torsdag den 22. december 2016

Syge sjæle

AF Kristina Ohlsson


335 sider Modtryk

Dette er jo en ualmindelig produktiv forfatter, hun har udgivet både fag - børnebøger og krimier. Jeg stiftede bekendtskab med hende, i hendes to binds serie om advokaten Martin Benner - se anmeldelser nederst. Syge sjæle er imidlertid Kristina Ohlssons første gyser, så læserne skal altså opdage en ny side af Ohlsson. Læse mere om forfatteren her

Lukas er på vej hjem til barndomshjemmet. Han har ikke været i stand til at besøge sine forældre de sidste ti år - lige siden han var udsat for en grov forbrydelse. Sagen er, at tre mennesker forsvandt fra byen. Først en ung gift kvinde, dernæst Lukas´nabo og veninde Fanny og slutteligt også Lukas. Alle tre forsvindinger begyndte med et brændende træ og kors. Hvor de to kvinder aldrig er blevet fundet, finder man Lukas stærkt medtaget og han overlever, men med store skader på kroppen og et kronisk hukommelsestab. Lukas vender nu hjem for at forsøge at finde fred i sindet, men det er svært, ikke mindst da genboerne, Fannys forældre, stadig er bitre over at Lukas kom tilbage, mens deres datter stadig er forsvundet. Samtidig med at Lukas kommer tilbage til byen, flytter også hans og Fannys barndomsven tilbage til byen. David har nemlig købt den gamle præstegård og vil begynde et nyt liv der, sammen med sin kone Anna. Men meget hurtigt begynder Anna at føle sig skidt tilpas i huset, og da hun en dag finder en kors banket ned i græsplænen, er det som om historien begynder at gentage sig.

Jeg er ikke den store fan af gyser-genren. Derfor var det en stor glæde, at forfatteren har lagt vægt på det psykologiske, og derved skabt en roman, der sagtens kan rumme både thriller og domestic noir genrene - og blandingen er yderst vellykket.

Persongalleriet er smalt, det giver rum til solide personportrætter, og det fik jeg. Fortællerne er primært Lukas, Gunnar, Anna og David. Trods fraværet at jeg-fortællere synes jeg faktisk det er lykkedes, at skabe en virkelig levende og fængende fortælling. Ohlsson mestrer sproget og formår også her at skabe virkemidler, der holder hele vejen.

Plottet holder hele vejen og det meste af romanen er herlig realistisk. Henimod slutningen mister den lidt realisme og falder derfor lidt igennem hos mig, og derfor kommer jeg ikke helt i top. Men jeg var rigtig godt underholdt, og da både sprog og handling flyder, var romanen slut for end jeg anede det. Jeg glæder mig meget til mere fra denne hånd, for med så mange genre i repertoireret, kan det faktisk kun blive endnu flere skønne læseoplevelser.



Tidligere udgivet om Martin Benner:

Lotus Blues Læs anmeldelsen her


© Bognørden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar