fredag den 28. april 2017

Sommergræs, vinterorm

AF Mette Sø


208 sider Politikens Forlag

Sommergræs, vinterorm er Mette Sø´s femte romanudgivelse. Hun debuterede i 2010 med Petit petit og er ligeledes kvinden bag romanen I en snæver vending. Om Betty, der lever af at sælge sine brugte trusser. Læs mere om forfatteren her og her

Billi er i sit livs krise. Hendes elskede far er netop død, familiens kuvertfabrik er lukket og alle medarbejdere fyret og barndomsvennen Mark har svigtet hende. Og for at toppe krisen, har Billis kæreste også forladt hende. Nu sidder hun i et tomrum af sorg, uforløste følelser og angst for fremtiden og sit eget indre liv. Alt, hvad hun har kendt er revet væk fra hende og kuverterne bliver det eneste faste holdepunkt - både fysiks og som metafor. Billi er kuverten, der leder efter sit papir. Hele vejen igennem romanen er dette billedsproget, der kendetegner hendes kamp for at finde sig selv - finde sit inderste. Det kendte ved kuverten giver Billi ideen med at finde ud af, hvad der egentlig sker med papiret nu, hvor der ikke længere er kuverter til at sende det i. Ligesom kuverter er Billi ved at gå op i limningen og hun bliver nødt til at finde et nyt holdepunkt. På ingen tid befinder Billi sig i Finland, landet, hvor papirfremstillingen stadig er i gang. Og Finland afløses af Grækenland, som afløses af Rumænien. For Billi søger det kendte midt i det ukendte -visheden midt i uvisheden. Mens hun kæmper sig gennem Europa, gennemlever hun fortidens kærlige minder om de tre mænd, der har forladt hende - og forsøger at finde frem til både sig selv og sin fremtid. 

Romanen er en dyb og sanselig rejse i et sorgfyldt menneskes sind. En rejse ind i midten af en massiv eksistentiel krise. Billi bringer læseren helt ind i de mørkeste afkroge af hendes sind. Der, hvor sansebombardementet er konstant og minderne ruller frem ved den mindste sanseberøring. En roman og at forsøge at finde sig selv, finde tilbage eller finde et ny rolle i livet. Billi møder generøsitet og venlighed overalt, men forstår ikke helt at modtage den, uden at kvæles. Og endelig er romanen også en lille kulturel rejse, hvor læseren kommer med i mødet med forskellige kulturer. Som f.eks en episode, hvor Billi angriber en gæstfri finsk kvinde for at mangle øjenkontakt:

" [...] Vi plejer at sige, at forskellen på en indadvendt og en udadvendt finne er, om han kigger på sine egne sko eller på dine, når i taler sammen" 

Sproget er nærmest lyrisk sine steder, og selv om Sommergræs, vinterstorm er præcis så dobbelttydig som titlen kan lyde, er den så langt fra noget festfyrværkeri, er den på alle måder en varm, sanselig og meget vedkommende læseoplevelse. Forfatteren evner på fineste vis, at formidle det tankemylder der hersker i mangel på egen eksistens. Hun formidler som mennesket oplever det, og derfor er romanen en herlig blanding af minder fra datiden og oplevelser og tilstedeværelse i nutiden. Jeg er vild med det.


Ingen går gennem livet uden at miste, de fleste kan derfor nikke genkendende til Billis følelser, handlinger og udvikling - og netop det, giver romanen den ekstra dimension, det, der udgør en oplevelse, der med garanti vil sætte aftryk - også efter endt læsning.


© Bognørden

torsdag den 27. april 2017

Pigen uden hud

AF Mads Peder Nordbo


341 sider Politikens Forlag

Pigen uden hud er Mads Peder Nordbos fjerde romanudgivelse. Han debuterede i 2012 med Odins labyrint. Den danske forfatter er bosat i Nuuk i Grønland, er uddannet i litteratur og nordisk sprog og har bl.a. forsket i runer. Læs mere om forfatteren her. Som en lille krølle kan jeg oplyse, at i skrivende stund er Pigen uden hud, allerede inden den første udgivelse,  solgt til udgivelse i hele 16 lande.

Matthew er ansat på avisen i Nuuk. Han passer sit job men har svært ved at sove om natten og har i det hele taget lidt svært ved at finde ordentligt fodfæste i livet igen. Matthew mistede både sin kæreste og deres ufødte datter i en trafikulykke, hvor han selv kom til skade, men altså blev efterladt alene. Matthew er søn af en amerikansk soldat og en dansk kvinde, begge arbejdede på Thulebasen og Matthew er født i Grønland. Men hans far svigtede da Matthew var fire år og kom aldrig fra Grønland og til Danmark til Matthew og moderen, selv om Matthew er vred over faderens svigt, er det også faderen, der er årsagen til at Matthew ender med at flytte til Grønland igen. En dag kaldes han ud på indlandsisen for at se og skrive om fundet af en mumie i en sprække i isen. Men den potentielle sensation bliver snart kvalt, da mumien forsvinder og den politimand, der skulle vogte over fundet, findes brutalt myrdet. Faktisk er han efterladt på præcis samme måde, som fire mænd blev fundet tilbage i 1973. Mændene var alle mistænkte for at have misbrugt deres døtre, hvoraf to af pigerne forsvandt og aldrig siden set. Matthew begynder at grave i sagerne, og tingene tager endnu en drejning, da han møder Tupaarnaq, som netop er blevet løsladt efter 12 år i et dansk fængsel - hun blev dømt for at have slået sin familie ihjel.  Men, hvem kan Matthew stole på og, hvad er det egentlig han har fået fingrene i?

Romanen har to spor: Matthews i 2014 og politimanden Jakobs i 1973. Sproget er yderst levende, det flyder og så er afsnittene tydeligt opdelt, så læseren egentlig bare skal læne sig tilbage og favne handlingen. Der er som sådan intet nyt i, at en journalist graver løsninger frem, det nye her, er omgivelserne. Matthew og de øvrige figurer er realistiske og levende og fungerer super godt til både omgivelser og handlinger.

Politiets del er nogenlunde realistisk (dog håber jeg, at beskrivelserne fra 1970´erne er pure opspind, for ellers er der godt nok mange, der skal dømmes for forsømmelse) Plottet er åbent allerede kort inde i fortællingen, men de sidste tråde bindes først i slutningen, og jeg synes både delelementer og helhed fungerer rigtig godt - jeg kom mig aldrig over de grumme billeder jeg fik på nethinden, men jeg synes Nordbo evner at levere en solid krimi, hvor min eneste anke er, at slutningen bliver en anelse for søgt. 

Genren er krimi, men det kunne bestemt ligeså godt have været socialrealisme. For handlingerne er bygget op omkring rammerne af et Grønland, der på mange måder kæmper med både sig selv og de danske herskere. Grønland er desværre stadig i toppen af de lister der rummer incest, vold og drab. Det er dette fakta der ligger og rumler konstant mens romanen læses. For nok er drabene fiktion, men de er bygget på en hverdag, der desværre er et vilkår for mange grønlændere. 

Jeg kan tydeligt mærke forfatterens kærlighed til den store ø, og måske er valget af dette stereotype billede netop en mulighed for at råbe vagt i gevær - igen. Jeg håber, at grønlænderne tager godt imod romanen, der jo kommer til at sætte landet i fokus, og benytter muligheden til at få løsnet et tabu og så håber jeg, at de kan se kærligheden til øen og ikke kun for grumme baggrund i romanen.

Mere tak! Jeg honorerer med disse meget store


© Bognørden

onsdag den 26. april 2017

Hilsner fra de døde

AF Stuart MacBride



Hilsner fra de døde er første bind i en ny serie om kriminalbetjent Ash Henderson. Men den skotske forfatter er langt fra nybegynder. Han har vundet en lang række priser for sine krimier og er mest kendt for serien om Logan McRae. McRae serien har ikke tidligere været udgivet på dansk, men det sker nu. Mandag d. 1. maj 2017 udkommer De forsvundne og de døde, så der kan de danske læsere så danne sig et indtryk af den skotske herre.

Ash Henderson er kriminalbetjent - og en virkelig hårdtslående en af slagsen. Ash´ datter Rebekka forsvandt for fem år siden, kort før hendes 13 års fødselsdag. Rebekka er langt fra den eneste pige, der er forsvundet. Indtil videre er over ti piger forsvundet, og deres forældre har først fået vished et år efter, hvor der til pigernes fødselsdag er kommet kort fra "Birthday Boy" som sender billeder af tilfangetagede og torturerede piger. Ash har også modtaget kort med Rebekka på, så han ved, at hun er endnu et offer. Men Ash har valgt at beholde sin viden tæt til kroppen, for han vil ikke tages af sagen - han vil finde svinet. Gerningsmanden har været i gang i flere år og indtil nu har der ikke været et eneste spor af pigerne, men nu dukker der lig op. Ash bliver ved at håbe, at det ikke er Rebekkas knogler, men samtidig er han også ved at gå til af den uvished. Og Ash er ikke den eneste der lider. Hans ekskone og den yngste datter er også yderst påvirkede af Rebekkas forsvinden, og Ash er ydermere kommet i kløerne på nogle hårdhændede lånehajer - kort sagt: Ash er på hårdt arbejde, både privat og professionelt, og da han ydermere skal trækkes med en ny psykolog på arbejdet, lader det til at blive en kamp mod tiden og op af bakke.

Dette var mit første møde med Stuart MacBride, og jeg vil sige, at han kræver sin læser. Handlingen er meget springende, hovevægten ligger på Ash Henderson, og han er en mand med mange jern i ilden og så lever han livet på kanten. Det betyder, at der er mange navne at huske på, mange små nicher i handlingen og derfor også et meget hurtigt flow. Efterhånden voksede både han og skrivemåden på mig, men som sagt: han kræver fuld koncentration og et åbent sind. Han er meget egenrådig og mangler nok en smule realisme ifh. sagen, men jeg køber præmissen og lægger den ind under forfatterens litterære frihed.

Ash Henderson er jo politiet, og uden, at jeg kan sige, hvordan de arbejder i det skotske højland, tror jeg, at romanen på denne side er nogenlunde realistisk, selv om jeg synes Ash har lidt for vide beføjelser og ind imellem bliver en anelse for meget supermand.

Plottet holder, det gør det naturligvis til dels fordi, der er så mange tråde, der smides ind i knuden, og nogle løsninger er på kanten af af være for lette. Men i det store hele var det en usædvanlig rå roman, der skildrer det mørke i mennesker og overrasker temmelig meget.

Er du til en krimi ud over det sædvanlige femi-tema. Så giv denne skotske forfatter en chance, han er et friskt pust og når han først er krøbet ind på læseren, så er han en figur, der kalder på flere møder.


© Bognørden

fredag den 21. april 2017

Det smukke kranie fra Købmagergade

AF Michael Clasen


361 sider Books on Demand

Det smukke kranie fra Købmagergade er forfatterens første "voksen" udgivelse. Han har dog udgivet ungdomsromanen Blodhævn i 1989 og har skrevet både revytekster, egnspil og børneteaterstykker. Michael Clasen er pensioneret skolelærer og skuespiller. Læs mere her

Romanen er bygget op om en mand, der har fundet Carls erindringer. Carl sidder i 1876 og skriver på sin erindringer, og her kommer så de to hovedfortællinger ind: Carl Otto kommer til verden på de dansk vestindiske øer i 1795. I 1800 flytter familien til København, medbringende to sorte tjenestefolk. Carl Ottos far er læge og det har altid ligget i kortene at Carl naturligvis skal gå i faderens fodspor. Det gør han da også og bliver læge med fine karakterer og året efter bliver han faktisk professor fra Københavns universitet. Herefter følger tre års dannelsesrejse rundt i det vi i dag kalder Europa. Carl og hans gode ven rejser rundt og suger til sig af den nye lægevidenskab. Det er også her, at Carl grundlægger sin store interesse for frenologi - i 1825 udgiver Carl en banebrydende,  400 siders bog om frenologi, som han også bruger som baggrund for sine forelæsninger på universitetet. i 1825 bliver Carl ansat i det Købehavnske fængsel: Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn og her møder han Anne Andersdatter, som har levet en liv i kriminalitet. Som læge i fængslet har Carl jo fri adgang til mennesker og Carl begynder da også hurtigt sine frenologiske undersøgelser. Anne er et interessant tilfælde, for hendes kranie passer på ingen måde med hendes gerninger. Mens Carl opmåler og behandler Anne, fortæller hun sin triste livshistorie. Anne har i sandhed haft et hårdt liv, hun er vokset op i et både følelsesmæsigt og økonomisk fattigt hjem, hvor faderen stjal med arme og ben. Anne kom tidligt ud og tjene og da hun kommer i ulykke begynder hun sin kriminelle løbebane. Hun stjæler penge fra husets frue i et forsøg på at slippe væk. Men Anne bliver opdaget og herefter er Annes vej fyldt med svigt, hårdt arbejde, seksuelle overgreb, alkoholisme, og altså endnu flere kriminelle handlinger. Mens Carl beretter om sine patienter, sine undersøgelser og sit liv, fortælles Annes historie så også. To skæbner, langt fra hinanden og alligevel på samme tid og sted. Fortællingerne giver billeder af livet i Danmark for 200 år siden, både på gårde, i fængsler og arresthuse og altså blandt nogle i lægestanden..

For at kunne forstå, hvad Carls lægegerning byggede på, har jeg her gengivet hovedtrækkende i hans overbevisning her:

Fakta om datidens frenologi:
Frenologi er "læren om den påståede forbindelse mellem kraniets ydre form og menneskets sjælelige egenskaber" Carl mente derfor, at han kunne bedømme mennesker ud fra deres kranier. F.eks bliver hjernen opbygget i 35 felter, der hver især rummer et hjerneorgan. Disse er så igen opdelt i tre klasser: 

Klasse 1 rummer organer for tilbøjelighederne og drifterne: kønsdrift, børnekærlighed, stedhengivenhed, hengivenhed, selvforsvarsdriften, ødelæggelsesdriften, mekanisk kunstsans, havelyst og organet for skjulelyst eller lysten til list.


Klasse 2 rummer organer for følelserne: selvkærlighed, behagelyst, forsigtighed, godmodighed og velvilje, ærbødighedsfølelsen, fasthed, retsfølelsen, håb, lyst til det vidunderlige, vittighed, idealitet og efterligningsevnen.


Klasse 3 rummer organer for de intellektuelle evner eller forstandsevnerne: almindelig opfattelsesevne, formsans, udstrækningssans, tyngdesans, farvesans, stedsans, orden, opfattelse af fænomener, tidssans, tonesans, ord- og sproghukommelse, sammenligningsevnen og årsagssammenhæng. 


Denne historiske roman er bygget over virkelige personer og virkelige handlinger. Derimod har forfatteren taget sin den frihed at give figurerne tanker og møder, der ikke kan underbygges i virkeligheden, men som derimod giver historien rammer. Det har dog ingen betydning for læseoplevelsen, det er udelukkende med til at fremhæve forfatterens eget udsagn om, at dette er en anderledes historisk roman.

Sproget er herligt, det er tro mod fortællingens samtid F.eks. " Jeg har aldrig forstået de mennesker, der ikke holdt af at rejse. Vel kan rejsen være strabadserende, men dens gevinster er mangefold belønnende for umagen" "Hun faldt og slog sig fordærvet" og "de nødede vand i hende. Jeg er vild med det, for det er perfekt til den samtid fortællingen foregår i og giver bare en ekstra dimension. 

Jeg har nydt at være tilbage i fortiden, omend det lyder forkert, for der er i sandhed ikke megen nydelse i denne fortælling. Men jeg er blevet oplyst, har været på genkig i det københavnske fængsel og har fået sat tanker og følelser på arbejde. Det gør, at jeg på det varmeste vil anbefale denne fantastiske roman.



I øvrigt har forfatteren netop skrevet en kronik i Politiken om netop Carl Otto.
Hvis du vil læse mere kan det gøres ved at klikke her

© Bognørden

torsdag den 20. april 2017

Lyset sletter nattens ord

AF Miki Mistrati



Miki Mistrati er nok mest kendt fra TV, hvor han har arbejdet som journalist for både DR, TV2. Derudover har han som journalist vundet bl.a. Cavlingprisen og The World Television Award. Som forfatter står han bag syv tidligere udgivelser bl.a Magtens Bog og Dan Lynge, mit dobbeltliv og romanerne Magt, Spin og Solo. Se mere om Miki Mistrati her

København rystes af et terrorangreb, der "heldigvis kun" kræver to dødsofre. Men tiden op til angrebet er præget af uro, både hos PET og hos et af landets store formiddagsaviser. Hos PET er agent Peter Smidt havnet midt i et stormvejr. Chefen har travlt med at komme i trusserne på alle kvinder med puls og da han forfremmer en af elskerinderne, går der koks i forretningsgangene hos efterretningstjenesten. Det skaber usikre arbejdsforhold og sure miner, og mest af alt koster det på landets sikkerhed. Hos avisen Ekspres Posten er man også i krise og jagter klik på artiklerne. Kriminalreporter Martin Jelling har specialiseret sig i radikaliserede islamister og han kæmper for sit stofområde. På hjemmefronten er han vild med kæresten Anna og datteren Josefine, så faktisk kører det for Martin lige nu. Men både Martin og Peter bliver hvirvlet ind i et net af svig og dårlige beslutninger. Begge skal forsøge at finde sit eget ståsted midt i en meget presset situation og selv om de to mænd står på, hver deres side, er det kampen om freden der hersker. Både fred i Danmark, fred på arbejdspladsen og fred i dem selv. Og det er ikke let, for tingene går pludselig stærkt.

Romanen har to hovedfortællere, Martin og Peter. Sproget er flydende, letlæseligt og virkelig levende. Det gør, at selv om der indimellem er en del tekniske termer, er romanen hele tiden let at gå til og let at fastholde. Derudover er jeg begejstret for den journalistiske indsigt i dagligdagen på en avis - det giver romanen tyngde.

Hele omdrejningspunktet er terror, landets sikkerhed og så er det samtidig en fin indføring i livet på en avisredaktion og et bud på livet indenfor etaten. Det fungerede super godt for mig. Det jeg savnede, var lidt mere dybde og realisme i figurerne både hoved og bi- figurer, specielt Anna. Men derudover var jeg fint underholdt, der er et herligt fravær af superhelte og actionprægede handlinger - det gav rum til plot og handling - skønt

Forfatteren indleder romanen med at skrive, at han faktisk blev overhalet af virkeligheden, idet han skrev plottet til denne roman allerede inden Danmark blev ramt af et terrorangreb. Samtidig er der slet skjulte henvisninger til både Ekstra Bladet, den tidligere PET chef Jakob Scharf, andre i ledelsen hos PET og statsminister Lars Løkke Rasmussen. Derfor er denne fiktive roman med garanti langt mere virkelig end læseren måske ønsker at tro. Desværre er temaet jo yderst aktuelt, og der gør jo også, at romanen ikke er banebrydende eller nyskabende, men den underholder og rammer ned i tidens store frygt - og så er der sikkert læsere, der vil elske intrigerne midt i historiens nerve.


© Bognørden

tirsdag den 18. april 2017

Voksenværk

AF Stinus Olesen


228 sider byens forlag

Stinus Olesen er uddannet fysioterapeut og har tidligere udgivet flere digtsamlinger, som bl.a. er komponeret på bagsædet af de gule busser. Voksenværk er hans skønlitterære debutroman og første bind i en planlagt trilogi om Københavns skæve eksistenser.

Pierre Henri er snart midtvejs i livet. Han lever og ånder for kæresten Iben, mens han også har et usædvanligt tæt forhold til Lacoste ( Lacoste er 1980´ernes helt store mærke - den lille krokodille) sin walkman med 80´er musik, tennis og poker. Pierre og Iben bor i den lejlighed Pierre har arvet efter hans far, og er de ikke i Danmark, rejser de rundt for de penge, Pierre tjener på sin tennis og sin poker. Iben er undergrundskunstner, hun laver graffiti rundt om i Europas byer og så har Iben et nært forhold til Pierres penge, stoffer og sin veninde Hanne. Kort sagt, Pierre og Iben er to, på papiret, voksne mennesker, der er totalt blanke i forhold til følelsesmæssig intelligens. De selvoptagede og bruger hinanden for egen vinding. Men nu vender skuden, for parret er på vej tilbage til Danmark, hvor Pierre skal spille klubmesterskab i tennis og har scoret en stor sponsorkontrakt, der kan betale for hotelophold det næste år, så Iben kan udøve sin kunst og gøre Pierre glad. Men skuden er vendt for Pierre. Fortiden banker på døren og pludselig begynder han at kunne se både indad og på andre menneskers behov. Men spørgsmålet er om den voksne teenager kan finde ud af at agere i en helt ny verden eller om han går helt til grunde.

Romanen består af to spor, der begge har Pierre i fokus. Det ene spor er nutiden, hvor jeg-fortælleren sørger for at lukke læseren helt ind i Pierre. Derudover er der tilbageblik til en barndom og et liv, der bliver fortælt i 3. person og giver et super fint billede af, hvorfor Pierre, den voksne mand, er så infantil og uden empati. 

Voksenværk - vokseværk - voksen-værk. Alle tre betegnelse kunne sådan set rumme denne surrealistiske og skæve fortælling. For naturligvis er der en (tungtvejende) grund til, at Pierre er blevet det menneske han er. Og voksenlivet gør ondt, det samme kan siges om forsøget på at udvikle sig mentalt, og derfor er titlen både rammende og tvetydig. Handlingen er ligeledes udvikling og forandring - hvad sker der når forandringen pludselig er en realitet? Hvad sker der når både ydre og indre rammer sprænges og skal genopbygges?

Sproget er flydende og herligt letlæseligt. Korte og afgrænsede kapitler, der klar afgrænser, hvor og hvornår handlingen foregår. Og så er der handlingen: den bevæger sig en hårs-bredde fra at kamme over i sine surrealistiske hændelser - specielt imod slutningen. Et par gange fik jeg følelsen af, at nu er det altså for tosset. Men det blev ved det, og derfor kunne jeg nøjes med "fornemmelsen" 

Som nævnt er dette første bind i en trilogi om skæve eksistenser. Jeg ser frem til de kommende, for Stinus Olesen formidler friskt, vedkommende og giver stemme til figurer, der ellers har solide mærkater påsat. Dog vil jeg ønske, at de kommende holder igen med det surrealistiske, jeg synes ikke de gavner - tværtom. Og vil meget hellere læse de nære og realistiske historier om mennesker, der måske er skæve men afgjort skønne. 


© Bognørden

lørdag den 15. april 2017

Refugium

AF Margrethe Schmidt &  Mette Egelund Olsen


174 sider Attika

De to forfattere har, hver især udgivet adskillige bøger. Margrethe Schmidt er uddannet journalist og organist. Hun arbejder som livetekster for TV2 og har udgivet romanerne Ham, Det skete og Brændt. Mette Egelund Olsen er journalist og forfatter. Hun har skrevet reportagebogen Fødselsbilleder og 12 børnebøger Bl.a. Tut of støvsugermonsteret, som er anmeldt her på bloggen. De to kvinder har sammen udgivet Twins Peak, en email roman. Når de ikke skriver i samme rum, skriver de mails og sådan bliver romanerne til.

Marianne er en midaldrene, tidligere polititassistent. Men efter en offentlig fyring, har hun slået sig ned som privat detektiv. Et job, der mest består af overvågning af utro ægtefolk. Et job, der keder Marianne, som er nødt til at trøstespise for at komme igennem dagen. På hjemmefronten er der også uro, da Marianne danner par med den meget yngre Rune, og har skubbet sine døtre fra sig. Så Marianne ser muligheder for fornyelse, da barndomsveninden Åse kontakter hende. Raasred Refugium, der danner rammen om åndelig og kunstnerisk skabelse, har mistet nogle kostbare malerier og da refugiets leder Astrid, ikke er så nøjeregnenede med SKAT, kan de ikke kontakte politiet. Marianne indlogerer sig på refugiet og begynder straks at forhøre alle på stedet, både gæster, personale og ejerkredsen. Men hurtigt går det op for Marianne, at intet er som det ser ud på overfladen, stedet svømmer over i hemmeligheder. Og da sagen eskalerer fra forsvundne malerier til forsvindninger og dødsfald, kommer Marianne for alvor på hårdt arbejde.

Romanen er skrevet i små korte kapitler og i et et herligt let og flydende sprog. Selv om Refuguim er en hyggekrimi, så er det faktisk også en feelgood roman med alt, hvad dertilhører af forviklinger svigt og kærlighed. Faktisk falder de så hurtigt ind og ud af forelskelser, at det kan være svært at holde styr på, selv på den korte bane.

Det er Marianne, der er fortællingens omdrejningspunkt. Som læser kom jeg nogenlunde ind på livet af hende, men hun er så svingende i både humør og gerninger, at jeg 
aldrig helt blev dus med denne sammensatte kvinde. Dertil kommer, at fortællingen er banal og meget hurtig i sin udvikling og så blev det simpelthen for urealistisk for mig. 

Marianne skulle være tidligere betjent, ligesom hendes forhenværende kollega også kommer ind i fortællingen. Men de falder over deres egen inkompetence, lette løsninger og urealistiske metoder. Og så måtte jeg trække på smilebåndet, da et gerningssted blev til et "mordsted" Jeg fornemmede tydeligt, at forfatterparret er på udebane i denne genre.

Når jeg så har sagt, at dette er en helt igennem utopisk hyggekrimi, så bliver jeg også nødt til at sige, at jeg faktisk synes den var et fint lille frikvarter. Her kan læseren komme med indenfor og lade sig føre, uden at skulle tænke de store tanker imens. Og det var faktisk fint.



© Bognørden

onsdag den 12. april 2017

Eventyr på havets bund

AF Jan Mogensen
30 sider e-bog Eudor

Jan Mogens er autodidakt forfatter og illustrator. Han debuterede i 1981 med Har du sover godt, Bamse? og siden har Jan Mogenssens børnebøger om Bamse gået sin sejrsgang i mange lande. Og nu er tiden så kommet til at digitalisere serien. Der er nu 6 titler som e-bøger og jeg anmelder de tre her på bloggen. Læs mere her

Bamse er med Jens og Marie på stranden. Men da de går ud og bader, bliver Bamse på stranden - det der med vand er Bamse altså ikke ikke helt tryg ved. Og mens Bamse sidder og kigger på vandet kommer han til at tænke over, hvad der egentlig er nede på bunden - for han kan jo slet ikke se derned. Der er nok nogle fræke krabber, der napper en i tæerne, tænker Bamse. Og så er det, at han lukker øjnene og pludselig ser stranden helt anderledes ud. Nu er Bamse ikke længere bange for vandet, nu går derned med sin spand og sit fiskenet. Og inden længe har Bamse fundet noget, der glimter som en diamant og meget andet - og så er han kommet så langt væk, at han pludselig står foran et flot sandslot.Inde på slottet bor muslingekongen og muslingedronnigen, men alle er så frygtelig kede af... Om Bamse kan hjælpe dem. ja, det må du læse om i bogen.

Eventyr på havets bund udkom første gang i 1981. Jeg er jo først kommet med ind i Bamses univers nu, og bøjer mig i støvet. Ved siden af fortællingen er llustrationerne. Fantastiske illustrationer, der er tidsløse og virkelig skønne - og faktisk kan fortælle historien uden teksten til hjælp. Det betyder også, at de mindre børn, der endnu ikke kan læse selv, kan se og danne deres helt egen historie, kun ved hjælp af illustrationerne - det er jeg vild med, for det giver historier i historien.

Serien henvender sig til de store før-skole børn ca. 3-6 år. De levner både mulighed for højtlæsning og selvlæsning og altså som nævnt, også mulighed for at lave egne historier ud fra illustrationerne. En fortælling, der rummer spænding, lærdom og feelgood - lige til en hyggestund eller godnatlæsning.




Tidligere anmeldt i serien om Bamse:

Bamse og den kinesiske prinsesse - Læs anmeldelsen her

Maries Julegave - Læs anmeldelsen her

© Bognørden

Maries julegave

AF Jan Mogensen
31 sider e-bog Eudor

Jan Mogens er autodidakt forfatter og illustrator. Han debuterede i 1981 med Har du sover godt, Bamse? og siden har Jan Mogenssens børnebøger om Bamse gået sin sejrsgang i mange lande. Og nu er tiden så kommet til at digitalisere serien. Der er nu 6 titler som e-bøger og jeg anmelder de tre her på bloggen. Læs mere her

Det er blevet juleaftensdag og hele huset dufter af julebag og alle har travlt med at gøre klar til til den store aften. Marie synes, at Bamse skal have sin flotteste jakke på, og mens hun giver ham den på, fortæller hun Bamse, at hun ønsker sig en ny hjerte-halskæde. Mage til den hun mistede. Bamse kigger ind under juletræet og kommer til at tænke på, at han jo ikke har nogen julegave til Marie. Bamse sætter sig hen i vinduet og ser på fuglene udenfor og pludselig flyver en fugl direkte ind i ruden og falder om. De andre fugle hakker på den sårede fugl og Bamse bliver nødt til at åbne vinduet og trække den sårede fugl indenfor. Bamse får fuglen på højkant og som tak for at han reddede fuglens liv, bliver han iviteret ud på en flyvetur på fuglens ryg. Og, hvad der så sker, ja, det må du læse i bogen.


Maries julegave udkom første gang i 1982. Og præcis som i de andre bøger om Bamse,rammes jeg af spontan glæde. Iderigdommen og fortællelysten strømmer ud fra siderne og jeg blev ramt af en barnlig begejstring. Illustrationerne er tidsløse, virkelig skønne - og faktisk kan fortælle historien uden teksten til hjælp. Det betyder også, at de mindre børn, der endnu ikke kan læse selv, kan se og danne deres helt egen historie, kun ved hjælp af illustrationerne - og det er jeg vild med.

Serien henvender sig til de store før-skole børn ca. 3-6 år. De levner både mulighed for højtlæsning og selvlæsning og altså som nævnt, også mulighed for at lave egne historier ud fra illustrationerne. En fortælling, der rummer spænding, lærdom og feelgood - lige til en hyggestund eller godnatlæsning.



Tidligere anmeldt i serien om Bamse:

Bamse og den kinesiske prinsesse - Læs anmeldelsen her

© Bognørden

Bamse og den kinesiske prinsesse

AF Jan Mogensen

35 sider e-bog Eudor

Jan Mogens er autodidakt forfatter og illustrator. Han debuterede i 1981 med Har du sover godt, Bamse? og siden har Jan Mogenssens børnebøger om Bamse gået sin sejrsgang i mange lande. Og nu er tiden så kommet til at digitalisere serien. Der er nu 6 titler som e-bøger og jeg anmelder de tre her på bloggen. Læs mere her

Bamse ligger trygt i sin dukkevogn, han er på tur med Jens og Marie. De skal i parken og fodre ænder. PÅ vejen fortæller Jens en historie om en drage og en dejlig prinsesse, og Bamse lytter med store ører. Børnene stopper ved det kinesiske pavilion, hvor Jens og Marie går hen for at spille bold mens Bamse bliver sat i dukkevognen for at se på ænderne. Men Bamse vil ikke bare sidde stille og han hopper op på kanten af dukkevognen for bedre at kunne se... Og vupti ligger han i søen. Men der er hjælp at hente og Bamse møder både dyr og den fineste kinesiske prinsesse, der inviterer ham på the. Og, hvad der så sker, ja, det må du læse videre om i bogen.

Bamse og den kinesiske prinsesse udkom første gang i 1981. Jeg har desværre ikke tidligere stiftet bekendtskab med denne Bamse, så jeg kan ikke sige om illustrationerne er originale, men jeg tror det. Og det fører mig frem til, at netop illustrationerne er tidsløse, virkelig skønne - og faktisk kan fortælle historien uden teksten til hjælp. Det betyder også, at de mindre børn, der endnu ikke kan læse selv, kan se og danne deres helt egen historie, kun ved hjælp af illustrationerne - og det er jeg vild med.

Serien henvender sig til de store før-skole børn ca. 3-6 år. De levner både mulighed for højtlæsning og selvlæsning og altså som nævnt, også mulighed for at lave egne historier ud fra illustrationerne. En fortælling, der rummer spænding, lærdom og feelgood - lige til en hyggestund eller godnatlæsning.


© Bognørden

tirsdag den 11. april 2017

Fjernstyring

AF Bertelsen & Schwerdfeger



346 sider Egolibris

Fjernstyring første bind i en trilogi. Anden del Trojanske heste er netop er udkommet, kommer Fjernstyring som genudgivelse, og her kommer jeg så også i gang.er andetbind i en trilogi.  Forfatterparret består af Iben Bertelsen, der er pensioneret politiassistent, yogalærer og psykoterapeut og forfatter til yogabogen Sund krop, stærkt sind. Den anden del af parret er Jan Schwerdfeger, steiner-/og socialpædagog samt psykoterapeut. Og så er han forfatteren bag sciencefiction trilogien Postiron generator.

Scenen er sat i København år 2019. Efter en række terrorangreb er landet spundet ind i kontrolposter, terrorpakke III er på vej fra politikerne og hos politiet er Leo Brix overflyttet til narkoafdelingen. Leo var politikommissær og chef for antiterrorkorpset da et angreb på en stor dansk bank i 2017 endte med adskillige døde og med Leo som syndebuk. Leo gik ned med flaget efter den frygtelige episode i banken, mistede sin hustru og prøver bare at komme igennem dagene. Der er udarbejdet en rapport, der placerer ansvaret for angrebet i 2017 og dagen for offentliggørelsen nærmer sig. Samtidig kontakter Leos tidligere chef ham og da de to mødes smider politiinspektør Melby en bombe: han mener at være i besiddelse af beviser på, at det ikke var Leo eller afdelingen der svigtede, men derimod helt andre kræfter, der stadig er på spil i landet. Men før de to mænd når at få talt mere om beviserne, starter en kædereaktion af begivenheder, hvor ingen kan vide om de slipper derfra med livet i behold. Og hvem kan Leo Bix stole på? 

Romanen er skrevet i et et ungt og letlæseligt sprog, der er leget med navnene og det fyger med slang og øgenavne. Til gengæld er persongalleriet og handlingen virkelig mangfoldig. Det betyder, at læseren skal være vaks for ellers kan det være en stor mundfuld.

Genren er krimithrilller. Jeg vil nu hellere kalde Fjernstyring for en actionpræget spændingsroman. Der er konspirationsteorier i lange baner (herligt) og så er billedet af et land pakket ind i kontrolposter og terrorpakker, desværre ikke langt fra den virkelighed som mange tror vi går imod. Men der holder enhver lighed med virkeligheden også op.

Romanen er præget af en totalt fravær af realisme i både figurer, handling og ikke mindst dialoger. James Bond har fundet sin ligemand, ja faktisk flere af dem. For Leo Brix og hans personale vader rundt i lette løsninger, vilde raids, hvor de storforbruger biler og menneskeliv. De er inkomptente og tåkrummende, at det faktisk virker normalt, at de selvfølgelig også finder løsninger i al deres kaos.

Faktisk er Fjernstyring alt det jeg ikke bryder mig om i en roman: kunstig, actionpræget og med et ofte uredigeret sprog. Men jeg opdagede faktisk, at denne roman er  vedholdende i sin inkompetence og sin manglende realisme, at jeg faktisk morede mig under læsningen. Og så vil jeg gerne belønne de to forfattere for deres store iderigdom, for her er godt nok tænkt mange og store tanker under arbejdet med denne roman.

Jeg runder op, og ser faktisk frem til at læse mere om Brix og Co. 


© Bognørden

mandag den 10. april 2017

Tango for én

AF Viveca Tallgren



Forfatteren er født og opvokset i Finland. Hun er Cand.phil. i spansk, arbejder som freelance skribent og har udgivet både essays, lærebøger i spansk og debuterede på Danmarks Radio i 1985 med "Begravelsen" 

Tango for én er en samling af 19 autofiktive beretninger om episoder en enlig kvinde kan komme ud for, når hun rejser. Der er f.eks. fortællinger om et hotelværelse fyldt med kakkelarker, taxature med mere eller mindre imødekomme og suspekte chauffører. Fortællinger om togture, om at træde på myter, om at danse tango - og ikke mindst nogle af de gyldne regler, der findes på de dansesteder, hvor tangoen er i højsædet. Så er der fortællingen om, hvordan det hæderkronede danske rejsebureau Spies, afholder udflugter, hvor kulturen mangler og turisterne ikke ønsker at betale.  Der er fortællinger fra middage på forskellige restauranter, og ikke mindst beskrivelser af, hvordan en enlig kvinde kan blive modtaget på restauranterne. Fælles for alle historierne er, at Viveca Tallgren er dybt fascineret af andre kulturer, hun er yderst berejst og så holder hun af at rejse alene, og kan faktisk tage det meget nært, hvis hendes ensomhed brydes. Kort sagt, en lille samling af punktnedslag i en berejst kvindes/journalists oplevelser rundt om i verden.

Forfatteren kalder selv samlingen autofiktiv, men det er ikke til at skelne, hvor fiktion rammer nonfiktion og egentlig havde jeg hele vejen en følelse af at være med som beskuer til en række episoder, hvor forfatteren beretter om hendes egne iagttagelser og følelser.

Tango for én er ikke en guide til enlige kvinder, men der kommer dog et par slet skjulte advarsler om ikke at sætte sig ind i enhver taxa og ikke besøge bestemte steder som enlig kvinde. Derudover er bogen som sagt, en kærlighedserklæring til det at rejse og nedslag i nogle af de mange oplevelser, hvor rammerne har været hele verden.

Sproget er yderst let, og de små kapitler/noveller er lette at gå til. Bogen kan enten læses i sin helhed eller som et afbræk og i små doser. Jeg kom ikke tættere på mennesket Viveca Tallgren, og jeg kunne faktisk godt have tænkt mig lidt mere personlighed end blot ensomhed og en hurtig og skarp analyse af mennesker og omgivelser. Men det er ikke bogens præmis, så jeg nøjes med at sige tak for invitationen, som flue på verdens vægge.


© Bognørden

fredag den 7. april 2017

Flosset

AF Cecelia Ahern


344 sider Politikens Forlag

Denne irske forfatter er kvinden bag filmen P.S. Jeg elsker dig. Hun er uddannet indefor journalistik og mediekommunikation og hendes bøger udkommer i næsten 50 lande.
Flosset er første bind om Celestine, efterfølgeren udkommer i 2018.

Celestine er 17 år. Hun bor i et land og en i en tid ikke langt fra vores. Celestine bor sammen med sine forældre og en storesøster og en lillebror. Familien er velfungerende, kommer i de finere selskaber og da Celestine for tre måneder siden blev kæreste med dommer Crevans søn Art, lader alt til at være perfekt. Og perfekt er netop det Celestine stræber imod. Hun er et matematisk vidunder, der aldrig har gjort noget galt og bare kæmper for at passe ind i samfundet. Desværre er det ikke alle, der passer ind. Landet har nemlig en specielenhed: Lavet. Lavet består af angivere, der angiver befolkningen, hvis de har gjort noget moralsk forkert. Lavets dommere, dømmer de flossede og når dommen er falder bliver de dømte brændemærket på kroppen, og skal derudover altid gå med armbind med F på, så alle de ordentlige borgere kan se, de uslinge, der ikke passer ind i samfundet. De flossede er ikke kriminelle, de er ganske enkelt bare dømt moralsk flossede. Som flosset skal man sidde bestemte steder i bussen, handle i specielle afdelinger i butikkerne, spise mad, der ikke får blodsukkeret til at stige, så er der reglen med at der maksimalt må være to Flossede på et sted, ellers skal en almindelig borger være imellem. Og endelig skal de flossede være hjemme kl. 22 på hverdage og kl 23 i weekenderne - og de bliver tjekket. Indtil nu har Celestine ikke stillet spørgsmålstegn ved landets måde at dømme folk på, men da hun først oplever en nabo blive anklaget, og senere selv kommer i klemme, tvinges hun til at se tingene i øjnene. I bussen på vej til skole hjælper Celestine en ældre herre, der er syg, men man må ikke hjælpe en flosset og Celestine bliver pågrebet og smidt i en celle. Nu skal hun så beslutte om hun vil stå ved sin medmenneskelighed eller hun vil lyve og benægte, at hun hjalp.

Flosset er en Young Adult roman, altså en roman for de store teenagere eller unge voksne. Sproget er herligt flydende og letlæseligt, og da Celestine er fortælleren hele vejen, er romanen en fortælling om hendes tanker, handlinger og anskuelser. Forfatteren evner rigtig fint at skabe et univers, der på alle måder ligner en 17 årig piges, og handlingen er derfor i fuld øjenhøjde med målgruppen. Samtlige figurer er levende og herligt realistiske, jeg kommer til at tro på dem og deres historie.

Temaet er grumt, det giver klare minder om både slavetiden, raceproblematikken, specielt i USA og endelig en snert af Hitlers regime. Det, at mærke mennesker fordi de er dømt anderledes er en grusom handling, der naturligvis skaber grobund for både tragedier og korruption. Flosset er et knivskarpt billede af, hvad der kan ske, når nogen tror de er højt hævet over andre og mener sig i stand til at dømme, hvad der er moralsk korrekt eller forkert. Så trods romanens fiktive univers, giver den klare tanker til livet - for tag ikke fejl. Nok er det fiktion, men ikke så langt fra virkeligheden som man kunne ønske.

Selv om jeg måske er et par år over målgruppen, kan jeg på det varmeste anbefale Flosset. Det er en roman, der sætter spor under læsningen samtidig med, at den underholder og fanger læseren i et originalt spor. Så læn dig tilbage og lad dig føre gennem en skøn roman for læsere i mange aldre. Det gjorde jeg, og jeg ser virkelig frem til næste kapitel skal udspilles - min eneste anke er ventetiden.



© Bognørden

torsdag den 6. april 2017

Koldfronter

AF Keld Broksø



Keld Broksø er udover forfatter journalist og kommunikationsrådgiver. Koldfronter er hans femte romanudgivelse, men mit første møde med ham. Læs mere om forfatter og bog her

I Ukraine starter en kvinde en lavine af begivenheder. I Berlin går en udgravning galt og en eksplosion koster en mand livet. Men da mandens lig er fjernet, finder man en fuldkommen intakt æske nede i jorden, indholdet er et brev fra den tyske soldat Josef Wolff, der døde i København kort efter krigens slutning. Andet steds i Berlin sidder Andreas Wolff, der bare vil have fred og ro i sin tilværelse, men da han bliver kontaktet vedr. et brev fra hans far, bliver tilværelsen alt andet end fredelig. I Sydhavnen i København sidder Jack Wolff i sin faldefærdige stuelejlighed. Han er arbejdsløs og i gang med at skubbe den allersidste ven ud af sit liv. Jack holder af høj musik og aftenture på Vestre kirkegård. Jacks overbo Stefan er politiassistent og træt af Jacks høje musik. En aften ser Stefan sin overbo gå ud tæt på midnat, han kan mærke, at noget er galt og følger efter Jack. Og da Jack kort tid efter bliver overfaldet på den mørke kirkegård, går det for alvor op for Stefan, at Jack tilbageholder noget og han, Stefan, bliver nødt til at kigge nærmere på det. Kvinden i Ukraine har startet en lavine, nu er spørgsmålet så, hvem der bliver involveret, hvor omfattende begivenhederne bliver og ikke mindst, hvem der kommer igennem.

Koldfronter er en politisk spændingsroman, der forgrener sig over flere lande og har et stort persongalleri. Sproget er flydende og kapitlerne har tydelig markering af, hvor handlingen foregår. Hvor jeg er virkelig begejstret over den solide research, kommer jeg til gengæld aldrig rigtig til at tro på figurerne. De fleste er tvære, egenrådige og usympatiske. Mange af deres handlinger mangler realisme og bliver for letbenede for mig. Og dertil kommer, at historien er meget omfangsrig og indimellem er bliver kringlet. Det gør, at læseren skal holde tungen lige i munden, for Koldfronter kræver en hel del af sin læser både i forhold til at holde styr på figurer og i forhold til at holde fokus på handlingen.

Politiet er deltagere i flere lande, dog er det ikke dem, der har hovedvægten. Men jeg har det med politiet, at er i de repræsenteret i romanen, skal de være realistiske og det synes jeg ikke de er her - de er inkompetente og falder over deres egne hovsa-løsninger.  F.eks. bliver Stefan kaldt til møde med sin chef fordi han ikke har passet sit arbejde ordentligt. Momentet efter bliver han sat på en opgave, hvor han er inhabil. Og så honorerer politchefen Stefans manglende evner, med at tage ham med til Berlin på en international opgave... Det hænger simpelthen ikke sammen for mig. 

Plottet er til gengæld super godt skruet sammen. Det er omfangsrigt og som sagt, så har forfatteren virkelig været grundig i sin research. Det gør romanen aktuel og er et enormt plus, og faktisk det, der trækker romanen op hos mig. Og så er det jo ikke til at komme udenom det fakta, at der (igen) er koldkrigsstemning mellem Rusland og vesten. Så omdrejningspunktet kan være mindre fiktion end vi aner. Jeg savnede realisme og en mere lettilgængelig fortælling, men honorerer plottet og den store research.

© Bognørden

tirsdag den 4. april 2017

Orient

AF Christopher Bollen


670 sider gads forlag

Orient er forfatterens anden romanudgivelse. Til daglig bor han i New York og skriver om kunst og kultur for et magasin.

Ude foran New York ligger Long Island, en lille landtange, der er tæt på storbyen men også langt nok væk til at kunne være en anden verden. På Long Island ligger den lille kystby Orient, hvor der efterhånden ikke er mere end godt 700 fastboende tilbage. Til gengæld er Orient befolket sommeren igennem, af kunstnertyper fra New York, der tror de ejer stedet og vil modernisere. Orients "gamle" beboere er splittede: nogle kæmper for at bibeholde deres by og holde fremskridt og fremmede væk og andre forsøger at tjene penge på de nye. Midt i denne konflikt er Beth, hun er født og opvokset i Orient, men har været bosat i New York i mange år. Nu er hun tilbage med sin Romanske kunstner mand. Og så er der Paul, også født og opvokset i byen, men bosat i storbyen og udelukkende hjemme få uger hver sommer, hvilket mange af de fastboendesætter pris på. Men denne gang er Paul ikke kommet hjem alene, han har taget den unge Mills med. Mills er en forældreløs knægt, der havnede i problemer i New York og kom ind under Pauls vinger. Nu skal Mills hjælpe Paul med at rydde op i det store barndomshjem i Orient. Men inden arbejdet kommer ordentligt i gang rammes byen af flere grufulde hændelser. Byens opsynsmand findes druknet og samme dag finder nogle beboere et genmanipuleret dyr, der højst sandsynligt er drevet i land fra den nærliggende forsøgsstation. Men det er desværre kun begyndelsen, byen summer af angst og ulykkerne bliver ved at vælte ned. Og, hvem kan tænkes at være ophavsmand til de mange ulykker - naturligvis den unge hjemløse knægt - med ham kom ulykkerne. Mills er en jaget ung mand og faktisk har han kun Beth, der tilsyneladende stoler på ham og vil hjælpe - men er det nok og er det i tide?

Romanen er skrevet i tredjeperson og med skiftende fortæller-stemmer. De to hovedfortællere er Mills og Beth. Sproget er flydende og letlæseligt - og trods den manglende jeg-fortæller, er det faktisk en roman, der kommer helt ind under huden på figurerne. Da jeg først havde dannet mig et indtryk af figurerne, opdagede jeg, at jeg var inde i et univers, der havde et fast greb i mig.

Plottet er skruet virkelig godt sammen, jeg havde flere gange en klar forventning om at have løst gåden, for så at vende en side og se, at jeg tog fejl. Nu er romanen ganske vist med dødsfald, men det er ikke dødsfaldende, der er hovedfortællingen i denne thriller. Det er derimod de solide portrætter af byen og ikke mindst dens indbyggere. Orient Noir!

Nogen har sammenlignet Orient med Twin Peaks, og der vil jeg gerne støtte op. Jeg fornemmede samme mørke og psykologiske fortælling - bøger har jo bare den ekstra dimension, at læseren kan komme meget tættere på - og det kom jeg her. 

Orient er en thriller, der både fænger og fastholder. Den holder, hvad den lover og så holder den niveau på samtlige 668 sider. Er du til solid psykologisk  thriller, så er Orient ikke til at komme udenom. Jeg er fan!

© Bognørden

søndag den 2. april 2017

H.C. Andersen mordene

AF Finn Weidemann


252 sider Historia

Finn Weidemann er uddannet cand.mag i dansk og kulturanalyse og så han har en ph.d. i kulturanalyse. Denne krimi er Weidemanns sjette skønlitterære udgivelse, der også tæller to ungdomsromaner. Jeg har haft den glæde at anmelde en af Finn Weidemanns øvrige udgivelser, læs mere nederst på siden. Læs mere om forfatteren her

I Odense er byen endnu engang på den anden ende. Den rige kineser Mr. Lang Feng er i byen. Han vil sponsorere en stor H.C. Andersen temapark, og muligvis også byens fodboldhold (OB) ja, hvis altså holdet og byen skifter navn til H.C. Andersen. Byens borgmester er fyr og flamme, for Odense satser hårdt på at gå fra at være en stor by til at blive storby. Lektor Kaufmann sidder på sit kontor på instituttet og modtager et opkald Glorup slot, et sted H.C. Andersen har tilbragt megen tid, der er dukket et hidtil ukendt manuskript op fra slottets gemmer. Kaufmann iler til slottet og kan ret hurtigt se, at det med stor sandsynlighed er en ægte og hidtil ukendt Andersen. Men Kaufmann har ikke held til at få manuskriptet med sig, og hvad værre er, andre kræfter vil sælge manuskriptet til højeste bud og dermed fjerne det fra Danmark, Odense og instituttet. Men midt i glæden over fundet, findes universitetsprofessoren dræbt i biblioteket. Og nu er de fleste af byens store personligheder pludselig i politiets søgelys. Og da der begås endnu et drab, tegnes et billede af et meget betændt miljø omkring H.C. Andersen.

Forlaget lover en humoristisk historie om moderne ledelsesformer, der griller flere af Odenses notabiliteter med en kriminalhistorie som baggrund. Det er da også mere end tydeligt, at det ikke er krimidelen, der har været fokuspunktet. F.eks. er medarbejderne fra politiet skiftevis fra kriminalpolitiet og drabsafdelingen. En mand bliver dræbt med et slaginstrument (det er trods alt ikke mange musikinstrumenter, der er tunge nok til at blive brugt som gerningsvåben) og så har politiet en ganske speciel tilgang til opgaven. 

Politiet, der altså ikke selv ved, hvilken afdeling de er ansat i, er repræsenteret ved Linde og Lundgaard. De glimrer ved at træde rundt i bevismateriale, lukke fremmede ind på gerningssteder etc. og så har Linde samme problem som lektor Kaufmann: han er enlig med en delebarn. Hverken lektor eller politimand ejer bare en snert selvindsigt, og kan sandt for dyden ikke forstå når eks. konerne påtaler deres gentagne svigt at aftaler med deres børn. Det eneste, der synes at smerte dem i forholdet til børnene, er når pengene skal op af pungene - hvilket de kommer ofte.
Sproget veksler mellem gammelt dansk (han bragte bilen til standsning) og nutidig dansk slang og over i lange dialoger på engelsk. Det er faktisk ærgerligt, for det bryder læseflowet og stikker ud i stedet for at give en flydende oplevelse. Og så kunne de engelske dialoger sagtens udelukkes, der sidder trods alt læsere, der ikke er helt hjemme i det engelske. 

Bogen er en meget stor blanding af både sprog, genre og termer. Den er simpelthen så skæv og kikset, at jeg trods alt sad med et smil på læberne mens tæerne krøllede - den bryder med alle litterære konventioner. Jeg tror man skal være fynbo eller i alle tilfælde kende til Odense og H.C. Andersen segmentet i byen, for at få det fulde udbytte af fortællingen. Men forfatteren er tro mod den meget uortodokse linje han har skabt, og jeg var faktisk fint underholdt, netop fordi romanen er så skæv.



Tidligere anmeldt her på bloggen:

Måske er håbet større end virkeligheden - Læs anmeldelsen her

© Bognørden