torsdag den 18. januar 2018

Den, der lever stille





Leonora Christina Skov er mag.art. i litteraturvidenskab, ansat som litteraturanmelder på Weekendavisen og så er hun forfatter og foredragsholder. Hendes værker, der bl.a. tæller; Hvor intet bryder vinden (se mere nederst på denne side) Rygsvømmeren, Førsteelskeren og Champagnepigen, er oversat til flere sprog, ligesom Leonora Christina Skov har modtaget Kunstfonden treårige arbejdslegat. Den, der lever stille er en biografisk roman om Leonora Christina og hendes familie – Læs mere omforfatteren her

Christina vokser op i Helsinge, i et halvtomt parcelhus, hvor familien lever et meget tilbagetrukket liv uden ret stor berøring med andre mennesker. Meget tidligt går det op for Christina, at hun er ganske uønsket – hendes mor forsømmer ikke én eneste mulighed for at fortælle Christina, hvor slem fødslen var, hvor meget hun er til besvær og, hvor meget moderen ofrer for at give Christina det bedste af det bedste etc. Christinas far er helt på sin hustrus side, hænderne sidder løst når Christina (igen) har fået sin mor til at græde, ligesom han heller ikke forsømmer at kommentere Christinas (mange) mangler; hun skriver ikke uden stavefejl ved skolestart, hun ligner en luder da hun er på vej til fest og Christina må da kunne se, hvor meget hendes mor tager sig af hende, hvor godt familien har det og endelig holder han skarpt øje med hver en øre fra lommepengene, for bare at nævne en smule. Bruger Christina så meget som en femøre på slik, lukker lommepengene – for altid! Helt fra de tidlige barneår har Christina opdaget, at hun tiltrækkes af piger og kvinder. Det er naturligvis fuldkommen udelukket, at hun kan være lesbisk i den familie – tale om det kan hun heller ikke, for begge forældre er stærkt homofobiske. Men naturligvis kan Christina ikke blive ved at lægge bånd på sig selv, og en dag sandheden på bordet. Helt som ventet, bliver det ikke modtaget godt hos forældrene. Christinas mor kalder hende pervers, faderen bakker op med andre stupide udsagn. Og da moderen får en kræftdiagnose, er det tydeligvis Christinas fejl – alle ved jo, at cancer er psykisk betinget og fremkaldes af, i dette tilfælde, en homoseksuel datter. I sin kamp for at overleve, slippe fri og ikke mindst forsøge at genskabe sig selv, beslutter Christina sig for at lægge Christina til hvile i Helsinge og skabe Leonora. Leonora skal være en fri kvinde, der tager imod den kærlighed der bydes hende – uanset køn. Og så skal Leonora være kvinden, der skaber frihed og ro i Christinas hoved. Men sådan et forkvaklet familieliv sætter spor – dybe spor. Spørgsmålet er om Leonora Christina kan lykkes med opgaven. Evner hun at slippe fortiden og tage imod den kærlighed og de venskaber hun bydes? Får hun endelig italesat problemerne, får svar eller tager hendes mor Leonora Christinas mange spørgsmål og manglende svar med i graven?

Den, der lever stille er, helt som de øvrige tekster fra Leonoras hånd, en fuldkommen fantastisk sproglig bombe. Leonora Christina skriver fængslende, vedkommende og frem for alt så spillevende, at jeg var med som flue på vægen og helt inde under hjernebarken på Leonora Christina. Hun formidler som få, men til de mange!

Romanen indeholder flere temaer; først og fremmest psykisk terror. En stille dræber, der ofte ikke opdages og endnu mindre anerkendes. Her er det er dagplejemor, der slår ned i problemets midte, men ikke høres. Så er der temaet om mobning på flere planer. Dertil lægges ”Jeg blander mig, men vil ikke stå ved det” martyrer, der af (misforstået) godhed indsamler al den dårligdom de kan komme i besiddelse af og videregiver i overflod. (tak for tanken, men NEJ TAK til de konstante lussinger du bibringer mig) Og så er der (det evig aktuelle) temaet med homoseksualitet. Mennesker (for)dømmer, udspyr diagnoser, fremkommer med obskure, generaliserende udtalelser (tak for at overse de kollegiale råd – jeg kunne ikke være mere ligeglad med, hvordan i gør det) Mennesker påberåber sig tolerance, men kan alligevel ikke tolerere en homoseksuel i familien, og slet ikke tæt på. Hvad filan sker der? Det er 2018 og homoseksuelle skal stadig bedømmes på deres seksualitet frem for deres menneskelige kompetencer – Det er trist. Og desværre et klokkeklart eksempel på, hvorfor romanen er så vigtig og evig aktuel.

Den, der lever stille er en samling af problematikker, kastet i hovedet på et barn, med fangearme, der strækker ind i hjernen på et ungt menneske for til slut at ende hos et voksent menneske. Et menneske, der konstant er i tvivl om andres hensigter. Konstant bliver misforstået, mobbet og skamløst kritiseret og som alligevel bliver ved at forsøge – kræver sin ret til at deltage i debatten og behandles som det hun er; menneske, kvinde, forfatter og debattør. Mange mennesker forsøger at lukke munden på Leonora Christina, men hun kæmper videre – insisterer, specielt i forhold til faderen. Hvordan denne (umulige?) kamp kan vindes er mig en gåde. Hvorfor vil et menneske have mentale lussinger konstant, hvornår er nok, nok? Jeg ved det ikke, men jeg vil gerne melde mig på holdet, der står bagved og griber ifald forfatteren falder. For hos mig tæller mennesket frem for evnerne.

Da jeg anmeldte Hvor intet bryder vinden, løb jeg desværre også nogle gange ind i nogle af de fordømmende: ”Nej tak, hun er alt for skinger.” Når jeg delte min store begejstring for denne forfatters evner. Hvad i alverden har hendes udseende og udtale at gøre med hendes skønlitterære romaner? Det har jeg stadig til gode at få besvaret. Jeg kan stadig ikke se relevansen – men vil man gå glip af virkelig gode læseoplevelser, der åbner op for menneskelig refleksion og maner til eftertanke står det naturligvis frit for - men sikke et tab!

For endnu engang må jeg bøje mig i støvet. Leonora Christina er en sublim fortæller, hvordan hun er lykkedes med at skrive denne selvbiografiske roman, er mig en stor gåde. For den er på alle måder selvudleverende, hudløs og kalder på hele følelsesregisteret… Jeg har været virkelig påvirket under læsningen, og jeg er ”kun” læser. Romanen er et tveægget svær: den er en sproglig perle, kapitlerne flyder og læseren er med hele vejen. MEN, den er, følelsesmæssigt, utrolig svær at læse. Det er svært at være så stort et menneske som Leonora Christina er – jeg når hende ikke til sokkeholderne. Men hun skal have tusind tak for at tage mig med indenfor - jeg ville ikke have været det foruden. 

Den, der lever stille er en af dette årtis mustreads – læs den!


 Tidligere udkommet og anmeldt på Bognørden

Hvor intet bryder vinden – Læs anmeldelsen her

Anmeldereksemplar
© Bognørden

torsdag den 11. januar 2018

Den fabelagtige familien Frank


AF Michael Frank



Oversat af Karsten Nielsen

Den amerikanske forfatter har tidligere skrevet essays noveller og artikler i amerikanske medier. Han har været anmelder for Los Angeles Times og nu debuterer han som romanforfatter med denne autobiografiske fortælling om ham selv og hans familie.

Michael bliver født ind i den fabelagtige familien Frank, som ældste af tre sønner. Han bor sammen med sin mor, far og de to yngre brødre i Los Angeles. Ikke langt derfra bor Michaels faster Hank (Harriet) og morbror Irving. For Michaels mor er søster til Irving og hans far er bror til Hank. Ikke så langt fra de to familier bor Sylvia som er Michaels mormor og Harriet Senior som er hans farmor – for i den fabelagtige familien Frank arrangerer faster Hank det hele og alt kommer bedst i par af to. Hank og Irving er succesfulde manuskriptforfattere og lever i overhalingsbanen, og har stort set alt, hvad de måtte begære - lige med undtagelse af, at de er barnløse. De kaster derfor deres kærlighed på Michael, som fra ganske lille, bliver forfordelt på alle måder. Han bliver hentet med til overnatninger, på udflugter, hvor han får gaver (to er altid bedst) og med ganske få undtagelser lader hans faster og morbror som om Michaels to brødre ikke eksisterer. Til at begynde med kan Michael ikke andet end at nyde de mange udflugter, gaverne og al den viden, der bliver ham tildelt. Men ganske stille og roligt opdager han bagsiden af sin elskede faster; det er dog mærkværdigt som der er fejl på alle mennesker, hvor meget de svigter Hank. Og ikke mindst opdager Michael, hvordan det er at være den, der skuffer Hank ( og Irving) Som Michael vokser op, er det uundgåeligt, at også han vil svigte Hank. Men, hvor er Michael og resten af familien i Hanks spil? Er der overhovedet nogen, der tør sige Hank imod? Eller er Michael dømt til at rette ind og lade Hank styre også hans liv til evig tid?

Romanen er skrevet i et litterært, knivskarpt (billede)sprog. Michael fortæller levende, hudløst og med få, men stærke virkemidler. Læseren er med helt inde under huden på Michael og til dels også på de øvrige medvirkende. Fortællingens tema taget i betragtning, er det en fortælling, hvor kærligheden driver ned af siderne sammen med gruen, modløsheden og det livslange og tilbagevendende spørgsmål: hvorfor?

I disse dage er biografernes fokus på filmen om den grusomme kvinde, der manipulerer sig vej gennem livets forhold. Denne erindringsbog er den litterære pendant. Michael Frank giver narcissisme og manipulation helt nyt liv, samtidig med at jeg som læser, flere gange undres over hans stadige evne til at rumme, elske og forsøge at forstå.  

Specielt afsnittet omkring morbror Irvings sygdom gjorde et virkelig stort indtryk på mig. Alt i mig råbte på modvilje, mens forfatteren evnede at fremdrive sig selv til menneskelige højder, der sjældent er set. Jeg bøjer mig i støvet, takker for en usædvanlig grum rejse med ind i familien Franks univers. En rejse, der viser, hvor galt det kan gå med et magtmenneske i centrum, hvor meget vi mennesker kan tåle og, hvor meget vi måske burde afstå fra.

Den fabelagtige familien Frank er en virkelig stærk erindringsbog. Jeg fornemmede en usædvanlig (nærmest umulig) objektivitet fra forfatterens hånd. Netop den objektivitet gjorde romanen  utrolig læsværdig og til at udholde. For meget i romanen er faktisk så grotesk, at ingen ville købe den som værende realistisk. Fem hjerter og fem F ér for Den fabelagtige familien frank er en fabelagtig fortælling - En absolut mustread.


Anmeldereksemplar
© Bognørden



onsdag den 10. januar 2018

Konkurrence - Giveaway Pigen under jorden

Konkurrence – Giveaway

Gads Forlag udgiver d. 19. januar første bind i en krimiserie om arkæologen Ruth Galloway. Du kan få fingrene i et signeret eksemplar og et lækkert krus, her op til udgivelsen. 


Forlaget skriver om bogen:

Da politiet finder menneskeknogler i saltmarsken undenfor King's Lynn i Norfolk, tror de, det er de jordiske rester af Lucy Downey, en lille pige som blev kidnappet ti år tidligere, og arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway bliver tilkaldt. Men Ruth konstaterer til kriminalinspektør Harry Nelsons skuffelse, at knoglerne er mere end tusind år gamle.

Lige siden Lucy forsvandt, har Nelson modtaget mystiske breve med referencer til rituelle ofringer. Da endnu en pige forsvinder, beder han Ruth om at hjælpe med at tolke brevenes indhold. Mens Nelson og Ruth nærmer sig hinanden, viser det sig, at Ruth er i livsfare, fordi hun hjælper politiet. Jagten på kidnapperen bliver en kamp mod uret – både for den forsvundne pige og for Ruth selv.

Pigen under jorden er første bog i serien om Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.


Elly Griffith

Elly Griffiths er blevet tildelt en lang række priser for sin bestsellerserie om Ruth Galloway, som tæller foreløbig ni bøger. Hun bor i dag i Brighton med sin mand og deres to børn.

Hvis du gerne vil have fingrene i det lækre krus og et signeret eksemplar af bogen, så kan du smide et lod i puljen ved at skrive, hvilket dansk forlag, der står bag udgivelsen af serien og dermed, hvem der donerer præmierne. Du kan deltage her på bloggen, på Facebook – klik her og på Instagram – klik her.

Jeg trækker en vinder d. 17. januar kl. 20 Hvis vinderen ikke har kontaktet mig indenfor 24 timer trækkes en ny vinder. Held & Lykke 

© Bognørden

tirsdag den 2. januar 2018

A-Potentiale


AF Michael Stig Sørensen


425 sider Skriveforlaget

A-Potentiale er forfatterens debutroman. Han er økonom og arbejder indenfor management. Efter en opvækst i et litterært hjem har han nu kastet sig over selv at skrive bøger. Dette er første bind i en planlagt serie om politikommissær Anders Kastrup. 

Politikommissær Anders Kastrup nyder sin singletilværelse, hvor hans teenage-tvillinger indimellem kommer forbi til lidt hygge. Men ellers levner Anders rigelig tid til hans job og ikke mindst hans fritidsinteresse, kvinder. På vej hjem fra et kursus i Polen, møder Anders den polske skønhed Anita. De indleder en hed affære, men Anita er ikke en kvinde, der er let at holde styr på og da Anders kommer på sporet af en europæisk ring, der ser ud til at handle med meget smukke kvinder, begynder han at grave, hvilket får fatale konsekvenser. I Aleppo i Syrien sidder Sumaya. Hun og hendes to yngre brødre er efter forældrenes død, havnet i en flygtningelejr i Tyrkiet. Men Sumaya vil det bedste for familien, så hun kontakter en fætter i Danmark og beslutter sig for at rejse til Danmark af Balkanruten og derefter forsøge at få sine brødre med til Danmark. Men Sumaya må hurtigt sande, at sådan en lang rejse er farefuld. Både fordi hun rejser ene kvinde, men også fordi rejsen er belagt med mennesker, for hvem bedrag er dagligdag. Sumaya og Anders´ skæbner kommer til at krydses, de kender ikke hinanden og heller ikke de omstændigheder, der binder de samme snore sammen om dem – og spørgsmålet er så om de hver især kan klare udfordringerne eller de også ender som ofre.

Sproget er sådan set letlæseligt. Det er let at finde rundt i tid og sted, ligesom plot og figurer er kendte stereotyper. Der er ligheder med både Axel Steen og Harry Hole. Sexscenerne kunne sagtens være grebet ud fra de førnævnte herres eskapader. Plottet blotlægges fra starten, så det er det endelige udfald, der er spændingsmomentet i romanen. Udover de mange indslag med og om sex, får læseren også opskrifter på mad, ideer til vin og en generel indføring i et enormt stort egos liv på Østerbro. Jeg havde meget gerne set en skarp redigering, så det essentielle kom frem, blev realistisk og gav fortællingen nerve.

Det er faktisk også min allerstørste anke: Figurerne og deres handlinger bliver ganske enkelt for banale og kunstige. Anders benytter hver en mulighed for at fremhæve egne færdigheder på alle områder, men falder over løsninger og kommer aldrig til at træde frem hos mig – Jeg aner simpelthen ikke, hvem han er under den selvfede maske. Det samme gør sig desværre gældende for både politiets arbejde og de øvrige figurer. Det bliver for letbenet og perifert i stedet for gennemarbejdet og solidt.

Temaet med kvindehandel og migration er jo evig aktuel. Det samme er fortællingen om den ensomme politimand, der selv mener han er guds gave til kvinder og politikorpset. Det betyder så også, at det er figurer og temaer, der allerede er skrevet rigtig meget om. Netop derfor skal endnu en roman med dette indhold kunne stå frem som noget originalt – i min optik, lykkedes det desværre ikke.

Romanen er underholdende, en ren drengerøvsroman. Jeg kan sagtens mærke forfatterens glæde ved at skabe, og det vil jeg gerne honorerer. Men må desværre også erkende, at jeg ikke blev indfanget i universet og derfor fik en skuffende læseoplevelse.


© Bognørden