torsdag den 28. december 2017

En fremmed i huset

AF Shari Lapena



Oversat af Steffen Rayburn-Maarup

Så er hun her igen, den canadiske forfatter med en baggrund som både engelsklærer og advokat. Og så er hun kvinden bag Naboparret, der udkom på dansk i 2016. Se mere nederst her på siden . En fremmed i huset strøg til tops på bestsellerlisterne i både USA og England ved udgivelsen, Lapena lader til at have bidt sig fast i domestic noir genren.

Karen og Tom har været gift et par år. Tom er revisor Karen arbejder i genboens bedemandsfirma. Parret lever stille og tilbagetrukket, faktisk ser Tom kun sin bror og Karen ser kun genboen Brigid. En aften kommer Tom hjem og finder huset forladt. Hoveddøren er ikke låst, væk er Karen og hendes bil, mens både hendes taske og mobiltelefon ligger i huset. Tom forsøger forgæves at finde Karen og blot få minutter efter han har ringet 112, banker politiet på og siger, at de muligvis har fundet Karen – Men, hvordan kan de finde hende hurtigt? På byens hospital vågner en kvinde efter et voldsomt trafikuheld. Hun kan intet huske om hverken ulykken eller, hvad der er gået forud for den. Kvinden er Karen, eller er hun? Karen, der aldrig overskrider fartgrænserne, altid lever roligt – Karen, som nu er tiltalt for hasarderet kørsel, og faktisk også bliver tiltalt for mord, da en død mand, findes i nærheden af, hvor Karen kørte galt med bilen. Men, hvad er op og ned i sagen? Har Karen noget med dødsfaldet at gøre, hvad lavede hun i det hele taget i det lyssky nabolag – og frem for alt, tror Tom på hende – og, hvad med veninden Bridget? For når det kommer til stykket, kender ingen faktisk Karen særlig godt.

En fremmed i huset er, præcis som forgængeren, en letlæselig domestic noir roman. Sproget er let, kapitlerne korte og indeholder hovedfigurernes fortællinger. Handlingen er levende, figurerne er nogenlunde realistiske og vægten er atter lagt på det psykologiske. Vekslingen mellem figurerne fungerer super godt, og giver handlingen dybde.

Naboparret formåede at overraske, fastholde spændingen og læseren helt frem til slutningen. Det synes jeg desværre ikke lykkedes denne gang. Det er for let at gennemskue plottet, handlingen bliver aldrig så levende, at jeg evnede at fastholde spændingen. Og endelig var der indimellem lidt grus i figurernes maskineri – jeg kom ikke helt til at tro på dem og deres handlinger - det blev en anelse for opstyltet.

Men underholde, det kan hun Shari Lapena. Selv om jeg ikke synes, at denne toer kommer helt på niveau med debuten, så er den afgjort læsværdig og ganske underholdende. Er du, som jeg, en ivrig læser af psykologiske romaner, så er dette afgjort et godt bud på vinterens læsning. Og så skriv navnet bag øret, for jeg tror, at der er mere godt i vente.



Tidligere udkommet og anmeldt på Bognørden:

Naboparret – Læs anmeldelsen her

Anmeldereksemplar

© Bognørden

tirsdag den 19. december 2017

Der var engang en gang




Søren Skogstad Nielsen er cand.polyt og har bl.a. skrevet fagbøger. Skønlitterært debuterede han i 1989, i Politiken med novellen: Den dag assurandør Enrico Ernst bed en betjent… Dette er forfatterens anden digtsamling idet han i 2014 udgav Billeder fra Bagerste række. Læs mere om forfatter og digtsamling her og et nyt projekt her

Samlingen består primært af meget korte digte. Den røde tråd er tanker, tanker om verden, politikerne, det eksistentielle og det nære i forholdet til os selv og i omgangen med andre mennesker. Jeg har valgt et enkelt meget kort digt som eksempel og tre digte, der vakte eftertanke og genklang hos mig.

Frugten:
Denne rådne frugt
Falder i den dybe kløft.
Guderne ser på.

Omtanke:
Nu gør hun det igen.

Er jeg ked af det, når hun er ked af det?
Er jeg glad, når hun er glad?

Eller er det omvendt?

Jeg sidder på lokum og ser.

Jeg ser på mine underbukser.
Men de tier helt stille.

Bestemme:
Vi har sagt til dem,
at de godt må bestemme.

Det gør de så

Men, så er det vel deres fejl.

Det er meget godt

Så er det jo på plads.

Magt:
Vi spørger jer ikke
Vi spotter jer ikke
Vi foragter jer ikke
Vi hader jer ikke

Vi fejer jer væk

Vi fejer væk,
som støvet fra vore støvler

Dette var mit første møde med digteren og forfatteren. Omslaget lovede en sjov, skarp og skør vinkel i digtene. Det synes jeg bliver opfyldt til fulde. Jeg synes samlingen voksede på mig efterhånden som siderne blev vendt. Nuvel, nogle af digtene havde jeg store problemer med at finde forståelse for og i, men næste side kunne så være et let genkendeligt scenarie. Og mod slutningen af samlingen var jeg helt inde i digterens univers. Tankevækkende og udfordrende.

Sproget er legende, let og indeholder adskillige tvetydige passager. Der er således en digtsamling, der kan læses igen og igen. Den vil med garanti vække nye følelser for hver gang, det ser jeg frem til. Og måske, de digte, jeg ikke fangede her i første gennemlæsning, vil fremstå mindre absurde i de kommende læsninger? Jeg vil i hvert fald give dem forsøget, for det her er på alle måder en samling, der samler og spreder – er svær at sætte i bås – og derfor kalder på at blive læst igen.

Anmeldereksemplar

© Bognørden

mandag den 18. december 2017

Eden til den sidste kejser


AF Lene Terp Knutzen



Eden til den sidste kejser er forfatterens debutroman. Lene Knutzen er bosat i Schweitz med sin mand, har en bachelor i kunsthistorie og en kandidat i samfundsvidenskab. Ved siden af forfatterskabet skriver hun freelance om kunst og kultur.

Romanen tager sin begyndelse i Christiansfeld i 1896. Efter krigen, hvor Danmark tabte smerteligt til tyskerne er Sønderjylland tysk. I Christiansfeld er man splittet mellem at være tysk eller dansk, men holder det nogenlunde indenfor hjemmets fire væge. Derimod er byens store samlingspunkt Brødrekirken. Kirken, der er meget sociale, går op i at missionere og behandle mennesker med respekt og værdighed. I Christiansfeld møder vi tre familier, Smeden Christian, hans hustru Inge og de to sønner Peter og Andreas. Naboen Albert med datteren Johanne og endelig enken Line med datteren Anna. Anna og Johanne er optaget af hver deres planer, Anna vil være selvstændig, hun vil respekteres på lige fod som mændene og kæmper for sit håndværk. Johanne er tidligt forelsket i naboens Andreas og da begge er med i Brødrekirken, er der mulighed for et senere parløb. Smeden Christian må indse, at sønnerne ikke ønsker at videreføre familiefirmaet. Tværtimod vælger sønnerne Afrika frem for Sønderjylland og Gud frem for håndværk. Men ingen, hverken forældrene eller de unge mennesker kan forestille sig, hvad de kommende år vil byde på af grusomheder. For Tyskland indleder 1. verdenskrig, hvilket får stor og fatal betydning for både Europa og den tyske koloni Tanzania. Og Hverken Christiansfeld eller dens indbyggere kan forestille sig, hvilke fatale konsekvenser det frembringer.

Romanen er bygget op omkring forfatterens oldefars dagbog fra Christiansfelds omegn. Dertil lagt hendes interesse for det historiske og ikke mindst for det konfliktfyldte område, der har stået med et ben i både Danmark og Tyskland. Interessen skinner tydeligt igennem og jeg fornemmede klart, fortællerglæden og ikke mindst den store indsigt i historien.

Til gengæld havde jeg problemer med sproget. Mange, at for lange og ofte gnidrede sætninger, en del tastefejl og en gennemgående manglende redigering fik indimellem spoleret læseflowet – og det er en stor skam, for det her er virkelig en meget vedkommende og vigtig fortælling. Den havde fortjent at stå klokkeklart for læseren.

Men når det så er sagt, så er det bundsolide figurer. Samtlige medvirkende står knivskarpt i både tanker og handlinger. Jeg var til stede rundt om i verden, kunne relatere til alle figurer og oplevede, at både omgivelser og handling var helt igennem samtidig. Så vil du lære mere om første verdenskrig, vil du vide mere om livet i Sønderjylland under det tyske styre, og vil du møde mennesker med gode intentioner, der skal kæmpe? Så skal du så afgjort komme med indenfor. For dette er en roman, der både oplyser og underholder og den fortjener at blive læst. Jeg ser i dén grad frem til mere

© Bognørden

mandag den 11. december 2017

Prins Pyt

AF Maria Rørbæk

Illustreret af Broe



Prins pyt er blevet til på baggrund af forfatterens oplevelser med sine egne børn. Den misundelse og vrede, der indimellem rammer, når andre opnår noget man selv ville have haft, den er blevet til fortællingen om pyt.

Der var engang en prins. Prinsen havde ikke noget navn, fordi hans far kongen mente, at et navn er noget man skal gøre sig fortjent til. Så indtil videre er prinsens navn Prins Prins. Kongen vil gerne have at Prins prins bliver stærkere, så han kan klare dragen, hvis den en dag angriber. Så Prins prins bliver sendt på Ridderskole, hvor han skal lære at kæmpe. Der er bare det problem, at Prins prins er vant til at få sin vilje og bestemme det meste – og det kan han ikke på ridderskolen, hvor der også er andre børn, der skal lære noget. Så Prins prins bliver både vred og irriteret på alle de andre, men da han en dag står foran sin største udfordring har han kun sig selv at blive vred på. Om prinsen kunne bekæmpe dragen må du selv læse mere om i bogen.

Prins Pyt er et fint lille eventyr for børnehavebørn fra 3 år og opefter. Fortællingen er eventyrlig med fine eventyrlige ingredienser som eventyr er flest. Men så er fortællingen også tilsat morale. For, hvis man bruger sin energi på at være vred, så bliver tingene tit meget svære og det kan være rigtig svært at lære nyt – Derfor må man en gang imellem lære at vende siden til – sige Pyt.

Prins Pyt egner sig bedst til oplæsning med en voksen ved siden af. For den er super fin at bruge som indgang til snakke om misundelse, om at dele og om at være vred. Snakkene kan være i én til én situationer eller som højtlæsning for små grupper i fx børnehaven. Litteratur er ofte en herlig mulighed for at plante nye tanker, og her er Prins Pyt et fint bud.


© Bognørden

lørdag den 2. december 2017

Hjørne Bjørne - Ernst Elg & Buller Bjørn


AF Niels Valentin



Bøgerne findes på børneuniverset Fairytell – klik her for at semere

Ernst elg bliver næsten væk
Ernst elg er meget glad for sin mor. Han går aldrig fra hendes side og gør altid, hvad hun siger – lige indtil han en dag møder noget nyt. For Ernst elg og mor elg er blevet tørstige og da de går ned til søen for at drikke, sker der pludselig det, at vandet ikke er som det plejer – der sidder Frederik frø. Og mens Ernst elg taler med Frederik frø sker det, der ikke måtte ske – Ernst bliver væk fra sin mor. Om han finder hende igen må du selv finde ud af. 



Buller bjørn fanger noget
Buller bjørn er meget optaget af at være et farligt vildt dyr. Og en dag bliver han træt af at spise bær – Buller bjørn vil have rigtigt kød. For han er en stor stærk bjørn, der fanger vilde dyr og spiser kød. Så Buller går hjemmefra for at finde noget vildt kød, men det bliver ikke så let som Buller havde tænkt sig – måske også fordi Buller bjørn har det med at besvime når han møder noget uventet. Om Buller bjørn får sig et vildt måltid, det må du selv finde ud af når du læser bogen.

Hjørne bjørne er en serie for de mindste børn på 2-4 år. Herlige firkantede dyr (heraf hjørne bjørne) illustrationerne er enkle, med fortællingen i fokus og frem for alt i øjenhøjde med de små nye læsere. Om barnet selv lytter til fortællingerne eller de læses højt af en voksen i nærheden, gør ingen forskel, de kan læses igen og igen. Rigtig fine begynder-historier, der med garanti vækker glæde hos både oplæser og modtager.


Tidligere udkommet i Hjørne Bjørne serien:

Inga isbjørn vil hellere lege

Olrik Ugle hjælper måske Lulu Los

Karma kanin er faktisk dygtig til at male

Mogens myg er sulten

Set på DR Ramasjang

© Bognørden