tirsdag den 31. januar 2017

Maestro

AF Geir Tangen


365 sider Modtryk

Dette er den norske forfatters debutroman, og så er det første bind i en planlagt serie. Geir Tangen er Norges største krimiblogger, lærer og journalist. Lige nu har han orlov for at skrive serien. Se mere om forfatteren her

I den lille norske by Haugesund ligger en lille lokal avis. Avisens stjerne er journalisten Viljar Ravn. Året er 2010 og han har netop færdiggjort en artikel, hvor en af de norske ministre får sit sorte privatliv offentliggjort. Men noget sker og fire år efter er Viljar langt fra den mand han var, da han lavede sit glansnummer. Derfor reagerer Viljar heller ikke med interesse og gå på mod, da han modtager en mail, hvor en mand beretter om et planlagt dødsfald han vil eksekvere dagen efter. Men da en kvinde findes død for foden af det hus, hvor hun boede på sjette sal, må Viljar alligevel finde noget af sin gamle sporhund frem. På politigården bliver den 27 årige Lotte Skeisvoll efterforskningsleder. Hun er en dygtig og pligtopfyldende politikvinde, og selv om hun hurtigt finder kvindens fald mistænkeligt, har hun ikke snerten af de grusomheder, der rammer byen i fremtiden. For snart kommer der endnu en mail til Viljar på avisen, hvor endnu et menneske får en dødsdom. Spørgsmålene er derfor mange: Hvem bliver det næste offer, hvorfra har gerningsmanden kendskab til sine ofre og, hvorfor bruger gerningsmanden Viljar som talerør? Lotte kommer på hårdt arbejde sammen med resten af korpset og Viljar må bruge alle kræfter for ikke at falde fra hinanden, for selv om Lotte og Viljar er tvunget til en form for samarbejde, har de hver deres agenda.

Sproget er yderst letlæseligt, det flyder og gør både handling og figurer spillevende. Handlingen er opdelt i før og nutid, og har skiftende fortællere. Det kunne skabe forvirring, men denne forfatter evner virkelig at skabe realistiske figurer, lade dem leve i handlingen og alligevel holde sig til den enkle fortælling.

Figurerne er som nævnt både levende og overvejende realistiske. Jeg kom med ind under huden på dem alle, kunne relatere til dem og genkende tanker og handlinger. Politiets del er stor, den er (forhåbentlig) ikke helt realistisk. Dertil begås alt for mange fejl, men dette er hermed også en af de få undtagelser, hvor fadæserne ikke ødelægger min læseoplevelse - det er ganske simpelt en litterær frihed, der spiller solid sammen med plottet.

Plottet holder - hele vejen. Tangen har skabt en krimi, hvor læseren konstant er på arbejde. Der er hele tiden små spor, antydninger og klare beviser for, hvad vej vinden blæser - og så evner Tangen alligevel at kaste det hele op i luften, gribe det hele og skabe en meget overraskende afslutning. 

Her er ingen superkræfter, lette løsninger eller actionmættede scener. Her er solid krimi med alle de ingredienser en sådan skal have. Jeg har læst rigtig mange krimier, det er svært at finde på nye konstellationer, men jeg må bøje mig i støvet og sige, at det rent faktisk er lykkedes denne debutant at skabe en original og meget solid krimi - tæt på det perfekte.
Det lover virkelig godt for fremtiden, jeg ser frem til de kommende i serien.



© Bognørden

mandag den 30. januar 2017

Humor på hjernen - Kunsten at skabe et godt grin

AF Lea Holtze & Louise Graa Christensen


111 sider byens forlag

Begge forfattere er uddannede journalister og arbejder som freelancere og har deres eget firma, hvor de skriver til dagblade, fagblade og magasiner.

Kom med ind hos: Simon Talbot, Lars Hjortshøj, Thomas Warberg, Sanne Søndergaard, Brian Lykke & Tobias Dybvad, når de fortæller om humoren. Standup har siden slutningen af 1980´erne været en del af den danske underholdning. Men genren kan faktisk spores tilbage til det gamle Grækenland, og er siden blevet udbredt. Amerika har fostret mange standuppere og det er da også den vej mange af de danske komikere kaster blikket, for der er mange idoler derovre og meget at se op til. Men, hvordan arbejder så seks af de succesfulde danske komikere så - er de lige så forskellige i deres tilgang til jobbet som de er i indholdet af deres shows? Hver af de seks medvirkende kommer med et indblik i, hvordan de skaber komik, hvad de bruger i deres shows og i det hele taget, hvordan de har arbejdet sig frem indenfor genren. Det giver seks meget forskellige portrætter, hvor både mennesket og humoren er i højsædet og, hvor de medvirkenede står tydeligt på nethinden bagefter.

Jeg holder meget af genren, selv om jeg stadig kun har set få shows live, har jeg tidligere set en del på TV. Jeg har moret mig kosteligt over "Talegaver til børn" og Live at the Apollo. Genren kan noget, der fanger mig, selv om jeg naturligvis ikke kender dem alle og har favoritter blandt dem jeg kender. 

Lars Hjortshøj er vel egentlig indbegrebet af comedy, dels på bagrund af hans årelange engagement men også pga. hans færdigheder. I dag spreder han sig over alt fra Comedy over børne-julekalender og til radiovært. Mette Lisby var en af de få danske, kvindelige standuppere, i dag har hun selskab af nogle få andre, men der mangler stadig kvinder i faget. Og så er Thomas Warberg og Brian Lykke nogle af de nye, men ikke desto mindre "tunge" drenge, der har taget mange med storm - mig indbefattet.

Jeg synes det var interessant at komme med ind i tænkeboksen - Der, hvor jokes bliver til. Det var spændende at opleve den store forskellighed, der er i tilgangen, selv om de alle har haft drivet om at optræde til fælles. For de kommer fra forskellige baggrunde, har alle som én været drevet af at have lysten til at stå foran mennesker og levere en vare, være sjove og underholde. 

Om det er selvoptagethed eller "empati" får du noget af svaret på her i Humor på hjernen. Den er velskrevet, letlæselig og mangfoldig i sin præsentation. Den er vedkommende, underholdende og giver som nævnt et fint billede af de seks medvirkende. Kender du de medvirkende, har du selv en komiker i maven og vil have fif eller er du bare nysgerrig på hvem de her mennesker er? Humor på hjernen er rigtig godt sted at begynde.


© Bognørden

fredag den 27. januar 2017

De sidste venner

AF Jane Gardam


238 sider Modtryk

Manden med træhatten er andet bind i serien om gamle Filth. Den engelske forfatter har fået sit internationale gennembrud med denne romantrilogi. Specielt er det, da hun nærmer sig de 90 år. Hun har bl.a rejst som bibliotekar på Røde Kors rejsende biblioteker. Hendes advokat mand, har været inspirationskilden til denne trilogi om det britiske imperium.
 Læs mere om forfatteren her

De sidste venner omhandler primært Gamle Filth og Veneerings vens Fiscal-Smith og Bettys veninde Dulcie. Efter rivalernes død er der kun få mennesker tilbage, der husker de to aristokratiske advokater og deres hemmeligheder. Dulcie sidder tilbage i sit store hus i landsbyen, hvor også Filth og Veneering boede, men hun er ensom og savner sin gamle ven Fiscal-Smith. Eller savner og savner, det er måske også for meget sagt, for han er altid så anmassende, og måske er det ikke et venskab men bare et minde for Dulcie. Fred Fiscal-Smith mindes også de gamle tider, og modsat Dulcie sidder Fred faktisk inde med fortællingen og den legendariske Veneerings barndom. For selv om Fred aldrig rigtig er blevet optaget i gruppen af engelske advokater i Hong Kong, så er han faktisk den, der har kendt Veneering siden barnsben og faktisk ved alt det, som ingen andre ved. De sidste venner der derfor fortællingen om den tredje og sidste mand i trekantsdramet mellem Betty Filth og Veneering. For Veneering er langt fra født med en guldske i munden, han er tværtom vokset op på englands bund og har kæmpet sig frem, han har snydt døden flere gange og han liv har langt fra været en evig dans på roser. Dette og så temaet med venskab og levet liv, er det Dulcie og Fred nu kæmper med i deres livs efterår.

Jeg har holdt af disse skæve figurer lige fra starten, og jeg nød at komme med ind i deres liv igen. Præcis om de to forgående, flyttede jeg ind i fortællingen, var med på første parket og lod mig simpelthen bare føre med. Sproget flyder, figurer og omgivelser er spillevende og trods det store skæl mellem den engelske overklasse og det liv jeg lever, så er det umådelig let at relatere og forholde sig til samtlige figurer. De kunne i princippet være du og jeg.

Forfatteren har igen evnet at berette om overklassen med både humor og alvor, men først og fremmest beretter hun om levet liv og de mange små detaljer, der gør os til de mennesker vi er og bliver en årsag til den måde vi agerer og interagerer på. 

Kender du ikke denne fantastiske trilogi, så skynd dig at komme med indenfor. Det er vedkommende og top underholdende læsning. Jeg er ærgerlig over, at forfatteren har nået denne høje alder inden disse tre vidundere kom fra hendes hånd. Men med den skarphed hun formidler, satser jeg på, at hendes skabertrang endnu ikke er indstillet og, at det danske forlag serverer mere fra denne hånd, for jeg er fan - stor fan.



Tidligere udkommer i serien:

Imperiets mand - Gamle Filth 1 Læs anmeldelsen her

Manden med træhatten - Gamle Filth 2 Læs anmeldelsen her

© Bognørden

Kaninjægeren

AF Lars Kepler


576 sider Gyldendal

Kaninjægeren er sjette bind i serien om kriminalkommisær Joona Linna. Makker/ægteparret er dermed tilbage hos den succesfulde serie, efter de sidste år udgav en enkeltstående roman. Læs mere om forfatterne her

Kaninjægeren begynder, hvor Stalker endte. Joona er idømt fængselstraf for hans voldsomme behandling under opklaringen af stalkersagen. Jonna har siddet to år i et topsikret fængsel, han har haft sine kampe, for det er ikke let at være politimand indenfor murerne. Men har har klaret sig og har holdt sig udenfor problemer, fået en besøgsven og ser egentlig bare frem til sit nye siv som anlægsgartner. Men udenfor murerne bliver Sveriges udenrigsminister myrdet med koldt blod og Joonas tidligere makker Saga bliver kaldt til stedet. Hun er ansat i Säpo og skal deltage i mørklægningen og opklaringen af mordet. Men det går snart op for Saga, at det er en sprængfarlig sag, og hun må endnu en gang ty til Joonas assistance. Men inden de får set sig om  er endnu et offer blevet henrettet og det eneste spor de har er, at ofrene modtager er opkald, hvor en stemme fremfører et børnerim om kaniner. En kendt tv-kok dumper ned midt i efterforskningen, men han er tilsyneladende bare en almindelig mand, der har svigtet sin søn hele livet og nu forsøger at rette op på fortidens synder - eller er han? Joona og Saga skal finde hoved og hale i sagen, samtidig med, at de skal forsøge at forhindre, at Kaninjægeren kræver flere ofre.

Makkerparret har hidtil været garant for en bundsolid krimiserie - og de fortsætter stimen. Sproget er herlig letlæseligt, det er levende, og helt i vanlig Kepler stil. Persongalleriet er forholdvis smalt, det giver en fordybelse, der er alfa og omega for både handling og oplevelse. Samtlige figurer er levende og stort set realistiske, og trods det voldsomme tema og den actionprægede handling, bliver det ikke for meget. Og så glædes jeg endnu engang over, at forfatterne ikke lader Joona og Saga bliver supermennesker, med uudtømmelige kræfter og hovsaløsninger. Nuvel, Joona kan løse meget, bliver ofte primus motor - men forfatterne går til kanten og ikke over. 

Joona og Saga er jo politiet, der fremkommer nogle hårde metoder i behandlingen af vidner, som jeg tilskriver forfatternes frihed. Derudover virker opklaringen realistisk og giver læseren en mulighed for at deltage på første parket. Plottet bliver stille og roligt oprullet, men selv om det ikke holder helt til slutningen, har det faktisk ikke den fjerneste betydning for helheden, for spændingen er i top hele vejen.

Jeg er ikke meget for åbne slutninger, men køber faktisk denne, da det eneste den faktisk med sikkerhed lover er, at vi ikke har set det sidste til Joona Linna & Co. Jeg var skuffet over Playground, parrets  forrige udgivelse, den faldt helt igennem hos mig. Derfor er det et endnu større plus, at Kaninjægeren er helt på niveau med de forgående i serien: Velskrevet, og meget underholdende, med et evig aktuelt tema og et velkomponeret plot.




Tidligere udkommet:

Serien om Jonna Linna:

1. Hypnotisøren

2. Paganinikontrakten

3. Ildvidnet

4. Sandmanden

5. Stalker - Læs anmeldelsen her


Ekeltstående roman:

Playground - Læs anmeldelsen her

© Bognørden

mandag den 23. januar 2017

Tre gange os to

AF Laura Barnett


424 sider People´s Press

Tre gange os to er den engelske forfatters debutroman. Hun har tideligere arbejdet som journalist på Guardian og Daily Telegraph og arbejder i dag som kunstskribent. 

Cambridge 1958: Eva kommer cyklende på vej til vejledning på college. Eva er ved at ramme en hund på vejen, vælter og får hjælp af en ung mand, Jim. Men derefter er det skæbnen eller valgene, der bestemmer fortsættelsen. For der serveres tre mulige udfald: Eva kører videre og husker kun Jim i glimt. Eva og Jim falder i snak og beslutter sig for at deres fremtid skal være fælles, og endelig er der den version, hvor Eva falder for Jim men vælger at gå tilbage til sin daværende kæreste. Hen over årene er de tre versioner på mange måder bestemt af de beslutninger, de to traf der i 1958, men uagtet om Eva og Jim er fysisk til stede i hinandens liv, er de altid i hinandens tanker. Alle tre versioner er fortællinger om levet liv. Om de valg vi træffer, de regninger vi unægteligt kommer til at betale og måske også de afsavn vi mere eller mindre selvvalgt, kommer til at lide. Gennem mere end 60 år er læseren vidne til, hvordan et enkelt valg får markant betydning for den måde vi lever vores liv på, og så stiller romanen det helt essentielle spørgsmål: 
Hvad nu hvis?

Sproget er herligt letlæselig, og trods et mangfoldigt persongalleri og de mange skift, oplevede jeg en fængende roman, der ganske simpelt trak mig med ind i handlingen. Da der er tre versioner af hvert nedslag, er der naturligvis mange figurer, stedet og jobs ect. at holde styr på, men samtlige figurer stod knivskarpt på min nethinde, jeg kunne relatere til dem, mærke dem og levede faktisk med dem. 

De tre versioner rummer alle dele af livet som de fleste kan henføre egne erfaringer til, og til min store glæde evnede forfatteren at skabe dette univers uden banale og sukkersøde ord og handlinger. Kærligheden er der, den er gennemgående, men den går altså hånd i hånd med både svigt, jalousi, mindreværd osv. Kort sagt, dette er et billede af livet.

Jeg var vild med romanen, jeg gik simpelthen ind i den og kom ikke ud før sidste ord var læst. Dertil kom, at jeg kunne fundere over versionerne, udvælge hvilke jeg bedst kunne lide og tilmed få tre mulige afslutninger med. Tre gange os er vedkommende, underholdende og virkelig original i sin opbygning - Kort sagt: Læs den!


© Bognørden

fredag den 20. januar 2017

Den usynlige Ivan Isaenko

AF Scott Stambach


301 sider Politikens Forlag

Dette er forfatterens romandebut. Han underviser i fysik og matematik på San Diego City College og har tidligere udgivet en række noveller. Derudover har har deltaget i udviklingen af uddannelsesprogrammer til tibetanske munke i eksil. Læs mere her.

Ivan Isaenko er en forældreløs,17 årig Tjernobyl dreng. Han er født voldsomt deform og har således kun en venstre arm med tre fingre at gøre godt med. Ivan bor på Mosyr Hospital For Alvorligt Syge Børn, der er her mange af børnene med skader efter atomulykken i Tjernobyl kommer hen. Ivan er eneste barn på hele hospitalet, der har en hjerne, der fungerer upåklageligt. Alle de andre børn er uden sprog og derfor lever Ivan et meget ensomt liv, hvor eneste lyspunkt er sygeplejersken Natalja. Hun skaffer Ivan alle de bøger han kan læse, hun passer og plejer ham og som den eneste udviser hun omsorg og kærlighed. Ivan er ekspert i at lade som om han er i koma, det skaffer ham en masse vigtig information, for selv om livet er ensomt, er det nødvendigt for Ivan at have regelmæssighed i hverdagen. Og da Ivan samtidig er en sand mester i grovkornet humor og ballade, skaber han et panser omkring sig, der holder alle andre end Natalja væk. Men en dag hører freden op, en ny indbryder ankommer, og det går hurtigt op for Ivan at indbryderen Polina er lige så skarp i hjernen og mestrer Ivans spil, præcis så godt som Ivan. Og hvad værre er, det panser Ivan har været omgivet af livet igennem, truer med at slå sprækker. Polina, der både stjæler Ivans bøger og kalder ham grimme ting, kan måske også være pigen, der kan sørge for at Ivan begynder at føle noget. Problemet er bare, at Polina har leukæmi og nok ikke overlever, og hvad skal Ivan så stille på med hende og de følelser der er dukket op sammen med hende.

Ivan er fortælleren, bogen er skrevet, dels som Ivans fortælling om livet på hospitaler og så til Polina, så eftertiden vil huske hende. Den er knivskarp i sit portræt af en 17 årig drengs tanker om det fangeskab han er i, om de tanker og følelser, der følger med livet og så naturligvis en fortælling som giver stemme til de mange, der blev berørt af Tjernobyl.

Ivan krøb meget hurtigt ind under huden på mig. Hans ihærdige arrogance, hans evner til at skubbe alle mennesker fra sig og så hans varme og kærlige del, som uanset hvor meget han forsøger at gemme den, kigger frem. Ivan er en dreng, der er meget let at blive træt af - og meget let at holde af.

Romanen er en usædvanlig hård beretning, store dele af den kan sagtens være taget ud af virkeligheden og derfor sætter den enorme spor både under og efter læsningen. Den giver grusomhed og kærlighed et helt nyt ansigt, og så minder den om, hvor meget vi mennesker egentlig kan holde til. For ikke mange, vil kunne holde til det liv Ivan lever, og min påstand er, at mange alligevel lever under netop disse forhold.

Tag en dyb indånding, læn dig tilbage og træd indenfor i en forrygende roman, der både favner kulde og varme. Sjældent har jeg læst så rædselsvækkende en roman, der samtidig får kærligheden til at løbe ned af siderne. Dette er helt klart en af foråret
mustreads - og en fantastisk en af slagsen.



© Bognørden

torsdag den 19. januar 2017

Tvillingesagen

AF Lotte Dalgaard


184 sider byens forlag

Tvillingesagen er forfatterens debutroman. Zentropa har købt filrettighederne ligesom der er udkommet en selvstændig fortsættelse. Ved siden af forfatterskabet er Lotte Dalgaard journalist og underviser på medieskolen. Læs mere om forfatteren her

Line Lyng er sidst i 30´erne. Journalist på Regionalavisen Nordsjælland og mor til tiårige Mikkel, hvis far hun havde en ultra kort affære med. Line bor i Bagsværd sammen med sønnen og sin alkoholiserede kæreste Jonas. Der er nyheds-tørke på redaktionen da en ny sag ruller ind: To 13 årige tvillingepiger er forsvundet en aften på vej hjem fra deres ungdomsklub. Politiet er på bar bund, da ingen lader til at have set pigerne, og både deres mobiltelefoner og cykler er pist væk sammen med pigerne. Line tager sagen og kontakter pigernes mor Helene, der heldigvis for Line, gerne vil interviewes til avisen. Det bliver startskuddet til et langt bekendtskab, hvor Line uden at tøve, kommer tættere på pigernes mor. Privat falder Lines liv mere og mere fra hinanden, hun og kæresten lever stort set hver deres liv, Liv knokler på jobbet, med indkøb og madlavning og får så sin "belønning" i form af sex, som er det eneste Jonas kan bidrage konstruktivt med. Og i takt med at tvillingesagen trækker ud tager både sagen og Lines liv en drastisk drejning - spørgsmålet er så, hvad begge dele kommer til at betyde for de involverede.

Sproget er herligt flydende og letlæseligt - det var en fornøjelse. Til gengæld havde jeg problemer med figurerne: Line er et sammensat menneske, hun er utrolig vag og bruger flere ressourcer på at kritisere andre, end på at få styr på sig selv. Der er mange små nedslag i hendes liv, men jeg kommer aldrig helt ind under huden på hende. Faktisk kunne jeg ikke lide hende, og havde flere gange virkelig irriteret på hende. Og fordi der er mange og forskellige nedslag i stedet for mere vedvarende og dybe, kommer jeg ladrig rigtig ind på hende. Pigernes mor Helene kommer jeg ikke til at tro på, jeg synes hendes handlinger virker kunstige og de to kvinders samarbejde og relation bliver aldrig realistisk for mig. 

Jeg synes faktisk, at romanen er et frisk pust. Krimidelen er yderst begrænset, hovedvægten ligger på journalisten og hendes arbejde - som til gengæld er yderst realistisk. Ydermere forfalder forfatteren ikke til at lade sin hovedperson blive superwoman, falde over alle løsninger eller opklarer forbrydelser - Det er en stor force hos mig. Men når jeg ikke bryder mig om figurerne skal handlingen have det mere pondus for at  opveje det, og det synes jeg desværre ikke romanen leverede.

Forlaget lover både spændingsroman og krimi. Politiets del er yderst begrænset, der er fravær af opklaringsarbejde og egentlig spænding. Tvillingesagen er for mig en hygge-krimi, fordi den er letlæselig uden voldsomme og blodige scener og egentlig bare glider. Selv om jeg ikke kommer længere end til to hjerter, så var romanen både underholdende og interessant. Jeg skal snart i gang med efterfølgeren og den ser jeg faktisk frem til, jeg håber at få mere fat i Line og håber hun begynder at træde i karakter.



© Bognørden

onsdag den 18. januar 2017

Fra Føtex til folketinget

AF Özlem Cekic i samarbejde med Anders Rou Jensen


214 sider Gyldendal


Der er vel næppe mange danskere, der ikke kender denne kvinde. Özlem har siddet i folketinget for SF, startet som brobygger, der inviterer på dialogkaffe i stedet for skænderier og så er hun i dag selvstændig erhvervskvinde.

Özelm bliver født i en fattig landsby i Tyrkiet, her bor hun med sin storebror og sine forældre. Men forældrene er fattige og da også faderen kommer fra meget fattige kår, beslutter han, at han vil prøve lykken i Europa. Planen er, at faderen skal arbejde så meget, at der vil blive råd til 40 får og et hus i landsbyen. Faderen rejser til Tyskland og senere til Finland, hvor Özlem, bror og mor kommer til. Men Finland kan ikke opfylde familiens drøm, så de rejser videre mod Danmark. Her bliver forældrene nødt til at knokle på flere jobs, og da de ikke kan sproget og ikke kender til de danske muligheder, må Özlem passe sin lillebror når forældrene arbejder. Det er uholdbart og Özelm bliver sendt hjem til mormor i Tyrkiet sammen med storebror. Det bliver en voldsom overgang for hende, og igen to år senere, da forældrene må sande, at de stadig har langt til drømmen om de 40 får og huset, og derfor må blive i Danmark endnu længere. Derfra er Özlem for alvor udenfor, hun kan ikke sproget mere, hun er bagud i skolen og bliver udsat for massiv mobning. Men Özlem får revet sig op med hårrødderne og får lagt grundstenen til hendes videre liv, hun vil kæmpe for de svage og de uvidende. Özlem bliver student, skifter jordemoderdrømmen ud med jobbet som sygeplejerske i psykiatrien, og formår, trods et virkelig dårligt ægteskab, at involvere sig i først fagbevægelse og senere politik. Özlem er med andre ord, en kvinde med et stort hjerte for de svage og et utroligt gå på mod.

 Biografier skrives som hovedregel af mennesker med et langt levet liv bag sig. Ikke dermed sagt, at unge mennesker ikke har det, men der skal en del pondus til at kunne bære en biografi tidligt i livet. Özlem har en del af denne pondus - ikke fordi hun er muslimsk kvinde, der er blevet skilt, gift igen og politisk engageret. Men fordi hun har set vores mangelfulde integration, vores groteske psykiatri og taget denne tunge kamp op. Men alligevel er det nok netop den muslimske baggrund, der gør at denne biografi kommer nu, så tidligt.

Erindringerne er levende fortalt, sproget er flydende og selv om der springes lidt i kronologien, er det en bog, der er super hurtigt læst - for den er vedkommende. Men, hvor forfatteren evner formidlingen, synes jeg han svigter noget på indholdet. Özlem holder læseren en armslænge fra mange af voksenlivets erindringer - respekt for det. Men der, hvor jeg som læser kommer tæt på mennesket i bogens 2/3 så er det som om, det går alt for stærkt med slutningen. Jeg sidder tilbage med en stor mængde spørgsmål bl.a omkring afslutningen på sygeplejerskejobbet, begyndelsen på det nye liv med den nye mand og ikke mindst afslutningen på hvervet i bestyrelsen for DSR. På mig virker det som om tiden er løbet fra forfatter og fortæller, og derfor er slutningen skredet - Det er en stor skam.

Til gengæld er det en erindringsbog, der uagtet politisk farve, afføder respekt for denne kvinde, der vender kinden mod vinder og kæmper sig frem. Uanset om det er hendes eget privatliv eller det hun brænder for, så går hun målretter efter det, og lykkes jo faktisk med det meste. Nu er det jo nogle år siden bogen udkom, Özlem er efterfølgende ikke genvalgt til folketinget, men har bl.a. fortsat kampen for en bedre psykiatri. Og det giver mig forhåbninger om en opfølgning og uddybning, når Özlem sidder i sin kolonihave og nyder frugttræerne og ser tilbage på et langt og indholdrigt liv. Jeg er klar til den tid.


© Bognørden

tirsdag den 17. januar 2017

Tekster på kryds og tværs

AF Ib Johansen



Forfatteren er mest kendt for sine oversættelser af Edgar Allan Po og William Blake men nu udkommer han med denne samling af noveller, fortællinger og prosatekster.

Tekster på kryds og tværs er netop som titlen lover, tekster på kryds og tværs. Det er kortprosa og noveller i en herlig satirisk og meget finurlig blanding. Her er noveller om pigen, der bor i den iskolde lejlighed med sin mor, som aldrig rører ved hende. Om forfatterens hyldest til sin far og om opdagelsen af nye homo sapiens og selvindsigt. Og så er der et væld af kortprosa, hvor fantasien er nødt til at være spillevende. Kom f.eks med og oplev koen på isen, manden hvis stok ender med at bringe ham rundt i verden og ende med at bugte sig mod stjernerne. Mød gravkoen, der ender med at skide grønne grise, uglerne fra Utterlslev mose, hvor natuglen ender som stor stjerne hos DR. Og endelig er der et indblik i, hvor svært nutidens studerende har det, deres "sikre" studiejob er forsvundet, for Postdanmark er hold op med at sende pakker. I stedet sender politikerne et væld af pakker - internt på Christiansborg. Og de pakker er svære at håndtere, bare tænk på landbrugspakken, udlændingepakken og kontanthjælpspakken. Der er med andre ord ikke ret meget, der ikke kommer under behandling i teksterne.

Udover satiren og det gennemgående imaginære tema, er bogen faktisk en super frisk læseoplevelse. Der er både smil og eftertænksomhed til læseren, og så er alle tekster levende og velskrevede. Bogen kan læses i små eller større bidder, gås til eller fra og derfor også skabe en længevarende oplevelse. 

Jeg kan med sikkerhed sige, at jeg ikke tidligere har læst en samling som denne. Den er både mærkværdig og rammende på een og samme tid. Det er både fabler og samfundskritik og netop derfor gav den et originalt aftryk. Bogen til læsere, der tror de har alt.



© Bognørden

mandag den 16. januar 2017

Mit vildeste måltid - 19 mænd fortæller

AF:
Eske Willerslev, Rasmus Tantholdt, Lars Lilholt, Janus Metz, Allan Olsen, Olafur Eliasson, Carsten Jensen, Teitur, Christoffer Boe, Knud Romer, Stig Åvald Severinsen, Thomas Buttenschøn, Rasmus Rohde, Jan Sonnergaard, Thomas Levin, Mads Nissen, Jens Jørn Spottag, Hassan Prisler & Jonas Bjerre.



19 mænd er gået sammen om at fortælle om deres vildeste måltid. Sammen med fortællingerne viser de private fotos og så er der madopskrifter fra dem alle. Den tidligere NOMA-kok Claus Henriksen har genskabt retterne, så læseren efterfølgende kan gå i køkkenet og forsøge sig med herlighederne.

Omdrejningspunktet er mad, men den røde tråd gennem alle fortællingerne er faktisk i højere grad, hvordan bestemte måltider har været med til at forme disse herrers liv. Mad er internationalt sprog for omsorg og hygge, og mangen en kvinde har bekymret sig om afkommet nu også får ordentlig mad i skrutten. Men om man leder efter barndommens måltid eller får et uventet sanseligt og psykisk bombardement, så er mad og personlig udvikling centralt her. De små anekdoter og private fotos giver en virkelig god og oplysende baggrund. Her er bl.a. et unikt indblik i Siruispatruljens levevis og madvaner, et besøg i Amazonas junglens dyb hos en urgammel befolkning, en 16 årig jysk knægts møde med finere mad, og ikke mindst vin. Og så er der en livslang og international jagt på den wienerschnitzel, der emmer af barndommens duft og smag. (kan man blive træt af at spise schnitzel?) Kort sagt: det er vedkommende og levende fortællinger om mennesker, der alle har oplevet noget essentielt og kobler det sammen med et måltid mad.

Bogen er utrolig lækker, store flotte fotografier, kraftige sider, der tåler at komme med i køkkenet og så er sproget både flydende og herligt levende. Den inviterer læseren indefor og jeg har følt mig som en velkommen gæst.

Målgruppen er mænd i 45+ alderen. Men jeg kan garantere, at både yngre mænd og kvinder vil få et virkelig fint indblik i de medvirkendes historier. Det er dannelsesrejser rundt om i verden, af kortere eller længere varighed. Og så er det fortællinger om andre kulturer, historie og mødet med andre mennesker. Mad er som sagt internationalt, det kan bringe mennesker sammen, udvide horisonter og gøre kløfter smallere  - Mit vildeste måltid giver en del af det hele. 



© Bognørden

fredag den 13. januar 2017

Sporerne vi efterlader os

AF Pernilla Ericson



Dette er den svenske forfatters debut - og første bind i en planlagt serie om efterforskningsteamet Erlagruppen. Pernilla Ericson er journalist og har arbejdet med både trykte medier og TV. Hendes job bragte hende i kontakt med voldsramte kvinder, og vreden over hvor ofte overgreb finder sted, er blevet til denne planlagte serie. 

Politibetjenten Liv bliver tvunget på orlov mens det skal undersøges om hun har brugt unødig vold i en sag. Samtidig er Stockholm ramt af en række overfald på kvinder, der tager den grønne linje hjem om natten. Liv bliver indbudt til et specielt team, der skal stoppe overfaldsmændene. Det lille team begynder arbejdet og hurtigt går det op for dem, at der måske er andet end bare togruten, der binder de overfaldne kvinderne sammen. Men gerningsmændene er flere skridt foran, og Erlagruppen må tage alle værktøjer i brug for at finde en åbning i sagen. Samtidig eskalerer overfaldenen og kvinder begynder at forsvinde - det bliver derfor en kamp mod uret at finde en åbning, og meget gerne inden gerningsmændene opdager, at nogen er på sporet af dem. Men udover opgaven med at stoppe grønlinje-mændene skal Erlagruppen også lære hinanden at kende, og samtlige medlemmer er gået ind i samarbejdet med egne interesser i baghovedet - spøgsmålet er så om det hele kan forenes og alle kommer uskadt derfra igen.

Persongalleriet er forholdsvis smalt, det gør, at læseren i ro og mag kan stifte bekendtskab med figurerne og komme ind på specielt gruppens figurer. Alle figurer er levende og udover Liv, er de realistiske. Liv får indimellem en snert af superwoman og det er jeg ikke fan af. Men udover udfaldene synes jeg faktisk, det er gode personportrætter, deres tanker og handlinger bliver både interessante og uden alt for mange lette løsninger. Og frem for alt så giver de lyst til at komme tættere på.

Både team og politi har en andel af opklaringen og her synes jeg faktisk forfatteren har evnet at skabe et levende og realistisk billede. Begge parter spiller en realistisk rolle og giver læseren en fint indblik i arbejdet. Specielt arbejdet med at opklare af cyber-kriminalitet bliver rigtig fint portrætteret. 

Alt i alt synes jeg denne første i serien er en solid begyndelse, sproget flyder og bogen er herligt let at finde rundt i og fanger fra start til slut. Jeg kan relatere til figurerne, jeg kan mærke dem og jeg vil gerne lære dem bedre at kende. Jeg ser frem til de næste i serien og giver Erlagruppen en varm anbefaling med på vejen.


© Bognørden

torsdag den 12. januar 2017

Sidste akter

AF Niels Frederik Westberg



197 sider byens forlag

Forfatteren er bachelor i filosofi og journalist. Han har undervist på Danmarks medie og journalisthøjskole, været redaktør på Information og redaktionschef på Ekstra Bladet. Han har tidligere udgivet flere novellesamlinger bl.a. Nådens felt og Alibi.

Alvin Gregorius Olsen er opvokset i Solvang af danske forældre og bor nu i Los Angeles, hvor han er neurolog med speciale i Hortons hovedpine. Alvin har aldrig været en dygtig læge, men han har fusket sig, med større og mindre held, til en dyr klinik i de riges kvarter. Imidlertid er Alvins nedtur startet år forinden og han lever et tilbagetrukket liv i sin store villa med den vildtgroende have. han er uvenner med naboerne, har skræmt de sidste patienter ud af klinikken og har faktisk kun en enkelt behandlingsform tilbage: Alvin assisterer med selvmord til patienter, der ikke kan udholde deres sygdom mere. Alvins sidste patient er russisk mafiaboss og taxa-konge. Alt gik godt og politiet lukkede sagen som selvmord, nu er det så bare, at russeren ringer til Alvin - flere uger efter sin død. Alvin lavede en brøler da han forlod russerens hus, og pludselig står der en politimand ved Alvins dør, og vil vide, hvorfra Alvin kendte russeren. Det bliver startskuddet til en helt ny hverdag for Alvin, for hans tilbagetrukne og ensomme liv bliver vendt op og ned, og ting Alvin før havde fuld kontrol over, er nu helt ude af hans hænder.

Forfatteren lovede en grum og burlesk fortælling, og det skal jeg lov for, at han leverede. Romanen er yderst letlæselig, sproget flyder og læseren kommer fint indefor hos Alvin. Genren lægger jo snert på karikaturer og det er sidste akter fuld af, dog uden på nogen måde at blive plat eller kunstig. 

Det er lykkedes at skabe en spændingsroman, der indeholder adskillige stereotyper, inkompetente læger og politifolk, blande dem med en fortælling om en ældre mand, der får præcis det han ikke ville have - og skabe en virkelig original roman.

Romanen er humorfyldt, tankevækkende og faktisk super god underholdning. Så søger du en anderledes og forfriskende læseoplevelse, så skal Sidste akter afgjort med på listen.



 © Bognørden

onsdag den 11. januar 2017

Hvis jeg overlever natten - Antologi

AF:
A. Silversti, Flemming Johansen, Kasper Grantoft, Lars Ahn, 
Morten Carlsen, Savanna Lind & Susanne Trane




Denne novelle antologi omhandler det mørke sind, horror og science fiction og er første udgivelse i en planlagt serie.

In uteri:

Novellen handler om en dyrlæge, der først og fremmest virker sygeligt pervarteret. 
Hans er optaget af en sygelig rengøring af ham selv, hans nærmest groteske omtale af dyrs kønsdele og ikke mindst hans virke, gør ham til en ener. Men han er ikke som læseren først vil antage, han har nemlig en mission: at redde dyr fra det menneskelige mørke.

Hvis jeg overlever natten:

Alice sidder i den næsten tomme lejlighed, hvor eks. kæresten kun mangler at hente et par kasser, før han helt har forladt Alice og deres tidligere fælles liv. Pludselig kan Alice ikke komme ud af lejligheden, døren og det glatte guld holder hende tilbage. Og starten på 
Alices´  nye liv bliver helt anderledes end nogen kunne forestille sig.

Hvor hesten ligger begravet:

Laust er en succesfuld arkitekt med en skøn kæreste og et barn på vej. Men mange år tilbage indgik Laust en aftale med en IT millionær, ifølge gammel overtro, begravede man en hest under en nyanlagt kirkegård... Den opgave får til gengæld for en spirrende forretning. Og nu vender fortiden tilbage...

Der er ingen bånde der binder mig:

Drengen bor alene med sin meget dominerende mor. Hun er konstant efter ham og har rengøringsvanvid, så han må gå på listefødder evig og altid. Hans eneste trøst er vennen Tobber, problemet er bare, at Tobber altid forsvinder og nu også begynder at opføre sig
meget anderledes og udtrykke voldsomme handlinger.

Fobi: 

Martin er arbejdsløs murer. Han har købt hus sammen med kæresten Louise, men deres forhold kører på punperne, specielt fordi Martin er faldet helt sammen efter han blev fyret. Men så finder Martin ny energi og begynder på en træfældning i haven for at glæde Louise, det har den ønskede effekt - men uheldene begynder at regne ned over Martin. Og som om uheldene ikke er nok, bliver huset invaderet af edderkopper, som er Martins store fobi.

Babusjkaernes herre:

Klaus får besøg af sin gamle ven Frederik. Frederik har rejst meget med Læger uden grænser, og denne gang er han kommet hjem som en syg og afpillet mand. Frederik fortæller Klaus om en oplevelse han havde i Nigeria, med en dansk forretningsmand, der misbrugte de lokale arbejdere og endte med at blive syg af en ukendt "virus". Spørgsmålet er så om Frederik har taget denne "virus" med hjem, og hvad den for af betydning

Den tavse zone:

Lægen Asha er udsendt sammen med en besætning på fem. De er på en fjern planet, hvor de er i gang med at indsamle beviser for liv i rummet. En dag finder mandskabet en ny livsform og uden at vide, hvad det er eller, hvad det vil betyde for menneskeheden, bliver de uenige om, hvad der skal ske med dette nye vidunder, og snart er beslutningen taget for dem alle, og den bliver skæbnesvanger.

Horror og science fiction er ikke blandt mine yndlings genre, og jeg har derfor et begrænset kendskab til dem. Disse noveller har alle omdrejningspunkt i det mørke sind, og dertil er flre af novellerne formet med overnaturlige fænomener. Jeg kan ikke påstå, at jeg kom til at tro på dem, dertil er historierne er for letbenede og banale for mig,  og jeg blev derfor heller ikke skræmt af dem. 

Til gengæld var alle novellerne letlæselige og faktisk underholdt flere af dem, langt mere end jeg havde forudset. Så er du til en meget anderledes læseoplevelse og mørk underholdning, så er denne antologi et fint bud.


© Bognørden

tirsdag den 10. januar 2017

Hendes sidste sommer

AF Anna Snoekstra



Hendes sidste sommer er den australske forfatters debut. Hun har længe gået med en forfatter i maven og har studeret creativ writing og film. Hun har både arbejdet med manuskripter til film og teater og har instrueret musikvideoer inde denne thriller debut.

I 2003 forsvinder 16 årige Rebecca Winter. Hun bor sammen med sine forældre og sine tvilingebrødre, arbejder på MacDonalds og har en bedsteveninde og nogle venner fra jobbet. Bec forsvinder på vej hjem fra arbejde og trods en storstilet eftersøgning er hun aldrig fundet. I 2014 bliver en ung kvinde taget for butikstyveri. Hun er desperat for at slippe ud af kniben og husker pludselig, at hun til forveksling ligner den forsvundne Bec. Så kvinden beslutter sig for at blive turist i den forsvundne piges liv. Hun udgiver sig for at være Bec. Egentlig vil hun bare bruge identiteten til at slippe for politiet, men hun bliver faktisk glad for sin nye "familie" og den ene dag tager den anden. Men så begynder hun at føle sig overvåget, politiet begynder at stille krav til hende, såsom DNA ect. og nettet strammes. Spørgsmålet er så om hun skal stikke af eller blive og prøve at finde ud af, hvad der skete med den rigtige Bec. Men uanset hvad hun vælger, bliver hendes liv aldrig det samme og efterhånden forstår hun også, at hendes eget liv kan være prisen for sandheden.

Sproget er herligt flydende og bogens to spor er flettet sammen så spændingen er i top. Bec fortæller om tiden op til hendes forsvinding i 2003 og den nye Bec fortæller om hendes "tilbagevenden" Begge figurer er solidt portrætteret, jeg kom med helt ind under huden på dem, og de fremstår både levende og realistiske. Skiftene mellem fortællerne var med til at fastholde spændingen hele vejen igennem romanen.

Der er en del hængepartier og inkompetence fra primært politiets side. Det er en af mine kæpheste og jeg fraviger som hovedregel ikke dette krav. Men jeg må bare sige, at denne gang købte jeg hele sættet. Jeg evnede at se gennem fingre med manglen, og var ganske simpelt så fanget af handlingen, at jeg kunne lade det passere.

Hendes sidste sommer er solid thriller, sjældent oplever jeg, at jeg er nødt til at fastholde blikket på handlingen for ikke at springe fremad - men dette var faktisk en af dem, hvor jeg faktisk ikke kunne lægge bogen fra mig, eller læse den hurtigt nok.

Er du til psykologiske thrillere så er dette så er Hendes sidste sommer ikke til at komme udenom. Og så må jeg sige, at en debutroman så skarp som denne, lover virkelig godt for fremtidige udgivelser - jeg ser frem til mere.


© Bognørden 

mandag den 9. januar 2017

Skøgernes Danmarkshistorie

AF Bo Jensen


284 sider Forlaget FOXY

Bo Jensen er fortæller. Han interesserer sig for det, der er stort set ubeskrevet. Således har Bo Jensen været medforfatter på "De slukkede vores tørst og gjorde livet lidt rødere" en fortælling om bryggeriarbejdernes historie.

Sexarbejdere, ludere, skøger, callgirls og escortpiger er bare nogle af de navne, der er blevet hæftet på de kvinder, der udfører verdens ældste kvindeerhverv. Efterspørgslen er stadig stor, ca. 16% af alle danske mænd har besøgt prostituerede. Beretningen begynder i slutningen af 1800 tallet. Det er der, der er mest indsigt i skøgernes historie. Alene af den grund, at skøgerne blev registreret og tvunget til lægeundersøgelser hver uge - Det blev en form for statsstyret bordeldrift. De priviligerede skøger måtte bo privat og tage kunder hjemme, hvis de "smurte" politiet ordenligt. De laveste skøger måtte operere fra bordeller og vinduer og prostitution var helt frem til 1960 erne et storbyfænomen, hvor tjenestepiger eller fabriksarbejdere skiftede det usselt betalte job ud med det meget mere indbringende, at sælge sig selv. Bordeller er gået fra at være nærmest statslige over til at blive forbudt, som hovederhverv. Aldrig har det været forbud at være kunde, mens kvinderne til alle tider har været "skurkene" Datidens kontrol fra politiet blev afløst af lægelig kontrol, og her blev skøgerne pludselig dømt syge og evnesvage over een kam. I dag taler vi om at forbyde prostitution, kriminalisere kunderne som i Sverige eller gøre det til et helt legalt erhverv. De danske abolitionister kæmpede for hundrede år siden for afskaffelse af prostitution, i dag er det stadig KFUK der er hovedkraften og i dag driver de bl.a. reden på Vesterbro ligesom de deltager flittigt i debatten om prostitution.  Mange vil have faget forbudt, men meget tyder på at arbejderne selv ønsker at fortsætte og helt legalt. Fra at skøgerne hentede kunderne på gaden, på barer og i vinduer - er størsteparten af de danske prostituerede i dag ansat på bordeller, mens det er udenlandske kvinder, der trækker på gaderne. Kort sagt, der er sket meget på de godt 150 år, og så alligevel ikke. Nogen kan postulere, at det er blevet mere sikkert at være prostitueret, andre stik modsat.

Beretningen er krydret med fotografier, små anekdoter fra skøger, bekendte, retsbøger og patientjournaler ect. ligesom der er statistiske fortællinger om alt fra priser over udbredelse og til steder. Det giver beretningen pondus og er således både lærerigt og meget interessant læsning. Og så er der mange oplysende og historiske indslag.

Vidste du f.eks. at vi i Danmark udførte socialhygiejne langt op i 1900 tallet? Eller, at skøger, vagabonder og substitensløse kom ind under ondsvageforsorgen, da man mente, at de alle var psykisk syge. Flere af dem blev tvangssteriliseret, da man mente, at prostitution, præcis som kriminalitet, var arveligt. Eller vidste du at specielt skøgerne i Nyhavn har ry for at have været en del af modstandskampen. Værnemagten forbød deres soldater at besøge skøgerne, da de altid kom tilbage uden våben og penge. 

Jeg har haft en virkelig oplysende og meget interessant rejse gennem skøgernes historie. Fortællingen er levende og sproget flyder, så jeg var fanget af fortællingen fra start til slut. Der var en rigtig fin balance mellem fortællinger og fakta, og jeg synes fortælleren kommer i mål med at lægge rammerne til det store puslespil. Så dette er altså en historie, der både underholder, oplyser og giver ballast til debatten. 



© Bognørden

fredag den 6. januar 2017

Superkryb

AF Anders Kofoed



Forfatteren er tilknyttet TV2 som dyreekspert. Han har tidligere været ansat som naturformidler på Danmarks Akvarium, Den blå planet og i Københavns Zoo. Hvis du vil se og høre mere til Anders kan han følges her

Bogen er opdelt i tre dele så læseren kan finde superkryb på land, til vands og i luften. Derudover har Anders lavet verdenskort således, at læseren ved, hvor i verden de enkelte kryb kan findes. De valgte dyr er alle beskrevet med leveforhold, hvordan de ser ud og som regel også en lille anekdote. Derudover får de naturligvis beskrevet deres superkræfter. Og endelig får de fleste et udråb og-/eller en lille faktadel. Vidste du f.eks at den vandrende pind kan gemme sig ved at ligne en gren, at en dræbersnegl kan kravle hen over et barberblad uden at skære sig eller, at vandedderkoppen kan bygge sin egen dykkerklokke af silke? Alle krybene er fulgt af fantastiske fotos, der både oplyser og kan hjælpe med at genkende de kryb læserne selv finder. Endelig slutter Anders af med at komme med ideer til. hvordan man selv kan lokke insekter til og gå på opdagelse i og omkring hjemmet. 

Bogen henvender sig til de 7-14 årige, men jeg vil påstå, at både yngre og ældre læsere kan få stor glæde af bogen. Sproget er i børnehøjde, flydende og levende. Jeg har aldrig haft den store interesse for de små dyr, jeg gik den modsatte vej og blev hestepige. Men selv om det er længe siden jeg oplevede barndommens utilslørede interesse for naturen,  så blev jeg grebet og mærkede tydeligt forfatterens store engagement i naturen og dens beboere. De super flotte billeder udgør næsten en historie i sig selv, og bogen kan ligeledes bruges som både atlas, naturvidenskabelige aktiviteter og højtlæsning. Den vil med garanti skabe en del debat og være grobund for mange timers underholdning.

Bogen er udgivet i et utrolig stærkt og lækkert materiale, det gør naturligvis også, at bogen er tung. Men jeg synes bestemt den er værd at have med rundt i naturen herhjemme og i kufferten når turen går til fjernere egne. For den er virkelig kræs for naturelskere, uagtet alderen og vil være garant for mange timers underholdning.



© Bognørden