en ung pige, der ikke har ret meget andet en en amerikansk sæbeopera som grundlag for sprog og kontakt med omverdenen. Nujeen har livet igennem brugt sit handicap til at mure sig inde foran fjernsynet og ret beset fået det hun ønskede. Men hun har humoren i behold og drømmer om at blive astronaut.

Nu står hun for første gang mellem mange andre mennesker, der både kan se, at hun er handicappet og måske ikke altid lader hende trække "handicap-kortet" Trods, eller måske pga. hendes handicap og kørestolen hun er bundet til, bliver Nujeens rejse gennem Europa, lettere end så mange andres. For det første har familien penge, hvilket har betydet, at de har købt sig til feks. en bedre båd og taxa kørsel på rejsen. Dernæst er det Nujeens søster, der har trukket det hårde fysiske læs. Og endelig er Nujeen som teenagere er flest, optaget af sin egen fremtid og ønsker sig mere af livet.

Nujeen er som sagt en ung og på mange måde naiv pige. Men hendes største ønske er at blive behandlet som et menneske, ikke som et nummer. En menneskeret vil vi jo nok tilføje, men sådan som situationen fortsætter i Syrien, er der nok større mulighed for at ende som et nummer end som et individ - desværre. 

Tag med på en rejse gennem lande, der internt er plaget af kulturelle ueigheder. Et krigshærget Syrien, hvor det ser ud til at alle kæmper mod alle og endelig en rejse, der viser, hvordan rejsen mod ønske destinationen er kold kalkule. Få en ung piges tanker omkring migranters værd for deres nye samfund og ikke mindst hendes tanker om den voldsomme antipati muslimer møder i den vestlige verden. Yderst tankevækkende biografi.


© Bognørden

onsdag den 23. november 2016

Skal man græde over spildt liv?

AF Michael Slot Pihl

219 sider mellemgaard

Forfatteren debuterede som romanforfatter i 2015 med romanen: En hundrededel bedre. Ved siden af romanerne, har Pihl også udgivet digtsamlinger, sangbøger og musicals 
og så er han skoleleder. 

Forfatteren Noah ankommer til Bornholm for at færdiggøre sin roman, men også for at mindes sin afdøde hustru, for de har haft gode stunder sammen på øen. Noah møder Hanna, der driver en lille butik. De to falder i snak og finder hurtigt ud af, at de har enkestanden til fælles, og måske også kan hjælpe hinanden videre. Derudover møder Noah Lisa som er billedkunstner, hun er på øen hver sommer for at male. Også hende mærker Noah med det samme en stærk kemi med, og så er hun oven i købet en smuk kvinde. De tre fortæller på skift deres livshistorier i tilbageblik, de har alle tre haft sygdom og død tæt inde på kroppen, og har gennemlevet både kriser og store glæder. To af dem sidder mere eller mindre fast i livet, de ser tilbage og længes - og fortryder. Men skal man græde over spildt liv eller forsøge at tage ansvar og få det bedste ud af det man har?

Romanen skifter mellem nutid og datid og mellem de tre hovedpersoner. Sproget er yderst letlæsligt og da fortællerstilen er monotom, er romanen hurtigt læst. Desværre kom jeg slet ikke ind under huden på figurerne. De fremstår kunstige og sine steder banale, og det er en meget stor skam. For fortællingen har et super vigtigt og altid aktuelt tema om livet, jeg kan tydeligt se meningen med fortællingen, men den når aldrig at blive, hverken vedkommende eller levende. Jeg er ganske simpelt beskuer i stedet for deltager.

Jeg manglede vitalitet og nerve i både dialoger og handling, den nærmest opremsende fortælling bed sig aldrig fast i mig og jeg vendte siderne uden for alvor at have en nærværende læseoplevelse. Som nævnt er det er stor skam, for jeg fandt ideen og temaet spændende men uden levende og solide figurer, faldt romanen igennem hos mig.



© Bognørden

tirsdag den 22. november 2016

Lenore

AF Gottfried August Bürger



Dette tyske langdigt er en romantisk spøgelsesballade fra 1774. Det har i dag status af en klassiker i ´tysk litteratur er en nu nyoversat af Asger Berg. Lenore er den del af forlagets udgivelser til lommebiblioteket.

Lenores kæreste Vilhelm er draget i krig og hun synker længere og længere ned i fortvivlelsen da hun ikke hører fra ham. Da hun vågner efter et mareridt, hvor Vilhelm enten døde eller var hende utro, kan bunden mere end antydes. Og værre bliver det, da krigen slutter og Lenore stadig intet hører fra sin Vilhelm. Men alt fortvivlelse og usikkerhed forsvinder, da den døde Vilhelm en nat opsøger Leonora og tager hende med ud på et voldsomt ridt. Spørgsmålet er så bare om Lenore har mareridt igen eller om hendes afgrundsdybe kærlighed har båret hende ind i galskabens univers.

Rimdigtet er både skrevet på originalsproget i oversættelse. Kyndige læsere kan derfor danne sig et billede af både det tyske og det danske. Historien om den ventende kvinde der længes, er jo tidsløs og international, og digtet fremstår da også både levende, tankevækkende og vedkommende. 

" Hør, barn! vad om den falske mand
sin troskab har fornægtet
og i det fjernr Ungarans land 
en anden pige ægtet?
Lad, barn, hans hjerte fare hen
Det svier til ham selv igen.
For i den sidste ende
vil meneden ham brænde.- "



© Bognørden

mandag den 21. november 2016

De dræbtes advokat

AF Arne Woythal


353 sider byens forlag

Forfatteren er i dag ansat ved Københavns Vestegns politi i afdelingen for personligfarlig kriminalitet. Han har tidligere været i både kriminalpolitiet i Gladsaxe og i Rigspolitiets rejseholds drabssektion. De dræbtes advokat er forfatterens debut og første bind i en planlagt serie om Rasmus Berg og drabsafdelingen. 

Rasmus er ansat i drabsafdelingen på politigården i Albertslund. Han er del af et lille hold, der er specialiseret og trives rigtig godt i gruppen. Privat er han alene efter en skilsmisse og efter de to voksne børn er flyttet hjemmefra. Han begynder at savne selskab, og første trin i den raket, bliver at begynde at fodre katten, der ofte sidder på terrassen. En sommerdag kaldes Rasmus og makkeren Asger ud til et røveri, hvor der både er anvendt vold inde i banken og et vidne på parkeringspladsen er tæt på at miste livet. Selv om politiet hurtigt finder flugtbilen, ender alle øvrige spor og sagen går i hårdknude. Men da der senere bliver anmeldt et mord og et selvmord, der virker lidt for arrangeret, får Rasmus og resten af gruppen mere end rigeligt at se til. For arbejdet i politiet er præget af ventetid, overarbejde og et godt kollegialt fællesskab, hvor kompetencerne skal mødes. Spørgsmålet er så om gruppen kan løse sagerne, om de har berøring eller om der kommer flere til.

Kapitlerne er fint opdelt i tid og sted, så det er let at følge handlingen. Sproget er letlæseligt, men jeg savnede en mere skarp redigering, da der indimellem er gentagelser og stilstand. Personportrætterne er gode og jeg var med inde under huden på dem. Rasmus ligger lige på vippen til at blive en "superman" men heldigvis forbliver han på den rette side. 

Dette er ikke en krimi i gængs forstand, det er en dyb og realistisk fortælling om politiets arbejde. Nuvel, der er både røveri og drab, men hovedvægten ligger på figurernes handlinger og så altså et bundsolidt opklaringsarbejde. 

Plottet åbenbares meget hurtigt, så det er der ikke spænding om, men det betyder intet for fortællingen - netop fordi denne roman fortæller om politiets arbejde, mere end den er en spændingsroman med et højt actionniveau - jeg er vild med det.

Når jeg læser krimier er der nogle helt klare parametre for succes i min læseoplevelse: Jeg skal have solide figurer, jeg kan relatere til. En realistisk gennemgang af politiets arbejde og ingen lette løsninger - jeg får det hele her. 

Og så har jeg oven i købet fået en fortælling, hvor dele af handlingen bogstavelig talt foregår i min for- og baghave. Hvor den dygtige politimand også kan vise følelser (det gør skam heller intet for min interesse for ham, at han tager en herreløs kat ind) og endelig har forfatteren naturligvis fat i, og går i clinch med, et af mine største irritationsmomenter: at forfattere meget ofte skriver mord og mordere... 

Så dette er et herligt frisk pust på den danske krimihimmel, er du til grundigt og realistisk politiarbejde og en handling, der ikke spiller på action, ja så er dette altså et virkelig godt bud på vinterens læsning. Jeg ser frem til de kommende romaner i serien.


© Bognørden

lørdag den 19. november 2016

Berømte dødsfald

AF Maria Helleberg & Jørgen Lange Thomsen

http://fadlforlag.dk/produkt/beroemtedoedsfald/

288 sider Fadl´s Forlag

Jørgen Lange Thomsen er retsmediciner, han har bl.a. deltaget i identificeringen af ofrene fra den grufulde tsunami, der hærgede Thailand i 2004. Mara Helleberg har skrevet adskillige historiske romaner bl.a Leonora Christine, Thomasines frihed & Kærlighedsbarn. Sammen har de tidligere udgivet: Hvad døde de kongelige af?

Forfatterparret begynder rejsen i år 323 f.Kr. og slutter i 2011. Du kan læse mere om:

1. Alexander den Store   

2. Julius Cæsar, Kleopatra og Antonius

3. Jesus

4. Den sorte død - hvor blev pressen af?

5. Heksen og kætteren Jeanne d´Arc

6. Henry den Ottende Tudor

7. Borgia-familien- og gift

8. Elizabeth den Første

9. Moliére

10. De svenske konger Karl den Tolvte og Gustav den Tredje - Det gammeldags attentat.

11. Wolfgang Amadeus Mozart

12. Guillotinen - Den gode bøddel

13. Marie Antoinette

14. Katarina den Store

15. Guldalderens død

16. Dræbende mæslinger  -Det hawaiianske kongepar

17. Peter Tjaikovsky - Ulykkelig eller gay?

18. Oscar Wilde

19. Dronning Victoria - Albert

20. Hitler, 1945 og den brændende krops politik

21. Karen Blixen

22. Club 27

23. Det ærefulde selvmord

24. Tove Ditlevsen

Afsnittene er opdelt således, at Maria Helleberg kommer med en historisk fortælling om den/de personer, der omtales. Dernæst beretter Jørgen Lange Thomsen om dødsfaldet set fra en lægefaglig vinkel. 

Du kan bl.a. bliver klogere på om Jesus, ifald han altså har eksisteret, var skindød eller rent faktisk kunne genopstå. Om Tjakovski døde fordi han var homoseksuel, om Katarina den Store døde af fedme, fordi en araberhingst faldt ned over hende i sengen eller noget helt tredje og endelig om Karen Blixen var fysisk eller psykisk syg.

Begge forfattere beretter levende om nogle af de store skyldnere, det er således historiefortælling og lægelige anskuelser - og det virker virkelig godt. Sproget er flydende, let læseligt og så bliver afsnittene præsenteret på en stærk interessant og oplysende vis.

Myter aflives og fakta oprulles, så læseren bliver både oplyst og underholdt. Er du historisk interesseret, er dette så afgjort en bog, der kalder på at blive læst.



© Bognørden

fredag den 18. november 2016

Nat over Germania

AF Harald Gilbers



Dette er den tyske forfatters debutroman. Han har studeret engelsk og historie og modtog i 2014 Friedrich-Glauser prisen for bedste debutroman.

Berlin 1944. Den tyske jøde Oppenheimer er forhenværende kriminalkommisær, men i takt med Hitlers udryddelse af jøderne blev han bortvist fra politiet. Nu bor han i jødehuset sammen med sin hustru Lisa, og snart er de alene i huset, for de øvrige jøder bliver deporteret. Oppenheimer har en god veninde, lægen Hilde, der er tysker men gør oprør mod Hitlers regime. Oppenheimer er, sammen med Hilde, i gang med at finde en flugtmulighed da han en nat bliver vækket af en fremmed mand, der står i soveværelset. Oppenheimer bliver ført gennem natten og hen til et mindesmærke fra 1. verdenkrig, hvor liget af en ung kvinde er anbragt og udstillet. På findestedet står Vogler, som er SS og leder efterforskningen. Vogler er ved at være desperat, for dette er ikke det første drab på unge kvinder, og i hans desperation har han valgt at indkalde Oppenheimer, da han kender hans store succes med at finde seriemordere. Men makkerskabet er presset fra begge sider, Nazisterne, hverken kan eller vil acceptere en jøde med beføjelser. Og hjemme i jødehuset vil et samarbejde med Hitlers folk også skabe store problemer for Oppenheimer. Samarbejdet er derfor forholdsvis hemmeligt ligesom selve sagen. De to mænd kaster sig over opgaven, men har de forskellige dagsordener eller kan et samarbejde mellem de to umage parter lykkedes?

Sproget et flydende og egentlig, letlæseligt, men der er mange detaljer om både Berlin, krigen og skellet mellem racerne - derfor skal læseren hele tiden være opmærksom. Som roman fungerede det fint for mig, men jeg synes krimidelen taber sin spænding og intensitet.

En del af fortællingen er samarbejdet mellem jøder og ariske tyskere. Det bliver en interessant fortælling, som nok i sig selv er urealistisk, men alligevel evner at skabe et univers rundt om fortællingen, der giver stof til eftertanke. 

Opklaringsarbejdet er fint beskrevet, læseren er med stort set hele vejen, og det virker solidt. Der er hele tiden nye vinkler i arbejdet, ikke mindst pga. Vogler og Oppenheimers forskelligheder og dagsordener. Men det er levende og de to mænd falder ikke over hovsa løsninger eller fremstår som supermænd.

Som sagt synes jeg krimidelen mangler nerve, jeg kom aldrig rigtig ind i den. Men som en roman om tiden i nazityskland er dette en fortælling, der tager læseren med tilbage til en sort tid, og gør det på en levende og meget detaljeret måde. Er du interesseret i nazitiden, vil du have en roman med et indbygget plot og et anderledes persongalleri, så er Nat over Germania er godt bud på, hvad der skal læses her i efteråret.


© Bognørden

torsdag den 17. november 2016

Vendepunkter

AF Mimi Jakobsen


257 sider Politikens Forlag

For de få, der ikke kender Mimi Jakobsen kommer her en kort gennemgang af nogle af hendes mange meritter. Formand for Centrum Demokraterne, minister, fhv. direktør for Scleroseforeningen, generalsekretær for Red Barnet og datter af Erhard Jakobsen.

Mimi Jakobsen er ældste datter i en familie, der består af mor, far og to mindre søstre. Mimis far Erhard Jakobsen blev tidligt engageret i politik og Socialdemokratiet. Det var også for dem, han stillede op og blev først borgmester i Gladsaxe og senere medlem af folketinget. Mimi er således flasket op med politik, og fandt tidligt ud af, at hendes far var den, der gav hende kærlighed og anerkendelse, og det blev derfor ham, der var Mimis faste samtalepartner. Men Mimi var også stærkt præget af generthed og mindreværd, og hun ønskede på ingen måde al den opmærksomhed, der fulgte med faderens hverv. Alligevel er Mimi promus motor i den kaotiske kamp for at få faderens nystiftede parti, CD klar til folketingsvalget, og selv om i mange år nægter at gå ind i politik ender hun alligevel med at tage imod opfordringen til først byrådet i Gladsaxe og siden folketinget. Det ender med at blive en både succesfuld og voldsom tid for Mimi, for det gradvist større politiske engagement, har en stor personlig omkostning - Mimi bliver, præcis som sin far, en kærlig men fraværende forælder. Da hun bliver Danmarks første kvindelige partileder, kommer også problemer med de interne linjer i partiet, og Mimi oplever flere gange at gå ned med stress. Da CD ryger ud af folketinget går Mimi all in på jobbet som generalsekretær for Red Barnet, hvilket igen giver både succes, personlig nedsmeltning og slutteligt ender med en interessekonflikt mellem penge og mennesker, og en fyring. Kort sagt, er dette en fortælling om en kvinde, der tror på sine mærkesager og kæmper for dem, næsten uagtet prisen.

Som titlen lover, så er dette ikke en dybdegående biografisk fortælling. Det er punktnedslag i en kvindes liv, nedslag i nogle af de store begivenheder, der har været vendepunkter for denne stærke kvinde. Meget af fortællingen har naturligvis Erhard med, for han har på alle måder haft en kæmpestor betydning for Mimis liv og virke.

Fortællingen er levende og vedkommende, og selv læsere, der ikke er specielt interesserede i politik vil kunne få udbytte at fortællingen. Nu er jeg meget politisk interesseret, så jeg har både fået aha oplevelser og kunnet nikke genkendende til omtalte episoder. Mimi fortæller om både venner og mennesker, der har skuffet hende, og om det politiske arbejde på en informerende og meget sober måde. Konflikterne skinner tydeligt igennem, men heldigvis er det ikke en fortælling, der er præget af bitterhed.

Selv om hun i mange år har holdt det skjult, er svær depression en stor del af Mimis liv. Hun har flere gange kæmpet med stress og depression, og efter en meget inkompetent psykolog svigtede i ungdommen, har Mimi undgået disse behandlere. I stedet siger Mimi: " Det er ikke et spørgsmål om at være lykkelig, men om at være korrekt medicineret."

Du får som læser en herlig blanding af anekdoter, faktuelle data og selv om du ikke kommer helt tæt på Mimi, får du er klart billede af denne kvinde, der har bevæget sig i magtens korridorer i årtier, kæmpet for de svage, egne overbevisninger og betalt store private regninger. For det her er en fortælling, der rummer både manglende kærlighed, utroskab, skilsmisser og alvorlig sygdom - men trods disse voldsomme påvirkninger evner Mimi at fortælle historierne og alligevel bevare både privatliv og integritet. 

Politikken er vi noget uenige, men menneskesynet er jeg fuldkommen enig i, og uagtet enig- eller uenighed, så kan man altså ikke andet end anerkende Mimi Jakobsen, for hendes engagement og vente på, hvad hun kaster sig over i fremtiden, for jeg er helt sikker på, at hun har meget mere på hjerte - og hun evner at omsætte det til praktik.


© Bognørden

tirsdag den 15. november 2016

Hvad en krig kan bringe

AF Pia Elisabet Lauridsen


326 sider Saxo Publish

Bogen er forfatterens debut. Den er blevet til over en tiårig periode, startende  forfatteren gik i syvende klasse og færdiggjort da hun rundede 23 år.

Atle er 14 år og kronprins, han bor isoleret på et slot i Lyssantia sammen med sin far kongen og har ikke megen menneskelig kontakt, udover de to livvagter Gabrielle og Martin. Atles mor døde i forbindelse med lillebroderens fødsel og kongen blev så knust over sin elskede hustrus død, at han valgte at slå hånden af sin yngste søn og anbrige ham udenfor slottet. En dag kommer en lille otteårig dreng til slottet, Nigel kan fortælle, at hans landsby er blevet angrebet af bander fra nabolandet Kvartanien og banden tog hans mor med efter de havde slået det meste af landsbyen ihjel. Kongen afviser Nigel, men beslutter sig for at drage ud og se om hans land er truet. Da Atle har set sin far drage afsted bliver han berørt af Nigels historie og beslutter at Nigel skal blive på slottet. Men Nigel vil ud og lede efter sin mor, og da Atle er træt af at være isoleret på slottet, beslutter han sig for at tage med Nigel. Men livvagterne opdager de to drenges planer, og da kronprinsen nægter at blive på slottet, ender det med at de fire drager ud i landet. Men det bliver en farefuld færd, for jo tættere de kommer på grænsen til nabolandet, jo mere øde finder de landsbyerne og snart bliver de klar over, at en krig er under opsejling - og deres egne liv er måske i større fare end de anede da de tog afsted.

Fortællingen er mest af alt et eventyr, med alt det eventyr skal have. Fare, hemmeligheder, gode og onde mennesker og en smule magi. Som alle eventyr skal hovedpersonen en grulig masse igennem før han måske kan finde kærligheden og freden. 

Fortællingen er ganske letlæselig, gode kapitler, der kan bruges som oplæsning ved sengetid eller selvlæsning for de lidt ældre børn. Forfatteren angiver selv aldersgruppen som 10-18 år, jeg synes den rammer rigtig fint ind i mellemskolealderen. Sproget er fyldt med lidt ældre vendinger, sådan som jeg synes eventyr skal være. Men stadig så de børn, der selv læser, sagtens kan finde betydningen.

Personerne er levende i både handlinger og dialoger. Udover nogle små detaljer, f.eks. er 15 årige kan gifte sig. Er det en fortælling, der er levende og fortalt med en detaljerigdom, der rammer plet - ikke for meget, og så tilpas, at læseren får fuldt udbytte af historien.

Så alt i alt er dette et rigtig fint eventyr, der med garanti vil underholde begge køn.



© Bognørden

mandag den 14. november 2016

Den gale galakse 1 - Ondskaben vågner

AF Anders Winkel Hjelm Nielsen


163 sider Books on Demant

Denne unge nordjyske forfatter har arbejdet på denne børneserie siden 2012. Nu er første bind i en planlagt serie altså klar, og skal gerne bliver startskuddet til en forfatterkarriere, der skal afløse både dyrepasser og postbude jobbene.

For 65 millioner år siden rammer en meteorit jorden og udslætter den. Men fra meteorittens midte kommer en lille teddybjørn, den er bare ikke som bamser er flest, for den har krybdyrøjne og skarpe klør - og et ondt sind. I vores tid lever Peter en tilbagetrukket tilværelse, han bor i en lille by hos sine dybt alkoholiske forældre. I skolen bliver han mobbet og holdt udenfor, den eneste der smiler til ham er Hyori fra klassen, men hende gider Peter ikke være sammen med. En dag svarer han sin lærer igen i timen, og prøver at besvare et spørgsmål som klassens seje dreng ikke kan svare på, men det koster Peter en udsmidning. Peter fordriver tiden i skoven, da han pludselig falder i et dybt hul. Nede i hullet ligger en kasse, med bogstaver Peter alsrig har set, og da Peter får åbnet kassen ligger der en herlig lille Teddybjørn i kassen, og han kan oven i købet lyse, og vise vej op af hullet. Men bamsen Teddy er langt fra, hvad Peter tror han er, og inden Peter for set sig om er både han, Hyori og faktisk resten af jorden i fare. Spørgsmålet er så om Peter kan redde sig selv og de andre, for han har øjensynligt fjender alle vegne.

Sproget er ungt og indeholder mange slang, sci-fi ord og en, til tider, meget hård retorik. Jeg fandt aldrig rigtig flowet i sproget, da det veksler mellem de banale og meget hårde, og da bogen henvender sig til børn fra 12 år optog sproget en del af min læseoplevelse.

Handlingen er en blanding af samfundsrealisme, spænding og sci-fi. Titlen er ondskaben vågner, og det skal jeg love for den gør. Der er voldsomme episoder, også langt mere vold end jeg synes aldersgruppen skal læse om - bamser, der æder dyr i zoologisk have, er over min grænse for, hvad en mellemskole elev skal læse.

Jeg har en søn, der livet igennem har knusesket Star Wars, så jeg er ikke helt ubekendt med rum-universet. Det har aldrig rigtig fanget mig, og måske er det derfor jeg ikke rigtig kom til at tro på denne historie. Ideen er superfin og fantasien er virkelig på arbejde, men jeg evnede ikke at se bort fra de voldsomme handlinger, den hårde retorik og de samfundsrelaterede emner, der blandes ind i fiktionen. 

Måske en teenagedreng vil få det tiltænkte ud af fortællingen, og jeg anerkender ideen og mine manglende præferencer indefor genren, for ideen er super.

© Bognørden 

Viggo Månestråle og landet på den anden side - Mission befri Cornelius


M.P. Russel fortalt til Dorte Marcussen


307 sider Dorte Marcussen

Bogen er inspireret af en udsmykning, forfatteren stod bag, på børneafdelingen på Haderslev sygehus i 2000. Ved siden af det kunstneriske, har forfatteren en lang karriere indenfor landbruget, bl.a. som lærer og markedschef. Læs mere om forfatteren her

Viggo bliver så begejstret for månens flotte stråler, at han må op og se dem - og ender med at falde ned fra taget. En ukendt mand samler Viggo op og bærer ham ind i Ambulancen, der bringer Viggo på hospitalet, hvor han bliver opereret og får sit ben i gips. Viggo kommer ind på en stue, hvor der allerede ligger to andre børn, nemlig Vilfrida og Victoria. De tre børn finder hurtigt sammen, de hygger sammen med ugle og allike og forsøger at undgå kommandantens (sygeplejersken) sure mine. Da Viggo får nogle meget specielle gaver til sin fødselsdag, begynder de tre børn på eventyret om landet på den anden side. Børnene hører om landets begyndelse, grundloven, der former landets love og ikke mindst kongerækken. Efterhånden kommer børnene helt ind i eventyret og skal forsøge at hjælpe med at få beriet Cornelius, der er taget til fange. Til at hjælpe sig har de både ugle, allike, en hund og tre grønne væsener.

Sproget er herligt letlæseligt, men med tanke på at bogen er beregnet til børn fra 11 år og opefter, synes jeg, det bliver for "voksent" Det er ikke i børnehøjde, men vil kræve en oplæser, der kan forklare de mange ord og vendinger, der hører min generation til. F.eks. Om rengøringsdamen bruger centralstøvsuger fra kælderen, for ikke at få ondt i ryggen, og et meget detaljeret afsnit om lovgivningen og kongerækken i Landet på den anden side, er ekspempler på passager, jeg synes skulle have været redigeret ud. For at give rum til eventyret og mere flow i fortællingen.

Derudover synes jeg, at bogen skulle have være opdelt. Fantasien er stor og fortællingerne er både oplysende og underholdende. Men jeg synes der er for meget på en gang, og handlingen kunne med forded være delt op i selvstændige historier, der kunne skabe grobund for serien om Viggo. Mere konkret eventyr, mindre detaljeret fyld og så et nutidigt sprog, så ville fortællingerne om Viggo komme helt til sin ret. 


© Bognørden

søndag den 13. november 2016

Løgnerens hus

AF Katrine Nørregaard


318 sider Politikens Forlag

Dette er forfatterens debutroman. Hun vandt Politikens Romanpris 2016, hvor hun kæmpede med 93 andre forfattere om prisen, som tidligere er vundet af så prominente navne som Anne-Cathrine Riebnitzsky og Øbro & Tornbjerg. Læs mere om forfatteren her.

Tre generationer af kvinder i en virkelig dysfuktionel familie. Det er rammen om løgnerens hus, der tager sit udspring i Kristians død. Kristian har fået terminal cancer og har ikke længe tilbage på denne jord. Kritian er tilbage hos sin hustru Karen, efter 20 års fravær. Et fravær, der tog voldsomt på deres datter Louise, som aldrig har tilgivet faderen hans fravær - og moderen hendes åbne arme, da han kom tilbage. Louise har Ida på 18 år, en ny kæreste Michael og hans søn Magnus. Den lille familie mistrives og helt som med forældrene, evner Louise ikke at tale med hverken datteren eller kæresten om de problemer, der vokser dag for dag. Ida går på gymnasiet men trives ikke, hun har svært ved det faglige og savner reelle venner. Det eneste lyspunkt er besøgene hos mormor og morfar, selv om hun er den eneste, der besøger dem. Det er kort sagt, tre generationer i krise, der tvinges til at kommunikere med hinanden da Kristian dør. Som om de ikke havde rigeligt i forvejen, efterlader Kristian et brev om et sommerhus, som ingen anede han ejede. Da det åbenbart var Kristians sidste ønske at familien skulle samles i sommerhuset, tager Karen, Ida & Louise derop. Spørgsmålet er så bare om de kan klinke skårene, eller kristian har haft flere overraskelser til dem.

Romanen er skrevet i et letlæseligt og meget levende sprog. Bortset fra en lille passage i begyndelsen er fortællerne de tre generationer af kvinder. Afsnittene er tydeligt opdelte så læseren er hele tiden klar over, hvilken side af sagen, der belyses. Personerne er levende og realistiske og giver et rigtig fint billede på det indre liv hos kvinderne. 

Fortællingen om den dysfunktionelle familie, hemmelighederne, løgnene og de stærke følelser som svigt, savn og håbløshed, giver et solidt billede, uden at det bliver tungt eller overdrevent. Forfatteren har evnet at finde en mellemvej, hvor læseren er med og kan genkende flere scenearier. Hun evnede også at få mit følelsesregister i gang, for romanen har både overraskelser og uforståelige sider midt i det forudsigelige. 

Alt i alt er det en rigtig fin roman, der portrætterer tre generationers oplevelser af samme sag, deres kamp for at høre sammen og finde dem selv. Afgjort en debut, der lover godt for fremtidige udgivelser.

© Bognørden

fredag den 11. november 2016

En holdt kvinde

AF Karin Slaughter




En holdt kvinde er fjortende og selvstændige bind i serien om Sara & Will. Karin Slaughter er siden debuten forblevet på toppen af den amerikanske krimi/thriller himmel, hendes romaner sælger og begejstrer læsere verden over. Læs mere om forfatteren her.

Will og Faith bliver kaldt ud til et mord i et øde parkhus. Der møder dem et voldsomt syn for stedet nærmest sejler i blod og de finder liget af en tidligere politimand midt i pølen. Men alt er ikke som det umiddelbart ser ud, for blodet stammer ikke fra den døde betjent, men derimod har der tydeligvis været et offer mere på stedet. Ret hurtigt finder de også en pistol og den tilhører Wills hustru Angie. Angie som terroriserer Will og hans kæreste Sara, og som Will gennem måneder har forsøgt at få til at underskriver skilsmissepapirerne. Men Angie er ikke på stedet, og alt tyder på at hun er det andet offer, og har mistet så meget blod, at hun næppe kan overleve mange timer. Will bliver derfor kastet ud i et af sit livs største kriser, for en ting er, at han er vred på Angie og hendes konstante overgreb på Sara og ham selv, men noget helt andet er, hvis han mister Angie, så mister han også det eneste faste holdepunkt, han har haft siden barndommen. Så Will skal både forsøge at finde hoved og hale i mordsagen, men han skal også finde ud af, hvor hans fremtid ligger.

Sproget er, helt i vanlig stil, flydende, letlæseligt og yderst levende. Figurerne er realistiske, levende og står knivskarpt i både ord og handlinger. Jeg havde et herligt gensyn med gamle kendinge mens handlingen bliver udfoldet, de stærke personportrætter er drivkraften i en fortælling, der rummer både gru og menneskeligt forfald. Plottet er spundet så læseren får flere muligheder for at gætte, men udfaldet bliver først endeligt åbenbaret til slut. Opklaringsarbejdet er solidt, realistisk og uden hovsa-løsninger - det er amerikansk thriller når det er bedst.

Slaugter har været i gang i rigtig lang tid, mange forfattere taber pusten når de kommer op mod de tocifrede bind i serier - men ikke Slaughter. Hun er stadig garant for top underholdning, spænding og virkelig velkomponerede thrillere, hvad enten det er Will & Sarah eller selvstændige romaner, der foldes ud. Nye læsere kan godt starte her, men jeg vil på det kraftigste anbefale at man tager serien i rækkefølge - den er det hele værd.



Tidligere udkommet i serien om Sara & Will

Sara:

1 - Mord for øje

2 - Svigt

3 - Kold frygt

4 - Hævneren

5 - Vantro

6 - Hvid død

Will:

1 - (7) Mørk treenighed

2 - (8) Bortført


Sara og Will

9 - Genesis

10 - Brudt

11 - Dybt fald

12 - Forbryder

13 -  I skjul 

Tidligere enkelstående:

Lyst hår og blå øjne (novelle der kommer før De smukkeste) Læs anmeldelsen her

De smukkeste Læs anmeldelsen her


© Bognørden